Vi vil hellere give børnechecken til en hollænder end en bulgarer
Flere svenskere vil give velfærdsydelser til migranter fra andre EU-lande, når de forestiller sig, at vedkommende er hollænder frem for fra Bulgarien, viser dansk studie. Vi vil helst dele ud til dem, der ligner os selv.
Migranters oprindelsesland ser ud til at gøre en forskel for vores holdning til at give børnepenge til andre EU-borgere. Studiet viser, at flere vil give pengene, når de tænker på EU-borgererne som hollændere frem for bulgarere. (Foto: Shutterstock)

 

Børnecheck til migranter fra østeuropæiske lande. Det er et emne, der er blevet debatteret heftigt i EU.

For nyligt er forhandlingerne mundet ud i en aftale om, at størrelsen på børnechecken bliver reguleret efter, hvilket land børnene bor i.

Og det er måske ikke tilfældigt, at politikerne retter bekymringen mod netop de østeuropæiske arbejdere. Et nyt dansk studie peger i hvert fald på, at EU-borgere bliver mindre interesserede i at dele velfærdsgoder ud til migranter, når de kommer fra netop Østeuropa.

»Man har længe talt om, at det er sværere at blive enige om mange ting efter, at EU er blevet så stort. Det illustrerer det her. Det viser sig nemlig at være mindre populært at dele politikker eller velfærdsydelser med EU-borgere, som er fremmede for en selv,« siger ph.d.-studerende Frederik Hjorth, som står bag studiet.

Deltagerne blev udsat for et eksperiment

Frederik Hjorth ville via et eksperiment aflure folks holdning til at dele ud af deres lands velfærd, når udenlandsk arbejdskraft kommer til.

Derfor præsenterede han 2.525 svenskere for et centralt politisk emne inden for europæiske velfærdsrettigheder – nemlig børnepengene.

Fakta

I studiet skulle deltagerne blandt andet udtrykke deres holdning til følgende udsagn:

»It is sometimes discussed whether the EU should allow citizens of EU member states to receive benefits in other EU countries. For example, under current EU law, a [Dutchman/Bulgarian] moving to Sweden [with his children] would immediately be entitled to receive Swedish child benefit[, including if the children remain in their home country]. If the [Dutchman/Bulgarian] has [1 child-5 children], he or she would be entitled to [1,050-8,114] kroner per month.«

Deltagerne skulle i et spørgeskema blandt andet svare på, om de synes, det er en god idé, at EU-borgere kan modtage børnepenge i et andet land.

Hagen ved spørgsmålet var, at EU-reglerne blev illustreret med et eksempel, som varierede. Nogle gange blev reglen nemlig koblet med en hollænder, der kommer til Sverige. Andre gange blev reglen eksemplificeret i en migrant fra Bulgarien. Herudover var det også forskelligt, om migranten i eksemplet havde et, to, tre, fire eller fem børn (se faktaboks).

Nationaliteten spillede en rolle

Resultatet viste, at særligt nationaliteten gjorde en forskel for deltagernes holdninger til at ville dele ud af velfærdsydelserne:

»Folk reagerer meget på de eksempler. Det sjove er, at når reglerne bliver forklaret, får de at vide, at reglerne gælder alle EU-borgere, mens hollænderen eller bulgareren bare er et eksempel. Men bare det eksempel har magt til at drive holdninger meget,« forklarer Frederik Hjorth, som forsker i holdningsdannelse på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Bulgarer er mindre populære end hollændere

Mere konkret viste resultaterne blandt andet, at det var seks procentpoint mindre sandsynligt, at deltagerne syntes, det var en god idé, at migranter kunne få børnepenge, når eksemplet handlede om en bulgarer, sammenlignet med når migranten var en hollænder (se figur nedenfor).

»Det lader til, at der findes nogle stereotyper mod bulgarere, men det er ikke bundet specielt til den specifikke politik, som i dette tilfælde er børnepenge. Det fortæller mig, at holdningen til deling af velfærdsydelser ikke har så meget at gøre med den specifikke politik. I stedet har det en betydning, hvilke folk der modtager velfærdsydelserne,« siger Frederik Hjorth.

Figuren illustrerer, hvor meget modstanden mod at give børnepenge stiger, dels når eksemplet er en bulgarer frem for en hollænder, dels når eksemplet har fem børn i forhold til et barn. Nationaliteten lader til at være vigtigere end antallet af børn. (Figur: Who Benefits? Welfare chauvinism and national stereotypes)

Studiet viser dog forskelle på, hvilke grupper der særligt ser ud til at blive påvirket af, hvilken nationalitet den fiktive EU-migrant har. Mennesker, som i forvejen ikke bryder sig om indvandrere, var i eksperimentet mere tilbøjelige til at lade sig påvirke af nationaliteten.

Kulturel fremmedhed betyder mere end omkostninger

Selvom studiet viser, at modviljen mod at give EU-migranter børnepenge er større, når migranten er bulgarer, kan studiet ikke endeligt svare på, om det er kulturforskellen, der gør svenskerne skeptiske.

»Vi kan ikke sige, om resultaterne er drevet af en bekymring over bulgarernes økonomiske omkostning eller kulturel fremmedhed. Noget peger dog i retning af, at kulturel fremmedhed betyder mest. Den forskel, det gør for besvarelserne, at migranten er en bulgarer frem for en hollænder, er nemlig dobbelt så stor, som den forskel, det gør, at immigranten har fem børn med frem for ét. Det siger noget om, at det ikke handler så meget om pengene,« siger Frederik Hjorth.

Skepsis er særlig stor over for østeuropæere

Professor Rune Stubager, der ikke har været en del af studiet, er enig i Frederik Hjorths konklusioner.

Han forsker i holdningsdannelse på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og synes særligt, at studiet er interessant set i lyset af de nyligt overståede forhandlinger i EU, hvor netop børnepengene stod højt på dagsordenen for både den britiske premierminister David Cameron og for Lars Løkke Rasmussen (V). Ifølge ham er studiet et udtryk for, at politikerne har fat i noget, der virkelig bekymrer EU-borgerne.

»Studiet viser jo meget fint, at der en ekstra skepsis forbundet med borgere, der kommer fra netop de EU-lande, hvor der er en betydelig migration – nemlig de østeuropæiske. Her repræsenteret ved Bulgarien,« siger Rune Stubager.

Politikerne former holdninger med retorik

Ifølge studiet var der forskelle på, hvilke grupper der særligt ser ud til at blive påvirket af, hvilken nationalitet den fiktive EU-migrant har. Mennesker, som i forvejen ikke bryder sig om indvandrere, var i eksperimentet mere tilbøjelige til at lade sig påvirke af nationaliteten. (Foto: Shutterstock)

Men studiet er også et eksempel på, at politikerne kan bruge bekymringen over for specifikke nationaliteter til at påvirke borgernes holdninger.

En politiker kan for eksempel skabe nogle mere restriktive holdninger over for migranter fra EU, hvis de fremstiller migranterne som østeuropæere med mange børn, end de kan, hvis politikerne tegner et billede af EU-migranter som en højtuddannet tysker, forklarer Rune Stubager.

»Ved at fremstille sagen ved hjælp af bestemte eksempler, så kan politikere påvirke holdningerne. Det er ikke som sådan noget nyt. Det her studie er bare en illustration af, at det også virker, når vi taler EU-borgere,« siger Rune Stubager.

Tidligere studier som peger på, at lysten til at dele velfærdsydelser ud ændrer sig afhængigt af, hvem der får ydelserne. Normalt handler litteraturen dog om indvandrere fra mere fjerne egne end EU, og derfor er det nyt, at vi også ændrer holdning ud fra, hvilke EU-borgere der skal have del i vores pengekasse.

Det samme gælder højst sandsynligt i Danmark

Studiet er afgrænset til svenske deltagere, og derfor er det oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om det samme mønster ville kunne findes blandt danskere. Men netop det, at studiet er udført på svenskere, gør det faktisk stærkere, mener begge forskere.

»Svenskere er de mest tolerante over for indvandrere i Europa, når man ser på holdninger. Så studiet er faktisk en hård test af logikken, fordi det er lavet på dem, som bør være mindst modtagelige over for den slags signaler,« siger Frederik Hjorth.

Rune Stubager er enig. Han mener også, at effekten gør sig gældende blandt danskere.

»Jeg tror ikke, der er grund til at tro, at det er voldsomt anderledes i Danmark. Om noget skulle man jo faktisk tro, at effekten er stærkere, fordi den politiske debat i Danmark om denne her type emner har været meget længere fremme end den svenske,« siger Rune Stubager.