Stonehenge er opført, så en række sigtelinier passer meget nøje med det sted i horizonten, hvor Solen står op ved midsommer, jævndøgn og midvinter. Desuden er også Månens ekstremer markeret. Månen har et kompliceret baneforløb, som i løbet af 18,6 år gentages på en meget regelmæssig måde. I løbet af denne periode varierer Månens opgangsposition og stilling i forhold til Solen, og disse positioner er markeret med sigtelinier til den mest nordlige og den mest sydlige opgangsposition. 
Denne periode har en nøje sammenhæng med frekvensen og tidspunktet for sol- og måneformørkelser, der gentages for hver 18 år og 11,3 dage, og der er fremsat den teori, at det ved hjælp af 56 (3×18,6) særlige markeringer, de såkaldte Aubrey-huller, har været muligt at beregne, hvornår en formørkelse er forestående. Denne regelmæssigt tilbagevendende formørkelsesperiode har været kendt i årtusinder og kendes som Saros-perioden.  
Medens der ingen tvivl er om sigtelinierne til Solens og Månens opgangspositioner, er Aubrey-hullernes funktion dog mere kontroversiel, idet nutiden har en tendens til at tillægge vore forfædre større viden, end de måske har været i besiddelse af, og at Stonehenge derfor blot har været benyttet til rituelt formål, hvor især midsommersolopgangen har spillet en vigtig rolle.

Stonehenge kunne også anvendes til beregning af Solens og Månens stillinger og kunne bruges til forudsigelse af formørkelser. 

Hvordan kunne den det?
 

Stonehenge kunne også anvendes til beregning af Solens og Månens stillinger og kunne bruges til forudsigelse af formørkelser. Stonehenge kan med rimelig grund derfor også siges at have fungeret som en slags computer. Opførelsen af Stonehenge er dateret til omkring år 2300 før vor tidsregning, og bygningsværket er således mere end dobbelt så gammelt som Antikythera-mekanismen.  
Ganske vist er Stonehenge noget mere uhandy og hører derfor ikke til i lommeafdelingen som dens skotøjsæskestore efterfølger fra Grækenland.

Stonehenge er muligvis en ældre metode, men den er ikke en computer. Den afgørende forskel er at en computer har en intern tilstand og benytter sig af mekanismer som er generelle af natur. Stonehenge kan bedre sammenligned med en logaritmelineal, som ligesom en lommeregner kan gange tal sammen, men den foretager ingen beregninger internt.

http://www.youtube.com/watch?v=RLPVCJjTNgk

Stonehenge kunne også anvendes til beregning af Solens og Månens stillinger og kunne bruges til forudsigelse af formørkelser. Stonehenge kan med rimelig grund derfor også siges at have fungeret som en slags computer. Opførelsen af Stonehenge er dateret til omkring år 2300 før vor tidsregning, og bygningsværket er således mere end dobbelt så gammelt som Antikythera-mekanismen.  
Ganske vist er Stonehenge noget mere uhandy og hører derfor ikke til i lommeafdelingen som dens skotøjsæskestore efterfølger fra Grækenland.