Hele Jorden bliver rystet af et gigantisk jordskælv. Solen bliver sort, og månen bliver rød som blod. Himmelens flammende stjerner falder ned på Jorden, og alle Jordens bjerge og øer flytter sig.
Alle mennesker – både konger og hjemløse – forsøger at skjule sig af frygt for Jesus’ vrede. Fire ryttere ridder ud af Himlen. Dommedag er kommet, og slaget mellem det gode og det onde skal stå.
Johannes Åbenbaring i Biblen fortæller os, hvordan kristne mener, verden vil gå under. I dag frygter de færreste en undergang, der inkluderer krigere på hesteryg i himlen.
I stedet er vi bange for, at mennesket, videnskaben og teknologien er ved at grave en massegrav til menneskeheden. Vi frygter menneskeskabt global opvarmning, A-bomber og dræber-sygdomme skabt i laboratorier.
Mennesker har altid troet Jorden går under
»Ser man historisk på det, kan vi se, at undergangsvisioner og katastrofer er en del af det, at være menneske. Det har altid eksisteret, og det er simpelthen en del af vores psykologi og kollektive bevidsthed – scenariet for, hvordan undergangen foregår, har bare ændret sig med tiden,« siger ph.d. Rikke Peters
\ Fakta
Naturkræfternes hærgen satte faktisk gang i oplysningstiden, der i sidste ende førte til, at Gud blev dømt ude af spillet. I 1755 opstod der et voldsomt jordskælv i Lissabon. Der døde så mange mennesker, at tidens intellektuelle begyndte at tvivle på Gud. Det startede den såkaldte theodicé-debat: • Kan der overhovedet findes en god og beskyttende Gud, når en frygtelig naturkatastrofe kan finde sted? • Eller er der i virkeligheden bare tale om voldsomme naturkræfter, som uden en større mening dræber tilfældige mennesker?
Hun har forsket i undergangsvisioner ved Idéhistorie, Aarhus Universitet, og ved derfor, hvordan mennesker på forskellige tidspunkter i historien har forestillet sig dommedag.
Videnskaben har ændret dommedag
Mennesker har altid haft ideer om, hvordan verdens undergang vil foregå.
-
I mange hundrede år var vores kristne forfædre meget religiøse. De forestillede sig, at verden skulle gå under i kampen mellem Jesus og Satan, som det blev beskrevet i Biblen.
Før det troede de, at nordiske guder som Odin og Thor skulle ødelægge verden under det sidste slag– ragnarok – som de kæmpede mod deres fjender, jætterne. De store guder ville dø i kampen, og en verdensomspændende brand ville sprede sig. Jorden ville derefter synke i havet. - I 1700 og 1800-tallet udviklede videnskaben sig enormt meget. Vores forfædre blev derfor klogere på naturkræfterne omkring dem. De kunne forstå baggrunden for vulkanudbrud, oversvømmelser, meteorregn og sygdomsepidemier. Og de kunne indse, at guderne ikke nødvendigvis behøvede at have en finger med i spillet, når verden skulle udraderes.
De ukontrollable naturkræfter kunne klare det alene. Derfor kom naturens kræfter til at spille hovedrollen i datiden dommedagsvisioner. - I løbet af 1900-tallet opstod frygten for, at vi mennesker er i færd med at grave vores egen grav via videnskaben og vores opfindelser. Under første verdenskrig dræbte giftgasser tusinder af soldater i skyttegravene og viste, at videnskaben kunne bruges til at skabe katastrofer.
Atombomberne, som USA smed over Japan under 2. verdenskrig, cementerede, at tanken ikke var ren fantasi. Bomberne efterlod de to store byer Nagasaki og Hiroshima i murbrokker, og de overlevende indbyggere blev efterladt med kræft og misdannede fostre. Samme frygt for videnskabens bagside har vi i øjeblikket, hvor der stort set er konsensus om, at vores teknologi er skyld i den ødelæggende globale opvarmning.
Dommedag giver mening med livet
I dag kan vi stadig frygte naturens kræfter – at en kæmpe-meteor skal ramme Jorden. Og religiøse mennesker frygter stadig gudernes vrede. Men for mange virker det mere realistisk, at den menneskeskabte globale opvarmning vil føre til verdens undergang. Det ser man tydeligt i medierne.
»Medierne fokuserer i øjeblikket meget på de menneskeskabte naturkatastrofer – især fylder skræmmescenarierne meget,« siger Rikke Peters.
Vi vil nemlig gerne høre om undergangsscenarier. I al deres gru virker de psykisk rensende. De giver os en form for mening med livet, fordi de fortæller os, hvordan det hele skal ende.
»Det lyder næsten perverst, at man kan søge lindring i verdens undergang. Men undergangsvisionerne giver vished. De giver en overordnet forklaring på, hvad der skal ske med os og universet. Og det gælder faktisk uanset, om vi snakker om religiøse eller ’videnskabelige’ undergangsvisioner,« fortæller Rikke Peters.
Dommedag spiller samme rolle før som nu
Der er et opsigtsvækkende fællestræk mellem tidligere tiders religiøse dommedag og nutidens teknologi-skabte dommedag:
-
»I religionen skal en undergangsvision give en religiøs forklaring på verdens undergang, og hvad der skal ske derefter. Det bliver en overordnet metaforklaring på, hvad der skal se med menneskeheden – en mening med livet.«
- »Man kan sige, at det samme gælder de ’videnskabelige’ scenarier. Selvom de er videnskabeligt funderet, er de indtil videre kun scenarier. På den måde fungerer også de som overordnet forklaring på, hvad der skal ske med verden og menneskeheden,« siger Rikke Peters.
Den nye dommedag efterlader intet håb
De religiøst betingede undergangsvisioner adskiller sig dog fra de videnskabelige på et meget vigtigt punkt.
\ Fakta
Rikke Peters er stødt på en række forestillinger om, hvordan vores teknologi og videnskab kan forårsage dommedag: • Global opvarmning skaber naturkatastrofer, anarki og krige. • Gensplejsede afgrøder ødelægger den natur, vi lever af. • Verdens atomvåben bliver fyret af og gør Jorden ubeboelig. • Teknologien bliver mere intelligent end os og udrydder os. • En frygtelig sygdom bliver gensplejset frem i laboratoriet og slipper ud. • Atomkraftværker løber løbsk og forurener verden med radioaktivt materiale. • Miljøforurening betyder, at vores evne til at få børn bliver ødelagt.
»Den traditionelle, religiøse undergangsvision handler både om undergang og frelse. Johannes’ Åbenbaring i Biblen fortæller, hvordan det foregår, når nogle skal bukke under, og andre skal frelses. Det samme genfinder man i islam og jødedommen.«
»Mange af de seneste undergangsvisioner er totale i den forstand, at de afslutter alt. Der er ikke mere, når Jorden er blevet ødelagt – eller menneskeheden er blevet udslettet af en virus.«
»Enkelte har dog talt om, at udvalgte mennesker kan flytte til andre beboelige planeter i forbindelse med Jordens undergang. Men det lyder nu mest som science-fiction – ligesom dem, der taler om, at mennesker kan leve videre i nye robot-kroppe,« fortæller Rikke Peters.
Mennesker har altid forestillet sig undergangen
Vi mennesker har ingen problemer med at forestille os, hvordan vi kan ødelægge Jorden og livet på den. I den henseende adskiller vi os ikke fra mennesker i andre tider.
»Lige så længe mennesket har kunnet tænke, har det forestillet sig sin egen undergang. I lang tid tænkte det, at en gud ville skabe undergangen. Nu frygter vi, at vi selv skaber teknologi, der fører til vores endeligt,« konstaterer Rikke Peters.
Du kan læse mere om de filosofiske og historiske aspekter af dommedagsforestillinger i det idéhistoriske tidsskrift Slagmarks særnummer – nummer 53 – ’Undergangsvisioner’, der er redigeret af Rikke Peters.