Annonceinfo

Videnskabelig dom: VM-bolden har slingrekurs

Videnskab.dk leverer nu det første videnskabelige bevis: Den udskældte VM-bold opfører sig ikke som andre bolde og bevæger sig ustabilt i luften.

Dagen før dagen: Nu er der videnskabeligt bevis for, at VM-bolden tager en større slingrekurs end andre fodbolde, viser dugfrisk undersøgelse i vindtunnel. (Foto: Adidas.com)

Spillere, trænere og ikke mindst målvogtere har i optakten til VM i fodbold nærmest stået i kø for at kritisere VM-bolden med tilnavnet Jabulani.

Den brasilianske målmand, Julio Cesar, har blandt andet sammenlignet Jabulani med de plasticbolde, som man kan købe for en tier i et supermarked.

På den anden side står Adidas, som er stolte af deres bold, og Adidas-talsmand Ken Aerts fra Benelux-landene har for eksempel udtalt, at VM-bolden er rundere end nogensinde, har en højere profil, som sikrer en stabil flyvning, og har et godt greb i al slags vejr.

Adidas har dog valgt at holde deres egne vindtunnelanalyser tæt ind til kroppen, da de betragter det som fabrikshemmeligheder.

Nu kan Videnskab.dk som de første i verden komme med det videnskabelige bevis på, at Jabulani tager en større slingrekurs sammenlignet med andre bolde og bekræfter spillernes frustrationer.

Ustabil i luften

Den danske sportsforsker og lektor Thomas Bull Andersen fra Aarhus Universitet har på opfordring fra Videnskab.dk fået fat i det, som hele fodboldverdenen har sukket efter: En videnskabelig vindtunnelanalyse af den udskældte VM-bold med tilnavnet Jabulani.

Fakta

'Jabulani' betyder 'juble' på zulu

Afsenderen er den japanske professor i væskemekanik Takeshi Asai fra University of Tsukuba, som har en passion for at teste fodbolde i vindtunneller, og som ifølge Thomas Bull Andersen er verdenskendt for sine evner.

Resultaterne er mildest talt overraskende, går stik imod Adidas udmelding om stabil flyvning, og konklusionen er tilsyneladende klar:

VM-bolden opfører sig ikke som andre fodbolde og er blandt andet mere ustabil i luften.

I Takeshi Asais vindtunneltest af Jabulani og andre fodbolde har han nemlig kigget på den kraft, som bremser boldene, luftmodstanden, og de kræfter, som får bolden til at svinge fra side til side, de sideværts kræfter.

Kurs som en billig plasticbold

Videnskab.dk har præsenteret resultaterne fra en af analyserne til lektor Robert Mikkelsen fra Institut for Mekanisk Teknologi ved DTU.

En analyse, hvor Takeshi Asai i vindtunnelen har sammenlignet Jabulani med det tæt beslægtede familiemedlem fra Adidas, bolden Teamgeist II, som er en videreudvikling af den officielle VM-fodbold fra VM i Tyskland, 2006.

Figuren viser Jabulanis "lift force" sammenlignet med Teamgeist II, som er et udtryk for hvor mange og hvor kraftige udsving bolden vil opleve på sin vej gennem luften. Her fremgår der tydeligt og signifikant, at Jabulani svinger mere side til side og op og ned på sin vej gennem luften (Kilde: Takeshi Asai)

»Det er nogle meget interessante resultater, som jeg ikke er blevet præsenteret for før, og jeg er meget enig med den japanske professor. Jabulani opfører sig ikke som andre bolde,« siger Robert Mikkelsen.

Robert Mikkelsen tør for eksempel godt konkludere ud fra de japanske resultater, at Jabulani-bolden svinger mere side til side på sin vej gennem luften sammenlignet med Jabulanis forgænger.

Han har nemlig digitaliseret de japanske kurver og lavet statistik på tallene. Beregningerne viser, at sideværts kræfterne, altså dem som får bolden til at svinge fra side til side, er dobbelt så store hos Jabulani sammenlignet med Teamgeist II.

Det vil med andre ord sige, at det vil være sværere at forudsige Jabulanis bane gennem luften sammenlignet med andre bolde.

»Hvis man kigger på nogle skud fra spillere på YouTube, er det meget tydeligt, at Jabulani laver nogle S-baner og brækker det sidste stykke mod målmanden. Nu er det også videnskabeligt bevist, at det forholder sig sådan,« siger Robert Mikkelsen.

Robert Mikkelsen får støtte i sine betragtninger af Thomas Bull Andersen.

Figuren viser, hvordan luftmodstandskoefficienten stiger i takt med, at de to fodbolde, Teamgeist II og Jabulani, taber hastighed. Læg mærke til, at Jabulani har en lavere luftmodstandskoefficient ved høje hastigheder sammenlignet med Teamgeist II. Det betyder, at Jabulani som udgangspunkt vil skyde en højere fart, når den forlader spillerens fod. Omvendt vil Jabulani hurtigere bremse op i forhold til Teamgeist II, og give Jabulani et mere utilregneligt svæv (Kilde: Takeshi Asai)

»Noget kunne tyde på, at der er lidt om snakken, når målmændene sammenligner Jabulani med en billig plasticbold fra et supermarked. For vindtunneltesten viser, at den har meget større udsving i luften sammenlignet med andre bolde,« siger Thomas Bull Andersen.

Brat opbremsning

Men overraskelserne stopper ikke her. For vindtunneltesten afslører også, at når Jabulani bliver skudt af med en hastighed mellem 20 og 30 meter pr. sekund, vil den have en lavere luftmodstandskoefficient end Teamgeist II.

»Det betyder, at Jabulani i starten vil opleve en lavere luftmodstand og indledningsvis skyde en højere hastighed end andre bolde,« siger Thomas Bull Andersen.

Men så sker der pludselig det, som overrasker de to forskere. For når Jabulani på sin vej gennem luften aftager i fart, får den en højere luftmodstandskoefficient hurtigere end Teamgeist II. Det vil med andre ord sige, at Jabulani vil aftage mere brat i fart sammenlignet med Teamgeist II.

»Der sker altså nogle mere pludselige ændringer i de dynamiske forhold hos Jabulani sammenlignet med den anden bold. Det vil for eksempel gøre det sværere for målmænd og forsvarere under hjørnespark at time deres indgreb rigtigt, fordi Jabulani får en mere brat opbremsning i luften. Det vil øjensynligt kræve meget træning for spillerne at vænne sig til det specielle bevægelsesmønster,« siger Robert Mikkelsen.

Og Thomas Bull Andersen supplerer:

citatNoget kunne tyde på, at der er lidt om snakken, når målmændene sammenligner Jabulani med en billig plasticbold fra et supermarked
- Thomas Bull Andersen

»Det store skift i luftmodstandskoefficienten er noget alle fodbolde oplever, når de aftager i fart.

Men Jabulani skiller sig ud fra de klassiske Select-bolde og andre Adidas-bolde, ved at det sker hurtigere,« siger Thomas Bull Andersen.

»Nye minimumskrav til fodbolde, tak!«

Med den aktuelle undersøgelse for øje vurderer Thomas Bull Andersen, at det er de hold fra VM, der baserer deres angreb på langskud, som vil drage størst fordel af Jabulanis fortræffeligheder. Thomas Bull Andersen vil gerne med den japanske undersøgelse for øje slå et slag for, at FIFA også skulle udstikke nogle minimumskrav til, hvordan fodbolde skal opføre sig i luften, før de kan få det blå stempel. Det sker ikke i dag.

»Jeg håber, at FIFA vil tage denne sag til efterretning, når VM er overstået. For i min helt personlige optik er det spillernes kvaliteter, og ikke boldens særpræg, der skal afgøre et VM,« siger Thomas Bull Andersen.

I morgen sidder det meste af verden klar i sofaen, hvor VM starter officielt med åbningskampen mellem Sydafrika og Mexico.

En ting er sikkert: VM-bolden Jabulani vil garanteret få en hovedrolle.

Videnskab.dk prøvede forgæves at få en kommentar fra Adidas Danmark.

Denne artikel blev opdateret fredag d. 11. juni kl. 14.52

Overflade har betydning for boldens kurs

Det er i høj grad boldens overflade og det materiale, som overfladen er lavet af, som bestemmer, hvilken kurs en bold vil tage gennem luften. Et klassisk eksempel er golfbolden med sin hullede overflade. Det betyder, at golfbolden får et andet forløb gennem luften end en eksempelvis hel glat kugle.

Hos fodboldproducenten Adidas har de så valgt at gå den anden vej. De har udstyret Jabulani med en mikrostruktur, som giver bolden en nubret overfalde. Det minder om en bjergstruktur, hvor højden af bjergene er 0.5 millimeter eller mindre. Lektor Robert Mikkelsen sammenligner det med en mikroudgave af rækkehuse a la kartoffelrækkerne i København. Adidas sammenligner det med gåsehud.

Uanset om en bold har en hullet eller en nubret overflade, vil det ændre boldens lufmodstandskoefficient i forhold til en helt glat kugle. På den måde kan producenterne af bolde lege med materialet og udvikle en bold, som får sit helt eget særpræg, når den flyver gennem luften.

SV:Bevisførelse

 
Et "bevis" i naturvidenskaben betyder selvfølgelig ikke at der er 100% sikkert. Ellers ville det jo ikke være muligt at gendrive den etablerede videnskab. Snarere betyder det at en hypotese er empirisk velunderbygget.
Et 100% sikkert bevis er kun mulige i matematikken og logikken, hvor konklusionen følger logisk af præmisserne. Men det siger selvfølgelig ikke så meget om præmissernes sandhedsværdi, blot at en påstand kan bevises udfra et sæt vilkårlige præmisser.

Min pointe er blot at man ikke skal bruge ordet "bevis" når man omtaler naturvidenskab. I naturvidenskab er beviser kun noget man har i matematik. Det kan godt være at dagligdags versionen af ordet bevis er mere løs, men jeg er bange for at mange mennesker alligevel misforstår det, og får et forkert billede af naturvidenskab, som den ultimative sandhed. Det kan måske også forklare nogle af de mærkelige holdninger til naturvidenskab man ofte finder her på siden.

Bevisførelse

 
Et "bevis" i naturvidenskaben betyder selvfølgelig ikke at der er 100% sikkert. Ellers ville det jo ikke være muligt at gendrive den etablerede videnskab. Snarere betyder det at en hypotese er empirisk velunderbygget.
Et 100% sikkert bevis er kun mulige i matematikken og logikken, hvor konklusionen følger logisk af præmisserne. Men det siger selvfølgelig ikke så meget om præmissernes sandhedsværdi, blot at en påstand kan bevises udfra et sæt vilkårlige præmisser.

hypoteser

helt enig med kasper f. andersen. i videnskaben findes ikke beviser, kun styrkede hypoteser. videnskabelige beviser finder man kun i populær-videnskaben.

ordet bevis

Jeg har en lille bøn til videnskab.dk om ikke at skrive at noget kan videnskabeligt bevises. Ordet "bevis" har mange forskellige betydninger. F.eks. kan man samle beviser for en forbrydelse, men det betyder ikke at det er 100 % sikkert at man har fat i den rigtige forbryder. Men i naturvidenskab betyder "bevis" at noget er 100 % sikkert. Og det er selvfølgelig aldrig tilfældet. F.eks. kan man ikke hævde at evolutionsteorien er bevist. Det kunne jo være der en dag kom et eksperiment som ikke passede med den. (De fleste er selvfølgelig "overbeviste" om evolutionsteoriens gyldighed, men man vil aldrig hævde at den er 100 % sikker).

Kampens resultat

Videnskab dk./Adidas: 1-0

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Er hensynsløse bilister generelt mere risikovillige?

    Nyt forskningsprojekt skal afdække, om chanceryttere i trafikken også generelt løber større risici i deres liv. I så fald har vi måske overvurderet betydningen af seler og spritbilisme for trafiksikkerheden.
    Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd
  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo