Kære Kim.
Tak for uddybende kommentar, som jeg i vid udstrækning er enig i helt overordnet.
Du nævner selv, at der er mulighed for at der vil komme flere og flere typer til, hvis man supplerer med flere i undersøgelsespopulationen - hvilket kommentarerne her jo fint har illustreret - eftersom ingen kommentatorer kan identificere sig med de nævnte grupper - og spørgsmålet er, om vi så allerede er oppe på 10-12 grupper - og hvor mange undergrupper det giver mening at have, hvis man skal anvende det til noget.
Jeg hilser også bloggen om videnskabelige undersøgelser velkommen, og synes allerede der har været nogle fine artikler skrevet af cochrane-folkene.
Det kan blot ikke understreges nok, at de kritikpunkter der ofte er om generaliserbarheden der anvendes i forlængelse af empiriske resultater ofte er langt mere beskrivende af referencer til kvalitative undersøgelser, hvor en "ekspert" udtaler sig på baggrund af kvalitative data, hvor det bliver langt mere tåget, hvad der kan konkluderes udfra fundene - og hvor det ofte virker som om, at eksperten nærmest har frit valg til at konkludere i samklang med sin forforståelse - hvilket oftest også er tilfældet. På områder jeg har interesseret mig for, hvor jeg både har læst de kvantitative og de kvalitative undersøgelser vil det ofte være tydeligt, at der kan opstå bagvendt logik, (selvopfyldende profetier), fordi der ikke skæves til de større undersøgelser som kommer frem til det modsatte af de små transcripts fra en ikke-tilfældigt udvalgt fokusgruppe. Jeg udtaler mig generelt her - og ikke specifikt om din undersøgelse. Men helt ærligt - mange læsere vil ikke gennemskue forskellen på de to former for undersøgelser, og dermed ofte ikke forstå forskellen i sikkerhed i udtalelserne. Konklusionen bliver måske spist mere eller mindre råt - og det hjælper ikke at der anvendes fine ord med transkriptionsanalyser mv, som mange ikke forstår - og slet ikke forstår hvordan de kommer i hus.
Så jeg synes det er fint det her. Først en artikel der beskriver relevant emne - nemlig udviklingen i måden at erhverve sig nyheder på med tiden - og så nogle, der påpeger, at det drejer sig om en meget lille undersøgelse, som ikke kan være dækkende, hvis man vil udtale sig om vores kultur indenfor nyhedserhvervelse - men som kan bidrage med at beskrive en del af dem mere i dybden. Det er glædeligt, at der kommenteres på måder at indsamle data på - og det er ofte ikke blot ureflekterede kommentarer, men et rimeligt godt modspil til artiklerne.
(Der var vist trykfejl i din kommentar - jeg tror du henviste til en artikel om kvantitative resultater indenfor socialpsykologi, som fornylig var i videnskab.dk - og hvor emnet var, at undersøgelsespopulationerne i undersøgelserne ofte var amerikanske universitetsstuderende, og at der manglende flere undersøgelser om andre grupper indenfor socialpsykologi.)
mvh Dorte
 
 

Kære Dorte Wulf Dahl,
Tak for din kommentar - du har ret i at kvalitative undersøgelser undertiden præsenteres som om de var kvantitative - men det er faktisk ikke tilfældet med artiklen om min undersøgelse. Den er klart varedeklareret som en kvalitativ undersøgelse, og det bliver redeligt lagt frem, hvad den kan sige noget om. Det bliver også sagt, at ikke alle passer ind i en af de 7 typer - selv om det jo kan være (som du er inde på), at man ikke er helt bevidst om sin egen brug af nyhedsmedier. I mit svar forleden uddybede jeg jo også typologien ved at fortælle, at hver af de 7 typer faktisk er kendetegnet ved en medieprofil, der omfatter 25 nyhedsmedier, og ikke kun de 5, som er nævnt i artiklen af pladsmæssige grunde.
Om man så tror på, at kvalitative metoder kan bruges til at skabe indsigt, er jo en anden sag - og det er tydeligt, at der blandt dem der har kommenteret min undersøgelse er nogle, der kun vil tillægge kvantitative metoder værdi. Her adskiller disse skeptikere sig fra store dele af reklamebranchen, som i mere end et årti i stigende omfang har brugt kvalitative metoder (fx. fokusgrupper) og baseret dyre kampagner på resultaterne.
Typologien i min undersøgelse ER faktisk udviklet med en 'objektiv' metode, i modsætning til almindelige kvalitative undersøgelser (som iøvrigt kan være meget indsigtsdskabende til trods for den manglende 'objektivitet'!). Typologien er således helt uafhængig af mine eventuelle forforståelser af folks nyhedsbrug  det er sådan set pointen med den måde, jeg har brugt faktiranalyse på.
Min undersøgelse har få informanter, ja, men erfaringer med metoden har vist, at den faktisk er ganske pålidelig til at generere typologier med. Som jeg også skrev forleden, så vil de 7 typer bestå, selv om man tilfører flere informanter og på den måde kan generere flere typer end de 7.
Jeg hører til dem, der mener, at man skal være agtpågivende over for både kvalitative og kvantitative undersøgelser - fordi ingen af metoderne kan siges at være objektive! Ofte - endda meget ofte - bliver kvaltitative undersøgelsesreultater brugt til at generalisere langt ud over, hvad datagrundlaget berettiger til. Det var emnet for en glimrende artikel på Videnskab.dk for et par uger siden.
med venlig hilsen,
Kim Schrøde
 

Jeg melder mig til staben, der ikke passer ind i nogen af de 7 grupper. (Jeg ser typisk nogle nyheder, som vækker min nysgerrighed, og så googler jeg på dem og går til andre - ofte udenlandske - medier, for at høre mere. Går ind på wikipedia mm for at opsøge mere om emnet etc. Der går uger mellem at jeg læser en avis eller ser en nyhedsudsendelse på gammeldags facon... (Men måske det generelt er misvisende at bruge denne læserskare, og at den kvalitative undersøgelse beskrevet i virkeligheden beskriver en stor del?)
Hvis man kigger på overskrifter og ikke har tungen lige i munden, når man får præsenteret forskningsresultater får man ofte en helt forkert ide om, hvad undersøgelsen siger noget om. "Vi sluger nyheder på 7 forskellige måder" - og så hopper man til typerne relativt hurtigt.... 8traks vil mange nysgerrigt tjekke hvilken boks de passer til.... Først senere - hvis man læser videre - kommer det frem, at det drejer sig om 35 personer, som er adspurgt om deres vaner. De er altså ikke undersøgt med objektive undersøgelser omkring deres faktiske måde, at erhverve sig nyheder på. Det kunne f eks være, at jeg blev overrasket, hvis jeg fik oplyst, hvordan jeg rent faktisk gør, som kan være forskelligt fra, hvad jeg mener jeg gør - og som muligvis er forkert i realiteten.
Hvis man vælger at dele folk op i hele 7 grupper ud fra en population på 35 personer, så bliver det noget meget usikkert noget. 1 person kan blive til en gruppe mere - ligesom en manglende person kan blive til en gruppe mindre. Jeg synes ofte, at kvalitative data præsenteres som om, de var kvantitative. Eller i det mindste på en facon så det opfattede budskab bliver misforstået. Der nævnes stort set altid, at den lille population gør, at man ikke kan være så sikker på resultaterne. Men pointen er, at man jo netop har udtalt sig SOM OM det drejede sig om kvantitative data - og de husker man bagefter. Hvis man senere spørger os læsere, hvor mange grupper der er, vil vi huske at der var et antal grupper - cirka 7. Men vi vil sandsynligvis have glemt, at det drejede sig om kvalitative data, som ikke rigtig kan bruges til at generalisere ud fra. Ovenikøbet står der, at der er brugt computerprogram, som skulle gøre det mindre sandsynligt, at forskerne kommer frem til deres forforståelse - den klassiske selvopfyldende profeti, som stort set altid netop (evt fejlagtigt) bliver bekræftet i kvalitativ forskning pga forudindtagelsen, som er en af metodens svagheder - udover at undersøgelsespopulationerne typisk er for små. Kvalitativ forskning kan danne afsæt for større undersøgelser - men de kan sjældent stå alene, når de præsenteres - hvis der ikke skal ske den form for misforståelser, som jeg har forsøgt at nævne. Man vil typisk tillægge udsagnene altfor stor sandhedsværdi som læser.

Ifølge min egen lille hurtige undersøgelse der omfatter 4 mennesker i denne tråd svarende til mere end 10% i forhold til dem du brugte i din undersøgelse så viser min undersøgelse at 100% af de adspurgte  er uenige med dig i at 35 er nok til en undersøgelse.
Blandt de adspurgte er 100% af de  100% - 100% uenige i at den geografiske spredning er stor nok.
Blandt alle uanset køn- sociale- etniske- religiøse- og aldersmæssige årsager er alle 100% enige i at der ikke findes en kategori de kan passe ind under.

Kære kommentatorer,
Tak for jeres indlæg, som har gjort mig opmærksom på, at der er en mangel i artiklen: Hver nyhedsbrugertype fremstår i kraft af et signalement på kun 5 nyhedsmedier for hver type.
Den fulde liste for hver type er rettelig på 25 nyhedsmedier, og her indgår fx. også internationale nyhedsmedier, som virkelig mange bruger - men de indgår bare ikke blandt de 5 vigtigste i nogen af typerne.
Pladsen her er ikke til at vise de komplette Top-25 lister, men her er, som eksempel, ranglisten for Type 6, Nyheds-opdaterings-junkie:
 
24-timers TV nyheder
Danske TV nyheder
Tekst-TV
Danske internetnyheder
Sociale netmedier
Internet: kultur-sites
Radionyheder (før kl. 9)
Aktualitetsudsendelser (underholdende)
Magasiner om livsstil og kultur
Radionyheder (dagtimer, aften)
Gratisaviser
Mobilnyheder
Aktualitetsprogrammer (seriøse)
Internationale mediers nyheds-sites
Lokale ugeaviser
Fagblade
Aktualitets TV, internationale
Danske nicheaviser
Familie og ugeblade
Lokale dagblade
Formiddagsaviser
Danske morgenaviser
Nyhedsblogs på nettet
Aktualitetsprogrammer i radioen
Internationale netsteder, ikke mediehuse
 
Et andet kritikpunkt går på undersøgelsens repræsentativitet. Svaret er her, at der er tale om en kvalitativ undersøgelse, der - som sådan nogle nødvendigvis gør - benytter et antal informanter, der er lille, sammenlignet med statistiske spørgeskemaundersøgelser.
Kvalitative undersøgelser 'kan' noget andet end kvantitative/statistiske: De kan give et meget dybere indblik i den enkelte informants holdninger, værdier og meninger, og informanterne fortæller med deres egne ord, hvordan de lever med yhedsmedierne i dagligdagen.
Det, vi i denne undersøgelse har gjort er så at 'oversætte' informanternes italesættelse af deres brug af nyhedsmedier til en typologi, ved hjælp af en form for faktoranalyse. Hvis man gennemfører undersøgelsen med et større antal informanterne, kan der godt dukke nye typer af nyhedsbrugere op. Men de syv, som denne undersøgelse frembringer, vil fortsat bestå.
med venlig hilsen,
 
Kim Schrøder
 
 
 

Så der er ingen i DK der følger udenlandske medier eller medier med internationalt perspektiv? Syntes ikke jeg kan finde mig selv i nogle af de ovenstående kategorier. 

Jeg er så afgjort også type 8 (eller 9, 10, ...)

Når man kun har snakket med 35 mennekser - alle fra 3 store danske byer - så er det som undersøgelse ikke et særligt stort grundlag at udarbejde en konklusion på.
Hvis det var mig der havde bevilget penge til den undersøgelse ville jeg nok overveje om jeg ikke burde får mine penge tilbage eller bede dem om at daffe ud i Danmark og snakke grundigt med mindst 1.000 personer mere.
 

Så der er ingen i DK der følger udenlandske medier eller medier med internationalt perspektiv? Syntes ikke jeg kan finde mig selv i nogle af de ovenstående kategorier. 

Det skal du ikke være så ked af. Jeg passer heller ikke ind nogen af stederne.

Så der er ingen i DK der følger udenlandske medier eller medier med internationalt perspektiv? Syntes ikke jeg kan finde mig selv i nogle af de ovenstående kategorier.