Annonceinfo

World of Warcraft trækker forskere til

Online-rollespil er også blevet interessante for forskere. I denne weekend afholdes den første videnskabelige konference i World of Warcraft.

Når de spilleglade internetjunkies ikke vil komme til forskerne, må forskerne komme til de spilleglade internetjunkies.

Derfor sætter mellem 10 og 15 forskere sig fredag til computeren og bruger weekenden i online-universet World of Warcraft for at observere, forske og tale med spillerne.

»Det her bliver ikke en typisk konference. Vi afholder selvfølgelig paneldiskussioner, laver sociale aktiviteter og diskuterer forskningsemner i den virtuelle verden. Men vi laver også udflugter gennem landskaber, der er hærget af farlige uhyrer, vi bliver præsenteret for verdenens auktionsbaserede økonomi, og endelig laver vi et gigantisk angreb på en fremmed by,« fortæller en begejstret John Bohannon i et oplæg.

Et slaraffenland for forskereJohn Bohannon skriver til daglig for det amerikanske tidsskrift Science. Han foreslog i sin tid konferencen, som er blevet arrangeret af sociologen William Sims Bainbridge. Han er til daglig leder af afdelingen for Human-Centered Computing i den statslige organisation National Science Foundation i USA.

Bainbridge har tidligere skrevet en artikel i netop Science om forskning i virtuelle verdener. Han mener, at den slags forskning giver en masse åbenlyse fordele for forskerne:

Det let at finde mange folk at studere

Fakta

VIDSTE DU

World of Warcraft er med sine 10 millioner brugere formentlig det mest populære online-spil i verden.

Det er let at lave gentagne studier og eksperimenter under kontrollerede forhold

Der er adgang til både sociale og økonomiske studier og

Det er nærmest uforskammet billigt at lave sin forskning

Tidlig forskning i online-verdenerne har vist, at karaktererne opfører sig nogenlunde i spillene som personerne, der har opfundet dem, gør i virkeligheden. Derfor giver forskningen i online-spil som World of Warcraft og Second Life et godt indblik i folks hverdag, mener William Sims Bainbridge.

Alle er velkomne til at deltage i konferencen, der finder sted fredag til søndag (9. - 11. maj 2008) på serveren Earthen Ring, US.

LÆS OGSÅ en reportage fra konferencen: Elverprofessoren og horden

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.