Det begyndte næsten som en tilfældighed.
De mødtes ved en sammenkomst på Yale University, og da historikeren Joseph Manning fortalte om nogle oprør i Egypten, genkendte klimaforskeren Francis Ludlow årstallene.
Det var nogle år med kraftige vulkanudbrud, så Ludlow viste Manning et studie med grafer over vulkanudbrud i den periode.
»Han viste mig studiet, og jeg tænkte: ’Wow, de udsving ser forfærdelig bekendte ud. Hold da op!’« fortæller Joseph Manning fra Yale University, USA.
Herfra begyndte de at samle et hold forskere fra forskellige videnskaber. Og samarbejdet har været frugtbart: I et nyt studie drager forskerne sammenhæng mellem vulkanudbrud og social uro og oprør i Det gamle Egypten.
»Vi kan ikke kan komme uden om klima som en faktor for sociale historiske begivenheder. Selvfølgelig er klimahistorie og social historie forbundet,« siger Francis Ludlow, klimahistoriker fra University of Dublin, Irland og en af forfatterne bag studiet.
\ Historien kort
- Forskere har sammenholdt data fra historiske optegnelser af Nilens vandstrømning og iskerneboringer. Her har de set en tydelig sammenfald mellem Nilens vandstandsniveau og vulkansk aktivitet.
- Ligeledes har de set sammenfald mellem vulkansk aktivitet og perioder med social uro og oprør i Det gamle Egypten.
- Forskerne mener, at urolighederne blandt andet er udløst af, at der har været mindre vand i Nilen end normalt, netop på grund af vulkansk aktivitet et sted på Jorden, og det har ødelagt høst og dermed indkomstgrundlag for bønderne.
Forskerne har sammenholdt geologisk data om vulkanudbrud med blandt andet op til 1.400 år gamle optegnelser over Nilens vandstigninger. De kunne konstatere, at i årene efter store vulkanudbrud, var der markant lavere vandstigninger i Nilen. Vandstigninger, som havde afgørende betydning for landbruget rundt om Nilen.
»Det er bemærkelsesværdigt, hvis det er ren tilfældighed, at det sker samtidig,« siger Francis Ludlow,
Ifølge forskerne kan opdagelsen også sige noget om vulkaners indflydelse på samfund gennem hele historien. Og i vores egen tid.
Interessant – men ikke overraskende
»Det er en meget interessant artikel. Det er ikke så overraskende, men en interessant ide, at vulkansk aktivitet kan påvirke det tropiske klima,« siger Eigil Kaas, professor i klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som har læst studiet, men ikke været en del af det.
»Det understøtter det, man ville tro, og det er jo dejligt,« siger Eigil Kaas og tilføjer:
»Det ser statistisk meget robust ud.«
Vulkaner kan have stor betydning for jordens klima
Som Eigil Kaas pointerer, er det ikke ny viden, at store vulkanudbrud kan have stor indflydelse på jordens klima.
»Men det er nok første gang at det er dokumenteret så klart, som her,« siger han.
Når en vulkan går i udbrud, sender den en masse partikler ud i atmosfæren. Hvis udbruddet er særligt stort, vil mange partikler ende højt oppe i stratosfæren, som er den næstinderste det af atmosfæren. Her kan de hænge og reflektere sollyset tilbage ud i rummet. Det betyder kort fortalt, at der kommer mindre varme til Jorden, og derfor bliver vandfordampningen mindre, og der kommer mindre regn, forklarer forskerne.
»Nilen er, som mange andre floder, utrolig følsom overfor nedbør. Så når der er store variationer i nedbør, har det stor effekt på vandstanden i Nilen,« siger Eigil Kaas.
\ Læs mere
Nilen får i høj grad tilført regn af monsunvindene. Men monsunvindene er også drevet af varme og hvor meget vanddamp, de har i sig. Så når klimaet bliver koldere, bevæger monsunen sig ikke så meget, og der når endnu mindre regnvand frem til Nilen, fortæller Francis Ludlow
En smule køligere vejr på kloden kan altså forårsage tørke for Nilen. Derfor mistænkte forskerne, at egypterne, som levede ved Nilen, ville have mærket konsekvenserne af de voldsomme vulkanudbrud, som rasede på kloden i deres levetid.
