Ugens podcast: Historien bruges til at fremme nye agendaer
I ugens podcast kan du komme tæt på Inge Lehmann, som blev internationalt kendt for sin forskning, og lære, hvorfor hun ville have hadet, at en ny statue af hende bliver brugt i en videnskabelig kønsdebat.
podcast videnskab.dk historie politik meningsdannere

Ugens podcast handler blandt andet om historieforskning, og hvordan den ofte afspejler det samfund, vi lever i lige nu. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri.

I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann.

Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda.

Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – »med tryk på kvinde,« forklarer Lif Lund Jacobsen. 

»Så mit gæt ville være, at det har noget med kvinder på universiteterne at gøre og at fremme kvinder som forskere,« siger Lif Lund Jacobsen til ugens podcast.

Og hun er slet ikke så sikker på, at Inge Lehmann ville have brudt sig om at blive brugt i en politiske sammenhæng som den.

»Hun var af den overbevisning, at forskning var højt hævet over køn, og hun hævede sig højt over, hvad der har måttet være af kønsstrukturer i samfundet i hendes tid,« siger Lif Lund Jacobsen.

Videnskab er ikke neutral

Agendaen handler i dette tilfælde altså om ligestilling inden for forskning, selv om det ikke er bevist, at Inge Lehmann på nogen måde interesserede sig for eller var involveret i en kamp for ligestilling.

seismolog inge lehmann forsker

Den danske seismolog og forsker Inge Lehmann levede fra 1888 til 1993, og hun udgav sin sidste videnskabelige artikel i en alder af 99 år. (Foto: Niels Bohr Institutet)

Men det er ikke så underligt, at det alligevel drejes den vej, for videnskab er altid påvirket af overordnede samfundsinteresser, mener hun. 

»Historieforskning bør forholde sig til samfundet, som det er i dag, og der er en masse kulturelle strømninger og en masse ideer, som selvfølgelig også bliver afspejlet i den forskning, vi producerer,« siger hun til podcasten.  

I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.

Hvornår opstod Limfjorden?

I starten af podcasten kan man få et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder med Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen. 

I denne uge tager han os blandt andet med til Nordjylland, hvor danske forskere har fundet ud af, at Limfjorden opstod for 10.000 år siden. 

For at finde frem til det, tog forskerne på sejltur med et seks meter langt stålrør syd for Livø i Limfjorden. Stålrøret stak de langt ned i havbunden og fandt et tørvelag. 

»Det tyder på, at der har ligget en mose i området på det tidspunkt, hvor Limfjorden er opstået, og at mosen er blevet oversvømmet,« siger Jonas Salomonsen i podcasten. 

Du kan læse mere i artiklen her, hvor du også kan se en video med forskerne, der tager prøver i Limfjorden. 

Vin sundt én uge og usundt den næste

En anden historie, der har fyldt meget i den foregående uge, svarer på, hvorfor forskning altid modsiger sig selv.

Det kan være, du har læst, at rødt kød er rigtig godt for helbredet, men et halvt år senere er der ny forskning, der siger, at det er noget af det værste, du kan udsætte din krop for.

Men hvordan kan det egentlig være, har en læser spurgt Spørg Videnskaben om?

»Videnskab opstår, når mange studier kigger på et emne fra mange forskellige vinkler med mange forskellige metoder. Den samlede masse af det vil hen over tid – når man har diskuteret det og udviklet nye og bedre metoder – gøre det muligt at finde ud af, hvad der er op og ned,« siger Jonas Salomonsen i podcasten. 

Det er en forsker i naturfagenes didaktik fra Københavns Universitet, der kommer med svarene i artiklen, som du kan læse her

Derudover kommer ugens podcast også omkring en historie om, at duftstoffer i offentlige rum måske ikke er så farlige endda. 

Videnskab.dk's podcasts

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde Videnskab.dk's podcasts i iTunes og afspille dem med Apples egen podcast app.

Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundCloud eller BeyondPod.

Du kan høre podcasten på:

 iTunes   SoundCloud    RSS

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud