Ritt Bjerregaard er den mest kendte af de syv procent kvindelige borgmestre, som vi har i Danmark. (PR Foto )

Den 12. marts 1909 satte de første kvinder kryds i stemmeboksen til kommunalvalg i Danmark. 1,3 procent af de valgte politikere var kvinder. I dag 100 år senere ligger andelen af valgte kvinder på 27 procent på danske rådhuse, og der har den ligget stabilt siden 90erne. Imens er andelen af kvinder i de svenske byråd nået op på 42 procent.

Med den nye strukturreform har politikerne forspildt en oplagt chance til at sætte skub i ligestillingen på lokalt plan. Det mener professor i sociologi Ann-Dorte Christensen fra Aalborg Universitet, som har forsket i emnet.

»Sammenlægningerne af kommunerne har fastholdt uligheden mellem kønnene i stedet for at fremme en bedre kønsrepræsentation,« siger professoren.

Hun uddyber det med, at man i højere grad burde have sat ligestilling på dagsordenen i udarbejdelsen af reformen for eksempel ved at se på de lokale politikeres arbejdsforhold.

Stadig skæv fordeling

Den er ikke kun gal med antallet af valgte kvindelige politikere. Borgmestre af hunkøn er der også mangel på. Kun syv procent af borgmestrene i Danmark er kvinder, og det er en tilbagegang i forhold til 1998, hvor en tiendedel af borgmesterkæderne blev båret af kvinder.

»Hvis en regering derimod trådte til med kun syv til ti procent kvinder, så ville den fremstå som illegitim,« siger Ann-Dorte Christensen.

Hun fortæller, at mens andelen af kvinder i Folketinget er steget støt igennem årene til de nuværende 38 procent, så halter kommunerne bagefter på grund af det manglende fokus på ligestilling.

»Vi har i Danmark en underliggende forestilling om at ligestilling, det er noget, vi har opnået. Der er alt for lidt spot på det. Og det gælder især lokalpolitik, som er et af de områder, hvor der er den mest skæve fordeling mellem kønnene. Men kvindeandelen i Folketinget ligger stadig betydelig under de andre nordiske lande,« siger forskeren.

Forbedre vilkår for kvinder

Ann-Dorte Christensen mener, at man eksempelvis kunne have diskuteret lokalpolitikernes arbejdsvilkår i forbindelse med strukturreformen. Som medlem af kommunalbestyrelserne får man ikke løn. »Det er i høj grad et arbejde, som foregår ved siden af det fuldtidsjob, man har i forvejen,« siger hun.

Kommunalpolitikernes mødekultur er også vanskelig at forene med et familieliv med børn. I det hele taget burde der være blevet gjort op med tanken om, at kommunalpolitikere har 'baglandskvinder' derhjemme, mener professoren.

Procentdelen af kvinder i Folketinget stiger. I kommunerne flytter mændene sig ikke fra taburetterne. (Foto: Colourbox )

Forskeren så også gerne, at det var blevet undersøgt om politiske kultur i partierne afholder kvinder fra at gå ind i lokalpolitik.

Et kvindeanliggende

Overvægten af mænd i kommunalbestyrelserne er ifølge Ann-Dorte Christensen et demokratisk problem.

»De ting som bliver administreret lokalt såsom skoler, plejehjem og børnehaver er i høj grad et kvindeanliggende, « siger forskeren.

For 70 procent af de ansatte i landets kommuner er kvinder. Derfor har det lokale byråds beslutninger konsekvenser for mange kvinders arbejdspladser.

Da kvindernes traditionelle ansvarsområder ligger indenfor sundhed og omsorg, så er det vigtigt at kvinder deltager i magt- og beslutninger på disse områder. Det er problematisk at det overlades til det flertal af mænd, som i dag sidder på taburetterne i kommunerne, forklarer Ann-Dorte Christensen.

Hun siger, at der i lang tid har været en tendens til, at kvinderne søgte medbestemmelse i skoler og børnehaver men ikke i kommunalbestyrelserne, og det har strukturreformen ikke lavet om på.