Mange triste, grå pletter kigger ned på bilisterne på landets motorveje. Vejsalt hærger træer og buske over hele landet efter to kolde vintre med heftig saltning. (Foto: Lars Bo Pedersen, Københavns Universitet)

Forestil dig, at du er meget tørstig – men det eneste du kan få fat i, er et glas med koncentreret saltvand. Du drikker det af nød, og kort tid efter har saltet bare gjort dig endnu mere tørstig, end du var før.

Sådan har tusindvis af vejtræer det lige nu efter to ekstremt hårde vintre, hvor vi har strøet mange tusinde ton salt over de isglatte veje.

Saltet udtørrer grene og knopper, og det pakker jorden omkring rødderne, så træerne får svært ved at optage vand og næring. Til sidst risikerer de at dø.

Saltskader fra øst til vest

Døden har allerede lagt sin grå hånd på en stor del af træerne langs de største danske veje, vurderer biolog, ph.d. Lars Bo Pedersen fra Københavns Universitet.

»Det er et meget alvorligt skadebillede, vi ser i år. Jeg har kørt fra København til Aarhus og rundt tilfældige steder på Sjælland og Lolland-Falster, og det er dramatisk: vejtræer, bytræer og gadetræer ser mange steder rædderlige ud.«

»Det er tæt på, at alle træer og buske i forreste række langs vore motorveje er skadet af vejsalt, og det er måske halvdelen af dem, der er døde eller stærkt medtagne,« vurderer Lars Bo Pedersen, seniorforsker på Skov & Landskab under Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Vejsalt smadrer både eg, bøg, birk og nåletræer

Vejsaltet bliver enten blæst, sprøjtet eller skubbet med sneplov op på træer, hvor det har efterladt sig synlige spor på velkendte danske træer som eg, bøg og birk.

Lars Bo Pedersen var lige ved at tro, at mange fyrre- og grantræer langs de danske veje var sluppet nådigt gennem vinteren, fordi han ikke kunne se røde nåle, som ellers er det tydeligste tegn på saltskader hos nåletræer.

Efter en nærmere undersøgelse på flere vejstrækninger viste det sig i stedet, at der slet ikke var nogen nåle tilbage, som kunne blive røde. Mange af træerne havde simpelthen mistet dem alle sammen, fordi kæmpemængder af salt fra de to seneste vintre enten har ramt nålene direkte eller har hobet sig op i jorden.

»Vi har lavet målinger i jorden rundt omkring, og når det går slemt for sig, så står saltkoncentrationerne ved vejkanten ikke tilbage for dem i Østersøen. Det kan træer altså ikke tåle; så dør de,« konstaterer Lars Bo Pedersen.

Flere kilo salt på hver kvadratmeter vej

Tal fra Vejdirektoratet viser, at alene landets statsveje – bl.a. motorveje og motortrafikveje – gennem vinteren er blevet saltet med mere end 100.000 tons salt.

Statsvejene dækker blot 5 procent af vejarealet i Danmark, så det reelle forbrug på landsplan er langt, langt højere.

Prøv at forestille dig at lægge 2,5 kg salt på hver kvadratmeter af alle veje i Danmark. To år i træk. Det er dramatisk, og det er ikke så underligt, at træerne lider.

- Lars Bo Pedersen

»Alt i alt bruger vi omkring 2,5 kg vejsalt per kvadratmeter vej i Danmark. Det er helt utrolige mængder af salt. Det virker som en stærk plantegift, så jeg tør slet ikke tænke på vejtræernes tilstand, hvis vi får flere hårde vintre,« lyder det fra Lars Bo Pedersen.

Sådan kan vi bruge mindre salt

Ifølge Lars Bo Pedersen er der tre oplagte muligheder for at mildne skaderne fra vejsalt. Vi kan:

1. Bruge mindre salt – men det er svært, for trafikken skal selvfølgelig glide sikkert hen over vejene. En metode kan være at bruge såkaldt kombispredere, som kan sprede saltlage, som er langt lettere at styre end almindeligt salt, som har det med at ende i grøfterne.
    
2. Bruge saltværn korrekt. Det nytter ikke noget at binde nogle halmmåtter omkring stammen af et træ, for så kan saltet trænge direkte ned til rødderne. Saltværn skal i stedet stå helt ud til vejen, hvor de holder saltet ude på vejbanen.
    
3. Finde og teste alternativer til det almindelige vejsalt

»Vejsalt er et godt og billigt tømiddel i indkøb, men det har så mange uheldige bivirkninger, som koster penge for bilister, cyklister og offentlige forvaltninger – der skal ud at købe nye træer, stille saltværn op og pille dem ned igen eller lappe huller i vejene og udbedre skader i beton. Derfor kan det måske bedre betale sig for samfundet som helhed at bruge pengene på alternativer.«

»Desværre ved vi rent forskningsmæssigt ikke ret meget om effekterne af andre typer tømidler som f.eks. kaliumformiat og CMA, men det håber vi snart, vi får. Vi har brug for nytænkning og finansiering af forskning,« mener Lars Bo Pedersen.

Statsvejene strækker sig over i alt 4.000 km. Langt de fleste af de resterende 70.000 km vej bliver administreret af de enkelte kommuner.