Annonceinfo

Vi elskede de farvede i Zoologisk Have

GalleriFor hundrede år siden udstillede Tivoli og Zoologisk Have levende mennesker. Ny forskning viser, at 'de vilde' ikke kun var ofre. Flere var ansat på kontrakt, strejkede for højere løn og giftede sig i øvrigt med betagede danske kvinder.

Importerede indiske kvinder og børn foran deres interimistiske landsby i Zoologisk Have. I alt 25 indere boede i haven i løbet af tre måneders udstilling i 1901. (Foto fra arkivet i København Zoo - flere fotos i bunden af artiklen)

Forestil dig en søndagstur i Zoologisk Have. Solen skinner, og du er optaget af at kigge på rener og zebraer, da du pludselig opdager noget mystisk.

Midt i haven står en gruppe hytter, bygget af palmer. Mellem hytterne ser du mørke mænd og kvinder, som passer børn eller sluger sabler. På ildsteder foran hytterne laver de mad fra deres hjemland, Indien.

Du kan også se elefanter, slanger og dresserede bjørne - og rundt i ring om den lille landsby står et hav af forbløffede danskere og måber, peger og griner.

Show og tryllekunster

I dag virker det måske som et latterligt billede, men virkeligheden så faktisk sådan ud for blot 100 år siden. I perioden fra 1878 til 1909 udstillede de idylliske og populære folkehaver Zoologisk Have og Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så de kunne give en smagsprøve på deres primitive vaner og skikke midt i det civiliserede København.

I en 30 år lang glansperiode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger - også kaldet folkekaravaner - hvor haverne fremviste blandt andre indianere, eskimoer, beduiner og afrikanere (se flere billeder i slideshow i bunden af artiklen).

Fakta

VIDSTE DU

En enkelt gang blev kannibaler udstillet i bur i det populære National (senere kendt som Scala ved Tivoli). Det skete i 1886.

Kannibalerne blev derefter sendt videre til Stockholm.

Kun den københavnske fantasi satte grænser for, hvilke 'vilde' mennesker man kunne importere for at udbygge succesen, som på en sommersøndag i 1901 trak hele 18.000 betalende danskere i København Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby.

»Man skal tænke på, at det på den tid var den almindelige danskers eneste mulighed for at se fremmede folk. Derfor skulle de udstillede typisk bare optræde som sig selv. De lavede håndværk og fremviste jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange om dagen. Udstillingerne var på den måde en god kombination af folkeoplysning og underholdning,« fortæller Rikke Andreassen, lektor og ph.d. i historie ved Malmö Högskola, der svarer til et dansk universitet.

Glemt materiale fundet i kælder

Rikke Andreassen har sammen med sin kollega Anne Folke Henningsen fra Københavns Universitet fået lov til at åbne et gammelt arkiv, som i årtier har været aflåst og så godt som glemt i en kælder under Zoologisk Have.

Det enestående arkiv gemmer på blandt andet brochurer, lægeregninger, kontrakter, planer for landsbyernes indretning, plakater, avisudklip og billeder. Rikke Andreassen faldt selv over materialet, da hun i 1999 fik lov at gå i Zoologisk Haves arkiv i forbindelse med sit speciale.

Materialet gør det muligt for de to forskere at afsløre hidtil ukendte detaljer om, hvem der blev udstillet, hvordan de fremmede kom til Danmark og hvordan danskerne egentlig opfattede udstillingerne; de »anatomiske haver«, som de bliver kaldt af Rikke Andreassen.

Kvinder tiltrukket af de fremmede
Danske forskere har fundet regnskabsbøger, som afslører alt fra reparationer af tryllestave over billetindtægter til udgifter til de udstilledes mad og lægebesøg. »Det er superspændende og sjovt at arbejde med, men det er generelt også hårdt materiale. Det er håndskrevet, og rigtigt meget er på gammelt tysk,« fortæller Rikke Andreassen. (Foto: Rikke Andreassen)

Forskerne har arbejdet på forskningsprojektet i et halvt år, og det har allerede kastet en stribe overraskelser af sig. Det viser sig blandt andet, at danske kvinder blev seksuelt tiltrukket af mænd fra de fleste udstillinger.

Flere kvinder blev endda så betagede af kinesere på en udstilling i Tivoli i 1902, at de blev gift med dem. Det var helt uhørt i en tid, hvor meningen i offentligheden var, at man ikke blandede racer, fordi det ville degenerere - svække - de stærke, hvide, angelsaksiske danskere.

»Det er meget interessant, at vi på den ene side har en offentlig holdning om, at man ikke blander racerne, og på den anden side har en praktisk dagligdag, hvor de her kvinder alligevel har gjort, som de ville,« konstaterer Rikke Andreassen.

Hykleriske mænd ville se sexede kvinder

De lidenskabelige kvinder udløste et ramaskrig og skabte verbale kampe i aviserne.

Politiken kritiserede kvinderne for at svigte racen, nationen og danskheden og kommenterede, at det især var de lavere klassers kvinder, der faldt for de vilde mænd.

Fakta

EFTERLYSNING

I 1901 drog én af Zoologisk Haves ansatte, Johannes Madsen, til Indien for at finde folk til en udstilling.

Forskerne ved nu, at han førte dagbog under sin tur, men de har ikke haft held med at finde den.

Hvis du har kendskab til dagbogen - eller ligger inde med anden viden om udstillingerne eller plakater, billeder, postkort eller lignende fra dem - vil du gøre forskerne meget glade ved at sende en mail til rikke@rikkeandreassen.dk.

Avisen Socialdemokraten var enig i kritikken af kvinderne, men skrev, at det typisk var borgerskabets fine kvinder, der faldt for de udstillede.

De magtfulde mænds harme over kvindernes fascination af naturfolkene virker som det rene hykleri, når man kigger nærmere på mændenes egen holdning til udstillingerne. Jo mere sexet, de primitive kvinder i udstillingerne kunne opføre sig, des bedre var det.

»Tit efterspørger udstillerne endda kvindelige dansere fra Java eller geishaer fra Japan, som involverer sig i seksuelle danse. Og der er eksempler på, at journalister ikke mener, at en udstilling har været god, fordi kvinderne ikke har opfyldt forventningen om, at de skulle være sexede,« fortæller Rikke Andreassen, som ikke har fundet nogen tilfælde af mænd, som giftede sig med udstillede kvinder.

Tysker sørgede for stor-import

Det har indtil videre været svært at finde ud af, hvordan mange af de udstillede kom til Danmark. Men det ligger fast, at Zoologisk Have og Tivoli selv sendte repræsentanter af sted til udlandet for at finde farvede, som kunne gøre sig godt i de danske haver. Enkelte naturfolk blev udvalgt, fordi de allerede var artister i deres hjemland, så man med sikkerhed vidste, at de kunne lave et ordentligt show for danskerne.

Andre blev hyret gennem kontakter i andre lande i Europa. Den største sælger var tyskeren Carl Hagenbeck, som ejede den zoologiske have i Hamborg.

Det blev til fire udgaver af Folkekaravanen i Zoologisk Have med kirgisere, laplændere, indere og til sidst japanere. Valdemar Andersen lavede plakater til kirgiserne i 1900 og til japanerne i 1902. Billedet her forestiller en selvbevidst samurai. (Illustration: Kunst-industrimuseet/fotograf Ole Woldbye)

Carl Hagenbeck var i 1870erne én af de største importører af dyr til zoologiske haver i Europa, men forretningen gik dårligt. En ven foreslog ham at importere mennesker sammen med dyrene. Det udløste i 1874 den første folkeudstilling i Hamborgs Zoo, hvor en familie af samer blev udstillet sammen med de importerede rener.

En stykke historie mangler

Samerne boede i deres medbragte telte, fangede rener med lasso og malkede dyrene foran publikum, som især blev begejstret over at se en mor amme sit barn - et bevis på, hvor naturlige, ægte og primitive samerne var i forhold til det gode tyske borgerskab, som gemte brysterne væk for børnene.

Hagenbeck udvidede sin import og tog via sit netværk kontakt til andre zoologiske haver i Europa, som aftog 'de vilde', som han var færdig med at udstille i sin egen have. Det er derfor, mange naturfolk blev udstillet i zoologiske haver over hele Europa.

»Men generelt er det meget svært at finde ud af, hvordan folk havner på udstillingerne. På samme måde som vi kun har sejrherrernes historier tilbage fra gamle krige, mangler vi tit de udstilledes version af denne historie, så vi ved faktisk meget lidt om dem,« forklarer Rikke Andreassen.

Kinesere i strejke

Regnskaber og kontrakter viser, at naturfolk blev ansat på meget forskellige vilkår. De har dog et fælles træk, som har overrasket forskerne. Naturfolkene på de danske udstillinger ser ud til at have været andet og meget mere end undertrykte stakler, som blev udnyttet af imperialistiske forretningsfolk.

En kvinde fra Kirgisistan ammer sit barn i Zoologisk Have i år 1900. Amningen var ét af de konkrete beviser på, at de udstillede kirgisere var ægte, primitive naturfolk. (Foto fra arkivet i København Zoo)

»Man får let en forestilling om, at de udstillede var meget passive og undertrykte. I virkeligheden organiserede de sig ret meget, og under den store udstilling i Tivoli i 1902 gik kineserne i strejke, fordi de ikke syntes, deres løn var god nok. Udstillingerne var på mange måder moralsk problematiske, men det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke Andreassen.

Udstillingerne blev efterhånden mødt af kritik. Ikke fordi de udnyttede eller udstillede de fremmede, men fordi turen rundt til mange europæiske haver akklimatiserede 'de vilde', så de til sidst enten begyndte at tale tysk med publikum eller opførte sig mere civiliseret som europæere.

Et mekka for videnskaben

Heldigvis for arrangørerne var antropologien kun lige ved at etablere sig som videnskab. Ligesom almindelige danskere havde forskerne ikke midler til eller mulighed for at rejse til udlandet for at studere andre folkefærd, så de troppede også op i Tivoli og Zoologisk Have for at studere de vilde på nært hold.

Antropologernes endelige dom over de importerede mennesker - ja, de er ægte vilde! - blev brugt som blåstempling. Det reddede de fleste udstillinger dengang, hvor videnskaben byggede på den overbevisning, at verden fra naturens side var inddelt i et racehierarki med fascinerende vilde aboriginals nederst og den sofistikerede, civiliserede hvide race øverst.

Overset danmarkshistorie

I dag er udstillingerne og videnskabens syn på dem mest af alt udtryk for en tid, vi danskere helst vil glemme eller slet ikke kender til: En nær fortid, hvor vi sammen med blandt andre Frankrig, Tyskland og England dyrkede det racistiske menneskesyn.

Lille sorte Sambo fra 1899 var en ukontroversiel børnehistorie i et halvt århundrede, før de småracistiske undertoner blev for larmende. (Illustration fra omslaget til Helen Bannermans bog)

»På nogle måder er det her en glemt del af danmarkshistorien. Det er ikke så mange år siden, det her fandt sted, og jeg håber, at vi danskere måske får et lidt mere nuanceret forhold til, hvordan vi i dag har det med vores minoriteter, hvis vi også kender denne historie, som hænger sammen med vores forståelse af at være danskere,« siger Rikke Andreassen og uddyber:

»Vi vil måske være lidt mere selvkritiske og lidt mindre fremfusende med fremmedkritikken, hvis vi kunne huske, at vi i vores nyere historie faktisk har været blandt verdens førende inden for race-biologi og troede på, at det hvide danske publikum var de farvede folk på udstillingerne overlegne på alle områder.«

Lille sorte Sambo og strudsen Rasmus

Rikke Andreassen nævner som et eksempel på den danske folkeånd børnebogen Lille sorte Sambo, som i mange andre vestlige lande er blevet enten udelukket fra biblioteker eller skrevet om, fordi originaludgaven fra 1899 bliver betragtet som racistisk.

For et par år siden besluttede det danske forlag Carlsen at genudgive bogen drengen Sambo i uændret form i Danmark, selvom den ifølge Rikke Andreassen fremstiller sorte som ubegavede i negative stereotyper.

Et andet eksempel på vores ukritiske omgang med fremmede kulturer er ifølge forskeren de populære Jørgen Clevin-bøger om strudsen Rasmus, hvor fem små sorte mænd får lov at bo i Københavns Zoologisk Have sammen med den importerede struds.

»Jeg tror, at hvis man have lidt mere bevidsthed om vores historie, så kunne det være, vi ville blive lidt mere opmærksomme på, hvorfor de her historier er problematiske. Det er jo ikke så sødt, at små sorte børn bor i Zoologisk Have i en børnebog, når man ved, at rigtige børn blev udstillet i samme have for 100 år siden,« mener Rikke Andreassen.

Hun bemærker, at en større historisk viden næppe vil revolutionere vores opfattelse af verden, »men måske kunne den gøre, at vi blev lidt bedre til at praktisere et mangfoldigt samfund.«

Forskningsleder Rikke Andreassen regner med, at hun og postdoc Anne Folke Henningsen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet (KU) er færdige med kortlægningen af udstillingerne i Danmark i 2011. Resultatet bliver offentliggjort i en bog, og håbet er, at det også bliver til en udstilling, gerne i Zoologisk Have.

Projektet er et samarbejde mellem Malmö Högskola og KU. Det er støttet af det danske forskningsråd for kultur og kommunikation.

Skelne

Hvis man skal have nogen videnskabelig troværdighed er man altså nødt til at kunne skelne mellem tingene.
Artiklen har en tydelig kønspolitisk slagside. Den har også komplet misforstået både racisme og den tid den beskriver.
At man udstiller mennesker fra fremmede lande i zoologisk have er jo præcis det samme som man gør i dag - hvilket også fremgår af kommentarerne.
Opfattelsen af mennesker fra "primitive" kulturer var såmænd ikke så anderledes end i dag. Man brugte blot et ord, der i dag ikke går an - ligesom man brugte ord som "neger".
Det er rigtigt at der var udbredt - og anerkendt - racisme overalt i samfundet. Men netop disse aktiviteter der nævnes er ikke udtryk for racisme mere end Aalborg Zoos Afrikanske landsby er det.
Mænds og kvinders forhold til disse "eksotiske" mennesker - er heller ikke specielt anderledes end mænds og kvinders forhold til dem i dag. Der er en livlig trafik af sex-turister - mænd til fjernøsten og kvinder til Sydeuropa og Afrika. Det er faktisk blevet "værre" i takt med at danskerne har fået flere penge.
Det er alt for let at være bagklog og moralisere over fortiden - når man bruger sin egen tids målestok, og i øvrigt er blind for sin egen tids bjælke i øjet.
 

forslag til de politisk ukorrekte

altså for faenHvordan ville I have det med at jeres familie blev udstillet i danske folkedragter sammen med chimpanser og pingviner i et japansk Zoo ? Helt ærligt hvis nogen af jer med hånden på hjertet synes at dette ville være naturligt så iler jeg med at forslå:
http://www.tokyo-zoo.net/Danmark er et af de eneste steder i verden hvor anakronistiske stereotyper om andre folkeslag som bøvede hulla-bullaer stadig er gangbare. Grunden er at vi ikke har en særligt omfattende kolonial historie. Ligesom svenskerne aldrig har haft et opgør med nazismen er vi aldrig er blevet tvunget til at forholde os til disse menneskers egen mening. Derfor ser man stadig det der dybt nedværdigende "lille sorte Sambo"-billedsprog, der f.eks. i USA associeres med en tid hvor Ku Klux Klan stadig sad på centrale myndighedsposter i syden. Her er et aktuelt eksempel:
http://zulu.tv2.dk/sommerbio/
Et alternativt forslag til Zoologisk have i Tokyo kunne så være at i tilbyder jeres familie til racehistoriske museer som f.eks. ( http://www.ferris.edu/jimcrow/menu.htm ) I ku evt. sidde med børn og kone og se Zulu Sommerbio, som en art levende fortidslevn mellem alle de små jazz-spillende nikke-dukker og Sorte Sambo-figurer.
Jeg håber sandelig at alle i stovte forsvarere for den politisk u-korrekte ret til at udstille andre mennesker, ikke finder dette forslag det mindste unaturligt
 

Indianere i Løveparken

Omkring midten af 1990'erne havde Løveparken Givskud Zoo en indianerfamilie fra USA tilknyttet parken i forbindelse med det nyetablerede bisonanlæg. De optrådte bla. med indiansk folkedans, men jeg opfattede det kun som et seriøst og ligeværdigt samarbejde.
Min morfar (født 1911) fortalte mig engang, at han som barn havde set afrikanere i et udstillingsvindue (behørigt strøet med halm) i København.

Manden og bolden

De pæne mennesker der diskuterer her siger  ofte at de er saglige. Nogle har bladret i bøger men de flere  udmærker sig med at de mere går efter formen end indholdet.
De ved ikke noget om knogleskørhed.De ved intet om ost.De forsvarer en professor hvis institut lever af at komme med forkerte råd. Det er han berømt og berygtet for.
De ved ikke hvad PRAL står for. De går rundt i mørke....
Ja, med sådanne typer har DK top dødelighed måske findes der flest af denne slags....
Det kalder de saglighed.......
 
 

kritik er velkommen

Jeg gentager: kritikken er velkommen. Bare den foregår på en ordentlig måde. Det gjorde den ikke i dit første indlæg.
Og jeg gentager: Jeg synes fint, vi kan diskutere den tolkning, som en forsker lægger ned over sine data.
Altså: selvfølgelig kan der være politiserende indlæg i videnskabsdebatten. Det ønsker vi ikke at bortcensurere.
Over and out. Arbejdet venter.

Redaktionelle undvigelser

@Jannik:
Hvem sagde værdidom... Jeg synes, din sprogbrug så ganske fint afslører hvor stor videnskabelige basis, dine skriblerier har.
Derfor kun en faktuel ting, som du har fået galt i halsen: Det er IKKE Rikke Andreasen, som har skrevet artiklen. Det er en af vores journalister.
Peter

Som privat person vover jeg at kritisere en stærkt venstreorienteret "forsker". Og det er helt legitimt at kritisere hvad jeg vil bedømme som et politisk indlæg af Rikke Andreassen.
Jeg har hele tiden været klar over at det er Thomas Hoffmann som har forfattet artiklen, men det er vel og mærke Rikke Andreassens "resultater" som er udgangspunkt for artiklen. Jeg går ud fra at journalisten gengiver hendes "forskning" så sandfærdigt som muligt, han er jo blot en formidler.
I stedet for at have travlt med at skyde budbringeren, og insinuere at jeg har en tvivlsom "videnskabelig basis", så måske du i stedet skulle anlægge en mere kritisk vinkel på de forskere som du vælger at formidle i videnskab.dk?
Du glemmer jo at tage i betragtning hr. Hyldgård, at det ret beset ikke er mig som dækker mig ind under videnskabens institutioner. Jeg kritiserer jo blot som menigmand, en artikel baseret på stærkt politiserende forskning.
Videnskab er kendetegnet ved at være organiseret skepticisme, så det ville så sandelig være rettidig omhu for en redaktør af et populærvidenskabeligt tidsskrift, at netop være eksponent for denne dyd.
Du kunne jo starte med at forklare læserne hvorfor Artiklen og den forskning som den repræsenterer ikke er politiserende?
Og det ville også være klædeligt at du tolerer kritik når den er berettiget, og ikke vælger at censurere, med henvisning til at den ikke er udtrykt på en "ordentlig måde".
 

Politisk korrekthed

Tak Torben for en sober tone.
Jeg synes fint, vi kan diskutere den tolkning, som en forsker lægger ned over sine data. Den eksistrerer alle steder også indenfor naturvidenskab og også på store, fine universiteter. Det er det, Videnskab.dk er til for.
Det bliver nok bare mere tydeligt, når det drejer sig om emner som dette, der optager mange danskere i disse år. 
Debatten er velkommen - så længe vi holder os til bolden.

Den politiske korrektheds overdrev

Artiklen har stærke politiske undertoner. Forfatteren gør et forvirret forsøg på at nedgøre danskernes motiver,når de for 100 år siden blev underholdt af mennesker fra andre dele af verden,og som derfor var interessante at iagttage.Det var den tids folkeoplysning.Idag kan vi se naturfolk fra Ny Guinea, med Bettina Aller på TV.Er det også racisme?---Og til Peter Hyldgård: Det er ligegyldigt om det er Rikke Andreassen eller jeres journalist der har skrevet artiklen, forudsat at  journalisten ikke har ændret væsentligt på Rikke Andreassens oplæg.
Med venlig hilsen, Torben Ljunggren

øhh?

@Jannik:
Hvem sagde værdidom... Jeg synes, din sprogbrug så ganske fint afslører hvor stor videnskabelige basis, dine skriblerier har.
Derfor kun en faktuel ting, som du har fået galt i halsen: Det er IKKE Rikke Andreasen, som har skrevet artiklen. Det er en af vores journalister.
Peter

Censur på videnskab.dk

Enig med Carsten Brinch. Vil man have en fri debat, kan man ikke undgå at støde nogen. Frøken Andreassen har selv stødt mig, og derfor besluttede jeg mig for at give igen med samme mønt. Jeg er nemlig forfatter til en af de 2 kommentarer som redaktør Peter Hyldgård ikke mener kritiserer artiklen på en "ordentlig måde".
Jeg har formastet mig til at gennemspidde denne stærkt anti-danske og femifascistiske artikel sønder og sammen. Det mener Hyldgård åbenbart ikke er god tone. På videnskab.dk hersker den politiske korrekthed.
Således er det helt i orden at en oikofobisk femisocialist forfatter et helt igennem nederdrægtigt, anti-dansk, og mandehadende indlæg, som benytter sig af overskrifter som;
"Hykleriske mænd ville se sexede kvinder ".
En klokkeklar værdidom som strider mod selv videnskabens ethos om etisk og politisk værdineutralitet.
Hvad med om redaktøren kiggede lidt mere kritisk på den organisation som forfatteren af artiklen repræsenterer. Har han måske overvejet at Rikke Andreasens skriblerier ikke selv formidler stoffet på en "ordentlig måde"? Og forsøger at fremme en politisk sag under videnskabeligt dække?

SV:SV:slettede idnlæg

Carsten, du er velkommen til at diskutere grundlaget og påstandene i artiklen. Men det skal gøres på en ordentlig måde.

Hvilket jeg naturligvis er fuldstændig enig i! Nu kan læsere jo ikke tage stilling til, hvad jeg skrev, men jeg kan forsikre for, at det ikke indeholdt personfornærmelser. At jeg til gengæld gav udtryk for hvad jeg mener om Videnskab.dk's samarbejde med KVINFO er rigtigt. Men jeg finder det virkelig svært at omtale denne dubiøse organisation neutralt.
Venligst CB

Iøvrigt nøjagtigt som jeg ville finde det vanskeligt at omtale Stasi, SS, Ku Klux Klan, De Røde Kmerer m.fl neutralt. Jeg forstår helt enkelt ikke påbuddet om ikke at støde organisationer. De er jo ikke følende væsener og kan dermed ikke tage anstød. - Så meningen kan vel KUN være at forhindre kritik af organisationer, som visse redaktører finder "venligtsindede". Uanset om de besidder så meget som eet gram videnskabelighed.
Venligst CB

SV:slettede idnlæg

Carsten, du er velkommen til at diskutere grundlaget og påstandene i artiklen. Men det skal gøres på en ordentlig måde.

Hvilket jeg naturligvis er fuldstændig enig i! Nu kan læsere jo ikke tage stilling til, hvad jeg skrev, men jeg kan forsikre for, at det ikke indeholdt personfornærmelser. At jeg til gengæld gav udtryk for hvad jeg mener om Videnskab.dk's samarbejde med KVINFO er rigtigt. Men jeg finder det virkelig svært at omtale denne dubiøse organisation neutralt.
Venligst CB

Lille sorte Sambo

Det undrer mig, at "Lille sorte Sambo" betegnes som  fremstillende sorte som ubegavede i negative stereotyper.
Jeg erindrer bogen fra engang i 1950'erne og kan huske, at jeg tværtimod var imponeret over, at Sambo var smart nok til at få tigrene til at løbe i ring (vist indtil der kun var en skål tigerfedt tilbage), og på den måde reddede livet.

slettede idnlæg

Carsten, du er velkommen til at diskutere grundlaget og påstandene i artiklen. Men det skal gøres på en ordentlig måde.

SV:Slettede indlæg

Jeg har slettet to indlæg, som ikke overholdt denne regel for debatten på Videnskab.dk:
"Indlæg skal holdes i en sober tone uden nedsættende bemærkninger om personer eller organisationer"
Følg venligst betingelserne for debatten: http://videnskab.dk/content/dk/debat/debat_betingelser
vh
Peter Hyldgårdnyhedredaktør

Det havde måske været mere ordentligt at slette tråden, hvis initierende artikel ikke indeholder videnskabelige data men udelukkende propagandistiske postulater.
Venligst CB

Slettede indlæg

Jeg har slettet to indlæg, som ikke overholdt denne regel for debatten på Videnskab.dk:
"Indlæg skal holdes i en sober tone uden nedsættende bemærkninger om personer eller organisationer"
Følg venligst betingelserne for debatten: http://videnskab.dk/content/dk/debat/debat_betingelser
vh
Peter Hyldgårdnyhedredaktør

SV:Victor Cornelins

Jeg kan se at han er omtalt på Wiki http://da.wikipedia.org/wiki/Victor_Cornelins
 

 
Manden havde humor, idet der står, at han oprettede et kor, kaldet 'Det Hvide Kor'.

SV:Dengang?

Hvad menes der med dengang? Lad mig gøre jer opmærksom på at der i Danmark er mere end en Zoo... Og mht de sjove mørke mennesker kan man stadig se dem her.
 

Selv i 2009 udstiller vi mennesker i Danmark, f.eks. i Forsøgscentret Lejre, nu kaldet Sagnlandet, i deres landsby og de arbejdende primitive værksteder: Lethra kan besøges hver dag, hvor du altid kan møde en flink jernaldermand eller -kvinde. Nu er der bare hvide danskere...
At vi gjorde det samme for 100 år siden i Tivolihaven skal ikke ses om racisme, og det var næppe nogen udstilling af 'primitiv civilisation', der billederne her jo klart viser, at der blev fremvist kinesere eller japanere, som på ingen måde kan kaldes primitive civilisationer i sin tid.
Artiklens underliggende kritik skal snarere ses som et udslag af ureflekteret nypuritanisme, og gennem sin 'udstilling' af den 'primitive kultur' i præsentationen af de fremmede borgere i arbejdende kultur værksteder, som i Lejre gør forfatteren sig egentlig skyldig i det, som Tivolis ledelse og publikum her kritiseres for.
med venlig hilsen
 

Dengang?

Hvad menes der med dengang? Lad mig gøre jer opmærksom på at der i Danmark er mere end en Zoo... Og mht de sjove mørke mennesker kan man stadig se dem her.
Jeg har selv været der tidligere i år.

Victor Cornelins

Da jeg var dreng (for 40 år siden) var der en skole-lærer på Lolland som hed Victor Cornelins. Victor Cornelins var barn af slaver og stammede fra de dansk vest-indiske øer. Han kom til Danmark i 1905, hvor han sammen med sin søster blev udstillet i Tivoli.
Jeg husker hans glade sind og hans harmonika-spil.
Jeg kan se at han er omtalt på Wiki http://da.wikipedia.org/wiki/Victor_Cornelins
 

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg