De unge træer på Øster Allé på Østerbro i København står flot, selvom de har været gennem en vinters hård saltning. Forklaringen er formentlig, at vejen ved siden af har været saltet med et mildere salt end normalt. (Foto: Lars Bo Pedersen, Københavns Universitet)

Tusindvis af danske buske og træer er blevet hærget eller slået ihjel af de utroligt mange tons vejsalt, som er blevet spredt i hele landet gennem de to seneste hårde vintre.

Nu antyder ny dansk forskning, at skaderne kan undgås, hvis stat og kommuner salter med andre typer vejsalt end det gængse.

Et enestående forsøg i verden har gennem det seneste års tid kørt i Københavns Kommune. Forskere fra Københavns Universitet har plantet ens træer i ens jord på tre forskellige steder i København:

1. På Center Boulevard ved Bella Center på Amager, hvor der saltes med almindeligt vejsalt
    
2. På Øster Allé ved Parken på Østerbro, hvor der saltes med et alternativt vejsalt
    
3. I Fælledparken, hvor der slet ikke saltes

Vejtræer har det overraskende godt

Forsøget skal køre frem til udgangen af 2012, så de endelige konklusioner med to streger under er først klar om et par år.

Men indtil videre er den ansvarlige forsker blevet positivt overrasket over analyserne af træer og jord på Øster Allé, hvor man salter med det alternative vejsalt kaliumformiat.

»Vores målinger viser faktisk, at træernes blade på Øster Allé er markant større end på Center Boulevard, hvor vi salter med det almindelige natriumklorid. Bladets størrelse er rigtigt godt mål for, hvordan træet trives, så det tyder på, at træerne bliver mindre stressede af kaliumformiat,« siger Lars Bo Pedersen, forsøgsleder og seniorforsker på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Det er glædeligt, for hånden på hjertet, så havde vi overhovedet ikke regnet med positiv respons allerede efter et år,« siger Lars Bo Pedersen. 

Nyt vejsalt kan virke som gødning

Det almindelige vejsalt ødelægger træerne ved enten at suge væske direkte ud af grenene og knopper eller ved at trænge ned i jorden og pakke den så tæt, at træerne får svært ved at optage vand og næring. Samtidig går det via rødderne op i træet og ødelægger det indefra.

Det alternative kaliumformiat er i stedet et salt af myresyre, som indeholder kalium og derfor muligvis virker som gødning på træerne.

»Vi laver en masse målinger i jorden af udvaskninger, tilførsel af salt til træet, hvor langt saltet bliver sprøjtet væk fra vejen og meget mere. Jeg vil ikke lyde for skråsikker og gå for meget i detaljer, men det peger i den rigtige retning,« fortæller Lars Bo Pedersen.

Kaliumformiat kan måske også give problemer

Seniorforsker Lars Bo Pedersen står selv for målingerne på bl.a. Øster Allé. (Foto: Københavns Universitet)

Det er fristende at spørge, hvorfor man ikke bare giver los og kommer i gang med at udskifte lagrene af det traditionelle natriumklorid med kaliumformiat.

Men ifølge Lars Bo Pedersen er der især fire elementer, som kræver særlige overvejelser og ekstra analyser:

1. Formiat – den organiske del af saltet – øger pH-værdien i jorden, og byjord er i forvejen ret basisk. Det kan gøre det svært for træer at optage vigtige næringsstoffer som mangan og fosfor.
    
2. Formiat i ferskvand reagerer med ilt, så man teoretisk set risikerer iltsvind, hvis saltet havner i vandløb, søer og vandhuller med lille vandgennemstrømning.
    
3. Kalium fylder i forvejen en del i byjord, og når man spreder endnu mere ud, kan det forstyrre træernes mulighed for at optage magnesium. Magnesium og kalium optages nemlig på samme måde, og hvis det ene fylder meget, kan træet få for lidt af det andet.
    
4. Endelig er et væsentligt argument selve prisen. Kaliumformiat er hele 20 gange dyrere end traditionelt vejsalt.

Billigere for bilister og cyklister

»I Danmark er det primært et problem, fordi kun én kasse i kommunen betaler saltningen, mens en anden betaler for udskiftning af træer og en tredje for at sætte saltværn op. Derfor er udgiften måske stor for den enkelte kasse.«

»Men kaliumformiat skader ikke på samme måde som almindeligt vejsalt, så hvis man i stedet ser på regnestykket i sin helhed og inddrager udgifter for bilister og cyklister til rustskader, skader i beton og asfalt, som skal repareres og genplantning af nye træer, fordi de gamle er døde – så er alternativerne nok alligevel ikke så dyre,« siger Lars Bo Pedersen.

Mildere vejsalt er godt for økonomi og sikkerhed 

Forsøget i København er unikt, fordi det både ser på træerne, på virkningen på vejen og også inkluderer hele den økonomiske del, så regnestykket bliver gjort ordentligt op og der bliver taget hensyn til alle aspekter.

»Og samlet set peger det også i den positive retning,« bemærker Lars Bo Pedersen.

Kaliumformiat kan blive afløst af CMA

Hvis kaliumformiat alligevel skulle vise sig at være et dårligt alternativ til almindeligt vejsalt, er der stadig muligheder tilbage.

Et oplagt alternativ til alternativet er CMA - calcium magnesium acetat, som er fremstillet af hvedekorn.

CMA er faktisk billigere end kaliumformiat – omkring 12 gange dyrere end almindeligt vejsalt – og formentlig også endnu mere miljøvenligt.

Men erfaringer fra bl.a. Københavns Lufthavn og Storebæltsforbindelsen er, at kaliumformiat er bedre end CMA til at fjerne glatte overflader fra kørebanerne, og da sikkerhed i trafikken trods alt er det vigtigste, har Københavns Kommune i første omgang foretrukket af eksperimentere med kaliumformiat.

»Men det kan ikke udelukkes, at vi f.eks. om nogle år kører forsøget videre med CMA i stedet for kaliumformiat, for det er et brugbart alternativ, som er værd at afprøve. Men nu skal vi lige være færdige med det her først,« siger Lars Bo Pedersen.