Sammenlignede historisk data med iskerneboringer
For at lede efter sammenhængen mellem vulkanudbrud og Nilens tilstand, kiggede forskerne i det Islamiske Nilometer, som dokumenterer Nilens vandstigninger år for år helt tilbage fra år 622 og op til 1902.
Dette detaljerede dokument kunne de sammenholde med data fra iskerneboringer. Iskerneboringer kan fortælle, hvornår der har været vulkansk aktivitet på jorden, fordi aske og partikler fra vulkanerne aflejres i sneen på indlandsisen i Grønland. Dermed kan man bore sig frem til oplysninger om fortiden i indlandsisen. Jo dybere man borer, jo længere tilbage i tiden rejser man.
Iskerneboringerne kunne vise, at der var kraftig vulkansk aktivitet umiddelbart før de år, hvor der var lav vandstand i Nilen. Hver gang.
Nilen var livsblodet for Egypten
Nilen havde enorm betydning for Det gamle Egypten ifølge historiker Joseph Manning fra Yale University, USA, som er førsteforfatter på studiet.
»Den er livsblodet for området. Den årlige oversvømmelse var basis for økonomien. Hele samfundet var bygget op om oversvømmelserne,« siger han.
Oversvømmelserne blev udnyttet af bønderne til at vande markerne rundt om Nilen. I det tørre Egypten, var Nilen den vigtigste kilde til vand. Derfor havde det også fatale konsekvenser for høsten, når Nilens vand ikke steg nok.
Social uro falder sammen med vulkansk aktivitet
Forskerne havde nu tilstrækkelig grund til at tro, at vulkansk aktivitet kunne have betydning for Nilens stand. Men Nilometeret går kun tilbage til år 622 e.v.t, så forskerne gik til endnu ældre kilder.
Ptolemæerne regerede Egypten fra år 305 til omkring år 30 f.v.t. De var oprindeligt grækere, som styrede Egypten under Aleksander den Store, og som senere grundlagde et kongedømme i Egypten.
\ Læs mere
Kilder fra det ptolemæiske rige vidner om forskellige former for social uro i Egypten. Disse opstande falder også sammen med vulkansk aktivitet. Det tyder altså på, at lav vandstand i Nilen kan have provokeret social uro.
»Hvis Nilen ændrer sig, og markerne giver mindre afkast, men staten ikke ændrer sin opførsel og stadig inddriver skatter som før, så bliver folk vrede. Det handlede ikke nødvendigvis om utilfredshed med en fremmed statsmagt, men blot bønder, der siger stop,« fortæller Joseph Manning.
Ifølge Joseph Manning åbner studiet for et mere nuanceret billede af årsagerne til historiske processer.
»Før i tiden har alle årsagsforklaringer været politiske. At politik har drevet historien. Men nu kan vi se, at det ikke kun er politik. Klimaet har også spillet en rolle,« siger Joseph Manning.
Er vi forberedt i dag?
Forskerne mener også, at de klimatiske konsekvenser er værd at tage i betragtning i dag. Nilen er lige nu et spændingsfelt mellem landene Etiopien, Egypten og Sudan, som alle er meget afhængige af Nilen.
Skulle der komme et kraftigt vulkanudbrud et sted på Jorden, som påvirker klimaet på den måde, det er sket før, kan det føre til yderligere spændinger, mener både Joseph Manning og Francis Ludlow.
»Det er værd at overveje, hvor forberedte vi er,« siger Francis Ludlow.
Forskning på tværs af videnskaber
Det særlige ved dette studie er også kombinationen af forskellige videnskaber, mener forskerne. Ved at sammenholde historiske dokumenter med geologisk data har forskerne netop kunne fortælle om nogle klimatiske forhold, som ikke var kendt af historikere.
»Helt ærligt så elsker jeg det! Jeg tror det er fremtiden for historieforskning. Men på den anden side er det også hårdt. Vi bliver nødt til at finde et fælles sprog,« siger Joseph Manning.
Det videnskabelige sprog nævner Francis Ludlow også som en udfordring:
»Vi taler engelsk, men vi taler alligevel forskellige sprog. Vi har den her proces med at lære hinandens sprog. Nogle gange kan det være en anspændt proces. Men vin og øl kan hjælpe lidt på det,« fortæller han.
