Annonceinfo

USA i anti-terrorkrig mod nordafrikanske pirater

70 amerikanske soldater sejler i nattens mulm og mørke dybt ind i fjendens havn på den afrikanske nordkyst. Marinesoldaterne er ombord på et kapret piratskib, forklædt som arabere. Men de har ingen infrarøde briller med, og der er ingen helikoptere, der venter på at flyve dem ud.

Det vovemodige angreb foregår en vinternat i det herrens år 1804, i den libyske havneby Tripoli. Soldaterne sætter ild til et amerikansk skib, erobret af piraterne, men når ikke at befri de 300 amerikanske gidsler. De bliver senere sat fri mod en løsesum på 200.000 dollars - men da er fem døde og fem konverteret til Islam.

Den dramatiske befrielsesaktion er ikke en del af manuskriptet til Johnny Depps næste pirat-film, men et blik ind i det Mikkel Thorup kalder verdens første globale anti-terrorkrig - krigen mod piraterne. Episoden er beskrevet i hans artikel 'Pirater, Barbarer og Stater', hvor han argumenterer for, at USA's og Europas kamp mod piraterne, både i Middelhavet og i Caribien, og nutidens krig mod terror har et helt centralt element til fælles:

»Både nutidens terrorister og fortidens pirater bliver udråbt som menneskehedens fjender. En fjende, det er alle civiliserede staters pligt at bekæmpe. Der skabes et absolut modsætningsforhold mellem civilisation og terroristiske aktører, eksempelvis piraterne. De er fjender uden for krigens love og regler, og vi må derfor benytte alle midler for at bekæmpe dem«, forklarer Mikkel Thorup.

Boltrede sig i MiddelhavetMikkel Thorup er adjunkt ved Afdeling for Idehistorie ved Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med pirater som både politisk og historisk fænomen. Barbaresk-kosarerne, som amerikanerne forsøgte at overliste i Tripolis nattemørke, var pirater fra Nordafrika, det nuværende Algeriet, Marokko, Tunesien og Libyen. De huserede så langt op som til Færøerne, men opererede hovedsageligt i middelhavet, hvor de gik til angreb på handels- og militærskibe fra England, Frankrig, den nydannede nation Amerikas Forenede Stater, og såmænd også fra Danmark.

» Vi bliver nødt til at spille deres spil. Terrorisme mod Terrorisme« Udover at stjæle lasten, forlangte de løsepenge for både mandskab og skibe. I lange perioder betalte de vestlige stater 'tribut', en stor sum penge, til piraternes hjemlande mod at slippe for angreb, og det var ikke småpenge, fortæller Thorup. I 1795 betalte amerikanerne 642.500 dollars i kontanter samt ammunition og en fregat med 36 kanoner til Algier for en 'Freds- og venskabsaftale'. Det var en konsekvens af amerikanernes nyvundne frihed:

»Indtil amerikanerens uafhængighedskrig 1775-83 mod England havde amerikanske handelsskibe været beskyttet af netop Englands militære styrke (og betaling af tribut),« beretter Mikkel Thorup. Amerikanerne havde i 1778 også en alliance med Frankrig, som ifølge en traktat skulle beskytte 'amerikanske skibe og varer imod vold, fornærmelse, angreb eller ødelæggelse fra Barbareskernes konger, stater og undersåtter.'

Europæerne fremstilles som svage I 1801, da Thomas Jefferson netop var tiltrådt som amerikansk præsident, forlangte Pashaen af Tripoli en højere årlig tribut, men Jefferson reagerede ved at sende den amerikanske flåde af sted til Middelhavet under mottoet 'Millioner til forsvar, men ikke en cent til tribut'.

Amerikanske kommentatorer og intellektuelle har, ifølge Mikkel Thorups artikel, udlagt Jeffersons angreb på piraterne som USA's første krig mod international terror, og draget paralleller til den nuværende. I denne udlægning, fortæller han, fremstilles europæerne som de svage nationer, der bare vil snakke og betale sig fra problemerne, mens amerikanerne tager affære og griber ind med magt for at nedkæmpe de barbariske modstandere.

Thorup gør imidlertid opmærksom på, dels at amerikanerne i mange tilfælde, også efter Jeffersons udmelding, betalte både beskyttelsespenge og løsesum for gidsler, og dels at grusomhederne og ulovlighederne var rigelige på begge sider.

»På begge sider af Middelhavet så man den anden som den angribende part, og på begge sider engagerede man sig i en kombination af lovligt og ulovligt pirateri samt slavehandel« skriver han, og uddyber: »På samme måde ser Bin Laden jo også USA's opførsel som et angreb på den muslimske verden. Og på samme måde griber begge parter i krigen mod terror til redskaber der ligger langt uden for krigens normale regler og love.«

Militærmagt fører til regimeskift Mikkel Thorup peger på en anden historisk parallel fra krigen mod piraterne: Moderne amerikanske forsøg på at forårsage regimeskift ved hjælp af militær magt, kan også genfindes i deres 'første internationale anti-terrorkrig'. I 1805 forsøgte amerikanske marinetropper at erstatte Pashaen af Tripoli med hans bror. Broderen havde nemlig lovet amerikanerne at frigive amerikanske fanger uden betaling. Det lykkedes dog ikke, og sagen endte med amerikanerne betalte løsepenge. Denne første amerikanske militære aktion uden for det amerikanske kontinent mindes dog stadig, påpeger Mikkel Thorup:

»Episoden indgår nu i Marinekorpsets Hymne, der demonstrerer det amerikanske militærs globale rækkevidde fra Mexico til Nordafrika: 'Fra Montezumas Haller til Tripolis bredder.'«

Grundlæggende den samme logik Den amerikansk-støttede bror, og de ikke-europæiske lejesoldater blev efterladt, og fik Pashaens vrede at føle, fortæller Thorup. Han mener at dette, og mange andre eksempler, viser at logikken i krigen mod piraterne og i krigen mod terror er den samme: »Man definerer modstanderen som grusom, ond eller illegal, og dermed retfærdiggør en brutal anti-terrorkrig, hvor man må bruge alle midler. «

Med to citater, fra dengang og nu, demonstrerer han afslutningsvis i sin artikel lighederne i opfattelsen af pirater og terrorister. I 1799 skrev den amerikanske konsul i Tunis til sin udenrigsminister: »Der er givet for mange indrømmelser til Algier. Der er kun et sprog disse folk forstår, og det er rædsel [terror].«

En nutidig amerikansk rådgiver i Irak formulerer det således:

»Vi bliver nødt til at spille deres spil. Guerilla mod Guerilla. Terrorisme mod Terrorisme«, skriver Thorup, og tilføjer: »Vi kan også tage et citat fra den mere bizarre ende af Cofer Black, vicechef for CIA's antiterrorenhed, et citat hvis fulde effekt kræver at det bliver citeret på engelsk: 'When we're through with the[Taleban and al-Qaeda], they will have flies walking across their eyeballs [...] We're going to kill them. We're going to put their heads on sticks. We're going to rock their world.«

I august udkommer en Mikkel Thorups bog om forholdet mellem pirater og terrorister på Klims forlag: Pirater, terrorister og stater

Jens Robdrup: "På begge sider

Jens Robdrup:

"På begge sider af Middelhavet så man den anden som den angribende part, og på begge sider engagerede man sig i en kombination af lovligt og ulovligt pirateri samt slavehandel« skriver han,
Her tager Mikkel Thorup fejl. Ellers må han oplyse hvor mange arabiske slaver, der blev taget af europæiske nationer og holdt i slaveri. Og hvilke europæiske pirater eller kapere hjemsøgte Algier og de øvrige barbar stater? De arabiske barbar stater hjemsøgte og plyndrede europæiske kystbyer helt op til Island igennem tre århundreder og i det tidsrum mener i hundredtusindvis af europæere at være blev taget til fange og de fleste holdt som slaver. Denne trafik fra den muslimske barbar kyst blev først standset da de europæiske magter og USA brugte magt - også danmark, der i 1770 og 1797 sendte krigsskibe til Algier og Tripoli og bombarderede byerne.
Det er ikke samme logik som i dag. De var simple sørøvere som i Somailia i dag, der opererede med fuld støtte fra myndighederne.

HEJ og tak for en god

HEJ og tak for en god website.Mikkel Thorup glemmer bevist hvad amerikanerne lavede i afrika dengang.De var ved at handle med slaver og gøre de ting som gøre også idag udvide deres interesse områder og herske over verden.Wikipedia skriver:From 1654 until 1865, slavery for life was legal within the boundaries of the present United States.[4] Most slaves were black and were held by whites, although some Native Americans and free blacks also held slaves. The majority of slaveholding was in the southern United States where most slaves were engaged in an efficient machine-like gang system of agriculture. According to the 1860 U.S. census, nearly four million slaves were held in a total population of just over 12 million in the 15 states in which slavery was legal

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg