Annonceinfo

Ved du, hvad lykke er?

Lykken er en ubegribelig størrelse. Men skyldes det i virkeligheden, at vi ikke har taget stilling til, hvad lykken er? Læs her to filosofiske bud - og få inspiration til at overveje, hvad lykke er for dig.

Et øjeblik hvor alt går op i en højere enhed eller en generel livsindstilling - hvad betyder lykke for dig? (Foto: Colourbox)

Vi har svært ved at tale om lykke. Vi bombarderes overalt med forskellige idealer, der lover os lykken igennem nye ting - en ny kæreste, succes på jobbet eller at vinde X-factor.

Men gør disse ting os overhovedet lykkelige? Og ved vi selv, hvad, vi mener, lykke er?

Det, at vi får præsenteret så mange forskellige lykkeidealer, gør nemlig, at hele vores forståelse om lykke flyder ud og bliver en ubestemmelig størrelse.

Vi er lige pludselige enige i alt, hvad der kan siges om lykke, da vi ikke har noget konkret at hænge lykke op på.

To filosofiske bud på lykke

For at imødekomme denne forvirring har jeg i mit foredrag ’Lykke er ...’ valgt at fremsætte to filosofiske bud på, hvad lykke er.

Håbet er at kunne gøre tilhørerne skarpere på, hvad de SELV mener, at lykke er igennem mødet med formulerede og afgrænsede beskrivelser af lykken.

Det handler altså ikke om at nå frem til det ene rigtige svar, men at vi hver især bliver udfordret på, hvad vi selv mener.

Filosofferne er uenige

Jeg vil her give et kort overblik over de to filosofiske positioner i foredraget.

De kommer fra den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud (1856 – 1939) og den romerske filosof Seneca (ca. 4 f.Kr. - 65 e.Kr.).

Freud og Seneca er grundlæggende uenige om, hvad lykke er, og hvordan den vindes, men på trods af deres åbenbare modsætning kan vi finde elementer af dem begge i vores hverdags forståelse af lykke.

Freud: Lykke handler om nydelse

'Mest mulig nydelse og mindst mulig smerte' - sådan kan lykke defineres ud fra Freuds tankegang.

I forhold til lykke kan alting altså vurderes ud fra spørgsmålet ’Føles det rart?’. Det skyldes, at mennesket ifølge Freud blot anses for et dyr og altså er styret af sine drifter og tilbøjeligheder.

Derfor bliver lykken for Freud lig med tilfredsstillelsen af disse drifter og behov - det være sig i ernæringsmæssige, seksuelle eller følelsesmæssige behov.

Vi spiser farinen, når kagen er bagt

Det skal dog indskydes her, at vi som mennesker godt kan være beregnende og udskyde én nydelse i forventning om en større.

Eksempelvis smager brun farin dejligt, men vi afholder os fra at spise det råt i forventning om en lækker brunsviger.

Målet er her nydelse, og vi forventer, at denne bliver størst ved at vente med at spise, indtil kagen er bagt.

Dette kan også betyde, at vi holder lidt tilbage med, hvor meget vi spiser af kagen, da vi forventer, at eventuelle huller i tænderne vil gøre mere ondt, end tre ekstra stykker kage gør godt.

Lykke - nydelsens øjeblik?

Lykke hos Freud er noget, man er i et øjeblik: Nydelsens øjeblik.

Det er derfor en freudiansk lykkeforståelse, der kommer til udtryk, når der fortælles om lykke i en bestemt dejlig situation, for eksempel at holde et barn i sine arme, eller når man er forelsket.

Her er der tale om lykke på baggrund af en følelse i et længere eller kortere øjeblik.

Seneca: Lykke handler om livsindstilling

Fakta

Nikolaj K. Andersen holder et gratis foredrag om lykke onsdag d. 12. september 2012 kl. 19.30 på Møllevangs Allé 142 i Århus.

Han foredrag ’Lykke er ...’ kan i øvrigt bestilles hos TALERØRET.

Til videre læsning kan i øvrigt anbefales:

- Seneca: 'Om sindsro' (s. 95-130) i Villy Sørensens 'Om vrede – Om mildhed – Om sindsro' fra Gyldendal.

- Freud: 'Kulturens' Byrde fra Hans Reitzels forlag.

Hos filosoffen Seneca derimod er det optimistiske mantra i højere grad 'glasset er halvt fyldt'.

Her handler lykken om, hvordan man møder verden i højere grad, end hvad man møder.

Heraf bliver lykke også en indstilling for livet eller en måde at møde verden på, modsat hos Freud, hvor lykke er noget man oplever i en bestemt situation.

Optimisme gør os usårlige

Det vigtigste råd i jagten på lykke, er hos Seneca optimisme.

Hvis vi som mennesker møder verden med et smil og fortolker alt positivt, vil vi være aldeles usårlige følelsesmæssigt.

Det bliver altså et spørgsmål om at sige til sig selv: ’Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget’ og så fokusere på det gode.

Lykken er noget, man styrer

Pointen er hos Seneca, at følelserne skal underlægges fornuften, så mennesket ikke bliver trukket rundt i manegen af dets følelser og impulser.

Han betegner lykken som 'sindsro', hvilket netop vil sige kontrol over følelserne.

På denne måde vil en potentiel ulykke ikke feje benene væk under én, da man har sine følelser under kontrol, Men en mulig lykke vil stadig kunne bringe glæde.

Det er nemlig noget, man selv styrer.

Ikke lade følelserne dirigere

På denne måde bliver lykken for Seneca altså ikke nydelse i et enkelt øjeblik eller en tilpas stor følelse af glæde.

Lykken, eller sindsroen, vil sige at møde verden optimistisk med et smil og ikke lade sig dirigere af sine følelser. Dette vil så bibringe glæde til den enkelte.

Ikke i form af nydelse eller noget sanseligt, men i et lykkeligt sind, der møder verden med et smil.

Hvem tror vi så på i dag?

Og her har vi så fronterne trukket op: Er lykke noget man oplever i et enkelt øjeblik – eller er det en grundindstilling for livet?

Og er lykke et spørgsmål om nydelse og om at opnå ydre ting – eller handler lykke udelukkende om, hvordan vi møder verden, ligegyldigt hvad vi så end møder?

Freud og Seneca er grundlæggende aldeles uenige, men alligevel kan vi som læsere have en oplevelse af at være enige med dem begge.

Dette, tror jeg, skyldes vores manglende refleksion over, hvad, vi selv mener, lykke er - og derfor bliver vi meget nemt enige i alt, hvad der bliver sagt om lykke.

Lykkebeskrivelser er briller til livet

Jeg tror, at filosofiens lykkebeskrivelser kan tjene som forskellige sæt briller, hvorigennem vi kan se lykken og vores egne liv i nye nuancer.

Herved kan vi måske blive klogere på, hvad vi selv mener om lykke, og hvorfor vi gør, som vi gør.

Dette kan også give os redskaber til at afkode, hvilke lykkeidealer vi udsættes for igennem medier osv. – og om vi i grunden er enige i disse.

Studerende formidler videnskab

Denne artikel er lavet på baggrund af et foredrag, som Nikolaj K. Andersen afholder i regi af TALERØRET.

Talerøret er en nye foredragsvirksomhed, hvor studerende fra Aarhus Universitet tilbyder foredrag om videnskabelige emner.

Vision en er at udbrede universitetsviden i form af underholdende, faglige foredrag.

Lykke er kulturel bestemt.

Forskelle mellem et lykkelig liv og et meningsfuldt liv.
Noget tyder på, at det der gør os lykkelige ikke altid bringer mening.
Resultaterne omkring målinger af lykke tyder på at ren lykke er rart få hvad vi ønsker i livet, - enten gennem mennesker, - penge, eller livs omstændigheder.
Meningsfuldt derimod syntes at have noget med at give, indsats og offer.
Det er klart, at en meget meningsfuldt liv, måske ikke altid omfatter en stor del af dag, - til dag - lykke.
Undersøgelsen antyder, at forbrugersamfundets glæder kan være tæt forbundet med en følelse af tomhed, eller et liv, der mangler mening.
Her kommer udviklingen af kulturen ind, en kultur der har sande bæredygtige værdier, med håbet og tiltro til de grundlægende menneskelige værdier.
http://www.scientificamerican.com/article/a-happy-life-may-not-be-a-mean...

Lykke og immunforsvaret.
Hvad lykke ikke er

Min mor sang altid medens hun arbejdede, blandt andet den her sang, der for mig, har været den bedste forklaring på hvad lykke er og ikke er:

Tekst: Charles Gandrup 
Melodi: P. E. Lange-Müller

Lykken er ikke gods eller guld,

lykken er ikke storhed og ære,

lykken kan selv i den ringeste vrå

arbejdets frugter på bordet bære.



Lykken har rod i det ærlige sind,

lykken er nøjsomheds rige broder,

lykken er altid: at være sig selv,

aldrig trælbundet af livets goder.



Lev ej i tomme ønskers rus!

Drik ej misundelsens bitre bæger!

Rigere fryd vil du fange, når ret

andres glæde dit hjerte kvæger.



Lykkeligst den, som har fred med sig selv,

fred med sin gud, og fred med sin næste!

Går det i verden så op eller ned,

han har af lykken dog fundet det bedste.

http://www.ugle.dk/lykken_er_ikke_gods_eller_guld.html

Lykken er evolutionær

Personligt hælder jeg til en "ganske simpel evolutionær bio-psyko-socio-mekanisk" opfattelse af lykke, som ligger nærmest Freud, og som jeg mener er grundlaget for, som Seneca, at kunne møde verden optimistisk.

Jeg har længe spurgt mig selv hvad det er, som gør mig glad, og erfarer, at det er nogle ganske simple ting, såsom at spise, have sex, bevæge mig, samvær med andre, opleve naturen, ny erkendelse, musik og andre kunstformer.

Grundlaget for lykke er også fravær af ting, som bekymringer, konflikter og en væsentlig ting som dårlig samvittighed.

Lykke er efter min opfattelse, det som skabte os, som art. Med evolutionære briller, er det kun de, der holdt af, og formåede at spise, have sex, bevæge sig, socialisere sig i gruppen og alle de andre ting, som overlevede, og sendte deres gener videre til os.

Med psyko-kemiske briller er lykke, at der frigives "glædesstoffer" i hjernen, der giver os den velkendte følelse af glæde, når vi spiser sødt, fedt og proteiner, og når vi slænger os efter en orgasme, og der svømmer salige neurotransmittere rundt i vores hjerner. Selv når vi bevæger os frigiver musklerne hormoner, der giver os en følelse af glæde og tilfredsstillelse.

Disse lykkestoffer, eller som de ofte kaldes, "belønningsstoffer" har været med til, at skabe os.
Det er ikke for sjov, men indbygget i vores gener og evolutionære arv, at børn farer rundt af bar bevægeglæde og nysgerrighed fordi det giver dem "glæde" eller "belønning". De bliver "høje" og lykkelige i deres små hoveder.
Et af fundamenterne for vores udvikling, er "aha-oplevelsen". Når børn lærer nyt, sutter de lidt ekstra på sutten, og man kan måle at deres niveau af belønningsstoffer stiger. Vi bliver altså belønnet fra barnsben af, at lære nyt, at skabe nye forbindelser i hjernen, der rummer denne nye erkendelse.

Vi skal lidt mere over i evolutionspsykologien, for, at forstå hvorfor vi glædes over samvær og kontakt med andre mennesker. Det er formentlig også resultatet af vores historiske udvikling. Vi har gennem årtusinder overlevet som en social art, fordi det har kunnet betale sig, at gruppere sig, og danne sociale bindinger. Vi har levet i stor-familier, hvor selv bedsteforældre, der ikke længere kunne jage, eller var fertile, kunne tage sig af børnebørnene, mens deres forældre samlede eller drog på jagt.
Således skal vi forstå, at de som ikke havde disse "sociale gener", og ikke fandt glæde i, at være en del af gruppen, ikke overlevede i det lange løb, og dermed ikke sendte deres gener videre til os. Derimod har vi generne fra de, som fandt "belønning" og "glæde" i samvær med andre mennesker.

Men lykke er ikke alene det. Det fordrer også fravær af nogle ting. Hvordan overkommer vi bekymringer og konflikter, med lykken i behold?
Dér kan jeg godt følge Seneca, at lykken er en disciplin, hvor en optimistisk tilgang er et godt værktøj, en slags selvdisciplin. Konflikter kan man ikke altid undgå, men man kan undlade, at lade sig bekymre unødigt af dem. Når mennesker i den fattige verden ofte betegner sig som lykkelige, trods hunger og elendighed, tænker jeg, det er fordi de har evnen til, ikke at bekymre sig "unødigt". De forholder sig til deres livsvilkår, og får det bedste ud af dem, istedet for at sidde deprimerede hen.

Dårlig eller ligefrem nagende samvittighed, vil kunne ødelægge forudsætningerne for enhver lykke. Dette er vi heldigvis selv herre over, og vi kan undlade, at gøre ved vores næste, hvad vi ikke ønsker gøres mod os. I denne kontekst, ikke ud fra et moralsk syn, men for vores egen gode samvittigheds skyld, og for vores personlige integritets skyld. Ligesom vi kan undlade, at gøre noget imod os selv, der giver os dårlig samvittighed.

Nu er livet jo ikke statisk, og man har en holdning, til man finder en ny, men indtil da, vil jeg fortsætte med, at gøre det, der gør mig glad, og undgå det, som ikke gør mig glad. :)

U-lykke

Videnskab.dk spørger ”Hvad er lykke?”

Som lille lommefilosof, er jeg overbevist om at lykke egentlig er den naturlige tilstand, det vi burde føle hele tiden, fra vi står op om morgenen og til vi falder i søvn om aftenen. Derfor mener jeg det ville være mere relevant at spørge, hvad er u-lykke, og hvorfor optager den så meget af vores tid?

Svaret er meget kompliceret, og ikke entydigt, men hvis vi starter med at se på urbefolkninger, de naturfolk der stadig findes i mere eller mindre lukkede biotoper, i fjerne egne af kloden, så er det blandt dem, man kan finde de mest lykkelige mennesker, og det er ikke materielle goder der skaber deres lykke, måske snarere tværtimod.
Selv blandt, f.eks. Brasiliens fattige har jeg mødt større lykkefølelse og mere af den, end blandt Danmarks velstandsramte. For at kunne leve vedvarende i denne naturlige tilstand som lykke er, er man nødt til at se på det fænomen der hedder, forventninger.

Ikke lykken, men u-lykken, tror jeg nemlig hænger sammen med de forventninger man har, dels forventninger, drømme og ønsker skabt af en selv, dels forventninger skabt af omverdenen, og ikke mindst i dag, af reklame og markedsføringsbranchen, samt de mange virkelighedsforflygtende TV-programmer befolkningen bombarderes med, der rask væk lover os lykke, hvis vi bare køber dette eller hint produkt eller tjenesteydelse, og på hvorvidt disse forventninger, drømme og ønsker indfries.

De små enklaver af urfolk der stadig eksisterer rundt om, er ikke belastede af menneskeskabte parametre, så som ”tid” og ”penge”, der begge er målbare talstørrelser, de gør det der skal gøres for at overleve, jager og samler nok til at kunne brødføde stammen (vel og mærke som oftest i fællesskab), og de skaber en hytte der kan beskytte dem mod vind og vejr, børnene er med overalt og med i alt, og andre eller større forventninger har de ikke til livet. Blandt Amazon indianerne, indeholder deres sprog end ikke ejefald, således eksisterer orderne;- min, mit, vores, din, dit og jeres, ikke.

Til gengæld har de en enorm følelse af fællesskab, de ved at dette fællesskab er alfa og omega for stammens overlevelse, de føler et fælles ansvar, for hele stammen, stammens børn og stammens ældre, der er blevet for gamle eller affældige til at kunne tage del i det arbejde det er at holde stammen i live.

Men de er glade hver dag, de smiler og ler, de fester og danser, de snakker og fortæller historier, et liv de færreste af os kunne forestille os i dag, men som de fleste af os nok kunne lære noget af, og måske især de der skal planlægge vores fremtid.

Danmark hører til blandt verdens lykkeligste, rent faktisk tror jeg snarere det drejer sig om materiel tilfredshed end lykke, for den er der ingen der helt har kunnet definere eller beskrive hvad er, endnu.

Gennem tiderne har udviklingen gjort at der tilstadighed er blevet et større pres på mennesket, krav der skal leves op til, som ikke har med den direkte overlevelse at gøre, vi gik på et tidspunkt fra at være et urfolk, over til at blive bønder og handelsfolk (byttehandel), og så kom der pludselig tal med i tingene, for det gjorde det lettere at handle, og derfor fik man mønter (penge), nu begyndte tingene at have priser og man skulle skaffe pengene for at kunne købe noget, og arbejdsmarkedet blev en realitet.

Og i dag ser vi vores mulighed for at overleve, som uløseligt knyttet sammen med evnen til at tjene penge. Samfundet har skabt nogle billeder af det attråværdige liv, og med det nogle forventninger.

U-lykke kommer snigende med manglende mulighed for at skaffe nok penge til at kunne opnå det billede og det attråværdige liv.

Selv blandt de der grundet handicap eller sygdom ikke har muligheden til selv at arbejde for føden, og må modtage hjælp fra staten, men alligevel har anerkendt at det smukke billede og det attråværdige liv der blev stillet dem i udsigt, aldrig vil blive deres, vil alligevel have problemer med at finde den blivende tilstand lykke, hvis de hver eneste måned skal kæmpe sig igennem, uden nok til at betale regningerne eller købe den fornødne mad. Dét, i et samfund der gennem tradition har besluttet at der skal penge til for at kunne overleve. Men som ikke er villige til at give det fornødne til at dette er muligt.

Dette har ikke været noget forsøg på at beskrive hvad lykke er, for det kan jeg ikke, andet end at jeg tror på at lykke er menneskets naturlige tilstand, og at det der er afgørende for hvor meget vi opholder os i denne naturlige tilstand er u-lykke, og spørgsmålet er så om vi kan arbejde på at formindske denne u-lykke.

Premissen for dit argument er

Premissen for dit argument er at man skal have noget at se frem til for at kunne være lykkelig. Man kan sagtens bare være lykkelig uden nogen grund, hvis man virkelig vil og hvis man øver sig i det.

Jeg er faktisk nærmest lodret uenig med dig. Jeg mener lykken er at leve i nuet og netop ikke gå og glæde sig til, at tingene bliver bedre i fremtiden. Gør du det, siger du samtidigt til dig selv, at nuet ikke er godt nok som det er og dermed bliver du mindre lykkelig i nuet. Når du så når frem til det øjeblik du har glædet dig til kan du ikke nyde det fuldt ud fordi du ikke er vant til at leve i nuet.

Lykke er

Preben Kaas gav for mange år siden opskriften på, hvad lykke er.
http://www.youtube.com/watch?v=MiSNxOG0ZXU

Lykke som personlig erfaring

Hvor mange mennesker har egentlig tenkt gjennom hva som VIRKELIG gjør dem lykkelige?
Og hvor mange har forstått at lykke er litt som nirvana, en tilstand som ikke er evigvarende? Ikke at de to er det samme, men de er av samme natur, en veldig behagelig tilstand.

Å være bekymringsfri både økonomisk og på de fleste andre områder er veldig tydelig ikke noen spesielt lykkelig tilværelse. Se bare på de som er i en slik situasjon, og begår selvmord.
Min form for lykke er små glimt som ikke varer lenge, som når jeg får innsikt i noe jeg har lurt på lenge, og så 'Eureka', der jeg fylles med en indre glede som gjør alt annet uten betydning.
Eller når jeg opplever noe som gleder meg og fyller meg med en spesiell varme --en glød-- som jeg ikke kan forklare, men heller ikke trenger forklaring på.

En som er lykkelig på permanent basis er neppe lykkelig, fordi vedkommende da mangler noe å se frem til. Når man står på den høyeste tinden, hvor går man da?
Det er litt som når de religiøse snakker om himmelriket, - en plass som er uendelig kjedelig og der tiden går uendelig langsomt.
G. E. M. Skues 'Mr. Theodore Castwell' kan anbefales som en instruktiv innføring, og finnes her: http://flyanglersonline.com/lighterside/part364.php

måske har begge lidt ret.

Dette, tror jeg, skyldes vores manglende refleksion over, hvad, vi selv mener, lykke er - og derfor bliver vi meget nemt enige i alt, hvad der bliver sagt om lykke.

Enten det eller også fordi der rent faktisk er noget sandt ved begge de to filosoffers holdning.

Lykken er efter min mening en kombination af styrken af ens sind,livsindstilling og så omgivelserne.

Derfor gætter jeg på at en person med et svagt sind nemmest kunne genkende freuds fremstilling fordi en sådan persons lykke varierer kraftigt med omgivelserne.

En person med et stærkt sind vil derimod kunne genkende sig selv i senecas fremstilling, fordi et stærkt sind betyder at lykkeniveauet ikke svinger så meget med omgivelserne og fordi en person med et stærkt sind har oplevet at hans/hendes basis lykkeniveau er steget i forbindelse med at sindet er blevet stærkere med alderen.

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg