Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie
22. september 2011 kl. 20:00 15 kommentarer
Med kortlægningen af aboriginer-genomet løser danske forskere gåden om aboriginernes oprindelse og viser, at moderne mennesker har koloniseret kloden i flere udvandringsbølger fra Afrika.
Det tætteste man kan komme på et billede af hårtottens ejermand er et foto taget ca. 1910 af en ung australier af samme alder, kultur og sted (Golden Ridge 20-25 km fra Kalgoorlie). (Foto: State Library of Western Australia)
Dybt inde i det knastørre sydvestlige Australien så den oprindelige australske befolkning ikke noget til europæere, før tre landmålere en dag i 1893 red forbi.
Den enes hest tabte tilfældigvis en sko, og da Paddy Hannan steg af hesten, opdagede han, at jorden var rig på mineraler og guld.
Det blev starten på en guldfeber, som lagde grunden til byen Kalgoorlie og en jernbane, hvor en af tidens mest anerkendte antropologer, dr. A.C. Haddon fra Cambridge University i England, i 1921 stod af toget på turen fra Perth til Sydney.
100 år gammel hårtot revolutionerer synet på vores historie
Haddon var oprindeligt biolog, og en af hans teser var, at slægtskaber mellem klodens folkeslag kunne bestemmes ud fra deres hårtype, og derfor endte en hårtot i det, der i dag hedder Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies i Cambridge.
Her er vedhæftet er en håndskrevet seddel med lokaliteten »Golden Ridge, nær Kalgoorlie, Vestaustralien« og en kort beskrivelse af donoren som en ung ca. 20-årig mand af den australske urbefolkning aboriginerne.
Denne hårtot er nu ca. 100 år senere grundlaget i et studie i det videnskabelige tidsskrift Science, som ikke bare kaster nyt lys på australierne, men på hele menneskets historie.
Aboriginere var hurtigst ude af de afrikanske starthuller
Med DNA bevaret i hårstråene kan et stort internationalt forskerhold ledet af professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet for første gang kortlægge aboriginernes arvemateriale - genomet - og vise, at moderne mennesker har koloniseret kloden i to udvandringsbølger.
De viser, at aboriginerne er direkte efterkommere af den første udvandring fra Afrika for ca. 70.000 år siden, mens europæere og asiater er efterkommere af den anden udvandringsbølge ca. 30.000 år senere.
»De her aboriginere er i virkeligheden efterkommere af de første menneskelige 'explorers' (opdagelsesrejsende, red.),« siger Eske Willerslev.
»Mens vores og asiaternes forfædre sidder og bider negle et eller andet sted i Afrika eller Mellemøsten og ikke tør begive sig ud i verden, så tager de her svende altså ud i den ukendte verden og når så Australien for i hvert fald 50.000 år siden.«
Aboriginere på imponerende rejse fra Afrika
Og det har været en virkelig imponerende rejse, som har krævet store overlevelsesevner og mandsmod, inkl. at navigere på åbent hav for at krydse den såkaldte Wallacea-skillelinje og nå frem til det forhistoriske kontinent Sahul bestående af Australien, Ny Guinea og Tasmanien.
Arkæologiske fund viser, at mennesket ankom til Australien for mindst 50.000 år siden, men genetiske studier har sået tvivl, om de australske aboriginere i virkeligheden er efterkommere af asiater og ankommet med en senere indvandring.
Spørgsmålet går direkte ind i aboriginernes identitet og ejerskab til kontinentet, og er politisk så ømtåleligt, at aboriginernes råd f.eks. har forbudt australske forskere at indsamle arvemateriale. Men hårtotten fra Cambridge går uden om de forbud, da den allerede var doneret for 100 år siden, og dertil kommer, at den forskningsmæssigt er ekstremt attraktiv, fordi den stammer fra en person, som med stor sandsynlighed ikke har nutidig europæisk eller asiatisk blod i sig.
Blåt stempel fra lokale aboriginere
Ikke desto mindre rejste Willerslev af etiske hensyn hele vejen til Kalgoorlie for at fremlægge de færdige resultater for aboriginernes regionale råd, Goldfields Land and Sea Council, der repræsenterer de kulturelle og muligvis biologiske efterkommere til den person, som donerede håret.
»Til alles overraskelse var de superpositive og syntes, det var vildt interessant, så de gav mig en skriftlig ’endorsement’,« siger Eske Willerslev, uden dog at ville spå om, hvordan reaktionen havde været, hvis resultatet havde været anderledes.
»Men man kan jo gætte,« griner han. »Jeg tror, at det, at jeg kunne præsentere resultaterne, havde en ret stor betydning.«
Ældste befolkning uden for Afrika
Det nye studie afslører, at moderne mennesker har koloniseret kloden i to udvandringsbølger. Den første (røde) for ca. 70.000 år siden nåede helt til Australien. Den anden (sorte) splittede op i en europæisk og asiatisk for 25-38.000 år siden og blandedes i Sydøstasien med efterkommere af den første bølge.
Andre fund peger på, at mennesketyper uden for Afrika som neandertalere og deres søstergruppe denisovaer også er blevet blandet med bølgerne af moderne mennesker. (Grafik: Science/AAAS)
Han kunne vise dem en sammenligning af det nye genom med genomer fra 1.220 individer fra 79 andre befolkninger i Asien, Europa og Afrika, som afslører, at europæere, østasiater og australiere alle stammer fra den samme gruppe for ca. 70.000 år siden.
Men europæere og østasiater ligner hinanden mere, end de ligner australiere, og forskerne viser, at østasiaterne og europæerne først splitter op for 25-38.000 år siden. Det må betyde, at aboriginerne er efterkommere af en meget tidlig udvandringsbølge, der med ekspresfart når hele vejen til Australien, hvor deres kultur har eksisteret i imponerende 50.000 år og dermed er den ældste kontinuerlige befolkning uden for Afrika.
Tilbage i Mellemøsten eller Afrika bliver europæernes og asiaternes forfædre hængende i yderligere 30.000 år, inden en ny udvandringsbølge begynder hhv. mod Europa og Asien. Den asiatiske del af bølgen skyller så at sige hen over den hale af efterkommere, som den første udvandringsbølge har trukket hele vejen til Australien.
Det ses ifølge Willerslev på de såkaldte negritos i Asien, der ligner afrikanere med mørk hud og kruset hår, mere end de ligner asiater, og han peger f.eks. på en gruppe negritos kaldet Aeta på Filippinere, som studiet nu viser er tæt beslægtet med aboriginerne. Det mener forskerne skyldes, at de har levet isoleret nok til ikke at blive helt opslugt og integreret i den anden udvandringsbølge.
Udvandring i to bølger giver nyt billede af evolutionen
Scenariet med de to bølger forklarer også, hvorfor tidligere studier har peget på aboriginerne som indvandrende asiater - det er bare ikke australierne, som er asiatere, men omvendt asiaterne, der er aboriginer-lignende, fordi de er blandet med aboriginernes efterkommere uden for Australien.
Men det måske vigtigste med studiet er, at opdagelsen af to udvandringsbølger kaster et helt nyt lys på menneskets historie.
»Vores billede af menneskets evolution er ved ændre sig,« siger medforfatteren Rasmus Nielsen fra University of California, Berkeley i USA og Københavns Universitet, som bl.a. har stået for de statistiske analyser.
»Da man fik det første DNA-evidens, var der en klar opfattelse af, at mennesker udviklede sig i Østafrika og herfra har migreret ud og fortrængt alle andre menneskeagtige grupper uden for Afrika.«
Mennesket måske udviklet i forskellige egne på samme tid
Et billede taget under mikroskop af det 90 år gamle hår fra Australien. (Foto:
Silvana Tridico/Science/AAAS)
De fleste forskere har de seneste 10 år været overbeviste om en udvandringsbølge af nærmest bibelske dimensioner, døbt »Out of Africa-teorien«, hvor en ny mutation føder en hidtil uset kreativ intelligens, der med overlegen teknologi tillader vores forfædre at indtage hver en afkrog af kloden.
Out of Africa-modellen har helt fortrængt den tidligere multiregionale teori om, at mennesket var udviklet samtidig i mange regioner i verden og så havde udvekslet gener med hinanden i forskellige dele af verden.
Men med den nye opdagelse af to udvandringsbølger og sidste års meget omtalte fund af, at mange mennesker i dag bærer på DNA fra et intimt møde mellem vores forfædre og neandertalerne, tegner der sig nu et langt mere komplekst billede af vores udviklingshistorie.
»Vi tror stadigvæk, at det moderne menneske udviklede sig i Afrika, men det ligner mere en multiregional model, end det gjorde for 10-15 år siden,« siger Rasmus Nielsen.
Endnu flere overraskelser er på vej
Og Eske Willerslev tør godt spå, at vi blot er ved begyndelsen af en større revision.
»Det her er bare det første studie, som kommer til at revurdere den opfattelse,« mener Willerslev.
»Det andet, vi kommer til at revurdere, er, at alle mennesker uden for Afrika er utroligt ens, det vil vise sig, at der er større variation end man bare gik rundt og troede.«
Både Eske Willerslev og Rasmus Nielsen beretter, at mange flere genom-kortlæggelser af oprindelige folk er på vej i de nærmeste år. De vil give os større indblik i dels menneskers forskellighed og dels i vores forhistorie, som f.eks. præcis hvor afrikanerne udvandrede fra: Var det fra Østafrika eller måske snarere det sydlige Afrika, som nogle forskere har foreslået.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
Er det ikke cirka 60 % der blev kortlagt?
Jeg mener, at man har cirka 60 % af genommaterialet kortlagt udfra hårprøven, og det er vel rigeligt til at komme med antagelser indenfor det forskningsspørgsmål, som man har forsøgt at udtale sig om på baggrund af det biologiske materiale.
Igen vil jeg anføre, at det er noget andet, som er noget prekært ved denne undersøgelse. På baggrund af tidligere forskeres adfærd i forhold til aboriginals og andre naturfolk, så er der en meget stor skepsis blandt nogle af disse folk med at lade deres genom undersøge. Så forskningsresultatet - eller det at man udførte undersøgelsen - har medført diskussioner indenfor etik på området. Hvilke museumsprøver kan man tillade sig at bruge, hvem skal man spørge, hvis man vil offentligøre genomet fra et naturfolk?
I denne undersøgelse udtaler man sig om noget med sandsynlig tidsperiode for indvandringen til Australien (eller udvandringen fra Afrika). Det er knap så kontroversielt, selvom det er ny viden. Men frygten blandt nogle er, at de her baseparsekvenser nu ligger offentligt tilgængelige, og så vil andre i princippet kunne undersøge andre ting angående genomet, som aboriginals muligvis ikke vil have undersøgt. Man skal igen huske den store skepsis som deles af flere naturfolk på området. (Det er jo også i sig selv sigende, at der ikke blev undersøgt genom fra nulevende aboriginal, hvilket vel ville have været lettere rent teknisk..)
Det er lidt svært at forstå det her, da man også kan forestille sig at modstanden mod genetiske undersøgelser på aboriginals forsinker lægevidenskabelig viden som kan føre til bedre medicinsk behandling af deres sygdomme. (Højere incidens af diabetes mm, hvor man ville have mulighed for at gå målrettet efter at forske i den genetiske baggrund mhp at udvikle mere specifikke lægemidler rettet mod de rigtige receptorer eller andet...)
Men jeg tror sådan set, at det er det etiske prekære, som er mest spændende ved denne undersøgelse - og jeg håber ikke det vil gå ud over muligheden for at undersøge andre ting på området, men at det måske kan med til at bryde nogle antagelser om forskeres baggrund for at ville undersøge, og at et større folk som aboriginals selv vil komme til at dele interessen med at undersøge deres historie også ved hjælp af biologiske metoder.
Så blev jeg nødt..
Til at læse artiklen ;). Jeg har altid tænkt at DNA'et blev så nedbrudt ved 'mummificeringen' af cellen når håret vokser frem, men det kan åbenbart lade sig gøre at ekstrahere autosomalt dna - imponerende... Det var meget spændende læsning som har givet par ideer :)
Mon frisører nu skal opfattes som biobanker? Og skal man være nervøs for at frisøren man bruger, i den nærmeste fremtid kan klone os alle ;)
Både mitokondrielt og kromosomalt DNA.
Hej Mads
De har både set på mitokondrielt DNA og på kromosomalt DNA. :-)
Om en hårprøve er 100 år eller 10.000 år gammel giver ofte et nogenlunde lige godt resultat (eller dårligt om man vil). Den kraftigste nedbrydning af DNA'et foregår idet håret dannes. Den efterfølgende nedbrydning over årene foregår væsentligt langsommere.
Venlig hilsen
Søren Petersen
arh, de har set på
arh, de har set på mitokondrielt DNA og ikke kromosomalt DNA . De 16k basepar er jo også ganske udemærkede til at bestemme populationsgenetiske tendenser. Der er heldigvis adskillige metoder til at opformere fragmeteret DNA, og de virker også ganske udemærket på mtDNA, og en prøve på 100 år burde ikke være noget udfordring for Prof. Willerslev :)
Mere komplekst billede
Hej Tine.
Det er helt sikkert, at de danske forskeres tolkning af deres resultater giver et alt for forsimplet billede på menneskets udvikling og vandringer.
Du kan se en populær artikel her, der er lidt mere nuanceret (og hvor dingoerne også nævnes):
http://www.nature.com/news/2011/110922/full/news.2011.551.html
Desuden er der naturligvis talrige tidligere undersøgelser af antropologisk og arkæologisk art, der peger på langt mere komplekse scenarier. Her er en hjemmeside med flere oplysninger:
http://archaeology.about.com/od/sterms/qt/southern_disper.htm
Wikipedia har også en god side med mange referencer:
http://en.wikipedia.org/wiki/Recent_African_origin_of_modern_humans
Husk at de kort med pile på, som findes på siderne, skal opfattes som modeller for folks vandringer - og ikke enkelte "events".
Hilsen
Ulla
Så venter jeg på
Ny viden om dingoerne (der er ferale vildhunde ikke ægte vildhunde, de findes også på NyGuinea, racen er her lidt anderledes).
Man har hidtil forudsat at aborginals, der ankom via en tømmerflåde, medbragte dingoer. Måske rykker det så tamhundenes historie meget længere tilbage?
Det kunne unægtelig være interessant!
Mvh
Tine
Svar: DNA fra hår ?
Citat fra Mads Hollegaard, 24, september 2011 kl. 15:01 :
"Jeg har desværre ikke fået læst artiklen, men der må være tale om DNA ekstraheret fra hårsækken og ikke selve hår-strået ?"
DNAet er ekstraheret fra selve hårstråene og ikke fra hårsækkene.
Det er korrekt at DNA ofte ekstraheres fra hårsække, når man sekventerer nutidige prøver, da man kan ekstrahere DNA i god kvalitet fra mere eller mindre friske celler.
I forbindelse med gamle hårprøver er det tværtimod selve hårstråene, der benyttes. Der gemmer sig nemlig små mængder DNA inde i hårene. Der er kun lidt DNA og det er meget fragmenteret, men til gengæld er DNAet godt beskyttet mod forurening/blanding med udefrakommende DNA på grund af hårfibrenes tætte struktur.
De korte længder af de enkelte DNA molekyler har tidligere udgjort en betydelig praktisk og efterfølgende analysemæssig udfordring. Nu er disse udfordringer i væsentlig grad overkommet.
"Berøringsangste"
Jeg kan godt forstå, at det er ærgerligt for forskerne med modstand og reservationer fra naturfolk og andre, når nu de bare vil "alles bedste" ved at forsøge at grave sandheden frem. Men jeg forstår så sandelig også naturfolkenes skepsis og modvilje, når man ser på de hvides fremfærd igennem flere hundrede år, hvor de konsekvent har forsøgt at snyde og bedrage netop disse folkegrupper for ussel vindings skyld. Det er let for os, at more os over de indfødte, der ikke vil fotograferes, fordi de så tror, at de mister deres sjæl, eller hvad der nu kan være begrundelsen. Men historien viser mange eksempler på, at ved de første kontakter mellem hidtil uopdagede naturfolk har der ofte været en høj grad af tillid, som så senere er blevet svigtet af de opdagelsesrejsende og dem, der kom i deres fodspor. Det viser sig også, at selv grupper, der hidtil ikke har haft kontakt til civilisationen, på forhånd har været advaret af de rygter, som er løbet i forvejen. Særligt for sociologiske og anthropologiske forskere, der er stærkt afhængige af nogle lokale beretninger, er og har det altid været afgørende med pålidelige udsagn. Tragisk/komisk er det f,eks, med den stakkels Magaret Mead, Patterns of culture, der drog ud til nogle isolerede øgrupper i Stillehavet, for så at opleve, at næsten ingen ville tale med hende. Kun de unge mænd, der åbenbart fandt det lidt spændende med denne fremmede tilrejsende kvinde, der ovenikøbet stillede de mest uanstændige spørgsmål om deres privatliv, så det var oplagt at "fylde hende med pis" om deres seksuelle fantasier og pralehistorier, som hun så godtroende og naivt baserede sine skriverier og senere en hel forskningsretning på. Så galt kan det gå, når kildekritikken mangler.
Besværligt at nogle er så berøringsangst overfor prøver....
Det gælder flere små befolkingsgrupper, at de har stor skepsis overfor at få taget biologiske prøver, så man kan sammenligne deres dna mm med andre befolkningsgruppers sekvenser. Jeg har ikke helt forstået præcist hvad argumenterne er, men det er i alt fald ærgerligt. (Det ville jo eksempelvis være helt uaktuelt at skulle stille spørgsmål ved, hvem "hårtotten" stammer fra, hvis man fik lov til at tage prøver fra nulevende aboriginals - og helst fra flere individer, hvis man også er interesseret i polymorfierne.)
Der er selvfølgelig sket forandringer siden flaskehalsene / udvandringerne, men der er allerede flere ting, som kunne være uhyre interessante at sammenligne, hvis man antager, at der rent faktisk findes nulevende fra hhv. 1. og 2. udvandring..
Det er befolkningernes ret at bestemme, om de vil lade sig undersøge biologisk også, så der kan udføres sammenlignende undersøgelser. Der har givetvis været grunde til den skepsis man ser mod, at "vestlige" forskere også interesserer sig for undersøgelser af små (genetisk) isolerede befolkningsgrupper fra grupperne selv. Jeg håber dog, at de vil få noget af den nysgerrighed selv, som skulle få dem til at være mere interesserede i at indgå i puljen af mennesker, der vælger at lade sig undersøge, således at vi kan blive klogere på at forklare noget om forskellene mellem os.
DNA fra hår ?
Jeg har desværre ikke fået læst artiklen, men der må være tale om DNA ekstraheret fra hårsækken og ikke selve hår-strået ?
Jeg kan ikke se at vi
Jeg kan ikke se at vi nødvendigvis må antage at der har været havgående fartøjer, der har kunnet passere de omtalte stræder, selvom dette selvfølgelig er én ud af flere muligheder. Alternativt kunne forklaringen være mennesker blev ufrivillligt flyttet af naturen, ved enten kraftig storm, en tsunami, eller usædvanlige strømforhold eller en kombination. Det kunne vel ske for mennesker, der blot klamrede sig til et eller andet flydende, eller var ude i detn nærmeste lille dam eller magrove for af fiske.
En anden ting: Der er vel egentlig ingen grund til at vandringen fra Afrika til Østasien tog meget mere end et "øjeblik" sammenlignet med alle de titusinder af år der er gået. Menneskets fysiske evne til at gå har vel været omtrendt den samme naturligt, og i praksis noget bedre end nutidens gennemsnit, fordi vi lever mere stillesiddende. Så de skulle sagtens kunne klare distancen fra Afrika, til sterædet på få århundreder, rent fysisk(mon ikke man nu egentlig kunne klare det i løbet af nogle år, hvis de virkelig ville?)
Endelig behøver vi ikke antagelser om udvandringer af "bibelske dimensioner", hvis man dermed mener af enorme mængder individer. Dels har verdens befolkning, også meget senere, været beskeden, dels har vel en lille "grundpopulation" i løbet af f.eks. få tusinde år kunnet tusind eller titusinddobles i antal (hvis der blev dobbelt så mange hvert 100 eller 200 år).
Aborigner og Neanderthalere
Når artiklen omtaler, at der nu er ført videnskabeligt bevis for, at der er sket "to" indvandringer til Australien, så vil jeg sige "mindst to", eftersom forskningen vel ikke stopper her? (Det er lidt ligesom avisoverskrifterne: Jordens ældste M/K er nu død, ja "hidtil" ældste, en ny kandidat står altid klar).
Artiklen får mig også til at spørge, kan man nu positivt udelukke, at Neanderthal-grenen også nåede til Australien, eller at de senere Aboriginer blandede sig med Neanderthalere på deres vej dertil? Ved man om de senere Neanderthalere kun gik nordpå og mod vest, da de spredte sig ud over Eurasien, og hvor langt østpå har man fundet rester eller spor af dem? Fulgte de senere Aboriginere kystlinjen hele vejen, syd om Indien osv., eller skar de "genvej" ind over land.
Og endelig mit yndlingsemne, hvorfor hævder/påstår videnskabsfolk ofte, at Sapiens Sapiens levede fredeligt parralelt med Neanderthalerne i Europa indtil de af en eller anden grund uddøde i de sydligste og vestligste egne på den Pyrenæiske halvø, selv om der er brudskader på en stor del af de hidtil fundne efterladte knogler. Det virker da lidt besynderligt, at de klarede sig meget godt i over hundred-tusinde år selv under istid, men forsvandt få tusinde år efter de nye Sapiens (os) dukkede op. Mon ikke kampen om jagtområder, vandhuller og andre livsnødvendige resourcer har været lige så heftig og hidsig, som det er kendt fra stort set alle jæger- og samlerkulturer, og tilfangetagne individer kunne bruges som arbejdskraft i lejren og ved flytning, som vi kender det fra de nordamerikanske indianere, og måske endda aflives og fortæres, når der var smalhans?!
1.220 individer fra 79 befolkninger
1.220 individer fra 79 befolkninger er ikke nok. Hvis man skal kortlægge folkenes historie. Dette skyldes at i forbindelse med opfindelse af agerbruget så voksede opfinderne 100 gange mere end den oprindelige befolkning. Det vil sige at man skal lede længe for at finde de ældste gener i et område.
Hej Ulla Jo, det er sprit
Hej Ulla
Jo, det er sprit nyt. Der er flere studier på aboriginernes arvemateriale men ingen har kortlagt genomet - det er nyt og det giver langt mere information - et mere detaljeret billede - end de tidligere studier på mitokondrie-DNA og Y-kromosom. Den vigtigste nyhed er, at der har været to udvandringsbølger, det har ingen før kunnet dokumentere, men man har sagt, at der var en udvandringsbølge fra Afrika for ca. 70000 år siden og at den nåede Australien tidligt.
I forhold til det seneste 2007 PNAS studie kommenterer forfatterne i supplementary material kort fortalte, at de to studier er enige om en enkelt tidlig afrikansk udvandring, der giver ophav til alle mennesker udenfor Afrika, men mtDNA og Y-kromosomet alene er ikke nok til skelne senere bølger og opblandinger. De australske mtDNA og Y-kromosom linjer kan 2007 studiet derfor ikke skelne om de stammer fra den oprindelige bølge eller den anden senere bølge eller begge.
Teksten i supplementary material:
"13.1.1 Consistency of inference made from mtDNA and autosomal genome
The autosomal genome based estimate of 62-75 ka BP for the population split of Australians
from European and East Asian populations we obtain fits well with the mtDNA based coalescent
estimates of the age of the non-African founder lineages. However, while mtDNA data have
been interpreted earlier (41) to support a single early dispersal to Australia and PNG followed by
isolation and only minor Holocene gene flow from outside our analyses of autosomal data
support a model involving multiple dispersals to Australia in the Pleistocene. Given that all
extant mtDNA lineages detected so far among Australians derive from a handful of region
specific founders the difference in interpretations could be because:
(a) what we observe in extant Australian populations is a mix of mtDNA lineages derived from
both the 62-75 ka BP and the 25-38 ka BP dispersal events, or
(b) all of the extant mtDNA lineages derive from either the 62-75 ka BP or the 25-38 ka BP
dispersal events. If there had been two dispersal waves, lineage sorting due to genetic drift or
asymmetric admixture could have resulted in the loss of the lineage carried by one of the two
waves of immigrants.
We lack the ability to distinguish between the two scenarios described above because the related
ancestral sequences in continental Eurasia may have gone extinct."
mvh Rasmus
Aboriginer og Afrika
Hmm - spændende. Men der er vist tale om gamle nyheder. Se f.eks. artiklen "Mitochondrial DNA sequences in ancient Australians: Implications for modern human origins" i PNAS fra 2001 på link: http://www.pnas.org/content/98/2/537
Eller en mere populær version fra 2007 på: http://news.softpedia.com/news/Both-Aborigines-and-Europeans-Rooted-in-A...