James Bird fra Massachusetts Institute of Technology har opdaget, at når en boble sprækker på en væskeoverflade, efterlader den sig en ring af mindre bobler, der hvor boblens kant var.
Bobleforskningen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet ‘Nature’.
Filmede sæbebobler
Til Nature News fortæller Bird, at han så fænomenet, mens han var i gang med et andet eksperiment, og bestemte sig for at prøve at forklare, hvad der skete.
Sammen med forskerkollegaer begyndte han at blæse sæbebobler gennem et sugerør og filme det med et højhastighedskamera.
Her kan du se en video af en sprækkende boble, som danner mindre bobler. (Video: Bird et. al/Nature)
Det Bird så, var at i stedet for at eksplodere, så kollapser boblens vægge ned på sig selv. Dermed fanges en lille baderingsformet luftlomme, som brydes op, når den rammer væskeoverfladen. Resultatet er en ring af nye bobler, eller datterbobler, som Bird kalder dem.
Efter at have studeret billederne satte forskerne sig ned for at udtænke den perfekte boble-teori.
I ‘Nature’-undersøgelsen skriver de, at der kun er tre faktorer, som påvirker boblesprækningen – overfladespændingen i boblen, trægheden i væsken og trykket på den gas som er fanget i boblen.
Når datterboblerne sprækker, skydes nogle endnu mindre bobler op i luften. (Video: Bird et. al./Nature)
Afhængig af forholdene mellem disse tre faktorer kan en sprækkende boble falde sammen i to luftlommer i stedet for én og danne endnu flere bobler, eller den kan falde sammen uden at danne nogen bobler.
Bird har nu fået finansiering fra US National Science Foundation til at fortsætte sine undersøgelser af bobler i et år mere.
Viden om bobler kan nemlig, ifølge Bird, bruges indenfor mange områder, som for eksempel i glasproduktion, klimaforskning, havforskning og forskellige industriprocesser.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
