Vi sparkede neanderthalerne af banen
Vores nærmeste slægtninge, neanderthalerne, dominerede Europa længe før os. De stærke storvildtjægere var perfekt tilpasset istidsklimaet, men med det moderne menneskes ankomst for 45.000 år siden forsvandt de

Neandethalen havde en fremstående pande. Dette er en kopi af et pandeben, fundet fra et barneskelet. (Foto: Locutus Borg )

Europa for 150.000 år så helt anderledes ud end i dag. Store græssende flokke af steppebison, vilde heste, mammutter og uldhåret næsehorn bredte sig ud over de enorme vidder.

Der levede også hyæner, løver og sabelkatte og en fauna af store dyr prægede landet, der bedst kan sammenlignes med det, vi kender fra den afrikanske savanne i dag. Men blandt dyrene levede der også en meneskelignende skabning - neanderthaleren.

Neanderthalerne er opkaldt efter Neanderdalen i Tyskland (Thal er gammeltysk for dal mens neander tilfældigvis betyder 'nyt menneske' på græsk). I denne dal fandt tyske stenbrudsarbejdere en augustdag i 1856 det første fossile bevis for, at neanderthaleren har levet.

Neanderthalere har fascineret os lige siden og altid været omgivet af en aura af mystik, men med flere hundrede neanderthalfund fra det meste af Europa og Lilleasien og endda dna fra nogle af knoglerne, ved vi i dag meget mere om dem.

De døde begraves

Mennesker stammer ikke fra neanderthalerne, men de er vores nære slægtninge og var som os succesfulde jæger-samlere, der beherskede ilden, jagede med spyd og havde en kultur, hvor man begravede de døde.

Neanderthalerne var tætte robuste folk med et fremstående ansigt, en stor strittende næse, vigende lav pande, kraftige øjenbrynsbuer og en lille hage og så har de formentlig været lyse i huden som os - dna-analyser peger endda på, at nogle af dem har haft flammende rødt hår.

Neanderthalere opstod formentlig i Europa fra en forgrening af vores egne forfædre, Homo heidelbergensis, der forlod Afrika og ankom i Europa for omtrent 600.000 år siden. Her tilpassede de sig langsomt det kolde istidsklima.

Man ved fra arktiske eskimoer, finske samer og sibirske tjuktji'er, at mennesker kan tilpasse sig kulden ved at udvikle en kraftig overkrop, korte robuste lemmer og små fingre, der alt sammen mindsker overfladen og hjælper med at holde på varmen.

Sådan var neanderthalerne også: Lave mennesker - omkring 165 cm - med korte ben og en enorm brystkasse, hvilket har gjort dem uegnede som langdistanceløbere, men til gengæld har gjort, at de kunne holde varmen. De har vejet op mod 20 pct. mere end os. Ved at studere deres dybe furer i knoglerne, dér hvor musklerne hæfter, kan man se, at de havde en frygtindgydende råstyrke langt større end vores.

De udviklede en modig jagtform, hvor de frem for at løbe byttet op, lå på lur og sprang frem og borede spyddet direkte ind i flanken på de tonstunge byttedyr. Kun med en fantastisk styrke og et håndtryk som en skruetvinge har de kunnet holde spyddet fast nok.

Lev stærkt, dø ung

Mange knækkede knogler og brækkede halshvirvler viser imidlertid, at neanderthaleren levede et voldsomt liv, som ofte kostede dyrt. Konsekvensen var, at neanderthalerne sjældent blev over 45 år gamle.

Der er ingen tvivl om, at neanderthalerne var en meget succesfuld og veltilpasset art, som blomstrede i flere hundrede tusinde år - meget længere tid end vi har været her - men med moderne menneskers ankomst til Europa for omkring 45.000 år siden blev neanderthaleren fejet af banen. På få tusinde år forsvandt de, og de sidste neanderthalere uddøde på Gibraltarklippen for 28.000 år siden.

Forskerne har længe forsøgt at finde ud af, hvad der egentlig skete dengang. Der er ikke fundet tegn på folkemord. Og i de hidtidige sammenligninger af dna fra nulevende mennesker og neanderthalere tyder intet på, at vi blandede os med dem. Det mest sandsynlige er, at vi simpelthen udkonkurrerede dem.

Arvematerialet bliver kortlagt

Man har længe debatteret, hvor intelligente neanderthalerne var. Deres hjerner var faktisk større end vores, men kvantitet er som bekendt ikke det samme som kvalitet.

Neanderthalerne brugte smykker og har uden tvivl kommunikeret, og flere gravsteder peger også på en idé om efterlivet, men ingen steder har man fundet noget som mønstre eller tegninger, der vidner om en højt udviklet abstrakt tankegang som den, vores forfædre ankom med.

Også vores redskaber var langt mere avancerede end deres - for eksempel kendte neanderthalere ikke til nålen, der i sig selv har været banebrydende og gjort os i stand til at sy bedre tøj og telte, og lave net til at fiske og fange små dyr i fælder.

Der er ikke noget, som tyder på, at neanderthalerne tog de nye teknologier til sig, selv om de med sikkerhed har haft muligheden.

Der er med andre ord en del, som taler for, at vores forfædre ankom med en hjerne sprængfuldt af opfindsomhed og kreativitet, som gjorde, at man hurtigt kunne tilpasse sig de nye forhold og udnytte områdets ressourcer langt mere effektivt. De store dyr blev også ofre for moderne mennesker, og måske forsvandt neanderthalerne fordi de ikke kunne tilpasse sig nye ressourcer.

Den mentale overlegenhed findes måske et sted i vores gener og på Max Planck Instituttet i Leipzig i Tyskland er den svenske professor Svante Pääbo i færd med at kortlægge hele neanderthalerens arvemateriale fra en 38.000 år gammel knogle fundet i Kroatien.

Ved at sammenligne med vores eget arvemateriale finder de måske præcis de forskelle, der gør, at det blev os og ikke dem, der i dag kan sidde og læse om forhistorien på Internettet.