Annonceinfo

Videnskabelige artikler flyder i falske forfattere

ForskerZonenMindst hver femte videnskabelige artikel har falske forfattere, viser ny undersøgelse. I virkeligheden er tallet endnu større, vurderer dansk seniorforsker.

Bagmændene bag mindst hver femte videnskabelige artikel har ladet sig friste til at skrive falske forfattere på listen. (Foto: Colourbox)

21 procent af videnskabelige artikler har falske forfattere skrevet på forfatterlisten. Det konstaterer en ny undersøgelse, som netop er publiceret i British Medical Journal.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 630 forfattere til forskning, som er offentliggjort i seks anerkendte tidsskrifter mellem 1996 og 2008: Annals and Internal Medicine, JAMA, Lancet, Nature Medicine, New England Journal of Medicine og PLOS Medicine.

Selvom det lyder af meget, overrasker tallet ikke seniorforsker Asbjørn Hróbjartsson fra Det Nordiske Cochrane Centre. Tallet kan være med til at give en fornemmelse af problemets størrelse, men man må formode, at det i virkeligheden er større, hævder han. Det gælder også i Danmark.

»Det er af gode grunde noget, som folk ikke er glade for at komme ud med, så man må formode, at de 21 procent er en underrapportering af det virkelige billede,« siger han.

»Det afgørende er dog, at vi ikke taler om små procentdele, men om en væsentlig klump af de publicerede artikler. Og der er ingen grund til at tro, at danske forskere er hverken værre eller bedre.«

Falske forfattere er et stort troværdighedsproblem

’Falske forfattere’ dækker for det meste over to begreber:

  • Spøgelsesforfattere, som er personer, der har deltaget i og bidraget i en væsentlig grad til et videnskabeligt projekt, så de normalt ville opfylde standardkriterierne for at blive listet som forfattere – men som alligevel ikke er at finde på listen over forfattere i artiklen.
     
  • Gaveforfatterskaber, hvor en person, som har haft perifær eller ingen berøring med projektet og normalt ikke ville kunne opfylde forfatterbetingelser, bliver spurgt af personerne bag projektet, om han eller hun ikke vil listes alligevel.

Det er svært at sige præcis hvorfor, man skulle skrive falske forfattere på en artikel, men i mange tilfælde vil det være en virksomhed, som har interesse i at lægge så stor afstand mellem artiklen og dem selv som muligt – for at få forskningen til at fremstå mere neutral end den egentlig er, og dermed skabe et bedre billede af dem selv og deres produkt, som nævnes i den videnskabelige artikel.

Der kan for eksempel være tale om, at en gruppe læger har været inde over idefasen til et studie, som egentlig er industrifinansieret. Lægerne har måske, måske ikke, fået lov til at rette et komma i den endelige artikel, og er derefter blevet spurgt, om de vil på listen over forfattere.

Ironisk nok er det et forsøg på at øge troværdigheden – men ifølge Asbjørn Hjobjartson er det den, der ryger.

»Det er troværdigheden, der lider, hvis et stykke videnskab eller et forskningsresultat bliver bedømt på basis af, at det efter sigende skulle være neutrale mennesker, der har lavet det,« siger han.

Vi kan ikke stole på tallenes størrelse
citat»De her tidsskrifter er ikke seks tilfældigt udvalgte, det er absolutte toptidsskrifter med skrappe regler, som de fleste forskere ville give deres højre arm for at få en artikel publiceret i.«
- Asbjørn Hjobjartson, seniorforsker

Selvom 21 procent lyder af meget, viser undersøgelsen fra British Medical Journal også, at det har været meget værre. Ifølge forskerne bag undersøgelsen, er der nemlig sket et fald af falske forfattere i videnskabelige artikler på otte procentpoint siden 1996, hvor det var næsten hver tredje, 29 procent, der havde spøgelsesforfattere eller gaveforfatterskaber.

Men selvom den nyhed er glædelig, er tallene meget usikre, og det er derfor svært at sige, om der rent faktisk er sket et fald, mener Asbjørn Hjobjartson – og uanset hvad er problemet stadig tilstede.

»For folk, der er inde i det, vil det ofte være til at gennemskue. Men for andre kommer det jo til at se bedre ud, end det egentlig er. En ting er, at et studie er finansieret af en medicinalvarefabrik, men det er noget andet, når firmafolk har fået ideen, designet studiet, rekrutteret læger til at samle patienter og lavet studierapporten,« siger Asbjørn Hróbjartsson.

Flere end 600 medicinske tidsskrifter har ellers tilsluttet sig retningslinjer for at kreditere korrekt for at komme problemet til livs, men det er nødvendigt at intensivere arbejdet for at undgå falske forfattere, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

ARV OG MILJØ --- IGEN, ATTER, IGEN.

Kære Peter Ole Kvint.
---
Naturligvis er mennesket miljø-påvirkeligt, men ikke i højere grad end dyr. Hunde bliver også "umulige", hvis de bliver opdraget forkert.
---
Desværre tror jeg ikke på de gamle skrøner fra 70'ernes pædagog-kredse:
------------------------------------------------------------------------------------------
"At hvis man sender et barn med mongolisme (kromosomfejl: trisomi 21) i almindelig børnehave og almindelig folkeslole, så forsvinder kromosomfejlen, og barnet bliver som alle andre."
DET ER NOGET I DEN RETNING, DU PÅSTÅR.
---
Jeg har arbejdet med klienter med psykiske problemer i over 50 år, så jeg har en vis baggrund for at skelne mellem arv og miljø. Men jeg skal da ikke tage barnetroen fra dig.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel

Misforståelse

Oversimplificerede exempler:
------
(1) Børn, der er voxet op i problemfamilier, klarer sig dårligt.
--- Forfatternes konklusion: Miljøet har stor betydning for børns opvæxt.
--- Naturlig konklusion: Det er klart at børn med problemforældre klarer sig dårligt, fordi børnene har dårlige gener.

Børnene er resultatet af en parring. Derved er generne byttet rundt, (er faderen far til børnene?). Dels er mennesker meget følsomme overfor opvækstmiljøet i forhold til dyr.

SVAR; Re: Steen.

Kære Allan.
Du har fuldstændig ret i, at det er yderst problematisk med simplificerede exempler.
---
Det første exempel skulle vise, at forskerne ofte forvexler årsag og virkning.
---
Det andet exempel med D-vitamin har du nok midforstået lidt.
Det drejer sig aldeles ikke om den optimale størrelse af tilskud af D-vitamin om vinteren.
Det drejer sig om, at samtlige undersøgelser af virkningerne af D-vitamin ikke blot er intetsigende, men direkte misvisende. --- Årsag: Man har slet ikke givet D-vitamin tilskud overhovedet (i forhold til relevant dosering).
---
Tak for udvist interesse. Med venlig hilsen Steen Ahrenkiel.

Re: Steen

Kære Steen, du skal passe bedre på med dine eksempler.

Det første er bare noget vrøvl, men lad os kigge på nummer to, hvor du snerper i nærheden af noget rigtigt.

Et menneske laver omkring 100ug D-vitamin på en solrig dag i solen, lægevidenskaben anbefaler mindst 50ug D-vitamin om dagen til folk med D-vitamin-manglen, mens sundhedsstyrelsens anbefaling har længe været på 5ug om dagen.

Du bruger altså en tilsyneladende overensstemmelse mellem publiceret lægevidenskab og sundhedsstyrelsens anbefalinger som argument for at lægevidenskab ikke er en videnskab? Men det virker ikke engang som om du er enig med sundhedsstyrelsen, du lader istedet til bruge resulterne og anbefalingerne fra lægevidenskaben som sandhed... Hvilket gør dit eksempel til et mod-eksemplet mod din påstand. Jeg kan ikke følge din logik her.

Jeg kan derimod godt følge din tankegang. Du er startet med et resultat og udvalgt nogle eksempler til at bakke dit resultat op. Det kan være farligt, da man aldrig er sikker på at finde eksempler, eller kan vælge dårlige eksempler. En anden gang på du istedet overveje almen overtro. Det ville være ironisk når du netop prøver at sige at noget ikke lever op til videnskabelig krav, men et sådan argument ville være langt mere tekst-krævende at modargumentere end en simpel modstrid som du selv lavede her.

Alternativt kan du overveje istedet for at vælge et result først, så istedet at betragte fakta først og så drage konklusioner baseret på det. Efter som du uden spørgsmålstegn har accepteret lægevidenskabens resulter, bør du overveje om du ikke faktisk stoler på den?`At drage resultater baseret på observeret fakta er de vi kalder videnskab. Det kan man få mange gode ting ud af.

"LÆGEVIDENSKAB" ER IKKE VIDENSKAB !!!

Desværre er der så mange fejl på alle planer i såkaldte "lægevidenskabelige" undersøgelser, at jeg har svært ved at kalde det videnskab.
------
Oversimplificerede exempler:
------
(1) Børn, der er voxet op i problemfamilier, klarer sig dårligt.
--- Forfatternes konklusion: Miljøet har stor betydning for børns opvæxt.
--- Naturlig konklusion: Det er klart at børn med problemforældre klarer sig dårligt, fordi børnene har dårlige gener.
------
(2) Det menneskelige stofskifte er tilpasset en daglig dosis D-vitamin på 1000 µg dagligt på af huden dannelse af D-vitamin forårsaget af solens UV-B stråling. Den af Sundhedsmyndighederne anbefalede dosis var tidligere 5 µg dagligt. Der er lavet flere hundrede undersøgelser med tilskud af D-vitamin med max 10 µg dagligt, der ikke har vist gavnlige virkninger.
--- Lægernes konklusion: D-vitamin tilskud har ingen gavnlig indflydelse.
--- Naturlig konklusion: Undersøgelserne er foretaget med en dosering, der bedst kan betegnes som NUL-dosering i forhold til solens indflydelse. Hvis sådanne NUL-doseringer havde væsentlig indflydelse, så ville det være livsfarligt at færdes udendørs om sommeren.
-------
Med venlig hilsen -- Steen Ahrenkiel, læge, civ.ing.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.