Annonceinfo

Usandsynligt, at terrorister får A-våben

Politikere i hele verden frygter, at terrorister får atomvåben. Dansk sikkerhedsforsker konstaterer dog, at sådan et katastrofe-scenarie er usandsynligt.

Politikere frygter, at terrorister får A-våben. Efter 11. september 2011 har politikerne reageret på det værst tænkelige scenarie. Det kan i værste fald udhule demokratiet indefra, vurderer en forsker i international sikkerhed. (Foto: Colourbox)

Den største politiske katastrofe, som verden i øjeblikket kan møde, er terrorister med atomvåben.

Det er opfattelsen blandt politikere og sikkerhedseksperter, fortæller seniorforsker Rens van Munster fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker i risikoen for, at der opstår katastrofer i det internationale samfund.

»Det store frygtscenarie lige nu er, at terrorister får adgang til atomvåben eller ’dirty bombs’. Stater har indtil nu – gudskelov – ikke brugt atomvåben siden 2. verdenskrig.«

»Men sikkerhedsfolk og politikere frygter, at ideologisk motiverede aktører – som terrorister – ikke på samme måde vil være tilbageholdende, hvis de får fingrene i et masseødelæggelsesvåben,« fortæller Rens van Munster.

Risikoen for A-våben måske overvurderet

Selvom selvmordsbombere med A-våben får en masse opmærksomhed af efterretningstjenester og politikere, skal vi reelt ikke regne med, at det vil ske.

»Jeg tror ikke, at truslen er så realistisk. Selv hvis terrorister endelig fik en bombe, ville det kræve teknologi og stor viden at springe den i luften. Det er så komplekst, at jeg alvorligt tvivler på, at terrorister kan føre det ud i livet,« siger Rens van Munster.

Fantasi-scenarier er vigtigere end viden

Fakta

En ’dirty bomb’ er en bombe, som spreder radioaktivt støv ud over et større areal.

Den består af et eksplosiv – for eksempel dynamit – og noget stærkt radioaktivt materiale – for eksempel uran-stænger fra et atomkraftværk.

Bomben fungerer altså ikke som en atombombe. Atomvåben bruger fission til at fremprovokere en enorm eksplosion. I en ’dirty bomb’ kommer eksplosionen fra krudt – den store fare kommer fra det radioaktive støv, som bliver spredt i området omkring bomben.

Verdens politikere tager da også kun truslen om A-terror seriøst, fordi de har besluttet, at de vil forberede sig på det værst tænkelige scenarie.

»I nutidens internationale politik arbejder man ikke ud fra det sandsynlige, men det mulige. Så længe man kan sige, at et scenarie er muligt, vil man tage højde for det.«

»Vi ser, at fantasi og forestillinger i øjeblikket bliver vigtigere end viden. Efter 11. september fik den amerikanske regering lavet en rapport, som sagde, at man blev nødt til at forberede sig på det værst tænkelige. Det er det, der styrer den politik, der bliver ført internationalt,« fortæller Rens van Munster.

Efterretningsvæsnet skriver bin Ladens dagbog

Den amerikanske regering tager alligevel budskabet fra 11. september-rapporten meget alvorligt. Så alvorligt, at ’National Intelligence Council’ har fået forfattere til at skrive ’realistisk’ science-fiction om de værst tænkelige fremtidsscenarier.

Før Osama bin Laden blev likvideret, forestillede en forfatter sig for eksempel, hvordan barnebarnet til den dræbte al-Qaeda-leder ville skrive sin dagbog i 2020. Ifølge den fremtidsvision vil muslimer i hele verden i fremtiden samle sig i et kalifat.

»Politikernes pointe er, at selvom vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, skal vi stadig forsøge at forestille os det, så vi kan tage højde for det værst tænkelige,« fortæller Rens van Munster.

Nordkorea vil sikkert skræmme

Fakta

Den her artikel er del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber.

Læs mere: Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Lige i øjeblikket er politikernes og efterretningsvæsnernes øjne plantet på de såkaldte ’slyngelstater’. Politikerne frygter, at et land som Nordkorea skal komme i besiddelse af atomvåben, som de kan finde på at videresælge til terrorister.

»Nordkorea har endnu ikke formået at konstruere en ballistisk raket, så landet er ikke en globale trussel, selvom den har regional magt.«

»Derudover er spørgsmålet, om det ville være i Nordkoreas egen interesse at bruge bomben offensivt. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men det er mere sandsynligt, at de vil bruge våbenet defensivt, altså som afskrækkelse,« siger Rens van Munster.

Forskeren understreger, at det – efter hans vurdering – er en dårlig idé at forberede sig på det værst tænkelige scenarie. Det skaber nemlig meget unødvendig frygt i alverdens befolkninger, og det kan udhule demokratiet indefra.

»Risikoen er, at et konstant beredskab institutionaliserer frygt og gensidig mistænksomhed i vores samfund, hvilket truer solidariteten og den sociale sammenhængskraft,« siger Rens van Munster.

Men terrorister med A-bomber behøver vi altså næppe frygte som en kilde til Jordens undergang.

Knald i bøtten

Nordkorea har da totalt knald i bøtten - hvordan vil du ellers forklare hvad der foregår i disse dage eller hvorfor de i løbet at de sidste 50 år ikke har ville sætte sig ned og snakke - de har fået et utal af chancer og har misbrugt dem alle.

Initiator

"Bjarne, neutroninitiatoren er nødvendig i at a-våben for at sikre der er neutroner tilstede i det øjeblik den kritiske masse opnås."

Under forudsætning af anvendelse af et PU-239 design (implosionsvåben) - ja.

"At uranen selv producerer neutroner er korrekt, men de er for få og spredte til at starte en kædeproces i det optimale øjeblik. I modsat fald fås en bombe med en meget begrænset effekt - hvilket de vist har erfaret!"

Ved anvendelse af U-233 eller U-235 (Gun assembly eller Gravitational assembly) - det skal nok give et passende "bang", ikke en fuser, netop fordi den superkritiske masse i modsætning til implosionsdesignet ikke adskilles igen af chockbølgerne fra den konventionelle eksplosion og derfor kan "vente" på neutronerne. Der er ikke noget "optimalt øjeblik" i spil her.

Tosser?

Kim,
Nordkoreanerne er ikke tosser, de er naturligvis til at snakke med. De føler sig overset og de vil gerne respekteres. Man opnår intet ved at nedgøre dem, så efter min bedste formening bør man prøve at tale ordentligt med dem - om det så hjælper vil tiden så vise.

Initiator

Bjarne, neutroninitiatoren er nødvendig i at a-våben for at sikre der er neutroner tilstede i det øjeblik den kritiske masse opnås. At uranen selv producerer neutroner er korrekt, men de er for få og spredte til at starte en kædeproces i det optimale øjeblik. I modsat fald fås en bombe med en meget begrænset effekt - hvilket de vist har erfaret!
Men det helt essentielle er naturligvis, at der er våbenegnet bombemateriale i deres besiddelse.
Nordkorea har formodentligt brugt deres minimale lager af plutonium, derfor skal de i gang med at fremstille beriget uran - og det er her problemet opstår. Man kan ikke lige starte tusindvis af ultracentrifuger, der skal arbejde flere år for at adskille U-235 - ikke uden af Kina og USA opdager det. Man kommer ikke udenom de fysiske og tekniske problemer, der vitterlig er ved at bygge en atombombe - ikke nogen let opgave.

Det plutonium de har brugt, stammer fra en enkelt forsøgsreaktor, der nu er skrottet. Herfra kommer der ikke mere materiale.

Bombefremstilling

Per - ja jeg ved skam godt at der er en initiator i et hvilket som helst våben, men: Qoute en, der absolut ved noget om snakken, nemlig Carey Sublette:

"Once a supercritical mass is assembled, neutrons must be injected to start the chain reaction.

This is not really a problem for a gun type weapon, since the design allows the supercritical mass to remain in the fully assembled state indefinitely. Eventually a neutron from the prevailing background is certain to cause a full yield explosion." unquote.

Så er det jo op til mig som terrorist, om jeg vil betragte 13-15 kT som en fuser og 21 kT (ideel uboostet, utampered max. værdi for en 64 kg U-235 core) som design yield eller om jeg vil stille mig tilfreds med det lidt mindre brag og færre dødsofre og kalde min lynkineser (eller hedder det -koreaner i vore dage?) en succes...

Hvad Nordkorea angår, så var det implosionsvåben, de testede og det lykkedes dem trods alt at generere 0,6 -1,5 kT med deres første berømte og chokerende fuser... Igen, som ond terrorist, ville jeg nok vælge at kalde det en succes og lade Manhattans ændrede skyline incl. paddehat tale sit eget sprog til verdenspressen...

Nordkorea

Per: "Hvis man derimod takler ordentlig til dem og respekterer deres leder, så tror jeg man kan komme langt. De vil sikkert gerne ind i det "gode" selskab."

Er det Nordkorea du taler om? Mener du at man kan snakke fornuft med de tosser?

Bombefremstilling

Bjarne, et par bemærkninger.
Jeg kender udmærket de tegninger, du refererer til, dem er der mange af. Teknisk set er det ret simpelt at lave en U-235 bombe, problemet er at få isoleret de 0.7% U-235. Det kræver en kaskade af ultracentrifuger.
U-235 bomber benytter skam neutroninitiator - (Beryllium+lithium) - uden den vil man få en fuser af en eller anden størrelse. Starter kædeprocessen tilfældigt ude i periferien, så spredes hovedparten af materialet uden det når at spaltes.
Men teknikken er ret simpel med teknisk hjælp udefra, hvilket eksemplet fra Pakistan viser. Problemet er fortsat berigning og en effektiv neutroninitiator.

Plutoniumbomber er derimod ganske vanskelige at fremstille, og Nordkorea har ikke mange gram tilbage fra deres forskningsreaktor. Initiatoren er særdeles vanskelig at fremstille, det tog efter sigende UK 2 år at fremstille en egnet type. (bl.a. anvendes der en cæciumisotop). Måske derfor var deres første bomber fusere?

Berigning af uran tror jeg ikke på vil blive en realitet i Nordkorea, idet Kina ikke vil have de producerer atomvåben så tæt ved deres grænser. Derfor tror jeg det er tomme trusler, men de kommer jo langt med retorik alene.

Hvis man derimod takler ordentlig til dem og respekterer deres leder, så tror jeg man kan komme langt. De vil sikkert gerne ind i det "gode" selskab.

Om a-bombefremstilling

Per, du har vist glemt eller har ikke hørt om "The Nth Country Experiment".
Eksperimentet, der afsluttedes 10 april 1967, gik ud på at lade tre amerikanske, nyuddannede fysikstuderende fremstille et detaljeret a-våben design, udelukkende ved hjælp af kildemateriale, der på daværende tidspunkt var offentligt tilgængeligt. Projektet lykkedes, og blev beskrevet i rapporten UCRL-50248, der i redigeret form kan findes på nettet.

Siden da er meget blevet nedklassificeret, så endnu flere oplysninger ligger i public domain.

Et gun-type våben som Little Boy behøver heller ikke nødvendigvis nogen initiator. Samlingen af en superkritisk masse vil i sig selv garantere en eksplosion. Det er rigtigt, at U-235, eller U-233 skal være af "weapons-grade" og skal samles hurtigt for at undgå en prædetonation, som vil resultere i en fizzle, men med den renhedsgrad, man kan opnå med moderne centrifugekaskader, som f.eks. Irans, er det muligt at samle en superkritisk masse og opnå en detonation på 20+ kT alene ved hjælp af gravitationsacceleration. Grænsen her ligger på omkring 98% renhed.

Little Boy var kritisk gående til superkritisk i ca. 1,35 milisekunder før initiatoren blev/kunne blive aktiveret, og ingen i den åbne verden ved om uranprojektilet overhovedet nåede så langt ned i målet, at initiatoren blev aktiveret inden detonationen. "Abner" initiatoren, der blev brugt, var faktisk også simpel: Blot et par skiver af Beryllium og Polonium-210, som blev klasket sammen ved projektilets ankomst. Bomben indeholdt desuden kun ca. 80% beriget U-235 og krævede derfor en langt højere samlingshastighed end højere berigede - læs mere moderne - designs.

Det, der er problemet med at undlade initiatoren i denne type våben, er udelukkende, at man mister kontrollen over det nøjagtige detonationstidspunkt, som kommer til at afhænge af hvornår naturlige spaltninger slipper flere neutroner af en passende hastighed løs, hvilket teoretisk kan ske fra det øjeblik det kritiske punkt nås og på et hvilket som helst tidspunkt derefter.

Når så det er sagt, så skal vores terrorister jo lige have fat i ca. 65 kg U-235 inden de kan begynde at true verden...

Om a-bombefremstilling

Måske vil Poul-Henning Kamp fortælle, hvorledes Rens van Munster kan få sine skolepengene tilbage, P-HK ved åbenbart en del om det emne?
P-HK har dog ret i sin bedømmelse af plutoniums giftighed, men det er ikke emnet.

Det er teknisk set rfet let at fremstille en U-235 bombe, men det er ikke bare gjort ved at banke 2 klumper U-235 under den krisitiske mængde sammen, som Poul-Henning mener. Det svære et at starte kædeprocessen præcist når de 2 klumper støder sammen. Det gøres med en neutroninitiator, der ikke skal håndteres af amatører, men af specialister på feltet. Det problem er større end at skaffe våbenegnet U-235.
-
En plutoniumbombe skal detoneres som en implosionsbombe, en passende klump klemmer 5-10 kg Po-239 sammen så den opnår den kritiske størrelse. Materialet skal være ca. 96% rent for ikke at få en fuser - spørg blot i Nordkorea.
I løbet af ca. en nanosekund skal bomben starte kædeprocessen, det sker ved hjælp af en neutroninitiator, der leverer neutroner til præcis start af kædeprocesserne. Den er så vanskelig at fremstille, at det må anses for en umulighed for andre end en masse specialister på mange felter at designe en, der virker. Det tog f.eks. UK 2 år at fremstille en.
Plutonium af våbenkvalitet er meget vanskeligt at fremskaffe. Brugt brændsel fra a-værker er uegnet, det kræver en berigning, da brugt brændsel indeholder ca. 40% Pu-238, der spalter spontant. Derfor anvendes Pu-238 som energikilde i rumfarten.
Både Paktistan og formodenlig også Iran benytter sig af den letteste metode - at skaffe bombeegnet U-235 ved berigning af natururan, som Iran har i store mængder.
Begge lande har fravalgt plutonium pga. de meget store tekniske vanskeligheder med at fremskaffe våbenegnet materiale.
-
Alt i alt må man sige, at Rens van Munster har ret i sin vurdering. Det er ikke et spørgsmål om at kende teorien om a-bomber, der skal en række specialister på teknik, fysik m.v. til arbejdet, at risikoen for at f.eks. en gruppe terrorister kan fremstille en bombe må siges at være meget ringe. Problemet er dog højt beriget uran fra forskningsreaktorer i det gamle USSR.
Da det er ca. 100 gange så vanskeligt at fremstille en plutoniumbomber som uranbomber, er det her man skal sætte ind med kontrol over berigningsprocessen. Derfor er den nyeste metode med laserberigning omgærdet af voldsomme sikkerhedsanstaltninger.

USAs bekymringer vedrørende det brugte brændsel fra atomkraftværker som bombemateriale har vist sig at være en fejl, der bl.a. har givet dem store problemer med håndtering af atomaffald. En omfattende kontrol med atomkraftværkernes brændselskredsløb sikrer mod evt. misbrug.

Vedr. plutoniums giftighed...

Det tog mig lige en times tid at erindre den magiske søge term der finder det dokument hos LANL.gov der giver mest information on Pu's ringe giftighed:

library.lanl.gov/cgi-bin/getfile?23-05.pdf

Sjovt nok er det ikke med i ret mange af deres index, oversigter osv. man skulle næsten tro de helst vil have at folk stadig tror at Pu er vildt giftigt :-)

Poul-Henning Kamp

Lærepengene tilbage ?

Rens van Munster bør overveje at kræve sine lærepenge tilbage, der hvor han har lært noget om atombombers opbygning og fysik, for han er helt galt på den.

Ted Taylor, den USAnske atombombekonstruktør, gør det i John McPhee's bog "The Curve of Binding Energy" fuldstændig klart hvor lidt der skal til at lave en atombombe, når først man har adgangt til fissilt materiale.

Jo bedre kvalitet af fissilt materiale, jo nemmere bliver det, startende med 40kg HEU og et kg sprængstof, over 25kg PuO2 og en stang T4, indtil du når det punkt hvor det er nok at tabe 5kg ren Pu ned på andre 5kg Pu fra en trappestige.

Ted Taylor var om nogen manden der vidste det: Han designede alle USAs mindste warheads, inklusive dem der blev brugt til SADM & M-ADM (en lidt tung rygsæk-atombombe) og Davy Crockett jord-til-jord "dysekanonen". (Interessant læsning: http://3ad.com, vælg "Cold War", derefter "3AD Nukes")

Derfor er IAEA's fulde fokus ikke at holde de tekniske finurligheder i en atombombe hemmelige, dem kan enhver Cand. Scient. Fys selv regne ud og simulere på en smartphone, men derimod at sikre at alle kilder til og lagre af fissilt materiale er under fuld kontrol af "the good guys", enten fordi de ejer det (se. f.eks USAs køb af beriget uran fra Kazakstan) eller fordi IAEA inspicerer og plumberer de faciliteter hvor materialet findes (Nord Korea, Iran osv.)

(Irans seneste diplomatiske udmelding om at ville bygge atomdrevne flådefartøjer, giver "plausible deniability" til at have et lager af højt beriget uran der ikke skal bruges til bombeformål. Der er ingen i IAEA eller noget andet sted der tror på den forklaring.)

Myten om hvor svært det er at lave en atombombe er ren og skær kold-krigs propaganda, ligesom myten om plutonium som "verdens giftigste stof" er det.

Det er 100% korrekt at det er svært at lave en atombombe der kan rasle rundt i bunden af et krigskib i 40 år, for derefter med 100% sandsynlighed at levere 100% af den ydelse den er designet til, evt. efter en supersonisk tur med et missil osv.

Men at tage to klumper fissilt materiale og banke dem imod hinanden er rigeligt til at få et kiloton, eller mere, yield og som terrorvåben er det nok til at komme på alle forsiderne og til at give beredskabet et rigtigt skidt år.

Noget så simpelt som en sæk vejsalt og et badekar vil gøre det til et skidt årti.

Så kan vi naturligvis diskutere om det er en "rigtig atombombe" i en eller anden definitorisk forstand, men jeg er ret sikker på at det ikke er et flueknepperi avisernes forsideredaktører vil bruge lang tid på inden de griber ud efter Helvetica-Fed-96-punkt til at skrive "ATOM-TERROR" med...

Poul-Henning Kamp

terror

Først...hvorfor gå igennem at det bøvl med at sprænge evt. radioaktivt materiale.
F.eks. er plutonium serdeles giftigt, så jeg ville da aldrig bøvle sådant... blot med en boltsaks tiltvinge mig adgang til vandforsyningen og drysse lidt i.

Lidt om Pu:
A commonly cited quote by Ralph Nader, states that a pound of plutonium dust spread into the atmosphere would be enough to kill 8 billion people. However, the math shows that one pound of plutonium could kill no more than 2 million people by inhalation. This makes the toxicity of plutonium roughly equivalent with that of nerve gas.[97]

Her snakkes om inhalation som f.eks. en Dirty bomb, men analyser fortaget i nato regi, tyder på at det er mindst lige så farligt i drikkevand.

M.h.t. test, kan vi så ikke blive enige om at gps satelitterne ikke opdager noget ? mig bekendt er de pasive sendere... men begge sider fra den kolde krig har satelitter der kan opfange det gamma glimt der kommer fra en atomsprængning.

Disse satelitter viste sig effiktive inden man kendte til pulsar begrebet... og man ind i mellem detekterede disse.

Usandsynligt.....

Ja meget usandsynlig eftersom at Pakistans Directorate for Inter-Services Intelligence – ISI – (efterretningsvæsen) og militær ikke samarbejder med terrorister og eftersom Rusland har komplet overblik over alle deres atomvåben og der ikke findes korruption i Rusland og fordi at Nordkorea elsker USA og fordi der er komplet umuligt at anskaffe radioaktivt materiale og klister det sammen med alm. sprængstof og smugle det ind i et vestligt land – Med den viden kan vi alle sove roligt.

Jeg vil naturligvis ikke skrive at Rens van Munster fra Dansk Institut for Internationale Studier er en komplet i…. - men det er sgu tæt på.

Skrækscenarioet er jo også først og fremmest en "dirty bomb"

Det vil sige en konventionel sprængning, som kan sprede radioaktivt materiale i findelt form.

Det kræver vel ikke mere teknologi end en almindelig "dime-a-dozen"-terrorist kan præstere ?

Test

Man kan ikke prøvesprænge en A-bombe uden at blive opdaget, GPS satellitterne opdager det med det samme.

Seneste fra Kultur & Samfund

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg