Annonceinfo

Vikinger dyrkede hamp i Norge

På en jernaldergård i Vest-Agder i Norge blev dyrket cannabis for 1.300 år siden, viser ny forskning.

Jernaldergården Sosteli i Vest-Agder. Her blev der dyrket hamp ved indgangen til vikingetiden, viser nye, overraskende fund. (Foto: Morten Teinum/Visit Sørlandet)

Jernaldergården Sosteli ligger ved Kyrkjebygda i Åseral kommune i Vest-Agder i Norge.

Solide stenmure efter et langhus målt til hele 45 meter er blandt de imponerende spor efter fortiden, som du kan se, hvis du rejser derhen.

Men stedet har mere på lager.

I mere end halvtreds år har prøver fra arkæologiske udgravninger i Sosteli ligget i magasinet hos Nationalmuseet i København.

Nu viser det sig, at disse prøver er en lille skatkiste med information om livet i Norden i jernalderen og den tidlige vikingetid.

Friske analyser af prøverne viser, at der i perioden mellem år 650 og 800 efter Kristi fødsel blev dyrket hamp på gården.

Mange spor af hamp

Dette er ikke første gang, der er fundet spor af dyrkning af hamp i Norge så langt tilbage.

Resultaterne skiller sig alligevel ud, fordi der er gjort så tydelige fund.

»I de andre tilfælde er det enkeltfund af pollenkorn. Her er der fundet ganske meget mere,« siger arkæolog og amtskonservator Frans-Arne Stylegar til forskning.no.

Plantage af cannabisplanter. Cannabis blev også dyrket i jernalderen i Norge. (Foto: Colourbox)

Sosteli ligger desuden meget mindre centralt end andre steder, hvor der er gjort lignende fund.

Hamp er samme plante som cannabisplanten som bruges til hash. Der er imidlertid ingen tegn på, at cannabis blev brugt som rusmiddel.

Tekstiler og måske tovværk er det mest sandsynlige.

Hamp fundet i glemte prøver

Materialet, som kom for dagen ved en tilfældighed, stammer fra et norsk-dansk forskningssamarbejde om Sosteli i 1940- og 50’erne.

Det drejer sig om prøver af pollen, eller blomsterstøv, fra moser.

»Prøverne var gået i glemmebogen, så det var meget spændende at finde dem,« siger Catherine Jessen ved danske Nationalmuseet til forskning.no.

Takket være information lagret i arkiverne kunne alle nødvendige data hentes frem.

Frans-Arne Stylegar og Cathrine Jessen præsenterer deres nye fund i en artikel i sidste udgave af tidsskriftet Viking.

Catherine Jessen er geolog og har pollenprøver som specialområde. Hun siger, at mosen, hvor undersøgelserne blev foretaget, nu er drænet. Tørv er tørrere og forholdene for at kunne gøre tilsvarende pollenfund i dag er derfor dårligere.

Nordisk samarbejde giver resultater
Arkæologiske undersøgelser ved Sosteli i 1954. Man antager, at manden i forgrunden er den norske arkæolog Anders Hagen. (Foto: Nationalmuseet)

De mere end 50 år gamle prøver er et resultat af samarbejde mellem to vigtige nordiske forskningsprofiler. Fra norsk side blev udgravningen ledet af en af efterkrigstidens vigtige norske arkæologer, Anders Hagen.

Fra dansk side bidrog Jørgen Troels-Smith, som var ledende inden for at tage nye naturvidenskabelige metoder som pollenanalyse i brug ved arkæologiske undersøgelser.

Begge er gået bort, men deres samarbejde giver fortsat ny viden om livet i Norden ved indgangen til vikingetiden.

Pollen af hamp flytter sig sjældent

Pollen af hamp kan ikke flyve særligt langt med vinden. Derfor mener man, at hampplanterne efter høst må have været lagt på mosen mere eller mindre akkurat på det sted, hvor de arkæologiske prøver blev taget 1.100 år senere.

Planterne kan have været placeret i mosen som en del af metoden, som man bruger til at lave fibre af hamp. De skal nemlig lægges fugtigt, så de ydre fibre kan fjernes.

Forskerne afviser muligheden for, at det er vilde planter, som er høstet. De mener, at dette må være resultat af dyrkning af hamp.

Hampdyrkning allerede for 1.600 år siden

Sosteli ligger op mod Setesdalshederne og langt fra kendte magtcentre i jernalderen. Det er ikke et naturligt sted at begynde at dyrke hamp.

»Reel indføring af hampdyrkning må være kommet meget tidligere, end det kom til Sosteli,« siger Frans-Arne Stylegar.

Tidligere er der fundet frø af hamp i Valum i Hamar, dateret til 400-tallet. Der er også fundet cannabisfrø i Oseberggraven og i pollenundersøgelser fra Borre i Vestfold og Ljøgottjern i Ullensaker. (Alle er områder i Norge, red.)

Hamp nok mest brugt til tekstiler
Jernaldergården Sosteli ligger i Åseral kommune i Vest-Agder. Kommunecentret Kyrkjebygda er nærmeste sted. Lignende ødegårde som Sosteli er fundet i Lista og i Jæren. (Kort: Google Maps/tilpasset forskning.no/Per Byhring)

»Vi ved ikke, om hamp blev brugt som rusmiddel. Det mest blev nok brugt til tekstilproduktion,« siger arkæolog Marianne Vedeler ved Kulturhistorisk Museum i Oslo.

Hun er ekspert i tekstiler fra vikingetiden og middelalderen og har ikke været involveret i det nye studie.

I lighed med hørplanten kan fibre fra hamp bruges til tøj og andre tekstiler. Hamp kan som bekendt også bruge stil torv.

»Hamp har fibre, som kan bruges som hør, men er lidt grovere,« fortæller Marianne Vedeler til forskning.no.

Udfordringen for arkæologerne er, at tekstiler lavet af hamp og hør bliver dårligt bevaret. Det er derfor svært for arkæologerne at sige noget om, hvor meget disse tekstiler blev brugt. Uld ved man mere om, fordi fibre af uld som regel holder sig bedre end plantefibre.

Sosteli brugt fra år 0-900

Ifølge artiklen i Viking er produktion af hamp kendt i Sverige fra cirka år 700.

Det nye studie udvider også den eksisterende viden om andre sider af Sostelis historie. Før troede man, at denne type ødegårde blev forladt i 500-tallet. De nye undersøgelser viser tegn på dyrkning fra år nul og helt til år 900.

Sådanne ødegårde findes blandt andet i Lista og i Jæren.

Forskerne har endnu ikke undersøgt hele skatkisten af gamle prøver. Der ligger mere lagret, som de vil begynde at se på til næste år.

Der kan derfor komme flere overraskelser fra Sosteli.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk’s redaktion indhyllet i hashtåger

På internettet og i aviser er overskriften den vigtigste del af teksten. Overskriften fanger opmærksomheden, så læseren får lyst til at se nærmere på indholdet af artiklen. Hvis overskriften er for kedelig, vil kun de, som i forvejen har interesse for emnet, læse videre, så budskabet kun kommer ud til et fåtal, medens resten bladrer videre til næste side.

Det er derfor vigtigt at bruge tid på at skrive den rigtige overskrift for at få så mange læsere som muligt, men der skal naturligvis være overensstemmelse mellem overskriften og selve indholdet af artiklen, så troværdigheden bibeholdes, hvilket da også er tilfældet her.

Det fremgår af et af de første afsnit i artiklen at: ”Hamp er samme plante som cannabisplanten, som bruges til hash. Der er imidlertid ingen tegn på, at cannabis blev brugt som rusmiddel. Tekstiler og måske tovværk er det mest sandsynlige”.

Redaktionen har derfor blot fulgt en normal journalistisk praksis og har ikke været indhyllet i hashtåger under redigeringen af artiklen.

Planten hamp brugtes til klæder og tovværk

Er det endnu et forsøg på historieforfalskning fra den efterhånden berygtede Videnskab.dk, at man føler trang til at tilføje sætningen og underoverskriften "På en jernaldergård i Vest-Agder i Norge blev dyrket cannabis for 1.300 år siden, viser ny forskning"?

Plantens navn er "hampr, hænep, hanap, hamp" (oldnordisk, oldengelsk, oldsaksisk, olddansk).

Som undersøgelsen viser, og vi kan se fra mange andre fund, blev hamp brugt til fremstilling af klæder, tovværk, sejldug og lærred.

I en udgivelse der gerne vil tages alvorligt, kan I ganske enkelt ikke forsvare så alvorlige forsøg på at fordreje forskningsresultater. Har de norske forskere godkendt jeres konkluderende underoverskrift?

mvh

Flemming

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer