Videnskab.dk går i kødet på grundforskning
Hvad er grundforskning? Hvad bliver der forsket i og hvorfor? Hvad får vi ud af de milliarder af kroner, vi bruger hvert år? Vi kaster et grundigt og kritisk blik på dansk grundforskning.
Grundforskning, Videnskab.dk

Får vi som samfund, hvad vi kan forvente af vores grundforskningsmilliarder, eller bliver vi fodret med fin snak, som vi bør være mere skeptiske overfor? Videnskab.dk kaster sig frådende over grundforskningen. (Foto: Shutterstock)

»Grundforskning danner fundamentet for menneskelig udvikling

»Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark.«

»Kun ved en ambitiøs satsning på grundforskning får samfundet adgang til højtuddannet arbejdskraft og innovation

I offentlige debatter og i artikler på Videnskab.dk er den store violin fremme, når snakken falder på grundforskning i Danmark.

Grundforskning er tilsyneladende enormt vigtig. Men hvorfor? Hvad foretager grundforskerne sig, og hvad har vi nogensinde fået ud af deres anpriste arbejde?

LÆS OGSÅ: Viden for videns skyld er det vigtigste, vi har

Det vil Videnskab.dk nu finde ud af! 

Gennem de næste mange uger tager vi ud og besøger grundforskningscentre. Vi går bag om grundforskningen og dens rammer og finder svar på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad skal vi med grundforskning?

Det kan du forvente af vores dækning

Planerne er, at du som læser blandt andet får indsigt i:

  • Hvor mange penge vi poster i grundforskning, hvad de går til, og hvad vi får ud af det i den anden ende.
  • Hvordan man udfører opsigtsvækkende forskning i middelalderlitteratur, havbiologi, hukommelse, kvantemekanik, insekter og meget andet.
  • Hvordan grundforskning i Danmark kan blive bedre.
  • Om vi bør satse mindre på grundforskning og mere på anvendt forskning, som den politiske debat antyder.
  • Hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
  • Om en higen efter fremskridt gør, at man satser sikkert, så forskertalenter og vilde tanker bliver overset.

Kom med ideer til, hvad vi skal skrive om

3 ud af 4 vil læse om grundforskning

For en måneds tid siden spurgte vi vores læsere, om I helst ville have, at Videnskab.dk brugte efterårskræfter på at dykke ned i kræftforskning eller grundforskning.

Svaret var ret tydeligt. 75 procent af stemmerne blev lagt hos grundforskningen. Det var med til at definere grundforskning som et emne, vi nu dykker ekstra langt ned i.

I læsere har været med til at vælge grundforskning som emne.

Og I er meget velkomne til at fortsætte med at give kommentarer og input i kommentarfelter under artiklerne, på vores Facebook-side eller ved at sende en e-mail til redaktion@videnskab.dk.

Vi hører gerne både vurderinger af de artikler, vi har skrevet og ideer til, hvilke artikler vi bør skrive om grundforskning.

I mellemtiden begynder vi vores dækning allerede i eftermiddag. De helt basale rammer skal på plads: Hvad er grundforskning egentlig, og hvorfor poster vi som samfund hvert år adskillige milliarder i den?

God læselyst!

LÆS OGSÅ: Hvad er grundforskning?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud