Vi elskede de farvede i Zoologisk Have
For hundrede år siden udstillede Tivoli og Zoologisk Have levende mennesker. Ny forskning viser, at 'de vilde' ikke kun var ofre. Flere var ansat på kontrakt, strejkede for højere løn og giftede sig i øvrigt med betagede danske kvinder.

Forestil dig en søndagstur i Zoologisk Have. Solen skinner, og du er optaget af at kigge på rener og zebraer, da du pludselig opdager noget mystisk.

Midt i haven står en gruppe hytter, bygget af palmer. Mellem hytterne ser du mørke mænd og kvinder, som passer børn eller sluger sabler. På ildsteder foran hytterne laver de mad fra deres hjemland, Indien.

Du kan også se elefanter, slanger og dresserede bjørne - og rundt i ring om den lille landsby står et hav af forbløffede danskere og måber, peger og griner.

Show og tryllekunster

I dag virker det måske som et latterligt billede, men virkeligheden så faktisk sådan ud for blot 100 år siden. I perioden fra 1878 til 1909 udstillede de idylliske og populære folkehaver Zoologisk Have og Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så de kunne give en smagsprøve på deres primitive vaner og skikke midt i det civiliserede København.

I en 30 år lang glansperiode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger - også kaldet folkekaravaner - hvor haverne fremviste blandt andre indianere, eskimoer, beduiner og afrikanere (se flere billeder i slideshow i bunden af artiklen).

Fakta

VIDSTE DU

En enkelt gang blev kannibaler udstillet i bur i det populære National (senere kendt som Scala ved Tivoli). Det skete i 1886.

Kannibalerne blev derefter sendt videre til Stockholm.

Kun den københavnske fantasi satte grænser for, hvilke 'vilde' mennesker man kunne importere for at udbygge succesen, som på en sommersøndag i 1901 trak hele 18.000 betalende danskere i København Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby.

»Man skal tænke på, at det på den tid var den almindelige danskers eneste mulighed for at se fremmede folk. Derfor skulle de udstillede typisk bare optræde som sig selv. De lavede håndværk og fremviste jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange om dagen. Udstillingerne var på den måde en god kombination af folkeoplysning og underholdning,« fortæller Rikke Andreassen, lektor og ph.d. i historie ved Malmö Högskola, der svarer til et dansk universitet.

Glemt materiale fundet i kælder

Rikke Andreassen har sammen med sin kollega Anne Folke Henningsen fra Københavns Universitet fået lov til at åbne et gammelt arkiv, som i årtier har været aflåst og så godt som glemt i en kælder under Zoologisk Have.

Det enestående arkiv gemmer på blandt andet brochurer, lægeregninger, kontrakter, planer for landsbyernes indretning, plakater, avisudklip og billeder. Rikke Andreassen faldt selv over materialet, da hun i 1999 fik lov at gå i Zoologisk Haves arkiv i forbindelse med sit speciale.

Materialet gør det muligt for de to forskere at afsløre hidtil ukendte detaljer om, hvem der blev udstillet, hvordan de fremmede kom til Danmark og hvordan danskerne egentlig opfattede udstillingerne; de »anatomiske haver«, som de bliver kaldt af Rikke Andreassen.

Kvinder tiltrukket af de fremmede

Danske forskere har fundet regnskabsbøger, som afslører alt fra reparationer af tryllestave over billetindtægter til udgifter til de udstilledes mad og lægebesøg. »Det er superspændende og sjovt at arbejde med, men det er generelt også hårdt materiale. Det er håndskrevet, og rigtigt meget er på gammelt tysk,« fortæller Rikke Andreassen. (Foto: Rikke Andreassen)

Forskerne har arbejdet på forskningsprojektet i et halvt år, og det har allerede kastet en stribe overraskelser af sig. Det viser sig blandt andet, at danske kvinder blev seksuelt tiltrukket af mænd fra de fleste udstillinger.

Flere kvinder blev endda så betagede af kinesere på en udstilling i Tivoli i 1902, at de blev gift med dem. Det var helt uhørt i en tid, hvor meningen i offentligheden var, at man ikke blandede racer, fordi det ville degenerere - svække - de stærke, hvide, angelsaksiske danskere.

»Det er meget interessant, at vi på den ene side har en offentlig holdning om, at man ikke blander racerne, og på den anden side har en praktisk dagligdag, hvor de her kvinder alligevel har gjort, som de ville,« konstaterer Rikke Andreassen.

Hykleriske mænd ville se sexede kvinder

De lidenskabelige kvinder udløste et ramaskrig og skabte verbale kampe i aviserne.

Politiken kritiserede kvinderne for at svigte racen, nationen og danskheden og kommenterede, at det især var de lavere klassers kvinder, der faldt for de vilde mænd.

Fakta

EFTERLYSNING

I 1901 drog én af Zoologisk Haves ansatte, Johannes Madsen, til Indien for at finde folk til en udstilling.

Forskerne ved nu, at han førte dagbog under sin tur, men de har ikke haft held med at finde den.

Hvis du har kendskab til dagbogen - eller ligger inde med anden viden om udstillingerne eller plakater, billeder, postkort eller lignende fra dem - vil du gøre forskerne meget glade ved at sende en mail til rikke@rikkeandreassen.dk.

Avisen Socialdemokraten var enig i kritikken af kvinderne, men skrev, at det typisk var borgerskabets fine kvinder, der faldt for de udstillede.

De magtfulde mænds harme over kvindernes fascination af naturfolkene virker som det rene hykleri, når man kigger nærmere på mændenes egen holdning til udstillingerne. Jo mere sexet, de primitive kvinder i udstillingerne kunne opføre sig, des bedre var det.

»Tit efterspørger udstillerne endda kvindelige dansere fra Java eller geishaer fra Japan, som involverer sig i seksuelle danse. Og der er eksempler på, at journalister ikke mener, at en udstilling har været god, fordi kvinderne ikke har opfyldt forventningen om, at de skulle være sexede,« fortæller Rikke Andreassen, som ikke har fundet nogen tilfælde af mænd, som giftede sig med udstillede kvinder.

Tysker sørgede for stor-import

Det har indtil videre været svært at finde ud af, hvordan mange af de udstillede kom til Danmark. Men det ligger fast, at Zoologisk Have og Tivoli selv sendte repræsentanter af sted til udlandet for at finde farvede, som kunne gøre sig godt i de danske haver. Enkelte naturfolk blev udvalgt, fordi de allerede var artister i deres hjemland, så man med sikkerhed vidste, at de kunne lave et ordentligt show for danskerne.

Andre blev hyret gennem kontakter i andre lande i Europa. Den største sælger var tyskeren Carl Hagenbeck, som ejede den zoologiske have i Hamborg.

Det blev til fire udgaver af Folkekaravanen i Zoologisk Have med kirgisere, laplændere, indere og til sidst japanere. Valdemar Andersen lavede plakater til kirgiserne i 1900 og til japanerne i 1902. Billedet her forestiller en selvbevidst samurai. (Illustration: Kunst-industrimuseet/fotograf Ole Woldbye)

Carl Hagenbeck var i 1870erne én af de største importører af dyr til zoologiske haver i Europa, men forretningen gik dårligt. En ven foreslog ham at importere mennesker sammen med dyrene. Det udløste i 1874 den første folkeudstilling i Hamborgs Zoo, hvor en familie af samer blev udstillet sammen med de importerede rener.

En stykke historie mangler

Samerne boede i deres medbragte telte, fangede rener med lasso og malkede dyrene foran publikum, som især blev begejstret over at se en mor amme sit barn - et bevis på, hvor naturlige, ægte og primitive samerne var i forhold til det gode tyske borgerskab, som gemte brysterne væk for børnene.

Hagenbeck udvidede sin import og tog via sit netværk kontakt til andre zoologiske haver i Europa, som aftog 'de vilde', som han var færdig med at udstille i sin egen have. Det er derfor, mange naturfolk blev udstillet i zoologiske haver over hele Europa.

»Men generelt er det meget svært at finde ud af, hvordan folk havner på udstillingerne. På samme måde som vi kun har sejrherrernes historier tilbage fra gamle krige, mangler vi tit de udstilledes version af denne historie, så vi ved faktisk meget lidt om dem,« forklarer Rikke Andreassen.

Kinesere i strejke

Regnskaber og kontrakter viser, at naturfolk blev ansat på meget forskellige vilkår. De har dog et fælles træk, som har overrasket forskerne. Naturfolkene på de danske udstillinger ser ud til at have været andet og meget mere end undertrykte stakler, som blev udnyttet af imperialistiske forretningsfolk.

En kvinde fra Kirgisistan ammer sit barn i Zoologisk Have i år 1900. Amningen var ét af de konkrete beviser på, at de udstillede kirgisere var ægte, primitive naturfolk. (Foto fra arkivet i København Zoo)

»Man får let en forestilling om, at de udstillede var meget passive og undertrykte. I virkeligheden organiserede de sig ret meget, og under den store udstilling i Tivoli i 1902 gik kineserne i strejke, fordi de ikke syntes, deres løn var god nok. Udstillingerne var på mange måder moralsk problematiske, men det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke Andreassen.

Udstillingerne blev efterhånden mødt af kritik. Ikke fordi de udnyttede eller udstillede de fremmede, men fordi turen rundt til mange europæiske haver akklimatiserede 'de vilde', så de til sidst enten begyndte at tale tysk med publikum eller opførte sig mere civiliseret som europæere.

Et mekka for videnskaben

Heldigvis for arrangørerne var antropologien kun lige ved at etablere sig som videnskab. Ligesom almindelige danskere havde forskerne ikke midler til eller mulighed for at rejse til udlandet for at studere andre folkefærd, så de troppede også op i Tivoli og Zoologisk Have for at studere de vilde på nært hold.

Antropologernes endelige dom over de importerede mennesker - ja, de er ægte vilde! - blev brugt som blåstempling. Det reddede de fleste udstillinger dengang, hvor videnskaben byggede på den overbevisning, at verden fra naturens side var inddelt i et racehierarki med fascinerende vilde aboriginals nederst og den sofistikerede, civiliserede hvide race øverst.

Overset danmarkshistorie

I dag er udstillingerne og videnskabens syn på dem mest af alt udtryk for en tid, vi danskere helst vil glemme eller slet ikke kender til: En nær fortid, hvor vi sammen med blandt andre Frankrig, Tyskland og England dyrkede det racistiske menneskesyn.

Lille sorte Sambo fra 1899 var en ukontroversiel børnehistorie i et halvt århundrede, før de småracistiske undertoner blev for larmende. (Illustration fra omslaget til Helen Bannermans bog)

»På nogle måder er det her en glemt del af danmarkshistorien. Det er ikke så mange år siden, det her fandt sted, og jeg håber, at vi danskere måske får et lidt mere nuanceret forhold til, hvordan vi i dag har det med vores minoriteter, hvis vi også kender denne historie, som hænger sammen med vores forståelse af at være danskere,« siger Rikke Andreassen og uddyber:

»Vi vil måske være lidt mere selvkritiske og lidt mindre fremfusende med fremmedkritikken, hvis vi kunne huske, at vi i vores nyere historie faktisk har været blandt verdens førende inden for race-biologi og troede på, at det hvide danske publikum var de farvede folk på udstillingerne overlegne på alle områder.«

Lille sorte Sambo og strudsen Rasmus

Rikke Andreassen nævner som et eksempel på den danske folkeånd børnebogen Lille sorte Sambo, som i mange andre vestlige lande er blevet enten udelukket fra biblioteker eller skrevet om, fordi originaludgaven fra 1899 bliver betragtet som racistisk.

For et par år siden besluttede det danske forlag Carlsen at genudgive bogen drengen Sambo i uændret form i Danmark, selvom den ifølge Rikke Andreassen fremstiller sorte som ubegavede i negative stereotyper.

Et andet eksempel på vores ukritiske omgang med fremmede kulturer er ifølge forskeren de populære Jørgen Clevin-bøger om strudsen Rasmus, hvor fem små sorte mænd får lov at bo i Københavns Zoologisk Have sammen med den importerede struds.

»Jeg tror, at hvis man have lidt mere bevidsthed om vores historie, så kunne det være, vi ville blive lidt mere opmærksomme på, hvorfor de her historier er problematiske. Det er jo ikke så sødt, at små sorte børn bor i Zoologisk Have i en børnebog, når man ved, at rigtige børn blev udstillet i samme have for 100 år siden,« mener Rikke Andreassen.

Hun bemærker, at en større historisk viden næppe vil revolutionere vores opfattelse af verden, »men måske kunne den gøre, at vi blev lidt bedre til at praktisere et mangfoldigt samfund.«

Forskningsleder Rikke Andreassen regner med, at hun og postdoc Anne Folke Henningsen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet (KU) er færdige med kortlægningen af udstillingerne i Danmark i 2011. Resultatet bliver offentliggjort i en bog, og håbet er, at det også bliver til en udstilling, gerne i Zoologisk Have.

Projektet er et samarbejde mellem Malmö Högskola og KU. Det er støttet af det danske forskningsråd for kultur og kommunikation.