Valentins Dag begyndte med hjerteformede pastaskruer i Netto
Blomsterhandlerne går fri fra anklagen. Det var Netto, som først introducerede danskerne til Valentins Dag. En dansk forsker siger desuden, at vi kun får nye mærkedage, fordi vi selv ønsker dem.

Blomsterhandlerne er glade, for i dag er det Valentins Dag. Forelskede danskere strømmer til butikkerne for at købe roser og lyserøde kort til deres elskede.
Mange af os har måske mistænkt netop blomsterhandlerne for at have bragt den amerikanske skik til Danmark.
Anklagen har dog meget lidt bund i de historiske fakta, fortæller folkemindeforsker og ph.d. Else Marie Kofod, som er leder af Dansk Folkemindesamling.
»Det var faktisk Netto, som først bragte skikken til Danmark. De kørte i 90'erne et tema, hvor de op til Valentines Day solgte alle mulige kærlighedsting - for eksempel pastaskruer formet som hjerter,« siger forskeren, der har skrevet bogen ’Traditionen tro’ om danske traditioner.
Forskeren siger, at kommercielle interesser godt nok har indflydelse på, hvilke nye traditioner vi får. Men historien viser, at vores økonomi, tidsånd og behov har større betydning for, hvilke traditioner vi vælger at dyrke.
I 90'erne ville vi dyrke den store kærlighed
Den amerikanske Valentins Dag er en ældre amerikansk skik med en katolsk forhistorie. Ligesom de fleste andre danske traditioner, så er det en mærkedag, som er kommet udefra.
»Men når man ser historisk på det, så skal der være et behov, før vi tager traditionerne til os,« siger Else Marie Kofod.
I 90'erne opstod der et behov for en dag, hvor man kunne udtrykke sin kærlighed eller forelskelse.
Valentins Dag giver os lige som andre traditioner og mærkedage mulighed for at tage en ’maske’ på og opføre os på en måde, som normalt ville være upassende.
Store kærlighedserklæringer og storladne følelser virker således mindre patetiske, når det foregår på datoen 14. februar. Den slags er i øvrigt blevet mere accepteret siden 90'erne.
»Valentins Dag dukker op i Danmark i løbet af 90'erne, hvor der virkelig kommer fokus på romantiske bryllupper, og en del af det at blive gift er at udstille sin forelskelse. Når man friede, så skulle det være så romantisk som muligt. Og det er faktisk i den periode, at Valentins Dag for alvor bliver populær,« siger traditionsforskeren.
Blomsterhandlere opgav at indføre Valentins Dag
Økonomi og overskud har også betydning for, om vi tager nye traditioner til os.
Fakta
Valentins Dag bliver i Danmark mest fejret af unge, da kærlighed og forelskelse er en større del af deres liv end andre aldersgrupper.
Kilde: Else Marie Kofod
»Blomsterhandlerne forsøgte at indføre dagen i 50'erne, men det blev ikke til noget, fordi pengene var meget små i 50'erne,« fortæller forskeren, og siger at det er et eksempel på, at det ikke er nok, at nogle handlende vil få os til at tage en ny tradition op. Vi skal også have pengene, behovet og lysten til at dyrke det.
»Du kan også tage nutidens store romantiske bryllupper. Det kommercielle ligger der. Men det er i bund og grund ikke det, der styrer det,« siger Else Marie Kofod.
Nye traditioner skal passe ind i kalenderåret
Nye traditioner skal også passe ind blandt vores øvrige traditioner. Forskeren mener således, at eksempelvis Halloween er blevet populært hos især børnefamilier, fordi det er en hyggelig tradition, der lyser op i en tid, hvor der ikke er ret meget andet at fejre for børnene.
Valentins Dag ligger ligeledes rigtigt godt den 14. februar. På den tid er vi på vej mod foråret og som regel tæt på påske.
Mange sender kærlighedshilsener til hinanden på Valentins Dag, og det er en skik, som ikke er os helt fremmed her i Danmark. Gækkebreve op til påske havde engang samme funktion.
»I gamle dage sagde man desuden, at den 14. februar var den dag, hvor fuglene parrede sig,« siger folkemindeforskeren. Else Marie Kofod mener, at det måske derfor falder os meget naturligt, at der ligger en højtid for kærligheden og forelskelsen først på året. Det kan ifølge forskeren ikke kun være blomsterhandlerne, som er glade for den lyserøde mærkedag.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Kultur & Samfund
-
De ældste trommer fundet på Grønland
22. februar 2012 kl. 03:53To 4.500 år gamle træstykker, fundet nedfrosset ved Diskobugten i Grønland, skubber inuit-trommens historie mange tusinde år tilbage. Men hvor stammer trommerne fra?Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk -
Jelling Kirke: Jyllands måske ældste stenbygning opdaget
21. februar 2012 kl. 08:55Nye undersøgelser afslører, at Jelling Kirkes kor sandsynligvis engang har udgjort selve skibet i kirken. Dermed er den et godt bud på den ældste bevarede stenbygning i Jylland.Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk -
Reklamer gør dine varer dyrere
20. februar 2012 kl. 10:14Leverandører betaler for annoncer for deres varer i dagligvarekædernes tilbudsaviser. Det kan være med til at gøre varerne dyrere, mener forskere fra CBS, der mødte massiv modstand under deres forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/02
-
15/02
-
17/02
-
16/02
-
16/02
-
19/02
-
17/02
-
21/02
-
17/02
-
16/02
Det læser andre lige nu
-
Seks typer hud skal standse Solens stråling
30. september 2011 kl. 13:14 -
Sådan bygger man en kvantecomputer
21. september 2009 kl. 13:40 -
Danskere laver katalog over tarmbakterier
4. marts 2010 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvordan laver man det bedste mælkeskum?
21. februar 2012 kl. 13:58 -
Hvorfor slår vi katten af tønden?
20. februar 2012 kl. 10:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:15
-
10:00
-
09:38
-
09:28
-
08:33
Mest sete video
-
Computer skaber kunstneriske mesterværker
14. februar 2012 kl. 15:29 -
Grise og mennesker kan konkurrere på iPad’en
15. februar 2012 kl. 15:15 -
Sådan laves en perfekt gengivelse af jordkloden
18. februar 2012 kl. 14:30
Seneste kommentarer
-
Af Martin Nitram for 57 minutter 11 sekunder siden
[Forskere: Serieforbrydere skal straffes mildere]
-
Af Martin Nitram for 1 time 8 minutter siden
[Forskere: Serieforbrydere skal straffes mildere]
Seneste blogindlæg
-
En Marshallplan til Grækenland?
Af Sissel Bjerrum Fossat, Post doc. i historie ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU -
Forskningsansøgninger – hvordan bedømmes de bedst?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Du er vist lidt for hurtigt ude Lisbeth
Hej Lisbeth
Tjek lige retskrivningsordbogen. Det gjorde jeg selv, inden jeg brugte ordet. Jeg bruger ordet med den førstnævnte betydning, som du kan se nedenfor:
Retskrivningsordbogen
patetisk adj., itk. d.s.
Den Danske Ordbog
patetisk adj. (se hele artiklen i DDO)
1 (for) højtidelig; overdrevent følelsesfuld el. dramatisk; syn svulstig, højstemt
2 som vækker medynk (og foragt); ynkelig (kendt fra 1957); syn latterlig
Kilde: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=patetisk
Fri os for anglicismer..
"Store kærlighedserklæringer og storladne følelser virker således mindre patetiske [...]"
Slå venligst den danske definition på pathos op og indse at den IKKE har meget med den engelske at gøre. Pathethic betyder nærmest ynkelig/latterlig på engelsk. Det er IKKE det samme som det danske patetisk som betyder højstemt.
Selvom der åbenbart ikke er mange tilbage der ved det....