Vindrue fra bronzealderen rykker ved historien
En lillebitte vindruekerne fra Lolland sætter en markant arkæologisk rekord og falder ind i en meget stor historie om bronzealderens kontakter sydpå.
vindrue kerne bronzealderen

Det er kun et par år siden, at den hidtidige rekord for Danmarks ældste vindruekerne blev slået - dengang kun med et par få hundrede år. (Foto: Shutterstock)

Arkæologer har fundet Danmarks ubetinget ældste vindrue nær Rødbyhavn på Lolland. Den er knækket og forkullet og undselig af udseende - men dateringer har afsløret, at den stammer helt tilbage fra bronzealderen. Og det er »helt vildt,« lyder det fra en af arkæologerne bag fundet, arkæobotaniker Peter Steen Henriksen, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Den nye drue er markant ældre end den hidtil ældste af slagsen. Faktisk op mod 1.750 år ældre.

Historien kort
  • Arkæologer har fundet en vindruekerne fra bronzealderen i en arkæologisk udgravning på Lolland.
  • Kernen er op mod 1.750 år ældre end den hidtil ældste og »rykker godt ved historien«, lyder det fra en af arkæologerne bag.
  • Kernen peger på en kontakt mod sydligere egne og falder dermed ind i nylige opdagelser om, at for eksempel Egtvedpigen ikke stammede fra Danmark.

Den tidligere rekordindehaver, en vindruekerne fra en vikingeboplads, skabte både overskrifter og en plads på Kulturarvstyrelsens top 10, da den i 2015 bankede den daværende rekord af pinden – med ’sølle’ få hundrede år vel at mærke.

»Meget, meget forbavsende«

Hvis du lige nu sidder og tænker: »Herregud, en vindrue«, har du i og for sig ret. Man kan ikke sige ret meget om den store historie ud fra noget så småt.

Men hvis nu man sagde, at den vindrue faldt sammen med nogle andre fund, arkæologerne har gjort fra samme tid – eksempelvis et par kendispiger fra Egtved og Skrydstrup – var det nok pludselig en anden sag.

Og hvis man samtidig kunne sige, at vi ikke har noget kendskab til, at man dyrkede vindruer i Danmark på det her tidspunkt, og at den derfor peger i retning af kontakter meget langt væk – jamen, så begynder det måske faktisk at blive rigtig interessant.

»For ikke så lang tid siden var vi himmelfaldne over at have fundet de ældste vindruekerner fra vikingetiden. Nu sidder vi så med den her. Det rykker jo godt ved historien – og er meget, meget forbavsende,« konstaterer Peter Steen Henriksen.

vindruekerne vindrue bronzealder

For det utrænede øje ligner den lille kerne bare en sten - men for en arkæobotaniker er der ingen tvivl: Det er helt sikkert en vindruekerne. (Foto: Nationalmuseet)

Svært at tro på

Vindruekernen stammer fra et område øst for Rødbyhavn ved navn Strandholm, som er blevet udgravet af Museum Lolland-Falster forud for den kommende Femernforbindelse.

Kernen lå i en jordprøve fra opfyldningslaget i en brønd, og det var i forbindelse med arkæobotaniker og seniorforsker på Nationalmuseet Mette Marie Halds naturvidenskabelige undersøgelser af prøven, at den lille, forkullede kerne blev spottet. Peter Steen Henriksen bekræftede fundet, og Bjørnar Måge fik besked.

»Da de skrev, at de havde fundet en vindruekerne i brøndens øverste lag, tænkte jeg først bare: ’Okay... ’ Det måtte være noget moderne indblanding. Jeg sagde faktisk først, at jeg ikke syntes, at den skulle dateres,« fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Bjørnar Måge, som står i spidsen for udgravningerne ved Rødbyhavn.

Da han fik at vide, at kernen var forkullet og af »en ældre type«, ombestemte han sig dog. Snart efter stod Bjørnar Måge med Danmarks uden sammenligning ældste vindruekerne mellem hænderne.

Markant ældre kerne

Hvor den tidligere rekord lød på vikingetid, blev den ’nye’ kerne dateret til omkring år 950 f.v.t.

Det giver en forskel på mellem 1.500 og 1.750 år.

Kernen vidner om kontakter langt væk

Den lille vindruekerne fortæller en historie om kontakter langt ud over landets grænser på et meget tidligt tidspunkt i vores lille lands historie, fortæller Bjørnar Måge.

»Den skriver sig ind i en historisk kontekst, som underbygger det, vi har hørt så meget om på det seneste omkring Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens rejser. Fund, der peger i retning af, at folk har bevæget sig meget mere på det tidspunkt, end vi hidtil har vidst,« siger Bjørnar Måge.

vindruekerne vindrue bronzealder brønd arkæologi

Her er arkæologerne fra Museum Lolland-Falster igang med at opmåle brønden, som kernen blev fundet i. (Foto: Steen Knudsen, Museum Lolland-Falster)

Han fortæller, at forskerne efterhånden har fundet mange spor, som peger i retning af, at der har været stor mobilitet med både varer og mennesker i bronzealderen.

»Kernen er en bifangst – et heldigt tilfælde. Vi kan ikke sige, at den i sig selv indikerer, at vindruer har været jævnligt brugt på den tid her på Lolland, vi kan bare sige, at den er kommet herop, og at det er på grund af kontakt. Det sjove er ikke så meget druen i sig selv, men når man begynder at sætte den i kontekst.«

Peger på forbindelse sydpå

Arkæobotaniker Peter Mose Jensen, som ikke har været med til at gøre det nye fund, er meget forbavset over, at hans kollegaer har fundet en så tidlig vindruekerne på det, vi i dag betegner som dansk jord.

»Jeg er meget overrasket. Hvis vi går ud fra, at den er importeret hertil, er det helt usædvanligt, for importerede madvarer er ikke noget, man normalt ser på det her tidspunkt,« siger Peter Mose Jensen, som arbejder ved Moesgaard Museum.

Kernen er med størst sandsynlighed kommet hertil sydfra, mener han.

En lang rejse?

De nærmeste vinmarker og vilde druer, vi kender fra yngre bronzealder, lå omkring det østlige middelhavsområde eller dele af sortehavsområdet – små 2.500 kilometer sydsydøst for Lolland.

Vindruekernen har således med stor sandsynlighed været lang tid undervejs, inden den endte i en brønd på Lolland – enten som en del af en dårligt siet vin eller i en tørret udgave som rosin.

Kilde: Museum Lolland-Falster

»Det er primært i Middelhavsområdet og over mod Asien, at vindruer bliver dyrket så tidligt, men man kan ikke udelukke muligheden for, at det også er sket længere oppe mod Centraleuropa. Så det peger på en forbindelse sydpå – men hvor langt sydpå er svært at sige.«

Druen kan være dyrket i Danmark

Teoretisk set kan druen også være dyrket i Danmark – sådan som den ene af de i alt to druer fra vikingebopladsen Tissø for eksempel viste sig at være.

Klimaet var i hvert fald til det, fortæller lektor Henriette Lyngstrøm fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Hun har heller ikke været del af arbejdet på Lolland, men er tidligere uddannet som gartner.

»Det er lige så sandsynligt som i vikingetiden rent klimamæssigt. Det handler om sommerens varme og antallet af solskinsdage, og hvis det ligger i en lun lomme i bronzealderen, er det sådan set plausibelt nok.«

vindruekerne vindrue bronzealder brønd arkæologi

Vindruekernen blev fundet i brøndens opfyldningslag, og derfor var Bjørnar Måge først i tvivl om, hvorvidt der måske 'bare' var tale om en moderne vindruekerne. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. (Foto: Peter Deichmann, Museum Lolland-Falster)

Hun vil dog ikke give sit bud på, om hun tror, kernen er importeret eller hjemmedyrket. Til det skal vi kende mere af den arkæologiske kontekst, mener hun.

»Under alle omstændigheder,« supplerer Peter Mose Jensen, »Må den eller andre kerner være fragtet herop på et tidspunkt, for de gror ikke naturligt på vores breddegrader, heller ikke i dag.«

Egtvedpigen kan have haft den i lommen

For Henriette Lyngstrøm kommer fundet af den meget tidlige vindruekerne ikke som en stor overraskelse.

»Det undrer mig ikke, for vi kan se, at mange af de ting, der er bevaret fra bronzealderen – de importerede genstande af metal og selve håndværket i forbindelse med støbningen heroppe i nord – er hentet langvejs fra. I bronzealderen har eliten virkelig haft forbindelser langt ud i verden, og Egtvedpigen kunne da godt have haft en rosin med i lommen.«

Uanset om vindruekernen ’bare’ har været en rosin i lommen på en Egtvedpige eller Skrydstrupkvinde, har det dog været ekstraordinært for den tid, påpeger Henriette Lyngstrøm.

»Hvis de finder nogle meget specielle bronzer i nærområdet eller nogle meget store huse tæt på brønden, noget ekstravagant, vil det være et argument for, at den kan være lokaldyrket. Men selv hvis den ikke er dyrket her, har det været specielt bare det at have adgang til at spise rosiner.«

Området bugner af arkæologiske fund

Forskerne ved endnu ikke så meget om, hvad det er for nogle mennesker, der har boet i området på Danmarks sydspids, men de ved, at det har været beboet i flere tusinde år. Over store arealer er der afdækket arkæologiske fund og konstruktioner fra mange forskellige tidsperioder.

Selve kernen er fundet i et anlæg fra yngre bronzealder (900-700 f.v.t.), hvor arkæologerne også har fundet et væld af tegn på aktivitet.

»Lige i samme område har vi for eksempel fundet en jættestuetomt, altså en grav, som i dag er overpløjet. Den er dateret til mellem 3.300 og 3.000 år f.v.t., men i cirkler omkring denne jættestue er der omkring 2.000 år senere – dvs. i yngre bronzealder – blevet anlagt omkring 100 kogestensgruber (nedgravninger i jorden med brændte sten til madlavning, red.), og det tyder på, at man har lavet mad til mange mennesker.«

»Så man kunne forestille sig, at det hænger sammen med vindruekernefundet. Vi kan i hvert fald se, at der har været stor aktivitet i området,« fortæller Bjørnar Måge.

Hesteknogler peger (også) på handel
Heste handel import bronzealder

Måske vil fremtidige analyser afsløre, at hesteknoglerne (også) er importeret til Lolland. (Foto: Shutterstock)

I en samtidig bebyggelse omkring 500 meter længere mod vest fandt arkæologerne en høj andel af hesteknogler i det zoologiske materiale. Op mod 16 procent af materialet bestod af hest.

Den høje andel hesteknogler i området ved Rødbyhavn sammenholdt med den geografiske placering tæt ved kysten – kun 17 kilometer fra Femern syd for Østersøen – kan ifølge Bjørnar Måge lede tankerne i retning af, at der kan være foregået handel med/import af heste på stedet.

»Dette vil i fremtiden kunne afklares ved at gennemføre strontiumanalyser af knoglerne, analyser der vil kunne vise, om de er lokale eller fra sydligere egne,« forklarer Bjørnar Måge.

Strontiumanalyser er eksempelvis den metode, man har brugt til at finde ud af, at Egtvedpigen ikke kom fra Danmark. Det kan du læse mere om i artiklen her.

»Andre fund fra lokaliteterne i området vidner om, at der i yngre bronzealder har været kontakt mellem Mecklenburg og det sydlige Lolland – så hestehandel er ikke en umulighed. Det kan vise sig at være en yderligere indikation på handel og kontakt – og således helt i tråd med den historie, som vindruekernen fortæller,« slutter Bjørnar Måge.

Kernen er del af noget større
Hus bronzealder rekonstruktion Borum Eshøj

Her ses en rekonstruktion af et hus fra bronzealderen ved Borum Eshøj. (Foto: Shutterstock)

Ifølge Bjørnar Måge er det indlysende, at kernen knytter sig til noget bebyggelse, fordi den blev fundet i en brønd – selvom bebyggelsen ikke er fundet endnu.

»Bebyggelsen kan for eksempel ligge længere mod vest, hvor der ikke er lavet udgravninger. Men i lokalområdet som helhed har vi fundet mange indikationer på stor aktivitet i bronzealderen,« siger Bjørnar Måge.

»Derfor kan vi også sige, at kernen ikke er et enkeltstående element, men en del af noget større. Hvis vi bare havde fundet den i sig selv uden noget som helst andet kunne det lige så godt være en tilfældighed – men det tror jeg altså ikke på, at det er,« fortsætter han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker