Ugens podcast: Fartgrænser, arsen i ris og telefoner i toilettet
Ugens podcast kommer vidt omkring. Vi starter med en diskussion mellem forskere og politikere om nye fartgrænser. Vi kigger også på det farlige stof arsen, som findes i ris, samt på dialekter, åben forskning og telefoner, der tabes i toilettet.

I denne uge kan du høre om nye fartgrænser på motorvejene, sundhedsskadelige stoffer i ris og dialekter hos unge. (Illustration: Shutterstock)

Politikerne ignorerer igen og igen, at flere dør, når fartgrænserne på vejene sættes op. Sådan lyder frustrationen fra forskerne, der ikke føler, at politikerne hører deres advarsler.

Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører fra Venstre, afviser kritikken, og i ugens podcast kan du høre mere om, hvad konflikten drejer sig om.

Her fortæller journalist Johanne Uhrenholt Kusnitzoff nemlig om, hvor politikerne og forskerne står i forhold til forslaget om at hæve fartgrænsen på de danske veje.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Denne podcast er syvende udgave af serien 'Ugen der gik på Videnskab.dk', hvor vi samler op på nogle af ugens historier.

Du kan høre vores podcasts her

Læs også: Forskere trætte af debat om højere fartgrænser: Jo, flere vil dø!

Arsen i ris: Hvor skadeligt er det?

Vi har i de seneste uger hørt om det skadelige stof arsen, som blandt andet findes i ris. Men spørgsmålet om, hvor farligt stoffet egentlig er, og hvor meget ris, man må spise, har svævet frit i luften.

Derfor har en del bekymrede læsere skrevet til Videnskab.dk, og i ugens podcast undersøger vi, hvor farligt det er, og hvem der skal passe særligt på.

»Der er ingen tvivl om, at høje doser arsen er kræftfremkaldende. Det store spørgsmål er, hvor lidt der skal til, før det øger risikoen for kræft,« siger Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, gener og miljø, i artiklen ’Arsen i ris: Hvor skadeligt er det?’.

Unge vestjyder taler med dialekt, når de spiller kiksede

I ugens podcast møder vi desuden Anders fra Oksbøl i Vestjylland. Han er en ung mand, der til dagligt snakker jysk, men når han spiller computerspillet Counter-Strike og rammer en fjende, slår han simpelthen over i københavnsk.

»Du ringer bare,« lyder det hoverende.

Mærkeligt, tænker du måske, men det harmonerer helt fint med forskningen, fortæller sprogforsker Signe Wedel Schøning, der står bag en ny ph.d.-afhandling om unges brug af dialekter.

»De unge vestjyder i Oksbøl, de taler ikke vestjysk. Forstået på den måde, at de taler ikke med vestjysk dialekt. De taler heller ikke københavnsk,« fortæller hun og siger, at de unge alligevel bruger dialekter fra tid til anden.

»Den måde, de bruger dem på, det er stiliseret. Det vil sige, at når de bruger de her to former for sprogbrug, så fungerer de som kommentarer til det, der foregår i samtalen. De bruger nogle sproglige træk, som de ikke normalt ville bruge, og i det ligger der også et signal om, at nu gør de noget, som de ikke ville gøre normalt, og dermed er der også en distance,« siger hun.

Du kan høre mere om Signe Wedel Schønings afhandling i podcasten, hvor hun har undersøgt unges sprogbrug i det såkaldte 'Udkantsdanmark'.

Læs også: Unge vestjyder bruger hjemstavnens dialekt, når de spiller kiksede

Ugens podcat unge vestjyder taler med københavnsk dialekt

I ugens podcast kan du høre sprogforsker Signe Wedel Schøning fortælle om, hvorfor unge vestjyder kan finde på at slå over i det, hun kalder 'stiliseret københavnsk.' (Foto Jais Baggestrøm Koch / Videnskab.dk)

Forskningen skal være mere åben

Der er for langt mellem forskerne og samfundet, lyder det fra lektor i kommunikation og forskningspolitisk rådgiver, David Budtz Pedersen.

Med det mener han, at forskerne har for travlt med at publicere svært tilgængelige studier i tidsskrifter, som den almindelige borger ikke læser. Han så hellere, at almindelige forudsætningsløse borger blev inddraget mere i forskernes arbejde.

»Man kan sige helt grundlæggende, at det, forskerne oplæres til at gøre, er først og fremmest at publicere deres forskning i internationale meget specialiserede tidsskrifter. Det er sådan i forskningssystemet, at den absolutte møntfod, vi anvender, til at få karrieren til at gå i den rigtige retning, det er grundlæggende at udgive engelsksprogede artikler til et snævert fagpublikum,« siger han og fortsætter:

»Og det er klart, at når man opflaskes med at tale med sine kolleger internationalt og sine studerende, der allerede er på et avanceret niveau, så glemmer man det, som egentlig er nærliggende i forskningen, nemlig at formidle sin forskning til andre grupper og institutioner i samfundet, som kunne drage gavn af at blive inviteret med inden for tidligt i forskningsprocessen.«

I podcasten kan du høre nærmere om, hvordan han mener, forskningen kan blive mere åben.

Læs også: Forsker vil tage eksistensberettigelsen fra Videnskab.dk

Hvad gør jeg, når jeg har tabt min telefon i toilettet?

Mange har prøvet det, alle frygter det:

Taber man sin telefon ned i toiletkummen, kan det fremkalde et hjerteskærende nødråb, og pludselig står man der med sin telefon i hånden, som Rose i slutningen af filmen Titanic, tvunget til at sige farvel.

Men behøver det virkelig ende sådan? Hvad kan man gøre for at redde telefonen?

Det har en læser spurgt videnskaben om, og vi forsøger i ugens podcast at finde et svar.

Ivan Jørgensen, der er lektor på DTU Elektro, giver blandt andet disse råd:

  • Fisk telefonen hurtigt op af vandet.
  • Sluk den.
  • Skil den ad.
  • Tør den.

I podcasten kan du høre mere om, hvorfor vores elektroniske livliner overhovedet kortslutter i vand, samt hvad du kan gøre, hvis du skulle tabe en kop kaffe ned i din bærbare computer.

Læs også: Hvad gør jeg, hvis jeg taber min mobil i toilettet?