Hvert år forsvinder 1,6 milliarder tons CO2 fra atmosfæren, uden at vi ved, hvor det præcist bliver af. Det viser en analyse af jordklodens kulstofbalance udført af en gruppe forskere fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet.
»Hvad der præcist er sket med kulstoffet, er vi ikke klar over«, siger professor Kaj Sand-Jensen.
Sammen med forskningslektor Peter Anton Stæhr og forskningsassistent Lars Båstrup-Spohr har Kaj Sand-Jensen set på jordklodens kulstofbalance for perioden 2000-2005. Analysen offentliggøres i dag i en artikel i magasinet Aktuel Naturvidenskab.
Manko på 1,6 milliarder
Forskernes beregninger viser, at atmosfæren hvert år i denne periode blev tilført 8,7 milliarder tons kulstof. 7,2 milliarder tons kom fra afbrænding af fossile brændstoffer og 1,5 milliarder tons fra afskovning.
En del af det tilførte kulstof blev ophobet i atmosfæren (4,1 milliarder tons), mens en del blev optaget i havet (2,2 milliarder tons) og en anden del blev optaget af kendte kilder på landjorden (0,8 milliarder tons).
Det samlede resultat er altså en manko på omkring 1,6 milliarder tons, der hvert år er forsvundet fra atmosfæren, uden at vi har tjek på drænet.
Et gæt er, at de forsvundne 1,6 milliarder tons er blevet optaget af uidentificerede dræn på landjorden og i dens søer og sumpe.
»Men hvad der præcist er sket, er vi altså ikke klar over,« siger Kaj Sand-Jensen.
Ikke styr på kulstofkredsløbet
Det virker paradoksalt, at vi har ikke bedre styr på vores kulstofkredsløb i disse tider, hvor klimaforandringer og CO2-forurening er et så varmt emne på internationalt plan.
\ Fakta
LÆS ANALYSEN
Forskernes beregninger kan læses i magasinet Aktuel Naturvidenskab, som bringer populærvidenskabelige artikler, skrevet af forskernes selv.
I praksis betyder dette hul i vores viden, at det kan blive svært at forudsige den fremtidige udvikling i atmosfærens indhold af CO2. Og det vil kunne udhule en række af de tiltag, der er foreslået for at reducere vores CO2-udledning.
Og det er et problem i forhold til at forudsige den fremtidige udvikling, forklarer Kaj Sand-Jensen. Tallene viser, at dette tab af kulstof fra atmosfæren er steget i takt med mængden af tilført CO2 over tid.
»Når vi ikke ved, hvor kulstoffet bliver af, kan vi heller ikke være sikre på, at tabet blot vil blive ved med at vokse i fremtiden.«, siger Kaj Sand-Jensen.
»Hvis kulstoffet f.eks. er blevet optaget i træmasse på grund af genvækst af skove, vil dette optag stoppe med tiden, når skovene er vokset op. Og så vil atmosfærens indhold af CO2 accelerere yderligere,« forudsiger professoren.
Manglende viden må afføde ydmyghed
Forudsigelser af fremtidens klimaudvikling afhænger i høj grad af, at vi har styr på, hvor meget CO2, der ophobes i atmosfæren. Den manglende viden om kilder og dræn i kulstofkredsløbet må afføde ydmyghed i vores tilgang til emnet, mener Kaj Sand-Jensen:
»Vores undersøgelser har sat en tyk streg under, at kulstofkredsløbet er komplekst. At opnå et overblik kræver minutiøse målinger både på det lokale, nationale og globale plan. Men det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal kunne vurdere nyttevirkningen af forskellige tiltag for at reducere ophobningen af CO2 i atmosfæren.«
Lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab
