Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Vidunderfrugt skal forebygge sult i Afrika
1. november 2011 kl. 10:29 14 kommentarer
Et dansk projekt forsøger at udbrede og effektivisere den lokale dyrkning af træet Parkia i Burkina Faso og dets nabolande. Projektet kan på den måde være med til at forebygge nye sultkatastrofer i Afrika.
Det er især kvinderne i Burkina Faso, der er fokus på i Parkia-projektet. De skal stå for plantagerne og dele udbyttet imellem sig, så de kan forsørge deres familier. (Foto: Mette Kronborg)
Soumbala bliver ikke serveret i danske børnehaver, og du har nok heller ikke set den på menuen over kantinens frokostretter.
Men i Burkina Faso og dets nabolande er soumbala, som er en ret, der laves af frøene fra træet Parkia, en udbredt fødevare på grund af indlysende fordele: Træerne og deres frugter vokser næsten uanset mængden af regn det pågældende år, frugterne kan ligge på lager og holde sig frem til næste års høst, og så indeholder soumbala tilstrækkelig protein til stort set at kunne erstatte kød. Kort sagt, er den Afrikas egen nødhjælp.
Som del af sit ph.d.-projekt rejser biolog Mette Kronborg fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet til Burkina Faso i dag.
Det er tredje gang, hun er af sted i forbindelse med sin ph.d., og det på trods af at hun indtil videre kun har været i gang i et år. Hendes ph.d. går ud på at udbrede og effektivisere dyrkningen af Parkia (biglobosa) og på den måde være med til at forebygge nye sultkatastrofer i Afrikas nære fremtid.
»Projektet kan desværre ikke afværge den nuværende hungerkatastrofe på Afrikas Horn. Men vi arbejder på at forebygge nye hungerkatastrofer i Vestafrika, hvor folk også har oplevet langvarige sultperioder. Det gør vi ved at hjælpe befolkningen, især kvinderne, med at dyrke deres egen nødhjælp og sælge overskudsproduktionen,« siger Mette Kronborg.
Fakta
Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet.
Projektet er finansieret af Danida og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Kvindernes egne erfaringer er guld værd
Kvinderne i Burkina Faso har brugt soumbala som en del af deres kost længe, og derfor har Mette Kronborg allerede brugt mange af kvindernes egne erfaringer med at dyrke Parkia og udvinde træets frugter i sit projekt.
»Kvinderne kender træerne ud og ind, og derfor er deres viden altafgørende for at lave en større og bedre produktion. Det er så vores opgave at finde ud af, hvordan vi kan effektivisere dyrkningen af dem,« siger Mette Kronborg. Det gælder for eksempel at standardisere dyrkningen af hvert enkelt træ, så det bærer flere frugter og er mere stabilt i sin frugtsætning, forklarer hun.
Parkia-projektet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger, og nogle af dem lyder måske banale – som for eksempel at træerne har godt af gødning og meget vand, når de er små, og at man ved at fjerne ukrudtet omkring stammerne kan optimere deres levebetingelser. Men, forklarer Mette Kronborg, det er nødvendigt at samle alle tilgængelige erfaringer om dyrkningen af træerne, hvis man vil gøre sig håb om en standardisering i fremtiden.
Mål at opbygge landbrug i 10 landsbyer
Parkia-projektet har som et af sine mål at opbygge korporative landbrug i 10 landsbyer i Burkina Faso med fokus på at plante nye Parkia-træer og dyrke Parkia-frugter. At de er korporative betyder, at de involverede kvinder er fælles om at drive landbruget og sammen dele udbyttet. Landsbyerne er ved at finde jord til plantagerne, og næste fase bliver at plante træerne.
Parkia-træerne har i høj grad tilpasset sig det hårde miljø i Vestafrika og kan overleve længe selv i tørkeperioder. (Foto: Mette Kronborg)
Som et led i standardiseringen af træets dyrkning har de lokale kvinder lært at bruge for dem nye teknologiske værktøjer – som for eksempel centimetermål og kuglepenne.
Parkia-projektet har allerede 10 kvinder i hver landsby på lønningslisten, altså 100 kvinder i alt. Plantning af Parkia-træerne og selve driften af plantagerne skal kvinderne selv stå for, og de skal derefter dele indtægterne fra salget af soumbala.
»I første omgang skal vi gøre kvinderne opmærksomme på, at der er en efterspørgsel på deres produkt, som indtil videre har været dyrket meget lokalt. Derefter skal vi hjælpe dem med at få sat distribueringskanaler op, så de kan sælge et produkt i en forhåbentligt endnu højere kvalitet end i dag,« siger Mette Kronborg.
Fattigdomsbekæmpelse er sidegevinst
Udover indtægter fra Parkia-træernes frugter, er det også planen, at landsbyerne i fremtiden vil kunne tjene penge på at sælge CO2-kvoter til store firmaer i den vestlige verden. Men det er næste led i planen.
I første omgang tager Mette Kronborg til Burkina Faso i dag for at sætte gang i fasen med at plante nye træer. Og hun har store forhåbninger til projektet.
»Med pengene fra projektet kan kvinderne forsørge deres familier og sende deres børn i skole. Projektet er på den måde tostrenget. Fattigdomsbekæmpelse er en positiv sidegevinst i arbejdet med at skabe fødevaresikkerhed,« slutter hun.
Parkia-træets mange fordele
Parkia-træet (Parkia biglobosa) er ikke ligeså sårbart over for tørke som husdyr eller typiske afgrøder som ris og majs. Træet har tilpasset sig klimaet og bærer frugt, uanset mængden af regn der falder, og kan derfor fungere som fødereserve år efter år. Det er en stor fordel i de regnfattige områder syd for Sahara, hvor man ofte oplever tørkeperioder.
Træets evne til at overleve i tørke skyldes, at dets rødder suger vand til sig fra vandreserver, som ligger langt nede under den tørre savanne.
Normalt kan plantageproduktion som for eksempel bananplantager være problematisk, fordi de forstyrrer det oprindelige økosystem. Det problem har Parkia-plantagerne ikke.
»De bidrager faktisk positivt til de lokale økosystemer. Træerne vokser allerede naturligt på den vestafrikanske savanne. Og jo flere træer, der bliver plantet på et sted, des bedre formår de at holde på det sparsomme vand i jorden. På den måde medvirker de til at forhindre ørkenen i at brede sig længere sydpå,« forklarer Mette Kronborg.
Derudover kan træets frugter ligge på lager og holde sig helt frem til næste års høst, hvilket gør det muligt for den lokale befolkning at opbygge et forråd til dårlige tider. Sidst men ikke mindst, indeholder frugterne næsten samme mængde protein som kød og er med til at sikre befolkningen nogle af de vigtigste næringsstoffer for at kunne overleve.
Parkia-træet erpå internationale fødevareorganisationers top 5-liste over træer, der kan skabe fødevaresikkerhed i de regnfattige områder syd for Sahara.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
TRÆER FORDAMPER VAND.
En tak til Mette Kronborg for hendes uddybende kommentarer.
---
Det er sikkert fuldt korrekt, at Parkia biglobosa ofte vil bruge mindre vand end dyrkede afgrøder.
Mht. næringssalte, så vil forbruget svare til det, der bliver bortfjernet, med undtagelse af kvælstof. Ærteblomstrede kan jo udnytte (kemisk binde) luftens kvælstof, der siden kan udnyttes af andre afgrøder.
---
Fordampningen fra træer er af vidt forskellig størrelse, og visse arter af Eukalyptus kan ganske rigtigt fordampe over 1000 liter vand om dagen for et fuldvoxent træ.
At tørketolerante træer fordamper væsentligt mindre er også velkendt, men selv slige fordamper vand. Spørgsmålet er, om de fordamper mere eller mindre end alternativet (ingen træer), samt hvor dybt nede i jorden de henter vandet.
---
Fordi problemet i Danmark oftest er (har været) det modsatte, at man gerne vil tilplante sumpede jorde, hvor man nelst ser træerne fordampe mest muligt, så handler den mest lettilgængelige litteratur om dette. Se fx:
< http://www.2bg.dk/Internal_Workshop/Monsterregn/9_Træer_og_vand_OliverBuhler.pdf >
---
Hvis jeg skulle lede efter vand i en halvørken, så ville jeg nok fortrinsvis lede, hvor der gror træer, for træer kan ikke gro uden vand. Det får mig dog ikke til at påstå, at det er træerne, der skaber vandet.
---
Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel.
Lidt mere info...
I forbindelse med et projekt som dette synes jeg ikke man kan stille tingene så firkantet op, som det ses i nogle af kommentarerne.
Mange af tingene der bliver spurgt til er relevante, men det er vigtigt at holde dem op mod det geografiske område, det pågældende økosystem og den art man kigger på. I dette projekts tilfælde er projektområdet, og området hvor de fremtidige plantager gerne skal etableres, Boulon-Koflandé meget speciel i forbindelse med opvæksten af Parkia. Opvæksten er nemlig særdeles god her, sammenlignet med de fleste andre områder af Vestafrika. I Burkina Faso er der, ud fra personlige observationer og samtale med utallige lokale, ingen andre steder med så god en opvækst. Parkia er, som allerede nævnt, i kraftig tilbagegang i store dele af Vestafrika, og Boulon-Koflandé repræsenterer derfor en unik mulighed for at sætte et projekt i gang, et sted hvor arten stadig er hyppig og tilmed har en fremragende opvækst.
