Annonceinfo

Venstrefløjen lytter også til dansktop

Slagermusikkens fans er langt mere forskellige, end vi går og tror. En forsker har undersøgt den danske Umpa Bumpa-musik i dybden.

Der er forskel på, hvordan man opfører sig til en Birthe Kjær koncert ved et kræmmermarked og til en Lis & Per lyttekoncert. (Foto: PR)

Dansk Folkeparti har i den seneste tid erklæret DR krig og er nu gået til kulturministeren for at få public service kanalen til at spille mere dansktop-musik. Men hvis du tror, det kun er medlemmer af Pia Kjærsgaards parti, som holder af slagermusik, så tager du fejl.

Henrik Smith Sivertsen er ph.d. i musikvidenskab og har forsket i dansktopkoncerter med gamle, kendte navne som Bjørn Tidmand, Lis & Per og Bjørn & Okay.

Forskeren er selv en inkarneret rockfan med hang til det, han selv kalder neuroserock, hvor kunstneren piller egen navle og krænger sjælen ud. Men hans interesse for det ægte og originale i rockmusikken udviklede sig på en bagvendt måde til en søgen efter slagermusikkens sjæl.

»Formålet med afhandlingen 'Kylling med soft ice og pølser' var netop at undersøge, hvilken betydning autenticitet og originalitet har haft i dansk rockhistorie, men jeg valgte en lidt anden strategi end den normale. Det er nemmere at undersøge, hvad noget ikke er, end hvad det er. Derfor valgte jeg at tage udgangspunkt i det mest uægte, jeg kunne komme i tanker om, og det var danske versioner af udenlandske sange,« siger han om sin forskning i dansktop-genren og tilføjer:

»Jo mere jeg arbejdede med stoffet, desto mere savnede jeg et kendskab til de miljøer, som jeg skrev om. Derfor har jeg taget konsekvensen og kastet mig over nutidens dansktopmusik,« siger han.

Forskeren fandt ud af, at dansktop-tilhørerne har meget forskellige politiske overbevisninger og måder at gå til koncert på.

Og reglerne for, hvordan man opfører sig, er forskellige fra koncert til koncert.

Meninger og musik
Efter Richard Ragnvald sang fødselsdagssang for Pia Kjærsgaard, er dansktoppen blevet kædet sammen med Dansk Folkeparti. (Foto: PR )

Musikeksperten lavede en spørgeskema-undersøgelse blandt 100 deltagere ved to Top Charlie udsendelser, hvilket er et supplement til hans analyse af koncertsituationer og hans interviews med slagermusikere.

»Og hvorfor er jeg så interesseret i det? Det er jeg, fordi Dansktoppen siden 1997 er blevet kædet sammen med Dansk Folkeparti,« siger forskeren, som hentyder til, at Richard Ragnvald optrådte med en særlig version af 'Kære lille mormor' til Pia Kjærsgaards fødselsdag i 1997.

Det var også Richard Ragnvald, der spillede ved den første Top Charlie udsendelse, som Henrik Smith Sivertsen deltog i. Her viste spørgeskema-resultaterne, at publikum i overvejende hældte til den borgerlige fløj og regeringens støtteparti.

Resultaterne var nogle helt andre efter den anden udsendelse. Her var publikum mødt op for at høre Bjørn Tidmand, Lis & Per og Ib Grønbech. De politiske holdninger var langt mere varieret, og der var for eksempel en hel del, som stemte på SF og venstrefløjen.

'Jeg er sigøjner' og måske SF'er

En række interviews med blandt andre Bjørn Tidmand, Keld Heick og Lis & Per viste, at det bestemt heller ikke er alle slagermusikkens berømtheder, som foretrækker Dansk Folkeparti.

Det var Henrik Smith Sivertsens indtryk, at mange af SF'erne til Top Charlie udsendelsen var kommet for at høre Lis & Per. Hans interview med de to garvede dansktop-stjerner forstærkede den antagelse.

»De er kristne, og det er et menneskesyn, som bliver afspejlet i deres sange. Teksterne er afsindigt vigtige for Lis & Per,« siger musikforskeren.

Lis & Pers kristne livssyn kommer til udtryk i deres tekster. (Foto: PR )

Lis & Pers sangtekster lægger sig op af en menneskeopfattelse, som let kan forenes med SF's værdier. For eksempel hedder en af parrets første sange 'Jeg er sigøjner'. Den handler om en roma-kvindes kvaler - en minoritet, som mange mener, bliver diskrimineret.

Teksterne i Dansktop-genren er ifølge fordommene ofte fyldt med klichéer. Men Lis & Per er et eksempel på, at der også kan ligge dybsindige tanker bag musikernes valg af tekster og sange, fortæller forskeren.

Musikeren styrer festen

Hans forskning viser, at publikums måder at gå til koncert på er lige så forskellig, som deres politiske overbevisninger. Men som koncertgæster er de fælles om at måtte indordne sig efter situationen og musikerens sangvalg.

For nogle musikere lægger op til fællessang og andre til dans med deres valg af slagere.

Birthe Kjærs fans bliver opfordret til at synge med, mens det 40 år gamle band Bjørn & Okay har specialiseret sig i at skabe den samme intime feststemning til deres koncerter, som man finder til bryllupper og 50 års fødselsdage.

Begge steder er det musikerne, som sætter tonen for, hvordan man er med til koncerten.

»Der er koder alle steder - selv til koncerter i Ungdomshuset. Og det springer i øjnene, når der er konflikt om de koder,« siger musikeksperten, som har stået blandt publikum, mens det er sket.

Hver ting til sin tid
SF's kulturordfører holder af de gamle slagere (Foto: PR ) SF's kulturordfører Pernille Frahm siger til videnskab.dk, at hun er en helt klar nostalgiker, hvad angår Dansktoppen. »Jeg er vild med sange som 'Hele ugen alene', 'Solitudevej', 'Tag med ud og fisk'.« »Meget af det, der tidligere har været anset for "mindre fin" musik kommer med årene til at få en særlig tone. Det er som om, de bliver til lydaftryk af en svunden tid. Da jeg var ung, var ABBA noget kommercielt bras, som ingen, med respekt for sig selv, lyttede til. I dag skråler vi gladeligt med på deres numre.«

Mange af de gamle stjerner appellerer til det kitch-elskende publikum. De kan komme op og toppes med det mere seriøse publikum.

Til en Lis & Per koncert på Hotel Ballumhus var en gruppe julefrokostgæster havnet blandt parrets faste fanskare. Og de forventede, at man kunne skråle med og danse fjollet rundt ligesom til en kitsch-koncert.

»Per satte nogle af dem, der dansede, på plads. Og der opstod krig, simpelthen krig mellem kitsch-folket og det publikum, som var kommet for at høre Lis & Per. Til sidst måtte kitch-folket gå. De havde fuldstændigt misforstået situationen. « fortæller Henrik Smith Sivertsen.

Til en koncert med Birthe Kjær eller Kjeld Heick havde det måske været helt i orden at skråle med. Og er man til fest med Bjørn & Okay er det absolut meningen, at alle skal danse med. Men de variationer i dansktopkulturen er det ikke sikkert, at unge i dag kommer til at kende.

Truet kulturarv

Fremtiden for både dansktop og kitch koncerter er truet, mener forskeren. For det er blevet en genre, som ikke bliver prioriteret særlig højt i de store medier. Og der er ikke længere ret mange steder, hvor unge kan opleve musikken uden selv at opsøge den - uanset om det gælder de seriøse sangere eller de deciderede kitsch- bands som Sweet Hearts.

»Slagermusik er ikke stor kunst, men det påstår musikerne heller ikke. De spiller musik for at underholde og gøre folk glade,« siger musikeksperten men tilføjer, vi til gengæld risikerer vi at miste en unik dansk festkultur og musiktradition.

Dansktop-genren

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.