19 sommerfugle, du skal kunne udenad
Så skal der terpes: Her er 19 danske sommerfugle, som er gode at starte med, hvis du vil være den lokale sommerfugle-ekspert.

De fleste danskere kender dagsommerfuglene.

Man har måske mødt en admiral på nedfaldsfrugt eller haft besøg inden døre af nældens takvinge og dagpåfugleøjet, og man har oplevet, hvordan kålsommerfuglenes larver har ædt både broccoli og grønkål i køkkenhaven.

Mange vil sikkert også kunne nikke genkendende til en skriggul citronsommerfugl, der på den første krystalklare martsdag flakser rundt i skovbrynet.

I modsætning til mange andre insekter har dagsommerfugle ubetinget X-faktor, og de har en størrelse og en adfærd, der gør, at vi får øje på dem.

Der er færre dagsommerfugle end for 50 år siden

Der er arter med spektakulære farvetegninger, og der er arter med et voldsomt temperament. Nogle trækker over afstande på flere tusinde kilometer, mens andre overvintrer i vore brændestabler. En del stiller meget store krav til levestedet og er i kraftig tilbagegang, og atter andre er på vej ind over vore grænser, fordi klimaet bliver varmere. 

Der er dog én ting, som over en bred kam karakteriserer de danske dagsommerfugle, og det er, at der i dag er langt færre end for 50 år siden.

19 arter af dagsommerfugle er dog så almindelige og vidt udbredte, at man kan møde dem næsten overalt i landet. Det er disse arter, man begynder med, når man gerne vil lære sommerfuglene af kende.

Klik dig gennem galleriet ovenfor, hvis du vil gennemgå dit sommerfugle-pensum.