Selvom træer, her i blandt Parkia, optager vand vil de oftest i et miljø, som det pågældende udgøre et bedre alternativ end udelukkende afgrødedyrkning, hvilket ofte er alternativet. Hvis kun jorden bliver dyrket med afgrøder, vil den efter en periode blive udtømt for næringsstoffer. Dette vil ofte medføre at jorden har svært ved at reetablere sig, hvis ikke der er træer tilstede på marken, som eksempelvis Parkia. Disse holder på vand og næringsstoffer i jorden, modsat afgrøder. Netop tørketolerante træer, som Parkia, er fornuftige at dyrke, eftersom de også vil have nemmere ved at modstå fremtidige klimaændringer. Det vil være hensigtsmæssigt at vande, specielt de juvenile træer, da også tørketolerante træer vokser hurtigere og bliver kraftigere hurtigere og derved vil have større modstandskraft. Endeligt er det ikke korrekt at træer sænker grundvandet, generelt. Det er vist i tilfældet af Eukalyptus, men altså ikke generelt. Ofte nævner de lokale folk hernede at der er en sammenhæng mellem træfældning og et fald i vandstanden, altså det modsatte, dette er dog ikke videnskabelig bevist.
Slutteligt - projektet redder ikke verden (alene), hverken i forhold til sultkatastrofer eller CO2 problematikken, men det gør en stor forskel for de involverede mennesker. Hvilket heller ikke er hvad jeg synes, kommer til udtryk i artiklen. Projektet har bare mulighed for at gøre dagligdagen i det pågældende område lidt bedre økonomisk og økologisk, mens andre områder vil kunne drage nytte, ernæringsmæssigt, af den øgede mængde soumbala tilgængelig.
Jeg, som studerende, prøver blot på at gøre det jeg kan, med de evner jeg har, og er det ikke det vi alle burde gøre? Om det så er i Afrika, Danmark eller et helt tredje sted?
Mvh og tak for kommentarerne
Mette Kronborg
@ Peter Ole Kvint
Både Parkia biglobosa og Ceratonia siliqua tilhører ærteblomstfamilien, så jo de har selvfølgelig nogle fællestræk. Om man vil kunne udnytte Parkias frugter på samme måde som Johannesbrød, eller om man vil kunne drage nogle brugbar sammenligninger, rent anvendelsesmæssigt, mellem de to arter er jeg ikke klar over. Dog vil det da være noget jeg muligvis vil undersøge nærmere.
Mht. dit sidste spørgsmål kunne det selvfølgelig være interessant, men jeg vil tro at der vil forekomme nogle problemer da de to arter ikke kræver samme betingelser til deres miljø. Det ene lever på savannen, mens det andet kræver mere fugt. Men som med mange andre krydsninger mellem arter, ved man ikke hvad produktet bliver før selve krydsningen er foretaget.
@Poul Wisborg
Er klar over overskriften er lidt overdrevet, men er det ikke ofte sådan med journalistisk? Den gode historie skal jo sælges, og man skal vel ikke ligge for meget i en overskrift til en populærvidenskabelig artikel? Tak for opbakningen.
spørgsmål til Mette Kronborg
Er det hensigtsmæssigt at gøde ærteblomstrede planter?
Er det hensigtsmæssigt at vande tørketålenede træer?
Et det hensigtsmæssigt at plante tørketålenede træer i plantagser? Der bliver jo ikke mere vand til rådighed jo flere træer som der er til at dele vandet. Tvært imod.
Er du sikker på at jo flere træer, der bliver plantet på et sted, des bedre formår de at holde på det sparsomme vand i jorden? Træerne fordamper da vand.
Hvordan medvirker de, til at forhindre ørkenen i at brede sig længere sydpå?
Hvor mange træer skal der til for at ændre luftens indhold af CO2 målbart?
Hvor mange træer skal der til for at forhindre en hungersnød?
Parkia træet
Steen Ahrenkiel. Der findes trods alt vandløb og floder i ethiopien.
vh.Knud Pedersen
Ethiopien/Somalia er ikke naturligt, men dog muligt voxested.
Knud Pedersen rejser spørgsmålet, om Parkia biglobosa kan voxe i Ethiopien/Somalia.
Her må jeg henvise til det tidligere bragte LINK:
http://www.worldagroforestrycentre.org/sea/Products/AFDbases/AF/asp/Spec...
hvor såvel udbredelsen som væxtbetinelserne er meget nøje gennemgået.
---
Det fremgår heraf, at træet tilsyneladende hverken naturligt eller indført for øjeblikket gror i Ethiopien/Somalia.
---
Selv om træet som alle andre træer har brug for vand til væxten, så kan det pga. en dybtgående pælerod samt tilpasning med løvfald i tørketiden klare forbigående tørkeperioder. Naturligvis kan det ikke i længden overleve udeblivelse af regn, og det er yderst tvivlsomt, om det kan overleve bare et enkelt års tørke.
---
UDTØRRING AF BRØNDE.
Ved at plante træerne i plantager (som ovenstående artikel omhandler) vil træer, der tærer på grundvandsressourcer naturligvis forbruge grundvand og dermed sænke grundvandstanden. Dette vil medføre udtørring af brønde, hvilket er specielt katastrofalt i områder med ringe og upålidelig nedbør.
Dette kæmpeproblem synes der overhovedet ikke at være taget højde for (det er i alt fald ikke nævnt) i ovenstående danske projekt !!!
---
Miraklernes tid er dersværre forbi.
---
Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel.
Til Poul Wisborg
Der menes selvfølgelig Vestafrika, som der også står i artiklen - det er rettet nu, tak for obs'en.
Mvh Charlotte
Parkia(biglobosa)
Kan dette træ (biglobosa) vokse i østafrika eks. ethiopien somalia og andre sultplagede lande.
Skrevet af Knud Pedersen 3-11-2011.
AFRIKA REDDET FRA SULT-KATASTROFE AF 100 KVINDER.
Nu er jeg ikke så stiv i Biblen, men Jesus bespiste engang i ørknenen stor menneskeskare med meget lidt mad.
Nu skal 100 kvinder redde Afrika fra hungersnød vha nogle træer, der ikke er plantede endnu, så Afrika må sulte 10 år endnu, medens træerne gror til.
---
http://www.worldagroforestrycentre.org/sea/Products/AFDbases/AF/asp/Spec...
---
En af fordelene ved bønnerne fra Parkia biglobosa er deres store protein-indhold. Parkia biglobosa tilhører nemlig ærteblomstfamilien og gror i symbiose med kvælstof-fixerende rhizibiumbakterier i rodknolde, så de kan danne protein uden kvælstofgødning, Til gengæld indeholder bønnerne også nogle ikke fødemæssigt gavnlige stoffer, der dog delvis kan fjernes under tilberedningen.
---
http://www.pjbs.org/pjnonline/fin864.pdf
---
Hvor er det heldigt, at en dansk studerende på en gang kan løse Afrikas sult-problemer, og Verdenssamfundets angst for CO2.
---
Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel.
Kunne vi få lidt mere videnskab på videnskab.dk ???
Ekstra bladet er forbilledet for "videnskaben" på videnskab.dk
johannesbrød, de 10-20 cm lange, kødfulde og mørkebrune bælge fra johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua. Minder johannesbrød ikke om Soumbala?
Var det ikke oplagt at krydse Parkia biglobosa med Parkia speciosa?
"Vidunderfrugt"
Tak, denne var nyttig for mig. Sad lige og saa paa information om dawadawa, den fermentered frugt, i Ghana.
Menes der virkelig Sydafrika (billedetekst)?
Overskriftens overdrivende tendens er lidt uheldig, synes jeg. Afrikas bane er alle vidunderkurene.
Godt initiativ og forskningsprojekt. Held og lykke
Til Steen Ahrenkiel
Tak, fordi du gjorde os opmærksomme på unøjagtigheden.
Det er nu specificeret i artiklen, at der er tale om Parkia biglobosa.
Mvh Charlotte
HVAD ER PARKIA ??? ER DETTE VIDENSKAB.DK ???
DER ER FLERE SLAGS PARKIA-TRÆER !!!
---
Videnskab.dk's journalister burde alle have et 10 minutters obligatorisk kursus i Linné's navngivning !!!
Gang på gang møder man i artiklerne trivialnavne uden angivelse af et entydigt videnskabeligt navn.
I denne artikel står en hel box om "vidunder-træet" Parkia, men uden angivelse af, hvilket Parkia-træ, det drejer sig om.
Formodentlig er det Parkia biglobosa, da det gror i Sudan.
GOOGLE kendte imidlertid bedre Parkia speciosa, der gror i Sydøstasien, men principielt godt kunne være improteret til Afrika.
---
Begge tilhører familien Fabaceae (Ærteblomstfamilien), hvilket er en extrem vigtig information, idet de så formodentlig lever i symbiose med kvælstofffixerende bakterier, og de derfor kan producere protein uden brug af kvælstofgødning.
---
Kunne vi få lidt mere videnskab på videnskab.dk ???
---
Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel.