A-vitamintilskuddet til nyfødte redder drengeliv, men koster pigeliv. (Foto: Bandim Health Project)

A-vitaminmangel er et udbredt problem i mange fattige lande, ikke mindst hos småbørn. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at den høje barnedødelighed i mange af landene kunne afhjælpes med A-vitamintilskud ved fødslen.

Nu har danske forskere i et studie af børn i det vestafrikanske land Guinea-Bissau imidlertid endnu engang vist, at sandheden ikke er så enkel igen. Deres resultater er offentliggjort i det velansete tidsskrift BMJ.

»Giver man A-vitamin ved fødslen, har det ingen effekt på dødeligheden overordnet set. Deler man det til gengæld op og kigger på drenge og piger separat, kan man se, at det er decideret skidt for pigerne. Effekten af A-vitamin er ganske enkelt ikke den samme i drenge og piger,« siger Christine Stabell Benn, som er afdelingslæge ved Statens Serum Institut og leder af den dansk forskergruppe, som arbejder ved forskningsprojektet Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

Men verdenssundhedsorganisationen WHO har endnu ikke har taget resultaterne til efterretning, og det kan betyde op mod 400.000 ekstra dødsfald om året, hvis WHO som planlagt begynder at give A-vitamin til alle nyfødte, fortæller Christine Stabell Benn.

Resultater bekræfter tidligere forskning

Det er ikke første gang, de danske forskere har udfordret den gængse opfattelse af, at A-vitamintilskud er utvetydigt gavnligt. Som vi her på Videnskab.dk beskrev sidste år, har forskergruppen tidligere vist, hvordan en farlig kombination af A-vitamintilskud og den såkaldte DTP-vaccine potentielt kunne koste livet for et sekscifret antal piger i verdens ulande.

Det nye studie er foretaget på nyfødte børn med lav fødselsvægt i Guinea-Bissau. Her fulgte de danske forskere lidt over 1.700 børn i 12 måneder. Nogle af børnene fik A-vitamintilskud, mens andre fik en placebo.

Dødeligheden øget med 80 procent

Studiets resultater var næsten identiske med forskningsgruppens tilsvarende studie fra 2008 af børn i Guinea-Bissau med normal fødselsvægt; A-vitamintilskuddet havde ingen effekt på dødeligheden for børnene som samlet gruppe. Isoleret set var dødeligheden hos drengene dog faldet, men for pigerne var dødeligheden til gengæld markant højere.

En metaanalyse af de to studier viste således, at dødeligheden i løbet af det første år for pigernes vedkommende steg med 41 procent, når de fik A-vitamin ved fødslen.

»Vi tror, at effekten af A-vitamin bliver negativ, når pigerne begynder at få DTP-vaccine i 1-5-måneders-alderen,« siger Christine Stabell Benn.

Og stigningen var da også endnu mere dramatisk for piger, der efter A-vitamintilskuddet havde fået DTP-vaccine. Her var dødeligheden øget med hele 80 procent.

WHO lytter ikke

Diskussionen om A-vitamintilskud er især relevant netop nu. Verdenssundhedsorganisationen WHO overvejer nemlig at gøre det til deres generelle politik at give A-vitamintilskud til nyfødte. For at teste grundlaget for den overvejelse har organisationen derfor med en støtte på 20 millioner dollars fra Gates Foundation igangsat tre store studier af A-vitamin til nyfødte i Ghana, Tanzania og Indien.

Men ifølge Christine Stabell Benn er WHO's planlagte studier sammensat på en måde, som ikke tager højde for de danske forskeres resultater.

»For det første er WHO's studier lige nu ikke designet til at se på kønsforskelle. For det andet indsamler de ikke vaccineoplysninger, så man kan se på en interaktion mellem A-vitamin og DTP-vaccinen. Og for det tredje vil børnene kun blive fulgt i op til 6 måneder, hvor en eventuel negativ effekt måske ikke vil kunne ses endnu,« siger hun.

Kan betyde 400.000 ekstra dødsfald

De danske forskeres hypotese om DTP-vaccinens skadelige effekt i kombination med A-vitamintilskud ser med de nye resultater endnu en gang ud til at blive bekræftet.

Og hvis de har ret, kan WHO's plan om at give A-vitamin til samtlige nyfødte betyde op mod 400.000 ekstra afrikanske pigedødsfald om året. Et tal, der kun delvist vil være kompenseret af de knap 200.000 færre drengedødsfald, som A-vitamintilskuddet også medfører.

Når først WHO's forsøg er sat i gang, kan de ikke bare sådan lige stoppes eller ændres

- Christine Stabell Benn

Christine Stabell Benn håber derfor meget, at WHO vil forholde sig til de nye fund og tænke dem ind i designet af de nye studier.

»WHO vil jo starte store studier op med i alt over 100.000 børn, og der vil gå tre-fem år før resultaterne er klar. Og når først forsøgene er sat i gang, kan de ikke bare sådan lige stoppes eller ændres.«

Hun frygter, at de store studier slet ikke kommer til at vise noget nyt, og påpeger samtidig, at det ikke ville være særlig svært for WHO at lave forskernes anbefalede ændringer. Og slet ikke i forhold til omkostningerne, hvis studierne bare fortsætter af samme spor.

»Vi tror, at man kommer til at bruge 20 millioner dollars på at trække tiden ud, og potentielt vil man ikke blive spor klogere end man var før, studierne blev sat i gang,« siger hun.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra WHO, men det har ikke været muligt.