Vi vælger helst midten
Mennesker har en tendens til at vælge den i midten – om det gælder kopper, sokker eller politikere. Det bekræfter ny forskning. Læs her, hvorfor og hvordan du bliver påvirket, når du skal træffe en vigtig beslutning.

Tre hvide kopper står ved siden af hinanden. Du skal vælge den, du foretrækker – hvilken tager du? Hvis du går efter den til højre eller venstre, er du ikke helt normal. Det er du derimod, hvis du foretrækker den i midten, viser ny forskning fra England.
I en situation, hvor alle andre faktorer er udelukket, ser det ud til, at mennesker vil have en tendens til at favorisere ting, der befinder sig midt på en række. Og det gælder for såvel horisontale som vertikale linjer, fandt forskerne frem til.
»Folk er måske ikke selv klar over det, men det påvirker muligvis en bred vifte af beslutninger i dagligdagen – produkter vi køber, svarene vi giver i undersøgelser og potentielt også de mennesker, vi vælger til en opgave,« siger lektor Paul Rodway fra University of Chester i en pressemeddelelse. Han var en af forskerne bag undersøgelsen.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ’Applied Cognitive Psychology’.
Foretrak billeder og sokker i midten
Forskerne udførte et eksperiment, hvor 100 deltagere blev bedt om at kigge på 17 horisontale rækker med fem billeder i hver.
Billedernes motiver lignede hinanden, men var ikke nøjagtig ens. Det skyldtes, at man ville have forsøgspersonerne til at tro, at de valgte billederne ud fra en ide om, hvilket de bedst kunne lide – og ikke ud fra tilfældighed. Deltagerne blev for eksempel præsenteret for fem billeder af sommerfugle og fem forskellige billeder af en hund.
Halvdelen af deltagerne blev bedt om at vælge, hvilket billede de ’foretrak mest’, og den anden halvdel skulle vælge, hvilket billede de ’foretrak mindst’.

Tendensen til at vælge et af de midterste billeder var klar, da deltagerne blev bedt om at vælge det billede, de foretrak mest. Det så til gengæld ikke ud til at gælde, da deltagerne skulle vælge det billede, de foretrak mindst.
I et opfølgende eksperiment blev billederne placeret på en lodret række, fordi man formodede, at forsøgspersonerne ville have en tendens til at vælge dem, der lå øverst i en kolonne, frem for dem der lå nederst. Men igen foretrak deltagerne billederne midt på rækken. Eksperimentet blev også udført med sokkepar med samme resultat.
Midten er det behagelige valg
Det er faktisk ikke kun, når det gælder kopper, billeder og sokker, at mennesker foretrækker ting i midten, fortæller Pelle Guldborg Hansen, som er adfærdsforsker på Syddansk Universitet (SDU).
Eksempelvis kan det være en fordel at være placeret i midten af en politisk debat på tv eller omkring midten på stemmesedlen. Eller i midten af et politisk spektrum, fortæller han.
Og hvordan kan det så være? Ifølge Pelle Guldborg Hansen vil hjernen have en tendens til at tænke, at midten er det modsatte af yderkanterne – altså ikke ekstrem. De fleste mennesker finder ekstremitet ubehageligt, fordi vi ikke kan lide at falde udenfor. Midten er altså det behagelige, nemme valg.
»Midten kan også have en tendens til at virke mere forsonlig end yderpunkterne - men det kan på den anden side også give bagslag og få os til at opfatte midten som ubeslutsom og vag,« siger ph.d., postdoc Pelle Guldborg Hansen på Institut for Marketing and Management på SDU.
Sådan får Lars Løkke en gratis håndsrækning
Her er et hypotetisk eksempel: I en politisk tv-debat har man indbudt Lars Løkke Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) i studiet. De bliver placeret sådan, at Lars Løkke Rasmussen står i midten med de to andre på hver sin side.

Set bort fra, hvem du som udgangspunkt sympatiserer mest med, så vil din hjerne ubevidst lave følgende konklusioner: Lars Løkke Rasmussen er i undertal – pluspoint til ham. Han er ikke ekstrem – plus, men til gengæld er han ubeslutsom – minus. Helle Thorning og Villy Søvndal er i overtal, hvilket er usympatisk – minus. Alt i alt er Lars Løkke Rasmussen i den tænkte situation foran på point og har altså fået en gratis håndsrækning.
»Det kan helt sikkert være med til at påvirke folks valg, men omvendt er det en tænkt situation, fordi den er isoleret fra alle andre påvirkninger. I virkeligheden er der så mange forskellige faktorer, der spiller ind, at vi reelt ikke aner, hvad der vejer tungest,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Mange andre faktorer påvirker også vores valg
Overordnet set er der tre ting, som kan have indflydelse på en beslutning, vi træffer, fortæller han:
- Det sociale og kulturelle (det er f.eks. socialt acceptabelt at vælge det ene parti frem for det andet)
- Det personlige (»jeg kan godt lide hende, fordi hun ligner min mormor«)
- Det strukturelle (f.eks. farver, former og rækkefølge)
Det kan dog variere utrolig meget fra en situation til en anden, hvilken én af faktorerne vi lader afgøre vores endelige beslutning.
Tilfældigheder påvirker os i stemmelokalet
Men kan det virkelig passe, at vi er så letpåvirkelige, at vi med noget så vigtigt som et demokratisk valg i højere grad går efter politikere og partier, der er placeret midt på stemmesedlen? Eller at vi måske bliver påvirket af farven på stemmeforhænget? Svaret er både og, ja og nej.
»Det kulturelle aspekt vil i mange tilfælde veje tungere end de to andre, fordi vi er enormt socialt påvirkelige. Vi har for eksempel ikke lyst til, at andre skal kende til en holdning, som vi tror, de ikke vil bifalde,« siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:
»Der er en række fikspunkter, som er meget vigtige for vores endelige beslutning. Noget af det, der har størst betydning, er, hvad der sker, lige inden man går ind i stemmeboksen.«

For eksempel kan en mand i velsiddende habit, der sætter sig ind i sin store Mercedes ude på parkeringspladsen, huske os på, at det er vigtigt at kæmpe for mindre afstand mellem de rige og de fattige.
Reflekterede vælgere er svære at påvirke
Der er altså visse tidspunkter, hvor vi er mere letpåvirkelige end andre. Men hvordan undgår vi så at blive kastet rundt i manegen af en række mere eller mindre tilfældige faktorer?
Svaret er: forberedelse.
»Des mere, man har reflekteret over sit valg på forhånd, des sværere bliver man at påvirke. Mange almindelige vælgere har måske en holdning, som de har dannet sig uden selv at vide helt hvorfor. Hvis man ikke tænker over, hvorfor man mener, som man gør, er man meget let at påvirke,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Sørg for at udfordre dine egne holdninger
Hvis vi tør udfordre vores egne holdninger, vil vi i sidste ende være mest upåvirkede. For at udfordre sine egne holdninger kan man for eksempel se valgdebat i fjernsynet med mennesker, man er uenig med.
»Hvis man i forvejen ikke bryder sig om Helle Thorning-Schmidt, og personen ved siden af også giver udtryk for ikke at kunne lide hende – så tænker hjernen: ’Så må jeg have endnu mere ret’, og det er jo ikke logisk,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Han mener, at den politiske debat i dag kunne have godt af, hvis vi gik hinanden mere på klingen og udvekslede holdninger med flere mennesker, der ikke ligner os selv.
»I et demokrati skal man udfordre hinanden og lytte til hinandens argumenter. Det er ikke dårligt at være i tvivl om, hvad man mener. Det viser bare, at man har gjort sig nogle tanker om det.«
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Tag kontrol over din eksamen
18. maj 2011 kl. 08:49 -
'Lykkepiller' kan give hjertestop
24. november 2011 kl. 11:24 -
Derfor har du altid plads til dessert
14. december 2011 kl. 11:33
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Erik Nørgaard for 2 minutter 31 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
-
Af Erik Nørgaard for 11 minutter 40 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Jeg synes, det er spændende.
Selvfølgelig vil mange der ikke selv er optaget af lige det forskningsfelt finde det kedeligt. Men hvad så? Der er mange faktorer, der bidrager med hver deres lille andel indenfor beslutninger. Ofte er det overraskende, hvad der får os til at vælge, som vi ikke er bevidste om, og som vi dermed ikke ville begrunde vores valg med.
Vi kan lettere sætte os bedre i førertrøjen for vores egne beslutniner, når vi kender mere til de "subtile" faktorer, som også har indflydelse på vores valg - og som vi ikke ønsker, skal have indflydelse på vores valg.
Om at stemme social demokratisk...
Det er altid ok at være morgengnaven:)
Det sagt, så er artiklen jo på ingen måde "min", og dertil så har jeg ingen viden om, at der har været sendt en tekst med "Derfor stemmer du..." (så jeg er ikke en del af pågældende "I"), hvilket jo der heller ikke helt er belæg for at sige noget om i den omtalte forskningsartikel - sætter man sig til at læse med forventning om sådan viden kan jeg godt se at man bliver jævnt skuffet.
Jeg synes stadig ikke, at den med "normal" er så vigtig, men der kan man jo være uenige. Jeg er også uenig i at undersøgelsen er direkte kedelig (om end den heller ikke er direkte sindsoprivende) - jeg synes dog at det er en yderst interessant pointe, at vores valg påvirkes af en lang række faktorer som vi ikke er os bevidste om, samt hvordan dette er tilfældet. Tænk sig fx, at alene rækkefølgen af navnene på en stemmeseddel kan flytte i om egnen af 2% stemmer! Pågældende undersøgelse falder i denne "spændende" kategori - men måske er jeg her blot farvet af min forskningsinteresse;)
Held og lykke med vablen - ærgerligt når nu det for en gang skyld ikke regnede!
Produkt
Dit produkt er din artiklen - overskriften og brødteksten skal lokke folk ind i butikken - læse den og kommentere den og eftersom mange undersøgelser er lidt småkedelige så vælger I at give lidt gas i starten - lidt for meget.
Og det socialdemokratiske kommer ind via den mail i sendte som nyhedsbrev med dagens artikler; Derfor stemmer du socialdemokratisk. etc.
Jeg er ligeglad med hvem der har lavet undersøgelsen - det er slet et emne for mine indlæg - Det er åbningen med brug af begrebet normal jeg forholder mig til etc.
Og så påpeger jeg blot at hvis nogle af os bliver udsat for en test hvor vi skal kikke på endeløse rækker af ens billeder så er der en stor risiko for at vi ikke tager undersøgelsen alvorligt og begynder at vælge efter sære mønstre (kun primtal f.eks. eller 1-2-3-4-5-5-4-3-2-1 eller.....) fordi vi føler os røvrendt af en så kedelig undersøgelse.
(Plus alt det andet jeg skrev - - prøv at læse dem igen - Hvis jeg lyder morgengnaven så er det fordi jeg fik en kæmpevabel på min morgengåtur og måtte afkorte turen 5 med km)
Hvem og hvad?
Jeps - du har helt ret i at mange eksperimenter kan blive påvirket af faktorer som fx deltagernes kedsomhed eller anden form for reaktion. Men før det overhovedet diskuteres, er der lige noget "hvem" og "hvad", der bør afklares.
"Hvem" står bag undersøgelsen? Ja, undersøgelsen er lavet i England, så hverken journalisten eller andre (inklusive mig) har haft et ønske, endsige en mulighed for, at på påvirke resultatet. Så den med et produkt, der skal sælges er misforstået.
"Hvad" er det der henvises til med "Derfor stemmer du social demokratisk"? - er der noget jeg misser?
Afviger
Jeg har fanget hvor I vil hen og forstår den statistiske brug af normal – men indenfor statistik så snakker man vel også om afvigelser fra normalfordelingen – så hvis vi bliver lidt i den boldgade så er jeg enten ”ikke helt normal” eller en ”afvigere” ;)
I har en vare I skal sælge – nemlig en undersøgelse og da de ofte er ganske kedelige for alle andre end dem der deltager så har I valgt at peppe den lidt op med et par friske vendinger – fair nok - men så skal I også være indstillet på at I får nogle verbale bank til gengæld.
En anden ting er også den lidt friske konklusion; derfor stemmer I socialdemokratisk er lige over grænsen og alt for farvet – jeg har nævnt det før – Socialdemokraterne har kun 25 % af stemmerne og udgør derfor ikke flertallet eller det ”normale” valg – 75 % vælger alt andet end dem – de står heller ikke midt på listen – så der for plukker vi heller ikke fra midten når vi skal vælge og så befinder de sig heller ikke i midten af dansk politik.
Og så kan jeg kun tilføje jeg er en del af den stadigt voksende gruppe der træffer vores egen valg uden hensyn til hvad andre skulle går rundt og tro og mene om mine valg eller min person eller etc. – konforme mennesker er røvsyge at hænge ud med – de tør intet og oplever derfor intet. Jeg-tager-koppen-i-midten-folket er en grå masse og uinteressante at beskæftige sig med og heldigvis bliver der flere og flere af os unormale.
Der findes nogle pointer i undersøgelsen – men budskaber er blevet forvrænget og drukner i smarte salgsgimmick og det eneste der opnås at er støde folk som mig bort allerede før vi er kommet to liner ind i artiklen og det er vel ikke formålet
Jeg fik en snak med et par venner om jeres undersøgelse og de fleste af dem indtog det samme standpunkt som jeg – så de en test som denne hvor de skulle vælge mellem ens ting så ville de ganske hurtigt konsekvent vælge nr. 5 eller 2 eller… og så gøre det igennem hele undersøgelsen – bare for at lave lidt fis og skal jeg være ærlig så tror jeg en stor del af dem I har med i testen ganske hurtigt er kommet til at kede sig ganske bravt og har så med alt den ligegyldighed de kan opmønstre valgt som vinde blæser bare for at få tiden til at gå mens de tygger sig igennem skemaet.
Jeg deltager ofte i test af forskellige typer eller så bruger gamle venner fra studie tiden mig som testskema tester og jeg må tilstå at alt for mange test er frygteligt kedelige og besværlige at udfylde – en af dem var om smag – dvs. hvilken type slik – sodavand - is mv. kunne vi lide eller savnede – testen var uoverskuelig og der var millioner af smags varianter at vælge i mellem – her i blandt roer og kålrabi – oplagte smagsvarianter til vingummi skulle jeg mene ;) – det korte af det lange var at dem af os der skulle teste testen begyndte i kedsomhedsprotest at vælge totalt åndssvage ting som tyggegummi med broccolismag eller roe cola – det samme tror jeg sker i jeres type test – folk keder sig efter et par spørgsmål og sætter så deres kryds ved et eller andet tilfældigt for at få den overstået i en fart.
Det har I måske også selv gennemskuet og har derfor valgt at oversælge produktet med et par bombastiske konklusioner og et par lidt for smarte vendinger.
Så kort og godt I har været lidt for friske da I skulle sælge jeres produkt.
og så alligevel....
@Kim Kaos: jeg tror at Charlotte Price Persson tænker "normalt" i den anden - og helt acceptable forstand - af normal; nemlig statistisk normal. Selvfølgelig er det rigtigt, at der også er den normative betydning af normal - men det er jo formidling, og vi skal jo gøre det lidt spændende og provokerende.
Det sagt, så er du på sporet med den sociale faktor i forbindelse med de eksperimentelle subjekters præference for midten - en umiddelbar teori siger, at midten vælges fordi man er indifferent, men en anden teori bygger ovenpå. "Niveau-K" teorien påstår således, at selv hvis vi ikke foretrækker et givent valg, så kan den forventning at andre vil foretrække dette valg afstedkomme, at vi vælger dette - og netop dette tror jeg er en central faktor når det kommer til visse typer af valg (om end ikke det omtalte studie): hvis man er tvivler, så vælger man fra midten, da man da tilsyneladende kan være forvente, at mange deler dette valg, hvorved man fremstår som "normal" i både den normative og statistiske forstand. Det er netop sådan, at leverpostej ender med at blive serveret på Noma;)
Interessant artikel
Som KK siger, er "normal" nok ikke det rigtige ord, vel nærmere "almindelig" eller "typisk". Men bortset herfra er det en tankevækkende artikel. Lidt skræmmende at rent instinktive impulser spiller så stor en rolle (selvom jeg personligt ikke tror det ville give bedre resultat, hvis det var rent rationelle overvejelelser der afgjorde fx et demokratisk valg)
PS. Overskriften "Indrøm det: Du vil helst stemme på Socialdemokraterne!" forudsætter at Socialdemokraterne er midten i dansk politik. Det er alle vist ikke helt enige om.. ;)
Unormal
”Tre hvide kopper står ved siden af hinanden. Du skal vælge den, du foretrækker – hvilken tager du? Hvis du går efter den til højre eller venstre, er du ikke helt normal. Det er du derimod, hvis du foretrækker den i midten…”
Ikke helt normal – helt altså sikke en omgang pi. at skrive – at bruge udtrykket ”ikke helt normal” om en person eller en gruppe personer betyder ikke at man henviser til deres valg af kopper men noget helt andet og langt mere karakterafvigende adfærd end koppevalg.
Det er en kendsgerning at langt de fleste mennesker ikke bryder sig om at skille sig for meget ud af mængden men fordi man ikke går i det samme tøj eller sætter krydset lige i midten eller vælger koppen til højre – er lige så meget et udtryk for større individualitet eller så er dem der har løst opgaven været bedøvende ligeglade med hvilken kop de pegede på da de hurtigt kunne se de alle var eller en helt 3. forklaring – men unormale er de altså ikke af den grund.
Og hvem er det der lige render rundt og tror at flertallet ved bedst – det er de grå kedelige anonyme typer – folk der aldrig tænker en selvstændig tanke eller konstant går rundt og frygter hvad de andre tænker og siger om dem.
Ikke normal er et unormalt uheldigt udtryk at bruge i forbindelse med en undersøgelse af denne type – selvsikre nonkonforme individualister dækker bedre – koppen i midten er en lavpris leverpostej fra Netto – alle de andre kopper er en festmiddag på Norma.
Så skriver I i dags nyheder: "Indrøm det: Du vil helst stemme på Socialdemokraterne! Forskere fortæller hvorfor"
Lidt sjovt for sosserne står i toppen af listen - så måske stemmer folk på den fordi de ikke gider at læse hele det hele - og det til kommer at kun ca 25 % stemmer på dem hvilket ikke er et flertal eller...
Der er masser af årsager til folk gør det de og mange af dem har intet med denne undersøgelses konklusioner at gøre - så kort og godt lidt tyndbenet og ikke særlig brugbar undersøgelse kombineret med en lettere løsagtig omgang med begrebet "normal".