Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Hvis vores sprog er skabt til god kommunikation, hvorfor er de da så fulde af tvetydige ord? Forskere har et bud.

Det har længe været et paradoks inden for sprogforskningen: Hvorfor indeholder vores sprog en række ord, som kan have vidt forskellige meninger?
Ordet ’kort’ kan for eksempel referere til både et spillekort, det kan være en højde-, længde-, eller tidsangivelse, et kort over et område, eller man kan komme til kort, det vil sige give op eller tabe eller at noget ikke er tilstrækkeligt.
Hvis meningen med sproget er at overføre præcis information mellem mennesker, så kan disse tvetydigheder vel umuligt være et gode?
Tvetydighed gør kommunikation mere effektiv
Mange prominente lingvister har spekuleret over, om sproget i det hele taget er udviklet til kommunikation. Måske er samtale bare et biprodukt fra et system, som skulle tjene helt andre formål, for eksempel strukturering af egne tanker?
Men nu vender Ted Gibsom og hans kolleger ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA sagen på hovedet. Tvetydigheder er ikke bare uproblematiske i kommunikationen – de gør også vores sprog mere effektivt, argumenterer de.
Vi kan genbruge gode ord
Det er muligt at skabe ufatteligt mange ord med de lyde, vi har til rådighed i vores sprog. Men alle ord er ikke lige korte og lette at udtale. Så hvad nu hvis vi kunne genbruge de korte, simple ord?
Ted Gibsom og hans kolleger mener, at det lige præcis er det, der sker. Når de forskellige betydninger af ordet let kan tages ud af sammenhængen, er der ingenting i vejen for at genbruge gode ord. Tværtimod gør det kommunikationen mere enkel, skriver forskerne i tidsskriftet Cognition.
»Så er tvetydigheden ikke et problem – den er noget, du kan drage fordel af, fordi du kan genbruge simple ord i forskellige sammenhænge om og om igen,« siger Ted Gibsom ifølge en pressemeddelelse fra MIT.
Sprogets simple ord har flest betydninger
Forskerne har analyseret både engelsk, hollandsk og tysk for at teste, om ideen kunne holde vand. Hvis hypotesen er korrekt, burde det være sådan, at netop korte, simple og almindelige ord har flest betydninger.
Og det mener forskerne nu at have fundet i alle tre sprog.
Det er heller ikke vanskeligt at se, at de snakkende har fordel af et sprog med tvetydige ord, argumenterer forskerne.
Den, som snakker, er interesseret i at overføre mest mulig information med færrest mulige ord. Lytteren ønsker at danne sig en præcis forståelse af, hvad den anden mener.
I denne situation er det slet og ret mere effektivt, at lytteren drager nogle konklusioner ud fra sammenhængen, end at fortælleren skal bruge tid på længere og mere komplicerede ytringer.
»Tvetydighed er faktisk noget, man ønsker i kommunikationssystemet,« siger Steven Piantadosi, som ledede studiet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Relaterede artikler
Eksempler på danske, tvetydige ord:
Stamme: en træstamme, et problem med at snakke, at stamme fra noget eller nogen, en folkegruppe.
Bane: en togbane, en fodboldbane, en satellit går i bane, man baner sig vej, banemand (person, der har dræbt en anden person).
Kort: et spillekort, højdeangivelse, længdeangivelse, tidsangivelse, et kort over et område, at komme til kort.
Bar: et gå-i-byen sted, en måleenhed for tryk, nøgen, i udtale også sammentrækning af ordet ’bare’ (kun).
Rod: en plantedel, et udtryk i matematikken, uorden.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Dit stofskifte er styret af ét protein
9. februar 2012 kl. 11:14 -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54 -
Forsker: Dyr har følelser som små børn
29. oktober 2010 kl. 04:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Erik Nørgaard for 19 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
-
Af Bernadette Rubin for 56 minutter 48 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Indforstået sprog
Eksemplerne dur kun hvis en sætning kan misforstås. Typiske fælder er "han"; "hun"; "den"; "det"; "man" hvor man kan blive i tvivl om hvem der henvises til.
Når man kan leve med at noget kan misforstås så skyldes det at sproget er indforstået. En planterod kan ikke være den "rod" som omtales i et regnestykke. Som oversætter så kan man blive nød til at helt at omskrive en tekst, fordi alle afsnit henviser til hinanden.