Annonceinfo

Antistof kan afsløre en ny form for tyngdekraft

Hvordan reagerer antistof på tyngdekraften? Det skal et nyt eksperiment på Cern finde ud af som et skridt på vejen til en Teori om Alting.

Emner: ,
Antistof er spejlbilledet af almindeligt stof og kan afsløre en hidtil ukendt form for antityngdekraft. (Foto: Cern)

Tyngdekraftens tiltrækkende virkning på alt stof lærer vi at kende fra barnsben.

Det er takket være den, at vi kan holde begge fødder på jorden, så vi undgår at flakse forvildede rundt i verdensrummet.

Man har længe funderet over, om tyngdekraften ville virke på samme måde i en antistofverden, hvor alle partikler er byttet ud med deres spejlbilleder - de såkaldte antipartikler, der har samme masse som stofpartiklerne - men modsat ladning.

Den gåde vil man nu forsøge at løse i et helt nyt eksperiment, Aegis, på verdens største forskningscenter for partikelfysik Cern i Schweiz.

Et internationalt forskerhold står bag projektet og knokler på med forberedelserne og blandt dem er en dansk fysiker.

»De fleste regner med, at tyngdekraften virker på samme måde på antistof og stof, men vi vil gerne undersøge, om det virkelig er sådan. Teoretisk er der ikke noget til hinder for, at antistof kunne opføre sig anderledes,« siger seniorforsker Lars Varming Jørgensen fra Cern.

Jagter en Teori om Alting

Kampen med at forstå tyngdekraften bunder i en higen efter at formulere en Teori om Alting, der skal samle de fire kendte naturkræfter elektromagnetisme, gravitation, den stærke kernekraft og den svage kernekraft. Målet med sådan en teori er at beskrive naturkræfter som udveksling af såkaldte kvanter, dvs. små energipakker mellem stof og antistofs mindste bestanddele. Den eneste naturkraft, man endnu mangler at kvantisere, er tyngdekraften. »Vi forstår ikke, hvordan tyngdekraften virker, og hvordan vi kan kvantisere den, og for at kunne lave en samlet Teori om Alting, er vi nødt til at finde en måde at involvere tyngdekraften på. Alle andre kræfter har vi kvantiseret,« siger Lars Varming Jørgensen.

Tyngdekraften bøjer rumtiden

Tyngdekraften er paradoksalt nok den naturkraft, forskerne ved mindst om, til trods for at det er den, der har skabt universets planeter, stjerner og galakser.

Forskerne kan ikke blive kloge på, hvordan tyngdekraften virker i detaljer, fordi den er så svag.

Èn af de ting, der gør tyngdekraften svær at kringle, er, at den bøjer selve den rumtid, som den opererer i.

Det trick kan ingen af de andre tre naturkræfter gøre tyngdekraften efter, og det er årsagen til, at det er umådeligt svært at få tyngdekraften ind på samme kvantiserede form, som de andre naturkræfter har.

Teorierne er tvetydige

Betingelsen for at kunne kvantisere tyngdekraften er, at man lærer den at kende og får beskrevet dens indvirkning på så mange forskellige former for masse som muligt.

Et antibrintatom har samme masse som et almindeligt brintatom, men dens bestanddele i form af antiprotoner og positroner har modsat ladning (Foto:Cern)

Antistof er én af dem og er omdrejningspunktet for det kommende eksperiment. Antistof har det svært i vores verden, for i det øjeblik det møder almindeligt stof, udslettes det under udsendelse af stråling. Det gør eksperimentelle studier af antistof ekstremt svære at gennemføre.

Selv om man igennem de seneste år har haft held med at producere betydelige mængder antistof under ekstreme forhold i et laboratorium, så er antipartiklerne forsvundet så hurtigt, at man ikke har haft en reel chance for at udforske det.

Det problem løser det kommende eksperiment ved at gribe sagen helt anderledes an. Det både fremstiller og udforsker antibrit-atomer på en grundlæggende ny måde. (se nedenstående boks).

»Overordnet set går eksperimentet ud på at skyde antistofpartiklerne vandret ud i luften. Når antipartiklerne har tilbagelagt en vis afstand, kan man ved brug af avanceret teknologi se, om tyngdekraften har afbøjet partiklernes bane,« fortæller Lars Varming Jørgensen.

