Annonceinfo

Alarmerende mange dyr og planter dør i beskyttede områder

Flere end 200 forskere har lavet den hidtil mest omfattende undersøgelse af tilstanden i en lang række beskyttede tropiske skovområder. Det står langt værre til end frygtet, fortæller forskerne.

Beskyttede skove mister dyre- og plantearter i hobetal. Flere end 200 forskere står bag nyt omfattende studie, der viser, at beskyttede tropiske skove er i langt værre forfatning, end forskerne frygtede. (Foto: Laurance)

Titlen ’beskyttet skovområde’ burde være garant for, at skovområdet ikke mister sin mangfoldighed af plante- og dyreliv.

Sådan forholder det sig desværre ikke, viser det til dato mest gennemgribende studie af tilstanden i verdens beskyttede tropiske skovområder.

Flere end 200 forskere fra hele verden er gået sammen og har lavet det omfattende studie, der peger på, at naturen har det langt værre end frygtet.

Resultatet er publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature.

»Det er mere alarmerende, end vi havde forestillet os. Verdens lande har sat som 2020-mål, at mange nye fristeder for dyr og planter skal etableres gennem lovgivning. Det er fint og meget vigtigt. Men vores resultater viser, at etablering af beskyttede områder slet ikke er nok til at bevare mangfoldigheden i Jordens plante- og dyreliv,« fortæller en af de danske deltagere i forskningen, biolog Finn Danielsen fra Nordisk Fond for Miljø og Udvikling - en NGO, der støtter konkrete indsatser på Jorden og laver uafhængig forskning.

Forskerne har kigget på skovområder over hele Jorden

I deres undersøgelser har det internationale forskerhold kigget på 60 repræsentativt udvalgt beskyttede skovområder i Amerika, Asien, Afrika og Stillehavsområdet. I alt dækker de beskyttede skovområder 36 lande.

Her har forskerne hvert sted, med hjælp fra fire-fem erfarne lokale eksperter, kortlagt hver enkelt skovs evne til at opretholde biodiversitet gennem de sidste 30 år. Og det ser sort ud.

»Vi kan se, at i omkring halvdelen af de undersøgte områder går det nogenlunde. De ’virker’ og sørger for en vis beskyttelse af dyre- og planteliv. Men i den anden halvdel er det gået tilbage. Her er områderne under stort pres med tab af arter til følge,« fortæller Finn Danielsen.

Fakta

85 procent af de undersøgte beskyttede skovområder havde mistet skovdække omkring sig inden for de sidste 30 år. Kun to procent havde fået mere skovdække omkring sig.

Det har netop været meningen med de beskyttede skovområder, at de skulle give arter beskyttelse.

Men omfanget og indflydelsen af miljøødelæggelser i naboarealerne er langt større, end forskerne forventede.

Især store dyr som aber, store fugle og padder er hårdt ramt i de beskyttede skovområder, men også store træer og orkideer forsvinder i hobetal.

»Det er første gang, forskere har haft mulighed for at samle så stort et datasæt over tilstanden i de beskyttede skovområder. Man er ofte gået ud fra, at når man har erklæret et område beskyttet, så har man sikret det imod tab af biodiversitet. Vores forskning viser, at det slet ikke er tilfældet. Det er ikke nok blot at etablere disse områder. Der skal gøres meget mere,« fortæller Finn Danielsen.

Nabolaget smitter af på skoven

De beskyttede skovområders forfald skyldes blandt andet de områder, der grænser op til de beskyttede områder.

Her er skovene ikke beskyttet, og forfaldet i nabolaget griber ind i de beskyttede skovområder på en måde, kun få havde troet muligt.

Fakta

Verdens ledere underskrev i 2010 en aftale om at sikre naturen langt bedre, end det dengang var tilfældet.

Det indebærer blandt andet, at 17 procent af Jordens landområder og 10 procent af havområderne skal erklæres beskyttede områder inden 2020.

»Vi kan se, at de beskyttede skovområder er spejle af, hvad der sker i nabolaget, hvor ulovlig spredning af landbrug ind i skovene og tømmerhugst degraderer biodiversiteten. Det sætter helt nye mål for arbejdet med naturbevaring. Det er ikke længere nok, at beskytte et skovområde. Man skal også sikre en miljørigtig måde at udnyttet landskabet på i en stor bufferzone rundt om området, for at det beskyttede skovområde ikke mister biodiversitet,« forklarer Finn Danielsen.

Bufferzonerne skal blandt andet etableres ved at sikre at problemer omkring uafklarede jordrettigheder løses, så det bliver klart, hvem der har ansvaret for et givet område. Desuden skal man styrke bæredygtige produktionsmetoder i landbrug og plantagedrift.

Det er nu eller aldrig

Foruden bufferzonen, er man også nødt til at sikre bæredygtige leveveje for de lokale mennesker. I alt lever 240 millioner mennesker i de tropiske skove, og dertil kommer mange, der lever tæt op af skovene.

Det forestående arbejde kommer da også i stor grad til at afhænge af et meget bedre samarbejde med netop de lokale, forudser Finn Danielsen. Han håber at det nye studie kan være med til sætte større fokus på miljørigtige måder at udnytte landskabet på i en tid, hvor den økonomiske krise kradser.

Arbejdet med at sikre naturen skal nemlig op i gear nu – ellers kan det meget vel være for sent.

»Klimaet og tabet af biodiversitet er de to største udfordringer for menneskeheden. De beskyttede skovområder forsvinder, hvis vi ikke gør noget nu. Vi taler om irreversibelt tab af arter og store menneskelige omkostninger for millioner af mennesker, der er afhængige af skoven for at overleve,« fortæller Finn Danielsen.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg