Annonceinfo

Vikingerne dyrkede korn på Grønland

Erik den Røde og de tidlige nordboere dyrkede korn på Grønlands sydligste spids for 1000 år siden. Det viser et nyt sensationelt dansk fund af kornaks på bunden af en tudsegammel mødding.

Udgravning i møddingen ved ruingruppe Ø35 på Grønland. Ud over Peter Steen Henriksen i hullet ses arkæolog Caroline Polke Hansgaard. I en af prøveposerne på kanten ligger de rester af byg, som forskerne fandt. (Foto: Inge Kjær Kristensen).

Vikingerne er berømte og berygtede for deres hang til øl og mjød, og arkæologerne har diskuteret, om Erik den Røde og hans folk måtte undvære de gyldne drikke, da de som de første nordboere bosatte sig på Grønland i 1000-tallet. Da de gik i land, var det grønlandske klima godt nok mildt, men spørgsmålet var, om det nu også var varmt nok til, at det var muligt at dyrke korn.

Nu har et hold danske forskere fra Nationalmuseet gjort et enestående fund i form af bittesmå stykker forkullet kornaks i en grønlandsk vikingemødding. Fundet beviser endegyldigt, at de første nordboere rent faktisk dyrkede byg. De var i stand til at producere den vigtigste ingrediens, der skulle til for at brygge øl, koge grød eller bage brød, hvilket traditionelt udgjorde hjørnestenene i vikingernes næringsrige kost. 

»Arkæologerne har altid forestillet sig, at de tidlige nordboere forsøgte at dyrke jorden ved deres gårde i det frodige Sydgrønland. Men det er først nu, at det er blevet undersøgt og påvist,« fortæller en henrykt Peter Steen Henriksen, der som agronom ved Nationalmuseet har ledet ekspeditionen på Grønland.

Nordboerne forsøgte at bosætte sig i en kold og barsk verden, og han og hans kolleger ville gerne undersøge, hvordan de konkret greb det an.

Fakta

Pollenanalyser har tidligere sandsynliggjort, at Erik Den Røde og andre nordboere dyrkede korn, men man har ikke opfattet disse analyser som noget afgørende bevis. Peter Steen Henriksen og hans kolleger går efter mere slagkraftig dokumentation i form af frø, kornaks og andre planterester.

»Nu viser det sig altså, at de tidlige nordboere har kunnet dyrke korn, hvilket har haft stor betydning for deres ernæring og overlevelse,« konstaterer Peter Steen Henriksen.

Vikingernes gårde er velbevarede

Peter Steen Henriksen og hans kolleger drog til Grønland i sommeren 2010 og 2011 for at lede efter agerbrug ved de tidlige nordbogårde på den grønlandske sydspids.

Holdet undersøgte i alt 12 forskellige gårdruiner. Nogle af dem lå i Qorlortoq-dalen på den anden side af bakkekammen fra Erik Den Rødes gård Brattalid - andre omkring bygden Igaliku.

»Vi har lavet flere udgravninger i forbindelse med nordboernes gårde. Det har kunnet lade sig gøre, selv om det er 700-800 år siden, at de er blevet forladt. Vi kan konstatere, at gårdene i mange tilfælde ganske velbevarede. Murværket af tørv og sten kan stadig ses, nogle steder op i en højde af halvanden meter,« fortæller Peter Steen Henriksen.

Møddinger en guldgrube af viden
Kornakset er kun et par millimeter på hvert led og vejer ikke mere end en tiendedel milligram - ikke desto mindre er fundet en arkæologisk sensation. (Foto: Peter Steen Henriksen).

Forskerne måtte tænke kreativt i deres jagt, da gårdene ikke tillod dem at bruge gængse fremgangsmåder.

I Danmark ville et typisk sted at lede efter korn i så gamle bebyggelser f.eks. være i de huller, som husets bærende stolper er sat ned i. I Grønland er der ingen stolpehuller, da nordboerne byggede deres huse af sten.

Plovfurer og rester af gamle marker har forskerne også kun minimale chancer for at finde, da de grønlandske jordlag er alt for tynde til, at de på nogen måde kan være blevet bevaret. De spor, der eventuelt har været, er effektivt blevet udslettet af vind og vejr og ikke mindst af moderne landbrug. Nutidens grønlandske fåreholdere har slået sig ned mange af de samme steder, som nordbotidens bønder valgte.

Forskerne fandt dog alligevel, hvad de ledte efter, da de kom i tanker om, at vikinger var almindelige dødelige. Som alle andre folkefærd må de have haft en mødding, hvor de kunne komme af med alle deres efterladenskaber, og forskerne skulle ikke lede længe, før de fandt dem.

Fakta

Vikingetiden startede i 750 år efter Kristus og slutter i 1066 e.Kr. Vikingernes efterfølgere kaldes for nordboere.

Vikingerne viste sig som altid at have været dovne ved nemt og bekvemt at placere deres møddinger kun en spytklat fra gårdenes yderdøre.

Kornaks lå dybest nede

Forskerne gav sig straks i kast med at udgrave møddingerne. Møddingernes dimensioner var pænt store, hvilket ikke er så underligt, taget i betragtning af, at gårdene har været beboet af nordboere gennem århundreder. Affald i form af gamle madrester, andet husholdningsaffald og aske fra bålet er lagt lag på lag, som med tiden er sunket sammen, i takt med at det meste rådnede. Den møddingerest, der i dag er tilbage, kan være op til en meter tyk og kan opfattes som en tidslinje – det øverste lag er yngst og det nederste lag er ældst, og ved at tjekke lagene et for et kan man danne sig et indblik i vikingernes levevis.

Efterhånden som arkæologerne gravede sig ned gennem dens mange lag i møddingerne, udtog de 300 kg jordprøver til nærmere analyser.

»Vi gravede ned til møddingens nederste lag, som stammer fra bosættelsesforløbets start. Og det var den prøve, vi tog fra bundlaget, som indeholdt aks af byg. Kornaksene var forkullede, hvilket gjorde dem langtidsholdbare – hvis ikke de havde været i nærkontakt med ilden, ville de for længst være rådnet,« påpeger Peter Steen Henriksen.

Kornaksene er dyrket byg
En meget velbevaret nordboruin, hvor forskerne gravede i sommeren 2011. (Foto: Peter Steen Henriksen).

De fundne kornaks stammer med 100 procents sikkerhed fra byg, hvilket man entydigt kan slå fast ud fra kornaksenes specifikke facon og størrelse.

De stammer også uden tvivl fra agerbrug - der findes simpelthen ingen andre muligheder, forsikrer Peter Steen Henriksen: Man kan f.eks. udelukke, at der er tale om vildtvoksende byg, da denne kornsort ikke er modstandsdygtig nok til at kunne have vokset vildt i Grønland. Importeret korn er heller ikke en mulighed, da hele kornaks i selv små mængder ville fylde alt for meget i lasten på et skib.

»Hvis kornet var blevet importeret, ville det have været tærsket, så når vi finder aksdele, er det et meget stærkt indicium på, at de første nordboere dyrkede deres eget korn,« siger han.

Den lille istid gjorde korndyrkning umulig 

Fundet af de to små kornaks dokumenterer altså, at de tidlige nordboere dyrkede korn, og det passer som fod i hose med forskernes forestilling om, at nordboerne forsøgte at fortsætte deres levevis fra deres oprindelige hjemstavn.

Fakta

Mjød er en alkoholholdig drik, der er produceret ved gæring af en opløsning af honning og vand. Det kan også fremstilles ved gæring af en opløsning af vand og honning med mæsk af korn, som bliver fjernet umiddelbart efter gæringen. Øl er brygget på malt, der er spiret korn.

De vikingerne ankom til Grønland, fandt de landet helt tomt for mennesker og måtte dermed selv finde sig til rette, og her var det oplagt at forsøge at fortsætte den levevis, som de var vant til.

Klimaet var lidt varmere end i dag. Grønlands sydspids var frodig og grøn og har uden tvivl virket indbydende på Erik den Røde og hans folk. Det har opmuntret dem til at forsøge sig med at dyrke noget af det såsæd, som de har medbragt fra Island.

De fundne kornaks fortæller, at de tidlige nordboere har forsøgt at opretholde den fulde landbrugspakke hjemmefra, uagtet at Grønland, selv da de ankom, ikke var det mest velegnede sted.

Der gik dog ikke ret lang tid, før ethvert forsøg på korndyrkning er mislykkedes. I løbet af de første århundreder efter deres ankomst blev klimaet koldere og koldere indtil den lille istid satte ind i 1300-tallet.

»Nordboerne har ikke kunnet dyrke i de sidste århundreder af den tid, de var på Grønland, fordi klimaet var for dårligt. Korn skulle nemlig have en rum tid til at vokse i, og bliver vækstsæsonen for kort, får man ikke høstet ny sæd til næste sæson. På et eller andet tidspunkt har vikingerne derfor ikke kunnet opretholde såsæd til ager, som de har kunnet spise og dyrke øl af, og det har gjort det sværere for dem at overleve,« siger Peter Steen Henriksen.

Nordboerne sang på sidste vers

Måske gjorde kulden det ikke kun af med byggen, men også med nordboerne som sådan. Da Erik Den Røde ankom til Grønland, var alle innuiter i Grønland uddøde på grun af det barske klima, så samme skæbne kan sagtens have ramt nordboerne – eller også fik kulden dem til at opgive at bo der og rejse væk.

Det sidste livstegn, vi har fra dem, stammer fra et bryllup i Valsej kirke i 1408, som er omtalt i skriftlige kilder. Herefter forsvandt vikingerne fra Grønlands overflade. Ingen ved præcist hvonår, hvorhen og hvordan.

Forskerne fra Nationalmuseet har netop lagt sidste hånd på en videnskabelig artikel om fundet, som de forventer at publicere i et videnskabeligt tidsskrift. Forskerne mangler dog stadig at analysere en lang række prøver, så der går nok et år inden den endelige internationale publicering.

Vikingernes øl omtalt som forfusket vin

Skriftlige kilder, som er forfattet af nordgemanere, fortæller, at ’vikingerne hellere ville drikke øl end at arbejde’. Og en romersk forfatter fortæller, at ’vikingerne drikker en forfusket udgave af vin, der er lavet på korn’. Øllet var en drik, der i sin tid indgik i religionsfester, men om den ligefrem kunne slå en viking omkuld fortaber sig i det dunkle.

Øllets styrke afhænger som bekendt af maltens mængde. Den nøjagtige procentsats kender man ikke præcist, ud over at alkoholprocenten har ligget et sted mellem 0 og 12 procent.

Men en eller anden virkning har øllet formentlig haft, hvis ikke på andet, så i hvert fald på humøret.

»I én af de historiske kilder er der et digt, som kaldes Havamal - ’den høje tale’. Det er Odins tale, der rummer vers, der handler om, at folk bliver lidt dumme af at drikke for meget øl,« slutter Peter Steen Henriksen.

12.
Ej er Øl så godt,
som det agtes at være,
för Slægternes Sönner;
jo mér man drikker,
des mindre man véd
til Sind og Sandser.

13.
Glemsels Hejre det er,
som svæver over Øl;
den stjæler Mændenes Sind.
Med den Fugls Fjedre
blev jeg fængslet
i Gunløds Gaard.

14.
Drukken jeg blev,
altfor drukken
hos den vise Fjalar.
Bedst er ved Øl,
at atter man får
Sind og Sandser tilbage.

Skriftlig kilde nævner korndyrkning på Grønland

Den berømte middelalderbog ”Kongespejlet” fra 1250’erne nævner i en bisætning, at der er vikinger, der har forsøgt at dyrke korn på Grønland. Det er det eneste vidnesbyrd om korndyrkningen, som man har fra den tid.

Vikingerne må have dyrket korn i det små, sammenlignet med vores store bølgende kornmarker. Forskerne formoder, at de har sået korn i små indhegninger, der ikke har været større end at de har magtet at vande kornet og holde sultne dyr borte.

Klimadebat

Ja, og der var vindruer i Vinland (New Foundland). Vindruer kendte vikingerne udmærket fra de sydligere lande.

Byg - importeret eller dyrket på egnen?

Først og fremmest tillykke med fundet af kornaks af byg.

Jeg er intuitivt enig i at der var korndyrkning på Grønland.

Det ser ud til at der i Herjolfsdalur, Heimaey, Vestmanneyja på Island i vikingetiden dyrkedes byg (hordeum vulgare) på øen, og at man i det sydvestlige Island havde marker med byg allerede fra landnámstiden i 700 tallet e.Kr. Der er fundet byg i Reykholt, Island fra år 900-1100 tallet, men man er ikke enige om hvorvidt dette korn er importeret eller dyrket lokalt.

Håndværket er derfor bragt til Grønland, og har lokale forhold i Eystribygð (Julianehåb) muliggjort korndyrkning er det selvklart sket.

Jeg er dog (endnu) ikke helt overbevist om at den fundne byg på Grønland ikke er importeret da denne kornsort alene blev brugt til fremstilling af øl. Og når vi tilmed har skriftlige kilder der viser at byg blev importeret til Grønland bør vi nok være ekstra varsomme.

I Erik den Rødes Saga (Eiríks saga rauða, kap. 7. Þorfinnr karlsefni fær Guðríðar) ankommer Thorfinn Karlsevne til Grønland i tidsrummet år 1000-1003 e.Kr.

Tiden er lige før Vintersolhverv og begyndelsen på julen. Vore juleholden indebærer en lang række forpligtelser for Erik den Røde som områdets leder, herunder brygning af juleøl og bagning af julebrød, begge af hvilken kræver korn.

Oprindeligt blev rug brugt til brød; havre (bønner og ærter) til suppe og foder til tamdyr; hø som foder til tamdyr, medens byg brugtes til øl. Denne fordeling er stadig gældende i Salome Sartorio’s kogebog: Indeholdendis et hundrede fornødene stycker.....som tilforn icke paa vort Danske sprok udi Tryk er udgaaen (Kiøbenhaffn, 1616), hvor der kun omtales rugmel til bagværk, herunder til julebagningen.

Erik den Røde har tydeligvis ingen af delene, hvorfor truslen om den værste jul nogensinde, hænger i luften. Dette udløser denne bemærkning fra Thorfinn Karlsevne:

"Þat mun eigi svá fara, bóndi," segir Karlsefni. "Vér höfum á skipi váru bæði malt ok korn, hafið þar af slíkt er þér vilið ok gerið veizlu svá stórmannliga sem yðr líkar fyrir því."

som jeg oversætter til:

”Det må ikke så(ledes) fare, bonde," siger Karlsevne. "Vi haver i skibene vore både malt og korn, have deraf slig som du vil det og gør (jule)fest på stormandsvis som det behager dig at gøre.”

Med den massive mangel på råvarer på Grønland, herunder rug til fremstilling af brød, forekommer det et enormt ressourcespild at fremstille byg i stedet for rug. Det ville underbygge argumentationen for at byg faktisk blev dyrket på egnen i fald det kan vises at kornsorten byg bedre formår at gro i kolde landskaber end rug. Måske er transporten af byg som kornaks en vis at forlænge kornets levetid på, hvorfor man først tærsker på ankomststedet.

Erik den Røde titules som ”bóndi” (bonde). Det kan skyldes kvægdrift, som vi i skrift kan vise at der var, men brugen af ”árangr” (års[af]grøden) antyder, så vidt jeg kan se, at der findes agerbrug og korndyrkning i Eystribygð (Julianehåb).

Hvorvidt det var rug, byg eller hø, eller alle tre, finder I forhåbentlig frem til.

Varmt klima med mindre is og sne

Som andre er inde på, så må den højere temperatur have gjort at mængden af indlandsis var mindre. Det er muligt at der kun er tale om en "lokal" opvarmning af Grønland, i modsætning til den globale, men mindre is må der have været. Og er det så muligt at finde ud af hvor høj vandstanden var på havet den gang?

Hvis der kunne vokse korn, kunne der vel også vokse træer, og så må de vel også have haft sådanne?

Og navnet "Grønland", som nærmest virker udtænkt af nogle smarte marketingfolk der skulle lokke flere til stedet, og så kaldte det Grønland i stedet for Island. Måske var der egentlig meget grønt omkring år 1000 og før.

CO2

Vikingerne må have haft nogle enormt store biler, for at have udledt så store mængder CO2, så de kunne få så stor opvarmning.

Klimadebat

Vil vi snart kunne dyrke byg i Grønland igen?

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

    Grønland er på mange måder et land, der er på vej frem. Alkoholforbruget falder, uddannelsesniveauet og den forventede levetid stiger, men det sker fra et svagt udgangspunkt. Bliv klogere på landet med 10 markante tal.
  • Sådan bliver du en synder

    Synd og arvesynd er fundamentale begreber inden for kristendommen. De går tilbage til Det Gamle Testamente, hvor Adam og Eva ved at spise af kundskabens træ forbrød sig imod Guds skabelseslov.
    Bringes i samarbejde med 50 ideer, der ændrede verden
  • Vi lever i en overvågningskultur

    TÆNKEPAUSER: Overvågning er meget mere end et videokamera i gågaden eller en ond Big Brother, der holder øje med os. Vi lever i en tid, hvor smartphonen kan tracke løbeturen, og sociale medier vrimler med personlige oplysninger. Det behøver vi ikke nødvendigvis frygte, mener forsker. Men vi skal huske, at nettet aldrig glemmer.
Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg