Vi bliver dummere af gruppearbejde
At arbejde i en gruppe kan sænke evnen til at bruge intelligensen. Udsigten til at blive rangeret efter vores præstationer påvirker IQ’en, viser ny forskning.

Både i skolen og på jobbet befinder vi os ofte i mindre grupper.
I mange tilfælde bliver vores status i gruppen afgjort ud fra vores resultater, som enten kan komme til syne gennem tydelige tegn, som karakterer og offentliggjorte resultater, eller via mere subtile signaler.
Denne form for intern konkurrence får os vel til at yde det maksimale og presse intelligensen til det yderste?
IQ bliver påvirket af omverdenen
Ikke hvis Read Montague og hans kollegers resultater holder vand. Tests og hjerneundersøgelser viste nemlig, at gruppesituationen i begyndelsen hæmmede intelligensen hos alle medlemmer.
Hos nogle, specielt blandt kvinderne, var problemet til stede under hele øvelsen.
»Dette studie fortæller os, at ideen om, at IQ er noget, vi kan måle med sikkerhed i isolation uden til at tage hensyn til, hvordan den spiller sammen med en social kontekst, er grundlæggende forkert,« siger Steven Quartz fra Caltech (California Institute of Technology) i en pressemeddelelse.
Nu spørger han og kollegerne sig selv, om konkurrenceelementet kan spilde en hel masse menneskeligt talent.
Forsøgspersoner startede med samme IQ
Forskerne havde som udgangspunkt fundet forsøgspersoner med samme IQ. Den lå cirka på 126, et stykke over 100, som er gennemsnittet hos befolkningen.
Undersøgelsen begyndte også med en individuel IQ-test, hvor alle sad i samme rum, men udfyldte opgaverne hver for sig. (Resultaterne blev først beregnet og offentliggjort efter eksperimentet.)
Derefter blev forsøgspersonerne delt ind i grupper på fem. Nu skulle de lave den samme type af opgaver.
Svarene fra alle i gruppen blev givet samtidigt og alle blev fortløbende opdateret på, hvordan de havde klaret det i forhold til resten af gruppen, og i forhold til en standard.
Mænd bedre end kvinder i gruppearbejde
Resultaterne viste, at situationen som udgangspunkt fik alle deltagerne til at præstere dårligere. De klarede altså ikke fuldt ud at udnytte deres egen intelligens til at løse problemer.
Men til sidst skulle forsøgspersonerne skifte hold. Nogle forbedrede sig mærkbart, mens andre aldrig klarede at komme op i omdrejninger. Det så ikke ud til, at alder eller etnicitet påvirkede resultaterne. Men der var derimod en forskel mellem kønnene.
I den gruppe, som forbedrede sig mest, var der 13 mænd og kun 3 kvinder. Blandt dem, som forbedrede sig mindst, var der 10 kvinder og 3 mænd.
Frygt kan være årsag til dårlig brug intelligens

En hjernescanning af en del af deltagerne viste, at forskellene i præstationer stemte overens med, hvad der skete oppe i hjernen.
For eksempel i hjernecentret amygdala (mandelkernen). Aktiviteten her var og forblev høj hos de deltagere, som ikke klarede at udnytte deres intelligens, skriver forskerne i en artikel, som er publiceret i Philosophical Transactions of the Royal Society B.
Denne aktivering i amygdala er forbundet med frygt og følelsesmæssig aktivering.
Det er ikke umuligt, at bekymring kan påvirke evnen til at udnytte intelligenspotentialet. Tidligere tests har for eksempel vist, at frygt ser ud til at have en negativ indvirkning på evnen til problemløsning, skriver forskerne.
Mindre bange, mere intelligent øjeblik?
Hos dem, der forbedrede resultaterne mest, sank aktiviteten imidlertid i amygdala til sidst. Forskerne ved ikke, hvorfor det er sådan, men det så ikke ud til, at stadig bedre resultater i sig selv kunne forklare forskellen.
Aktiviteten sank for eksempel ikke mere på de tidspunkter, hvor deltageren svarede rigtigt og steg lidt i anseelse, end i øjeblikke hvor de svarede forkert og sank lidt i status.
Måske reduceres frygten hos disse mennesker uafhængigt af statussen i netop dét øjeblik, spekulerer forskerne på.
Hvad gør konkurrenceprægede miljøer egentlig?
Teamet understreger, at resultaterne stammer fra forsøg, og at vi stadig kun ved lidt om, hvordan disse effekter udspiller sig i det virkelige liv. Men forsøgssituationen var alligevel ganske lig forhold, man kan finde i dagligdagen.
Det svare til de sociale filtre ude i det virkelige samfund, hvor de, som præsterer bedst i en gruppe, rykker frem, skriver forskerne.
»Fremtidig forskning bør fokusere på at finde ud af, hvad samfundet egentlig fremelsker i konkurrenceprægede lærings- og arbejdsmiljøer,« siger Read Montague i en pressemeddelelse fra Virginia Tech, og stiller spørgsmålet:
Går vi for eksempel glip af en stor andel menneskeligt talent ved at lægge vægt på konkurrence?
Desuden kan forskning i gruppernes indvirkning både på resultater og i hjernen lede frem til strategier, som kan reducere den negative effekt hos personerne, som oplever den stærkest.
Resultatet er med til at nuancere tidligere forskning, der bl.a. viser, at en gruppe, der er god til at dele oplysninger, kan opnå bedre resultater end et individ alene.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Dit stofskifte er styret af ét protein
9. februar 2012 kl. 11:14 -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54 -
Forsker: Dyr har følelser som små børn
29. oktober 2010 kl. 04:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Bernadette Rubin for 55 minutter 46 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Claus Nielsen for 57 minutter 14 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















@Peter
Ja, jeg mener "vende det blinde øje til" eller måske rettere at de er så vant til socialt "arbejde" at de holder fast ved det.
Afskaffelsen af gruppeeksamener er kun toppen af isbjerget. Det hjælper nemlig ikke meget, når skolelærere tvinger elever ud i grupper i næsten hver modul. Klassediskution er også en slags såkaldt gruppearbejde. På kontanthjælpscenteret, hvor jeg går, bliver vi også tvunget til gruppearbejde konstant, men vi kalder det rygepause, og det med god grund, for det giver simpelthen ingen mening at sætte en langturschauffør til at diskutere erhvervskompetencer med en uddannet pianist, som i mit tilfælde.
Nej, det jeg mente var, at den enkeltes faglige niveau ikke trænger igennem i gruppesituationen, men at man er frit stillet til at bruge sine evner på egen hånd. Resultatet af gruppearbejde vil altid være langt ringere end selvstændigt arbejde.
Social interaktion i praktisk betydning er i virkeligheden ikke interaktion eller dialog, men en underkastelse af noget udefrakommende. Jeg er udemærket bekendt med dialektik og det aristokratiske princip, som i øvrigt er min mærkesag, men dette har absolut intet at gøre med skolesystemets bud på gruppearbejde eller erhvervslivets fuldstændigt ufaglige og kapitalistiske struktur.
Behøver jeg virkelig specificere min kritik af samfundet yderligere? Vores samfund bygger på en accelererende kommercialisme i form af demokrati. Demokrati er en neutralisering af den dynamik af forskellige kapaciteter, dvs. mangfoldigheden i samfundet, der burde blive udnyttet i stedet. Der er ingen oplysning i skolesystemet fordi demokratiet dikterer skolen, fagene, undervisningsformen, værdierne, hvilket betyder at skolesystemet ikke er andet end en 10-årig rendyrket kapitalistisk indholdsløs hjernevask uden skyggen af personlig udvikling, professionel forståelse for og behærskelse af at skabe RIGTIG dialog, og måske endnu vigtigere, selektivitet og reduktion af undervisningsindholdet. Alt dette burde skolelærere være uddannet til. Istedet er den almindelige opfattelse, at dialog er noget der bare kommer af sig selv, hvis man sætter nogle mennesker sammen i et rum, uanset hvor forskellige de er og uanset hvad der sker.
Konsekvenserne heraf har blandt andet medført, at vi i dag har en kulturminister der har 0,00000% faglige kompetencer inden for sit felt. En kulturminister der påstår at klassisk musik er mindre progressiv end såkaldt "rytmisk" musik, svarer til en trafikminister der tror at CO2 er en sjælden fugl i Afrika. En undervisningsminister der aldrig har hørt om det aristokratiske princip, og som fortsat tror at mobning skal stoppes med kampagner og snak-med-hinanden-og-vær-rigtig-søde-og-giv-hånd-strategi, er et eksempel på en minister, som nok burde have arbejdet i McDonalds istedet. Der har aldrig været skyggen af dialog i skolesystemet, ligesom der heller aldrig har været oplysning i journalistik.
Enhver kan gennemgå gymnasiepensummet på 3 uger, hvis de blot ved, hvordan man arbejder seriøst. Men det er folk ikke interesseret i. De vil hellere spilde deres liv på ligegyldigt slavearbejde, og kan ikke selv se det, da de ikke kender noget alternativ, hvilket også gør det svært at overbevise dem om det.
Hvis du ikke selv kan se, at vi lever i stenalderen, må jeg desværre opgive at overbevise dig.
@ Mikkel
Til at starte med går jeg ud fra at du mener at de fleste læsere "vender det blinde øje til".. hvad de dog skulle vende kinden til, forstår jeg nemlig ikke.
Du skriver med at gruppearbejde i skolen er til fordi "vi" er "tvunget" til det på arbejdsmarkedet.
Nu ved jeg ikke om du er klar over det, men det Berthel Haarder afskaffede faktisk gruppeeksamen i folkeskolen og på de videregående uddannelser i 2005. At tale om at nogen gennemtvinger gruppearbejde , er derfor nok en tilsnigelse. De sidste 10 år er det faktisk gået i den modsatte retning.
[quote=mikkel]
Samtidig med det noget lavere faglige niveau hos den enkelte i en gruppe, er resultatet af en hel gruppes samlede præstation også bundskrabende lav. Social interaktion er altid et kompromis i forhold til intelligensen og den bevidste arbejdsprocess. Den dialog, som mange lavtstående mennesker mener, udbygger intelligensen og resultatet, er helt forkert. Dialog eksisterer grundlæggende ikke! Det er simpelthen filosofisk forkert, og i praksis er dialog det, der kendetegnes ved demokrati og det fortabte danske uddannelsessystem,/[quote=mikkel]
Du skriver at den enkelte i gruppen har et lavt fagligt niveau, og dernæst at gruppen som helhed har et bundskrabende niveau? i forhold til hvad? hvem??
Dernæst at "social interaktion er et kompromis ift. intelligensen". Skal det forstås sådan at du mener at en hver interaktion per definition i sig selv sænker det intelligente indhold i interaktionen? i en form for negativ cirkulær årsag/virkning?
Dernæst skriver du at dialog grundlæggende ikke eksisterer. Mener du her dialog i leksikalsk betyding, altså mennesker ikke kan tale sammen?
Dernæst påstår du at dialog som filosofisk begreb ikke eksisterer. Jeg går ikke ud fra at du er bekendt med Platon/Aristoteles og det filosofiske begreb dialektik. Den må du så selv google. Så fortsætter du ud af en tråd der ender med at være en uspecificeret kritik af demokrati. Den mening har du jo lov at have...
Så argumenterer du med at gruppearbejde i samfundsregi er dårligt, idet at mobning jo også forekommer i samfundsregi. Og i det at mobning er dårligt, er gruppearbejde dårligt. Denne argumentationform hedder en stråmand og rent retorisk ubrugelig. Læs evt. noget Holberg.
Din argumentation er mildest talt noget hullet/uforståelig. Og skal jeg tolke dit indlæg vil jeg påstå at netop du, ville kunne nyde rigtigt godt af undervisning i gruppearbejde!
Mvh Peter
Formålet med gruppearbejde
Det beskrevne studie handler overhovedet ikke om gruppearbejde.
Hvis alle sidder og løser de samme (typer af) opgaver, blot i offentlighed, vil offentligheden kun være en forstyrrende faktor - og mest forstyrrende for dem som er mest "socialt bevidste" - kællingerne : )
Formålet med gruppearbejde er at løse komplekse opgaver, som involverer flere forskellig(arted)e kompetencer end en enkelt person KAN beherske på tilstrækkeligt højt niveau.
Man kan forsøge at "samle inputs" fra forskellige eksperter, som hver arbejder på deres lille hjørne af projektet. "Man" er de forhadte projektledere..
Forhadte fordi de almindeligvis blot sidder (sætter sig) i vejen for det naturlige gruppearbejde.
I et godt gruppearbejde er alle deltagerne involverede i det overordnede billede, beslutninger tages i offentlighed, så evt. kollisioner forebygges, fremfor at blive "løst" (skjult) til allersidst.
Gruppearbejde eller gruppearbejde?
I de gode former (type 1, fx brain storm) for gruppearbejde bidrager alle deltagere med idéer, gode såvel som dårlige, og det optimale resultat bliver foreningsmængden af idéer.
I de dårlige former (type 2, løsning af fastlagte opgaver) for gruppearbejde sker der det, at de lidt kvikkere (hurtigere) løser opgaverne, mens resten stort set ikke deltager.
En IQtest vil typisk være type 2, dvs. en eller et par stykker løser opgaverne før de lidt langsommere, som dermed bliver passive deltagere.
Jeg har ofte deltaget i grupper af begge typer og har set dette ske igen og igen.
Helt rigtigt
Det er på tide, nogen får øjnene op for, at gruppearbejde er skadeligt på alle måder, og alligevel reagerer de fleste læsere med at vende den anden kind til.
Grunden til man overhovedet har gruppearbejde i skolesystemet, er fordi vi ved at vi ofte er tvunget til det på arbejdsmarkedet. Så man vil gerne forberede sig ved at kaste sig ud i gruppearbejde med det samme, og kopiere realiteten som den ser ud uden for klasselokalet, istedet for at prøve at ændre og hæve standarden for problemløsning i skolen og istedet for at ville ændre på den måde arbejdsmarkedet fungerer.
Samtidig med det noget lavere faglige niveau hos den enkelte i en gruppe, er resultatet af en hel gruppes samlede præstation også bundskrabende lav. Social interaktion er altid et kompromis i forhold til intelligensen og den bevidste arbejdsprocess. Den dialog, som mange lavtstående mennesker mener, udbygger intelligensen og resultatet, er helt forkert. Dialog eksisterer grundlæggende ikke! Det er simpelthen filosofisk forkert, og i praksis er dialog det, der kendetegnes ved demokrati og det fortabte danske uddannelsessystem, og er denne der afspejles i arbejdsrytmen på de fleste virksomheder såvel som i vores kommercielle kultur, hvilket naturligvis er ment som kritik, hvis nogen skulle være i tvivl. Gruppearbejdet udmærker sig ved laveste fællesnævner og overfladisk forståelse for helheden, eftersom en gruppe er det modsatte af intelligensens ophav.
Istedet burde man have større forståelse for diversitet, og udnytte denne så meget som muligt. Man burde prøve at regulere den måde samfundet er bygget op med henblik på at udnytte diversiteten blandt mennesker, frem for bare at kopiere mønstret af udpræget gruppearbejde til skolen. Det svarer til at visse imbecile smathjerner tror, at mobning i skolen er sundt fordi det afspejler realiteten. Skolesystemet skal ikke afspejle naturen, men gøre en forskel, og mennesker er altså komplekse individer med hver deres egen kapacitet.
Ud med al gruppearbejde!
Mikkel
Dum forskning eller misvisende overskrift?
Det er altid forstemmende, når meget tynde forskningsresultater baseret på meget, meget små populationer bliver blæst op til at have generel forklaringskraft. Det er også tilfældet her. Det fremgår ikke af artiklen hvor mange der indgik i det samlede forsøg. Men man kan læse, at der i den "bedste" gruppe var 13 mænd og 3 kvinder og i den "værste" var 10 kvinder og 3 mænd. Selve opgaven eller tidsforløbet høre vi ikke noget om. Men der er tale om en konkurrence. Gruppearbejde i et studieforløb eller i arbejdslivet kan naturligvis godt beskrives som en konkurrence, men de fleste vil nok opfatte det at samarbejde med andre, som en smart måde at nå bedre resultater på. Min konklusion er derfor, at der er tale om et underkritisk forsøg med begrænset betydning for det område det postulerer at sige noget om. Eller er det bare overskriften og placeringen i videnskab.dk, der overvinkler et tørt forsøg i en populær retning? Heldigt i øvrigt, at der ikke på tilsvarende vis drages kønspolitiske konsekvenser af forsøget...
Misvisende titel
Jeg er enig i at titlen er hen i vejret, og er egentlig interesseret i om det er sensationslystne redaktører der sætter titler på artiklerne eller det er forfatterne selv?
Det er klart at det ville være en banebrydende sensation hvis titlen holdt, men specielt slutningen af artiklen tyder på at konklussionen mere er at gruppearbejde hvor man indbygger og stimulerer et konkurrenceelement giver dårligere resultater.
Men det er vel osse en syg konstruktion i og med at gruppearbejdets natur vel mere er at opnå resultater gennem solidarisk stemning i gruppen. Tynd kop te, eller redigeret sandhed?
Misvisende titel
Jeg synes ikke at der er en sammenhæng mellem titlen og undersøgelsens resultater. I hvert fald burde der så være nogle tal på der viser, hvor meget "dummere" man bliver og hvor meget dem der arbejdede sig op blev bedre ift. starten.
Artiklen er også ret snæver, og jeg køber ikke præmissen. Som jeg læser det, skulle gruppearbejde være bedre pga. øget konkurrence? Hvad nu hvis man laver gruppearbejde for at få flere folks ideer i spil og for at få folk til at sparre med hinanden?
En af undersøgelsens resultater er, at hvis man er bange, så tænker man ikke så godt. Det er vel ikke rigtig nogen overraskelse.
I det hele taget en ret useriøs artikel, som jeg ikke synes er Videnskab.dk værdig.
henfoss@gmail.com
Jeg synes det er misvisende i og med der slet ikke nævnes hvilken type opgaver der er tale om. Den type opgaver som bruges når man taler om måling af intelligens har ofte karakter af Formel logik. Kan ikke lige se sådan noget egner sig til gruppearbejde. Gruppearbejde handler for mig at se først og fremmest om kommunikation, det er lidt svært at træne den slags i "intelligent" ensomhed.