I februar 1975 udkom Bamses Venners tredje single, hvorfra A-siden, ’Rend og hop’, gav gruppen deres første placeringer på Dansktoppen. Sangen lå på listen i ni uger og toppede på en tredjeplads.

Undervejs fik sangen selskab af ’Tårer taler sandt’, som forsangeren i orkestret, Flemming Bamse Jørgensen, havde udgivet som solist.

Undersættelser

Rend og hop var en såkaldt undersættelse. Det vil sige, at man i stedet for at oversætte ordenes betydning, fokuserer på, hvordan de lyder. I dette tilfælde var oplægget Danny & Juniors rock’n’roll-klassiker ’At The Hop’ fra 1957.

Sangen var Bamses tredje forsøg udi undersættelsens kunst, for såvel sangen ’Blodtud’ fra den mislykkede pladedebut i 1973, som en demo-indspilning, han havde sendt til Gustav Winckler, inden Bamses Venner blev dannet, var blevet til på samme måde.

I tilfældet ’Blodtud’ var oplægget sangen ’Blodwyn’, som var blevet indspillet af den britiske rockgruppe Badfinger i 1970.

Men ingen kendte originalen

’Blodtud’ handlede om, hvordan sangens hovedperson først fik en på hovedet, fordi han kiggede efter den forkerte pige, og igen, da han fortalte konen om sine oplevelser.

At sangen ikke blev noget hit, skyldes måske, at teksten er ret usammenhængende og præget af nødrim. Men dertil kommer, at det nok var de færreste, som fangede den joke, der lå i undersættelseselementet.

Coveret til Bamses Venners selvbetitlede gennembrudsalbum.

Ordet Blodwyn er et drengenavn, som intet har med hverken blod eller næser at gøre. Netop derfor er det meget sjovt, at Bamse fik sangen drejet til at handle om noget helt andet ved at undersætte lyden af dette ord, og lade dette styre handlingen i sangen.

Problemet var nok, at ’Blodwyn’ ikke var nogen særligt kendt sang. Det var derimod den sang, som han tidligere havde forsøgt sig på.

En slemmer dreng med rejsning

På det demobånd, som Bamse sendte til Gustav Winckler, lå nemlig en dansk version af Creedence Clearwater Revivals ’Bad Moon Rising’, som havde hærget de danske hitlister i 1969.

De skandinaviske rettigheder til denne gruppes sange lå hos den svenske musikforlægger Stig ’Stikkan’ Anderson, og da det var Gustav Winckler, som repræsenterede Anderson i Danmark, var det ham, der sad med magten til at vende tommelen op eller ned angående Bamses projekt.

Det blev et rungende nej, for Winckler kunne ikke se det morsomme i ”Jeg så en slemmer dreng med rejsning”. Den havde dog nok klaret sig en del bedre end ’Blodwyn’, og Gustav Winckler selv skiftede åbenbart senere mening om grænserne for, hvad man kunne synge.

Det var nemlig ham, der undersatte ’La Bamba’ til ’Jeg kan li’ store babser’, som blev indspillet af Rock Nalle i 1975. På det tidspunkt var Bamses undersættelser blevet allemandseje.

Den første plade

Med succesen på Dansktoppen blev døren til berømmelse åbnet godt op, og gruppen havde heldigvis masser af materiale klar.

I foråret udsendte de deres første LP, som slet og ret kom til at hedde ’Bamses Venner’. Pladen bestod udelukkende af fordanskninger af klassiske pop- og rock’n’roll-numre, alle med tekst af Bamse.

Af de 14 numre var hele otte undersættelser. Som en understregelse af, hvordan man spillede aktivt på kendskabet til originalerne, var samtlige originaltitler trykt på pladen.

Jeg har kun tre tænder og alle de andre

Heraf kunne man blandt andet se, at ’Jeg har kun tre tænder’ var en yderst kreativ omskrivning af ’The Great Pretender’. Den sang blev testet til Dansktoppen i uge 24, og ugen efter var såvel selve sangen som LP’en at finde på Danmarks Radios hitlister.

’Jeg har kun tre tænder’ gik ind på Dansktoppens niendeplads, og selvom den aldrig nåede højere end nr. 4, klarede den sig også godt med i alt 10 uger på listen. Endnu bedre gik det med LP’en, som solgte som varmt brød.

Den gik direkte ind på niendepladsen på Top 20 og steg de følgende uger mod toppen. Kun Shu-Bi-Dua og siden George Baker Selection med hitsinglen ’Paloma Blanca’ forhindrede Bamses Venner i at nå førstepladsen.

Men mindre kunne også gøre det. Bamses Venner-pladen lå på Top 20 i hele 33 uger og dermed et stykke ind i 1976.

De troede ikke selv på sangen

Da ’Jeg har kun tre tænder’ havde udtjent sin værnepligt i efteråret 1975, og LP’en havde passeret et salg på 40.000 eksemplarer, besluttede Bamses Venner at udgive endnu en single fra pladen. Valget faldt på LP’ens to første sange, Bamsefar og Wimmersvej.

Artikel fra BT 1. januar 2011.

At det blev ’Wimmersvej’, som var en undersættelse af The Tokens’ ’The Lion Sleeps Tonight’, der blev valgt til a-siden, var vist et tilfælde, for Bamse selv havde ikke de store forventninger til, at den skulle blive et selvstændigt hit.

Ifølge en artikel i et af de ugeblade, som Bamse hurtigt blev hyppig gæst i, udtrykte han forbavselse over sangens skæbne. For singlen var mest tænkt som en service til dem, der ikke havde råd til at købe LP’er. ’Wimmersvej’ blev nemlig i høj grad et hit.

Sangen blev testet til Dansktoppen i uge 39 og kravlede stille og roligt op mod toppen. Det blev kun til en enkelt uge på førstepladsen i uge 46, men sangen gik rent ind og blev hurtigt Bamses signatursang.

Hun går rundt med numsen bar, hurra

At sangen var den af hans mange undersættelser, som viste sig mest holdbar, skyldes muligvis, at den i modsætning til eksempelvis ’Jeg har kun tre tænder’ klarede sig fint uafhængigt af originalen.

I sidstnævnte tilfælde var joken helt i forgrunden på linje med Shu-Bi-Duas ’Kylling med soft ice og pølser’, mens undersættelsesaspektet i ’Wimmersvej’ egentlig ikke var så fremtrædende.

Her var det ordet ’Wimoweh’, som ingen alligevel forstod, hvad betød, der var blevet undersat. Bamses tekst handlede i al sin korthed om en pige eller kvinde, der gik rundt med numsen bar.

Med hver gang

Det brød fortælleren i sangen sig tilsyneladende ganske godt om, for i omkvædet afsluttedes den gentagne strofe med et ’hurra’. Det hele udspillede sig på den fiktive gade Wimmersvej.

Frem til sin død nytårsnat 2010 var Bamse nødt til at synge ’Wimmersvej’ hver gang, han var ude og optræde med orkestret.

Det gjorde han dog gerne, for hans indgangsvinkel til musikken var alle årene at give folk det, de gerne ville have. Og de ville have Wimmersvej. Hver gang. Der fulgte andre hits, men Wimmersvej ragede op over dem alle.

Den sidste undersættelse

Med tiden tyndede det ud, hvad angår de danske udgaver af udenlandske hits. Men til og med 2003 var der altid et par stykker med, når der skulle indspilles plader og cd’er, heriblandt ganske mange undersættelser.

Derimod var der ingen udenlandske melodier på cd’en ’Kysser dem vi holder a'’ (2006), som blev det sidste studiealbum med Bamses Venner inden Bamses død.

Det skyldtes blandt andet en stille protest over, at man ikke længere fik en del af rettighederne, når man skrev dansk tekst til udenlandsk musik.

Det betyder, at ’Wimmersvej’ faktisk var en af de sidste over/undersættelser, der blev indspillet af Bamses Venner. Den var nemlig med på cd'en ’Rolig nu’ fra 2003 i en ny og ganske speciel udgave. Det var der en særlig grund til.

Læs den særlige grund til genindspilningen ag ’Wimmersvej’ i resten af Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel på Det Kongelige biblioteks hjemmeside, hvor du også kan læse om sangens indviklede historie, der strækker sig over mere end et halvt århundrede.