Falder antibrint ned eller op?

Eksperimentet får stor betydning for den videre udvikling af de fysiske teorier, for der hersker stor uenighed om, hvad resultatet bliver.

Skal man tro Einsteins Generelle Relativitetsteori, så falder alle former for masse ens, og derfor forventer de fleste forskere ikke nogen reel forskel i den måde, som tyngdekraften virker på stof og antistof.

Et uhyre svært eksperiment Det kommende eksperimentet Aegis på Cern går ud på at fremstille en stråle af antiprotoner, som herefter skydes igennem to gitre, der er placeret en halv meter fra hinanden. Hvert gitter laver nogle karakteristiske lyseffekter, der bliver opsnappet af en detektor. Opstillingen er uhyre svær at få på plads, fordi det kræver en lang række teknikker, der først er blevet udviklet gennem de seneste år. Det udfordrer forskernes tekniske formåen. (Foto: Cern)

På den anden side er der teoretisk set ikke noget til hinder for, at tyngdekraften rummer to hidtil ukendte kraftled, der først begynder at spille med musklerne, når der er antistof i nærheden.

De to ekstra led ville måske være lige store og modsatrettede for almindeligt stof, så effekterne af dem ophæver hinanden. Når det kommer til antipartiklerne, ville der derimod være en mulighed for, at de to kraftled virkede i samme retning væk fra jorden, så de tilsammen kommer til at udgøre en slags antityngdekraft.

Alternativt kunne de også gøre tyngdekraften stærkere, dvs. få massen til at falde hurtigere, end den gør med den kendte tyngdekraft.

»Viser det sig, at tyngdekraften virker forskelligt på stof og antistof, vil det i princippet betyde, at Einsteins såkaldt svage ækvivalensprincip ikke holder. Den siger, at alle masser falder ens. Det ville medføre en fundamental ændring af vores verdensbillede,« slutter Lars Varming Jørgensen.

Gitrene skaber skygger i strålen af antibrint-atomer. Sammenligner man de mønstre, som de to gitre hver især skaber i strålen, kan man regne sig frem til, hvilken effekt tyngdekraften har haft på antistoffet.

»Ved at sammenligne de to gitre kan man se, om mønstrene falder sammen, eller om det sidste mønster er sunket eller hævet i forhold til det første. Det viser, hvordan tyngdekraften virker på antistof,« siger seniorforsker Lars Varming Jørgensen fra Cern.

citatHvis antistof forholder sig anderledes til tyngdekraften end stof, så åbner det op for, at der også findes en hel tredje kategori af byggestene i universet, der reagerer på tyngdekraften på en anden måde. Disse byggestene kunne måske være kilden til det mystiske mørke stof
- Lars Varming Jørgensen

En af udfordringerne er at skabe en stråle af neutrale antibrint-atomer ud fra positronium, hvor man forener en bunden tilstand af en elektron og en positron med antiprotoner.

For at kunne se mønstrene er det vigtigt, at antibrint-strålen er renset for støj. Det kræver, at atomerne ligger bomstille, og derfor køler man hele området ned til 50 milliKelvin.

Når antibrintatomerne er skabt, skal de accelereres op, så de når en tilpas høj fart, og det sker med Cerns såkaldte Stark-accelerator, der udnytter opsplitnigen af atomets energiniveauer i et elektrisk felt til at accelerere atomet.

Teknikken er afgørende for det kommende eksperiments succes og er først blevet udviklet inden for de seneste år.

»Der er utroligt mange ufatteligt svære problemstillinger i dette eksperiment. Vi er f.eks. nødt til at bruge mange kræfter på at lave elektroniske filtre og at bygge elektronik, der gør støjen så lille som overhovedet muligt. Det køleskab, der skal køle atomerne så langt ned, er ikke klar før 2012, så eksperimentet kan først påbegyndes herefter,« siger Lars Varming Jørgensen.

SV:SV:SV:SV:Hvis antistof...

"Og så mener jeg ganske bestemt, at den moderne kosmologi er gået helt galt i byen ved at anvende den misforståede jordiske "træklov" på øvrige kosmologiske forhold."
 
Niks Ivar, tyngdekraft virker den vej den gør... det er IKKE nogen kraft der skubber, det er en naiv tanke. Når strålingstrykket kommer i nærheden af tyngdekraften, så bliver du stegt i dit eget fedt...
mvh

Øv Alfred! Nu troede jeg ellers at jeg støttede dig i dine betragtninger om at tyngdekraften virker begge veje.
" Hvis antistof er negativ masse, må der efter Newton gælde at tyngdekraften er negativ også, altså frastødende", men det mener du måske ikke alligevel?
Venligst Ivar

Ja undskyld, jeg var lidt for hurtig i vendingen kan jeg se, men du skriver "den misforståede jordiske "træklov". Her på Jorden gælder din "træklov" altså, er hvad jeg vil sige med det !! At en supernova virker anderledes har sine grunde...

SV:SV:SV:Hvis antistof...

"Og så mener jeg ganske bestemt, at den moderne kosmologi er gået helt galt i byen ved at anvende den misforståede jordiske "træklov" på øvrige kosmologiske forhold."
 
Niks Ivar, tyngdekraft virker den vej den gør... det er IKKE nogen kraft der skubber, det er en naiv tanke. Når strålingstrykket kommer i nærheden af tyngdekraften, så bliver du stegt i dit eget fedt...
mvh

Øv Alfred! Nu troede jeg ellers at jeg støttede dig i dine betragtninger om at tyngdekraften virker begge veje.
" Hvis antistof er negativ masse, må der efter Newton gælde at tyngdekraften er negativ også, altså frastødende", men det mener du måske ikke alligevel?
Venligst Ivar

SV:SV:Hvis antistof...

"Og så mener jeg ganske bestemt, at den moderne kosmologi er gået helt galt i byen ved at anvende den misforståede jordiske "træklov" på øvrige kosmologiske forhold."
 
Niks Ivar, tyngdekraft virker den vej den gør... det er IKKE nogen kraft der skubber, det er en naiv tanke. Når strålingstrykket kommer i nærheden af tyngdekraften, så bliver du stegt i dit eget fedt...
mvh
 

SV:Hvis antistof...

...er negativ masse, må der efter Newton gælde at tyngdekraften er negativ også, altså frastødende. På den måde kan man så ikke være i tvivl om hvad en supernova er... men den ide (eller faktum?) bliver sikkert underkendt i det her forum (hvor man mest diskuterer debatmedlemmernes evner, jfr Wilhelms elegante latinkrydrede og tomme fraser)...

Hej Alfred,
- Nogle gange viser det sig at være et kvalitetsstempel at blive underkendt . . .
For hvad det end måtte tælle i dette forum, så er jeg da helt med på at "tyngdekraften" logisk nok gælder begge veje, altså sammentrækkende og udvidende. Men når en kraft tilsyneladende virker begge veje, så skal der både en cyklisk og en  "dual" forklaringsmodel til for at beskrive dette forløb.
Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Naturkr%C3%A6fter:
”Ved høje temperaturer og energiniveauer "opfører" den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft sig som én og samme kraft; den såkaldte elektrosvage kraft. Desuden peger de såkaldte Grand Unified Theory (GUT) på, at ved endnu højere energi- og temperatur-niveauer "smelter" denne elektrosvage kraft sammen med den stærke kernekraft. Dette har ført til spekulationer om, at alle fire kernekræfter ved endnu højere energiniveauer synes at virke som én fælles "stam-kraft" - denne enlige naturkraft kan have eksisteret i Universets allertidligste sekunder efter Big Bang”, citat slut.
- Altså kunne det tyde på, at der - naturligvis - som sådan ikke eksisterer 4 adskilte grundkræfter, men at de alle interagerer overalt med forskellige styrker og tilhørende specifikke bevægelser. Og hvis det er således fat med de 3 kernekræfter, hvad sker der så med den 4. ”tyngdekraften”?
- Jeg mener at ”tyngdekraften”, som en overordnet kosmologisk forklaring, er integreret i de øvrige 3 grundkræfters bevægelser og underordnet som et lokalt misforstået tyngdekraftforhold angående vægtegenskaberne på Jorden, hvor de tænkte træk-kræfter burde afløses af relative pres-kræfter.
- Og så mener jeg ganske bestemt, at den moderne kosmologi er gået helt galt i byen ved at anvende den misforståede jordiske "træklov" på øvrige kosmologiske forhold.
Venligst Ivar

Hvis antistof...

...er negativ masse, må der efter Newton gælde at tyngdekraften er negativ også, altså frastødende. På den måde kan man så ikke være i tvivl om hvad en supernova er... men den ide (eller faktum?) bliver sikkert underkendt i det her forum (hvor man mest diskuterer debatmedlemmernes evner, jfr Wilhelms elegante latinkrydrede og tomme fraser)...

Selektive love eller hypoteser?

Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Antistof_%28fysik%29
"Da antistof er et perfekt spejlbillede af normalt stof, mener man at der også burde opstå lige så meget antistof som normalt stof ved Big Bang, men da universet formodentligt startede på et nærmest uendeligt lille punkt, ville alt stoffet annihilere, men det er det ikke. Det er i dag et af fysikkens store uopklarede spørgsmål", citat slut.
"The baryon asymmetry problem in physics refers to the apparent fact that there is an imbalance in baryonic matter and antibaryonic matter in the universe. Neither the standard model of particle physics, nor the theory of general relativity provide an obvious explanation for why this should be so".
 
"Since this is apparently not the case, after the Big Bang, some physical laws must have acted differently for matter and antimatter". Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Baryon_asymmetry
- Hvad er det så der ikke passer ind i billedet? Hvordan opstår teorien om antistof? Gælder de universelle love ikke overalt? Er teorien om antistof en spekulativ tilføjelse for at udfylde et hul i den aktuelle kosmologiske forståelse.
Venligst Ivar
 

SV:ny energi?

Kan man bruge antistof som en grøn energi? Så vidt jeg har forstået er antistof ikke radioaktivt, det udleder ingen CO2 at producere, og for hver 1g antistof der møder 1g normalt stof giver det en energi produktion på 180.000.000.000.000.000.000.000.000 joule (180Terra joule).
 
Casper Køneke

Antistof er ikke som olie, kul, gas, og uran noget der ligger i undergrunden. Antistof er noget der fremstilles på laboratorie, og den energi der skal til for at frembringe antistoffet er svarende til den energi du kan få ud af det..
 
som batteri i f.eks. elbiler er det heller ikke velegnet, godt nok kan man presse millioner hvis ikke milliarder af jordomrejser ned i en enkelt tank, men det er nærmest umuligt at opbevare, (som allan også nævner). grunden er at så snart noget stof kommer i kontakt med noget antistof vil det eksplodere (som man ser det i engle og dæmoner hvis du har set den film).
Du skriver godt nok at antistof ikke er radioaktivt, men det blir det i det øjeblik det møder noget normalt stof. Her vil det danne to fotoner med enorm energi (gammastråling) der vil få få Tjernobyl til at ligne <PUT SAMMENLIGNING HER>. 
Måske vil det kunne lade sige gøre engang i en fjern fremtid at holde antistoffet isoleret vha magnetisme, og kunne kontrollere "afbrændingen". Men kan med ret stor sikkerhed sige dig, at det ikke bliver i vores tid
Mvh
Mikael

Til Casper :

Antistof er SÆRDELES svært at opbevare. Man kan kun fastholde det i kraftige felter og ikke i større mængder.
Det bliver også svært, langt ude i fremtiden, så det er nok ikke vejen man skal gå. Fission, virker som vejen frem :)

ny energi?

Kan man bruge antistof som en grøn energi? Så vidt jeg har forstået er antistof ikke radioaktivt, det udleder ingen CO2 at producere, og for hver 1g antistof der møder 1g normalt stof giver det en energi produktion på 180.000.000.000.000.000.000.000.000 joule (180Terra joule).
 
Casper Køneke

SV:Standard Modellen

@Steen Hansen,
Citat: "Er der observationer der modstrider standard modellen?"
Prøv f. eks. disse links:
http://www.commonsensescience.org/contradictions.html
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsolved_problems_in_physics
http://www.jupiterscientific.org/sciinfo/smtrouble.html
http://www.springerlink.com/content/y47648244288t36h/
Listen er endeløs . . .
Prøv at google "Standard Model, contradition, problems"
Hilsen Ivar
 

Hej Ivar,
Tak for svaret, men jeg har nu kigget disse links igennem, og jeg fandt ikke et eneste eksperimentelt resultat der er i modstrid med standard modellen. Samtlige links og elementer beskrevet fortæller om (hvad skribenterne beskriver som) interne inkonsistenser i teorien. Der er (ifølge skribenterne) masser af teoretiske problemer med standard modellen, men jeg kan ikke finde en eneste måling der er i modstrid med standardmodellens forudsigelser.
Jeg er personligt ikke synderligt bekymret over matematiske finurligheder (såsom renormalisation) for de har (historisk set) ofte blot været udtryk for vores manglende matematiske forståelse. Så, det eneste der virkelig tæller er eksperimenter. Kender du et eksperiment, i modstrid med standard modellen? For jeg har endnu ikke hørt om et.....
Venligst, Steen
 
 

SV:SV:Supernova...

"...for at forklare hvorfor gravitation altid er tiltrækkende."
--------------------------------------------------------------------
Man kan fornemme noget andet når man tænker på fænomenet supernova !!
mvh Alfred

Ja, man kan bare bruge sine sunde og naturlige sanser på alt hvad man ser, så er man fri for tilføje hverken matematiske ligninger eller svævende hypoteser om forholdet i de nærmeste og fjerneste kosmiske omgivelser.
- Alting i Universet veksler imellem sammentrækning og udvidelse.
- Et STORT HURRA for det flere årtusind gamle Yin Yang symbol . . .

Det er da flot at du anerkender argumentet, men desværre går det imod din teori om at tyngdekraften er et tryk udefra... sorry
mvh Alfred

SV:Supernova...

"...for at forklare hvorfor gravitation altid er tiltrækkende."
--------------------------------------------------------------------
Man kan fornemme noget andet når man tænker på fænomenet supernova !!
mvh Alfred

Ja, man kan bare bruge sine sunde og naturlige sanser på alt hvad man ser, så er man fri for tilføje hverken matematiske ligninger eller svævende hypoteser om forholdet i de nærmeste og fjerneste kosmiske omgivelser.
- Alting i Universet veksler imellem sammentrækning og udvidelse.
- Et STORT HURRA for det flere årtusind gamle Yin Yang symbol . . .

Standard Modellen

@Steen Hansen,
Citat: "Er der observationer der modstrider standard modellen?"
Prøv f. eks. disse links:
http://www.commonsensescience.org/contradictions.html
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsolved_problems_in_physics
http://www.jupiterscientific.org/sciinfo/smtrouble.html
http://www.springerlink.com/content/y47648244288t36h/
Listen er endeløs . . .
Prøv at google "Standard Model, contradition, problems"
Hilsen Ivar
 

Supernova...

"...for at forklare hvorfor gravitation altid er tiltrækkende."
--------------------------------------------------------------------
Man kan fornemme noget andet når man tænker på fænomenet supernova !!
mvh Alfred

SV:SV:SV:vi kunne slippe for at opfinde antityngdekraft

"synes bare at det er blevet moderne at skabe hver gang der er noget der ikke lige stemmer omens med ens forventninger så introduceres et nyt stof/kraft/energi.. istedet for at se om man kan lave lidt om i newtons hellige værker og så få 2 + 2 til at give 4 på den måde"
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Helt enig Mikael, men siden Einstein afleverede sin udgave af gravitationsteorien er det kun denne man betragter, men slet ikke muligheden for at den er forkert. Alle alternative forklaringer der ikke indeholder mindst noget af Einsteins specielle relativitets teori forkastes uden at se på det. I 2005 udgaven af American Scientific tales der om "crasys not able to understand that Einstein is the master". Du kan jo nok se at en sådan indstilling forhindrer det du taler om, efter mere end 100 år med Einstein skal der store kræfter til for at ændre noget. Prøv og bed paven om at blive muslim eller bare protestantisk...
mvh Alfred

SV:SV:SV:vi kunne slippe for at opfinde antityngdekraft

synes bare at det er blevet moderne at skabe hver gang der er noget der ikke lige stemmer omens med ens forventninger så introduceres et nyt stof/kraft/energi.. istedet for at se om man kan lave lidt om i newtons hellige værker og så få 2 + 2 til at give 4 på den måde

tja, som håndværkerne siger "if it aint broke, don't fix it"    :-)
sidste gang der var observationer der ikke var i overensstemmelse med Newtons love, da introducerede man relativitets teorien. Siden da har der ikke været observationer i kosmologien der ikke kan forklares (mig bekendt). Det er vist nogenlunde det samme billede der tegner sig i partikel fysikken, hvor der ikke er observationer i modstrid med eksperimenter. Er der observationer der modstrider standard modellen?
Der kan så være forståelsesmæssige problemer, såsom at der måske skal en Higgs partikel til at forklare hvorfor partikler er massive; eller at gravitonen skal have spin 2 for at forklare hvorfor gravitation altid er tiltrækkende.
Venligst, Steen
 

SV:SV:vi kunne slippe for at opfinde antityngdekraft

En positron kan umuligt have negativ masse. Mig bekendt kan en gammastråle (foton) spontant blive til 1 elektron + 1 positron, for straks derefter igen at blive til en foton. Hvis positronen havde negativ masse af samme numeriske størrelse som elektronen, så ville deres samlede masse være 0. Positronens evt. kinetiske energi ville vel så også være negativ (fordi hvilemassen er negativ). Resultatet ville være en samlet energi på 0 (E=mcc). Det stemmer ikke med fotonens positive energi.

Hvis antistof udviser antityngde, så er det på trods af, at partiklerne stadig har positiv masse. Det er netop det, der er det mærkværdige - som jeg forstår artiklen.
Selv om det ikke nævnes i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se understøtte ideen om, at tyngdekraft er et fænomen, der hænger sammen med entropi, som nogle helt nye teorier går ud på.
 

den kinetiske energi defineres numerisk, hvor fortegnet eller hastighedsvektorens retning er underordnet.. måske det samme gælder for masse og energi-summation . 
 
synes bare at det er blevet moderne at skabe hver gang der er noget der ikke lige stemmer omens med ens forventninger så introduceres et nyt stof/kraft/energi.. istedet for at se om man kan lave lidt om i newtons hellige værker og så få 2 + 2 til at give 4 på den måde

KISS . . .

1. Elektriske udladninger skaber hvirvlende magnetiske felter overalt i mikro- og makrokosmos.
2. Hvirvlende magnetiske felter vekselvirker med polariteter.
3. Plus/plus og minus/minus frastøder. ("Anti"-tyngde/stof/udvidelse)
4. Plus/minus tiltrækker. ("Tyngdekraft"/sammentrækning)
Måske er det helt enkelt bare således i mikrokosmos såvel som i makrokosmos? (KISS = Keep it simple stupid)
Hilsen Ivar
www.cosmology-unified.net

SV:vi kunne slippe for at opfinde antityngdekraft

vil det være fuldstændig utænkeligt at antistof har en tilsvarende negativ masse til deres spejlpartikkel? sådan at en eletron vejer 0.5MeV og en positron vejer -0.5MeV
 
de kan smides ind i newtons anden lov, og vi får den konklusion at stof tiltrækker stof.
antistof tiltrækker antistof (minus og minus gir plus) mens antistof frastøder stof
 
 

En positron kan umuligt have negativ masse. Mig bekendt kan en gammastråle (foton) spontant blive til 1 elektron + 1 positron, for straks derefter igen at blive til en foton. Hvis positronen havde negativ masse af samme numeriske størrelse som elektronen, så ville deres samlede masse være 0. Positronens evt. kinetiske energi ville vel så også være negativ (fordi hvilemassen er negativ). Resultatet ville være en samlet energi på 0 (E=mcc). Det stemmer ikke med fotonens positive energi.
Hvis antistof udviser antityngde, så er det på trods af, at partiklerne stadig har positiv masse. Det er netop det, der er det mærkværdige - som jeg forstår artiklen.
Selv om det ikke nævnes i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se understøtte ideen om, at tyngdekraft er et fænomen, der hænger sammen med entropi, som nogle helt nye teorier går ud på.
 

vi kunne slippe for at opfinde antityngdekraft

vil det være fuldstændig utænkeligt at antistof har en tilsvarende negativ masse til deres spejlpartikkel? sådan at en eletron vejer 0.5MeV og en positron vejer -0.5MeV
 
de kan smides ind i newtons anden lov, og vi får den konklusion at stof tiltrækker stof.
antistof tiltrækker antistof (minus og minus gir plus) mens antistof frastøder stof
 
 

Et andet paradox

Hvis standartmodellen skal kunnen hænge sammen ved vi jo at Higgs Bossonet skal være en kendsgerning... et bosson vi aldrig ville kunne se. Så uanset hvad må vores fysik give op i den sidste ende selv i kvante universet er funktioner vi ikke kan beskrive eller se.
Men en konstantterning er blot at der ikke er en nedre grænse for for tings størrelse, og deres indbyrdes interaktion.
Så på et eller andet plan må man sige at de førende videnskabsfolk inden for tid, rum og og folkene bag membranteorien bevæger sig i et område hvor filosofi får en større og større andel af de fremsatte hypoteser, i videnskaben.  

SV:SV:SV:Rumfartøjer og anti-tyngdekraft

"...så vil der temmelig sikkert vise sig en masse andre måder, som denne viden vil kunne gøres nyttig på. Der er blot ingen der kan forudse det i dag."
 
Ja Mogens, lidt i retning af som høns der forsker i sandet for forskningens skyld, men det ville nu være rar med målrettet forskning som omtalt her, der er for meget sludder-forskning der kun eksisterer for at fremhæve forskerne bag... som er ligegyldig (forskningen altså), mens skatteborgeren betaler med et skæv smil... foresten, forgår videnskabsministeren videnskabeligt... eller politisk... :o)

SV:SV:Rumfartøjer og anti-tyngdekraft

Hvis det forholder sig sådan, at antistof faktisk udviser anti-tyngdekraft, så er den velsagtens lige så svag som tyngdekraften?
På den anden side vil der givetvis ske det samme som med almindeligt stof, hvis man accellererer det op på en hastighed nær lysets - nemlig at massen forøges. Dermed må anti-tyngdekraften vel også blive forstærket?
Det åbner op for et helt nyt fremdrivnings-princip for rumfartøjer. Nemlig at udstyre fartøjet med et aggregat, hvor antistof roterer rundt med en hastighed nær lysets!
Den mest nærliggende form for et sådant fartøj er nok skiveformet - eller tallerkenformet (hint!)
 

Hej Mogens,
- En interessant tanke at montere et "antistof"-aggregat i et rumskib. Desværre ville det nok koste mere en kassen for at opnå energien til at drive aggregatet op til lysets hastighed.
- Men måske man kunne anvende CERN-aggregatet? Det har allerede kostet kassen og en masse i el-udgifter - til ingen verdens nytte andet end at beskæftige et stort bundt forskere der burde finde sig et rigtigt samfundsnyttigt job.

Hvem siger, at der ikke kommer noget nyttigt ud af den grundforskning, der sker på CERN? Historien viser, at den forskning der giver størst nytte netop er grundforskningen - idet den viden man får ud af den meget ofte er forudsætningen for den mere erhvervsrettede forskning. Hvor ville forskningen f.eks. være henne hvis elektromagnetismen ikke var blevet opdaget?
Det er rigtignok ofte svært at forudsige, hvilken praktisk nytte man kan få ud af grundforskning på et bestemt område. Men det betyder snarere, at det netop er forkert at stille dette krav til grundforskningen!
Min ide med antityngde som fremdriftsmiddel kunne måske være et eksempel på at få noget praktisk nyttigt ud af denne forskning, men ideen er selvfølgelig alt for spekulativ til at kunne være en begrundelse for overhovedet at have denne forskning - hvilket det heller ikke er ment som. Selv om det måske ikke kan lade sig gøre, så vil der temmelig sikkert vise sig en masse andre måder, som denne viden vil kunne gøres nyttig på. Der er blot ingen der kan forudse det i dag.
 

SV:Rumfartøjer og anti-tyngdekraft

Hvis det forholder sig sådan, at antistof faktisk udviser anti-tyngdekraft, så er den velsagtens lige så svag som tyngdekraften?
På den anden side vil der givetvis ske det samme som med almindeligt stof, hvis man accellererer det op på en hastighed nær lysets - nemlig at massen forøges. Dermed må anti-tyngdekraften vel også blive forstærket?
Det åbner op for et helt nyt fremdrivnings-princip for rumfartøjer. Nemlig at udstyre fartøjet med et aggregat, hvor antistof roterer rundt med en hastighed nær lysets!
Den mest nærliggende form for et sådant fartøj er nok skiveformet - eller tallerkenformet (hint!)
 

Hej Mogens,
- En interessant tanke at montere et "antistof"-aggregat i et rumskib. Desværre ville det nok koste mere en kassen for at opnå energien til at drive aggregatet op til lysets hastighed.
- Men måske man kunne anvende CERN-aggregatet? Det har allerede kostet kassen og en masse i el-udgifter - til ingen verdens nytte andet end at beskæftige et stort bundt forskere der burde finde sig et rigtigt samfundsnyttigt job.

SV:Undren

Kan ikke lade være med at tænke på Indrerens og Kinesernes beskrivelser der ligger 3000 år tilbage, som beskriver denne teori "at intet kan eksisterer uden der findes det modsat rettede" og som grafisk beskrives i Yen - Yan tegnet.
I denne opfattelse ligger i en betragtning af naturen og undren over dens balance og interaktion.
Ej heller kan man med Steve Hawkings udtalelse " at universet er kun skum på en havoverflade" som sentationelt gik verden rund som en ny Aha! oplevelse.
Når man så i den  Indiske Brahma kan læse næsten det samme " at det vi ser og vores univers er kun som solglimt på en havoverflade".
Jeg har den fulde respekt for det videnskabelige og bakker 100% op om det.
Men det filosofiske og historien kan ind imellem få en til at undres. 
Måske det var en ide til at kigge tilbage og ikke altid frem.

Hej Mikael,
Jeg kan følge dig langt hen ad vejen angående dette med at skue tilbage til gamle kilder for at forstå nutiden på en naturlig måde, hvilket aldeles forbigår mange videnskabelige forskere i vor tid.
- Men angående Yin-Yang tegnets betydning, vil jeg understrege at tegnet ikke blot beskriver modsætninger, men også at disse modsætninger er komplementære. Her regnes ikke med stof of antistof, men om 2 sider af samme sag der BÅDE kan tiltrække hinanden og frastøde hinanden.
- Da nutidens kosmologer er så overdrevet fokuseret på kun den ene side af sagen, nemlig tiltrækningen/"tyngdekraften", så må de opfinde "antistoffer" for at forsøge at forklare den anden manglende side af deres erkendelse om kosmologiske bevægelser der går begge veje.
Venligst Ivar Nielsen
 

Rumfartøjer og anti-tyngdekraft

Hvis det forholder sig sådan, at antistof faktisk udviser anti-tyngdekraft, så er den velsagtens lige så svag som tyngdekraften?
På den anden side vil der givetvis ske det samme som med almindeligt stof, hvis man accellererer det op på en hastighed nær lysets - nemlig at massen forøges. Dermed må anti-tyngdekraften vel også blive forstærket?
Det åbner op for et helt nyt fremdrivnings-princip for rumfartøjer. Nemlig at udstyre fartøjet med et aggregat, hvor antistof roterer rundt med en hastighed nær lysets!
Den mest nærliggende form for et sådant fartøj er nok skiveformet - eller tallerkenformet (hint!)
 

Undren

Kan ikke lade være med at tænke på Indrerens og Kinesernes beskrivelser der ligger 3000 år tilbage, som beskriver denne teori "at intet kan eksisterer uden der findes det modsat rettede" og som grafisk beskrives i Yen - Yan tegnet.
I denne opfattelse ligger i en betragtning af naturen og undren over dens balance og interaktion.
Ej heller kan man med Steve Hawkings udtalelse " at universet er kun skum på en havoverflade" som sentationelt gik verden rund som en ny Aha! oplevelse.
Når man så i den  Indiske Brahma kan læse næsten det samme " at det vi ser og vores univers er kun som solglimt på en havoverflade".
Jeg har den fulde respekt for det videnskabelige og bakker 100% op om det.
Men det filosofiske og historien kan ind imellem få en til at undres. 
Måske det var en ide til at kigge tilbage og ikke altid frem.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.