Unge vestjyder bruger hjemstavnens dialekt, når de spiller kiksede
06 marts 2017

Det er udannet at tale vestjysk, og de unge vestjyder bruger kun hjemegnens dialekt, når de vil distancere sig, lave sjov eller virke kiksede.

Københavnsk, derimod, er sejt at tale. Det viser en ny ph.d.afhandling af sprogforsker Signe Wedel Schøning fra Københavns Universitet.

Signe Wedel Schønning, der selv er opvokset i Vestjylland, har gennem et halvt år interviewet og observeret 66 unge, svarende til en hel årgang, fra den vestjyske by Oksbøl. Deltagerne, der var 13-15 år gamle, blev udstyret med optagere, så de kunne indspille samtaler fra hverdagen.

Optagelserne – i hjemmet og i skolen blandt andet – viser et tydeligt mønster i, hvornår de unge skifter mellem dialekter, og de viser også, at de unge vestjyder ikke til daglig taler karakteristisk vestjysk. Selvom deres sprog har lokale jyske træk, siger de eksempelvis ikke »a« i stedet for »jeg« eller »a hus« i stedet for »huset«.

Men det er en anden sag, når de unge taler i negative sammenhænge:

»De bruger vestjysk dialekt til at gøre lidt nar af sig selv eller til at iscenesætte sig selv som vestjyder, der ikke kan finde ud af det. Dialekten kommer til at repræsentere manglende succes,« siger Signe Wedel Schøning til Politiken

»Når man taler vestjysk, er man dum og har ingen autoritet, der er ingen prestige i det.«

Modsat skifter dialekten til københavnsk, når den talende skal udtrykke succes eller overlegenhed. Til Politiken giver forskeren et eksempel på en dreng, der har vundet over en anden dreng i et computerspil og tilbyder ham muligheden for revanche med københavnsk betoning på udtrykket: »Du ringer bare.«

»Forskellen mellem de unges opfattelser og brug af henholdsvis stiliseret vestjysk dialekt og stiliseret københavnsk svarer ret præcist til de forskellige opfattelser af land og by, som vi finder mange andre steder. Det viser med andre ord, at der er en forbindelse mellem de unges sproglige praksis i dagligdagen og nationale forestillinger: Store byer som København er cool steder, hvor man gerne vil bo, mens landområder er tilbagestående,« siger Signe Wedel Schønning.

Brugen af københavnsk kan altså hænge sammen med et ønske om at flytte fra Oksbøl til en større by.

22 ud af de 24 unge, der er blevet dybdeinterviewet i forbindelse med undersøgelsen, siger da også, at de gerne vil flytte.

Ph.d.-afhandlingen kan læses her

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.