USA får ikke en mand på Mars foreløbigt
Selv med en ekstrabevilling til NASA går der mindst 15 år, før Månen får besøg af astronauter igen. Amerikanerne kan også glemme alt om at få en mand på Mars i en overskuelig fremtid.

Den 25. maj 1961 holdt den amerikanske præsident Kennedy en tale for kongressen. Her udstak han det mål, at USA skulle sende folk til Månen inden 1970. Det lykkedes som bekendt.
Den 14. januar 2004 holdt præsident Bush en tale med et lige så ambitiøst budskab: Der skal amerikanerne til Mars, og første skridt på denne tur skal være at komme tilbage til Månen senest i 2020. Det kommer til gengæld ikke til at ske.
For fire måneder siden bad præsident Obama et hold eksperter om at finde ud af, hvad der egentlig kunne lade sig gøre i forhold til amerikanske bemandede rumrejser i de kommende årtier.
Nu er ekspertpanelet kommet med en foreløbig rapport, og det ser ikke alt for lyst ud for rumprogrammet.
Hvis NASA ikke får flere penge, er der nok råd til at bygge videre på de raketter og det rumfartøj, som kan afløse rumfærgerne og bringe amerikanere ud i rummet. Men ak - der er ikke penge til et landingsmodul, så det bliver ikke muligt at landsætte folk på Månen. I hvert fald ikke før engang sent i 2030erne.
Fakta
LÆS OGSÅ
Eksperterne skriver lige ud, at det ikke giver nogen mening at satse på bemandede rummissioner, hvis politikerne insisterer på, at budgettet skal holdes.
ISS bør ikke skrottes i 2015
Men hvad så, hvis der bevilges tre milliarder dollars ekstra om året til NASA? Ja, så ser det en smule lysere ud, skriver eksperterne. Så kan der faktisk godt være råd til at sende folk til Månen omkring 2025.
Med lidt god vilje kan der endda være penge nok til at sende astronauter i omløb om Mars inden 2030. Men ligefrem at lande på Mars bliver der ikke tale om i en overskuelig fremtid - selv ikke med de tre milliarder dollars ekstra om året.
Ekspertpanelet anbefaler i øvrigt, at USA i højere grad satser på internationalt samarbejde. Og det understreges, at det ville være en rigtig dårlig idé at skrotte den internationale rumstation ISS i 2015, som NASA ellers har lagt op til. ISS bør være i drift til 2020, mener eksperterne.
Og dermed er bolden så sparket tilbage til de amerikanske politikere.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Filosoffen: Rumvæsner kan være guddommelige
7. november 2008 kl. 05:00 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24 -
Astrofysikeren: Et uendeligt univers har uendelige muligheder
7. november 2008 kl. 05:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 4 timer 31 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 4 timer 41 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















SV:Hvorfor
Hvordan kan det være i 60'erne kunne vi komme på månen på 8-9 år og skulle opfinde næsten alt fra bunden.
Og nu vil det tage 15 år og mere eller mindre alt er opfundet til rejsen.
Er det økonomien/politisk der er problemet. JEg kan ikke i min vildeste fantasi få det til at være et teknisk problem. I så fald er vi faldet meget groft tilbage i udviklingen de sidste 40-50 års tid
Som artiklens forfatter (Henrik Bendix) udmærket redegør for, er det et bevillingsmæssigt (og dermed jo også et politisk) problem. Efter at Sovjet kun godt en måned før Kennedys tale havde sendt (nu afdøde) J Gagarin i kredsløb om Jorden som det første menneske nogensinde, satsede USA stort på Apolloprogrammet. Man ville først til Månen, - det føltes ydmygende for amerkanerne, at de var blevet slået af Sovjet i kapløbet om at sende et menneske ud i rummet, og man bevilligede næsten uendelige økonomiske ressourcer til Måne-programmet. Da Kennedy holdt sin tale, havde USA allerede haft 4 mislykkede forsøg på at opsende månesonder (ubemandede forstås), så man var nu ikke helt på bar bund.
Månelandingerne blev en folkesag i USA, og der var stort set ingen protester mod at gøre Kennedys drøm til virkelighed. Koste hvad det ville. Flere hundrede tusinde mennesker - offentligt ansatte som privatansatte - arbejdede på Apolloprogrammet gennem årene, og USA genvandt sin førerposition indenfor rumforskningen (der selvfølgelig havde stor militær betydning også), da det 6 gange lykkedes at sende(og returnere) mennesker til Månen (ja - 8 gange faktisk - de første gange nøjedes man dog med - af sikkerhedsgrunde - at flyve rundt om Månen med Apollo 8 og 10).
Selvfølgelig har man teknikken til nye Måne-landinger, ligesom man jo flere gange har landsat sonder på Mars. Men det bliver næppe nogensinde igen en folkesag, som det var i 60'erne. Og økonomiske bevillinger kommer ikke af sig selv - heller ikke i USA.
Venligst CB
Hvorfor
Hvordan kan det være i 60'erne kunne vi komme på månen på 8-9 år og skulle opfinde næsten alt fra bunden.
Og nu vil det tage 15 år og mere eller mindre alt er opfundet til rejsen.
Er det økonomien/politisk der er problemet. JEg kan ikke i min vildeste fantasi få det til at være et teknisk problem. I så fald er vi faldet meget groft tilbage i udviklingen de sidste 40-50 års tid