Værkstedshumoren bidrager ifølge en ny afhandling til det massive frafald på automekaniker-uddannelserne. (Foto: Colourbox)

Der bliver snakket rigtig meget fisse på automekanikeruddannelsen.

Faktisk bliver der sjældent snakket om meget andet end fisse.

Det skulle lige være jader. Og så selvfølgelig biler.

Det gælder om at falde ind i jargonen.

Hvis ikke man kan tale med om kvindelige kønsorganer, så skal man som minimum kunne montere en hækspoiler og se skønheden i et par overdimensionerede fælge.

Ellers er man ude i kulden.

Det kan man konkludere ved at læse Rasmus Præstmann Hansens ph.d.-afhandling 'Autoboys.dk - en analyse af maskulinitets- og etnicitetskonstruktioner i skolelivet på automekanikeruddannelsen', som han har skrevet i pædagogik på Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet.

Anti-identitet

Rasmus Præstmann Hansen har undersøgt, hvorfor der er et massivt frafald på automekanikeruddannelsen. Nogle steder i landet er frafaldet helt oppe på 30-40 procent. Derfor har han fulgt en gruppe elever i længere tid.

»Jeg vil bag om tallene. Der er et meget stort frafald, og en del af det skyldes selvfølgelig manglen på praktikpladser, men jeg ville se om der var andre grunde. Jeg ville undersøge, hvilke normer man skal leve op til for at være en rigtig automekanikerelev, og hvad der ligger til grund for den kønsidentitet, drengene bygger deres maskulinitet på,« siger Rasmus Præstmann Hansen.

De fleste af eleverne har selv været ude i kulden i det meste af deres liv. Årene i folkeskolen har sjældent været en succes, og automekanikeruddannelsen er for manges vedkommende første gang, de oplever at være gode til noget. Derfor danner de deres eget univers fyldt med grovkornet humor og hurtige bemærkninger. Det er en humor der i høj grad definerer drengene ved at understrege, hvem de ikke er. De er ikke bøssede, pigede eller boglige.

Guldkæder, hue og kasket

En af dem som flertallet af elever regnede med ville droppe ud, er Anders som er citeret i afhandlingen:

»Udseendet for en mekaniker det er stor halskæde, det er armbånd, og så er det, sådan har jeg en opfattelse af en mekaniker, ik, øh, meget sådan kasket og hue; og jakke med pels på. Beskidte negle og sådan noget ik'. Der har da været nogle, jeg har lagt mærke til, at de overhovedet ikke var sådan - inklusiv mig selv. Det fik jeg også at vide af flere af de andre på holdet, da min kammerat stoppede her - ja, at de troede sgu, det var omvendt; at det var mig, der ville falde fra, og ham der ville være blevet.«

Men det er ikke kun dem, der ikke går med store guldkæder, der risikerer at blive ekskluderet af fællesskabet. Dem, der ikke taler med om kvindernes kønsorganer, risikerer også at falde udenfor fællesskabet, som for eksempel Johannes, der kommer til orde i afhandlingen:

»Jeg har det lidt svært, fordi jeg ikke er den type, som de andre. (...) De snakker kun om sex og drikke og sådan noget. Jeg har aldrig drukket mig fuld. Jeg bliver nødt til at overleve det, så jeg snakker med alle og prøver at få det bedste ud af det. Jeg synes faktisk, at det er synd, at det meste af fritiden går med sådan noget snak, at man slet ikke kan snakke med en ven, måske om hvordan det går.«

'Bolle' er et udsagnsord

»En del af frafaldet på uddannelsen kan skyldes at nogle af dem, der ikke passer ind i normen, bliver betragtet som mærkelige, og hvis normen bliver alt for snæver, så er der flere der falder fra. Humoren er med til at skabe en fællesskabsfølelse for dem der er inkluderet i den, men den kan også være grov, sexistisk og nedværdigende for dem der bliver ekskluderet,« siger Rasmus Præstmann Hansen.

Tonen og værkstedshumoren på automekanikerudannelsen er så integreret i alle dele af dagligdagen på skolen, at den bliver en del af undervisningen. Det kan man læse i et referat fra en almindelig dansktime:

»Den grammatiske øvelse er klassikeren om, der skal r eller e på udsagnsordene. De har svært ved at forklare det grammatiske princip. Emil bryder ind og fremlægger ideen om at sætte et andet ord ind i sætningen. Grinende foreslår Emil ‘at bolle'. Latteren buldrer løs i lokalet, flere af drengene er helt røde i hovederne af grin (...) over sætninger som Danmark boller meget svinekød eller Politiet boller manden bag træet.«

Maskulin mandetype

Når tonen er så dominerende, er der en del af drengene der aldrig får fodfæste på uddannelsen. En del af de drenges skæbne kan man aflæse i frafaldsstatistikken.

»Den gældende norm på uddannelsen bliver en meget maskulin mande- eller drengetype. Dem, der falder uden for normen, risikerer i højere grad ignorering, nedvurdering og marginalisering, og for de elever bliver det vanskeligere at fastholde en plads i fællesskabet på uddannelsen,« fortæller Rasmus Præstmann Hansen.