Universiteterne skal være den uafhængige vagthund, der kan gribe ind overfor kommercielle og politiske interesser, mener videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen. (Foto: Colourbox)

Universitetsloven er lige nu under evaluering, og bølgerne går højt i debatten mellem forskere og politikere.

Hvor regeringen vil have lov til at øremærke store puljer forskningsmidler til såkaldt 'strategisk forskning', kæmper mange forskere for deres ret til fri forskning.

For videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen er det vigtigt, at loven sikrer universiteternes uafhængighed af politiske beslutningstagere:

»Universiteternes roller er uddannelse, grundforskning, og at være den uafhængige vagthund, der kan gribe ind, overfor kommercielle og politiske interesser,« anfører Mikkel Willum Johansen og uddyber:

»Loven skal fastsætte rammerne for universiteternes rolle i fremtiden. Så vi skal spørge, hvad det er for nogle betingelser, vi vil give videnskaben, så den arbejder bedst muligt og er til størst mulig gavn for befolkningen. Man kan ikke forvente, at videnskabens metoder er så stærke, at de fungerer og leverer objektive og neutrale resultater, selv om de er under pres udefra.«

Uafhængig samfundsnytte

Mikkel Willum Johansen er cand.mag. i filosofi, og ph.d.-studerende ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet. Og fra i dag af blogger han om videnskabsteori på videnskab.dk.

I sin blog vil Mikkel Willum Johansen blandt andet sætte fokus, på, hvilken rolle videnskaben og universiteterne spiller i samfundet. Skal politikerne afgøre, hvilken forskning samfundet har brug for, eller skal forskerne selv bestemme, hvad de vil forske i?

»Forskerne arbejder jo for skatteydernes penge, så det er i udgangspunktet rimeligt, at de ikke kun at følge egne interesser, men også sørger for, at samfundet får nytte af deres arbejde. Problemet er, at systemet skaber risiko for pression fra industri og politikere. Dermed risikerer man, at det bliver de politiske magthavere og industrien, der får noget for skatteydernes penge, og ikke skatteyderne selv,« forklarer Mikkel Willum Johansen, og tilføjer:

»Vi skal skabe et system, hvor man minimerer risikoen for pression og sammenblanding af interesser, så man bibeholder universitet som uafhængig vagthund for magthaverne. Det er uheldigt, hvis der er for tætte bånd mellem dem, der udfører forskningen og dem der betaler for den.«

Forskere frygter for deres job

Som eksempel på, hvordan politiske beslutningstagere kan påvirke forskning, nævner videnskabsteoretikeren en sag fra 2004, hvor daværende miljøminister Hans Christian Schmidt redigerede i en rapport om klimaforandringer fra DMI, ved blandt andet at nedtone en række konsekvenser ved global opvarmning.

Mikkel Willum Johansen blogger fra i dag om videnskabsteori på videnskab.dk. (Foto: mikkelwillum.dk)

Da sagen blev beskrevet i Politiken, spurgte man DMI, hvorfor man ikke havde råbt op, da rapporten blev offentliggjort.

Sektionsleder Eigil Kaas svarede, at han følte sig under pres:

»Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil,« sagde han til Politiken.

Universiteterne skal kunne kritisere

Ifølge Mikkel Willum Johansen er sagen et eksempel på, hvordan politik kan påvirke forskning. Og han mener det er vigtigt at sikre universiteterne og forskerne uafhængighed til at undersøge, om det holder, når politiske eller kommercielle interessenter offentliggør resultater:

»Det ville være op til universiteterne at tage en sådan en rapport op og kritisere den som neutral og uafhængig vagthund. Men hvis den forskning universiteterne laver, er 'bestilt' af politikerne, hvordan kan de så kritisere den? Kan forskere kritisere kollegaer fra deres egne institutter?« spørger han.

Du kan læse mere om, hvordan universiteterne kan fastholde rollen som videnskabens uafhængige vagthund, sammen med en masse andre videnskabsteoretiske emner, i Mikkel Willum Johansens blog 'Bag om videnskaben' fra i dag.