Ugens podcast: Hvor dumme var neandertalere egentlig?
Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord.
neandertaler ugens podcast ikke dumme primitive

Hvis et moderne menneske og en neandertaler besøgte Zoologisk Museum, og de havde ens tøj på, ville man ikke kunne se forskel. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores.

Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning.

Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg.

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk eksperimenterer med at lave podcasts.

Vi udgiver en podcast om ugen og bare lige for at rydde eventuel forvirring af vejen: En podcast er bare digital radio, du kan høre, når du vil.

Du kan lytte til ugens podcast i afspilleren i toppen af artiklen eller via en podcastapp på din smartphone.

Du kan finde information om podcastapps, og hvordan du finder vores podcasts på din smartphone, i bunden af artiklen.

Ifølge Peter C. Kjærgaard, som er professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum, skyldes vores ringeagtelser for neandertalerne, at vi mennesker har brug for at føle os unikke.

»Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,« fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten.

Vi er alle sammen lidt neandertalere

Mange af os bærer i dag rundt på lidt af neandertalernes genom, men det skal man altså ikke være så ked af.

Ifølge Henrik Høgh-Olesen, som er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, havde neandertalerne nemlig både udsmykninger på deres tøj, lavede hulemalerier og holdt begravelser.

»Alle de ting er jo udtryk for det, som vi kalder symbolsk aktivitet, så der sker altså mere i hovedet på dem, end på et umælende væsen. De har altså haft en meget kognitivt og kompleks adfærd,« fortæller Henrik Høgh-Olesen i et interview i denne uges podcast.

Alligevel findes der i dag stadig ingen neandertalere på Zoologisk Museums udstilling om evolutionen.

Ifølge Peter Kærgaard er det trist, men afspejler det billede, vi havde af os selv helt op til starten af 00’erne.

Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i podcasten øverst.

neandertaler ugens podcast ikke dumme primitive

I dag har forskellige fund groft sagt næsten løftet neandertalerne op til vores ligemænd. (Foto: Shutterstock)

Av! Selvmordshovedpine føles som kniv i øjet

Derudover gennemgår vi også ugens nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, blandt andet kan fortælle om, hvordan en chip i kæben kan hjælpe mod Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'.

Rigshospitalet har netop udført operation nummer 100, hvor de sætter en chip i kinden på patiener, der lider af denne forfærdelige lidelse.

 

Ifølge en af patienterne er denne form for hovedpine så smertefuld, at den føles, som om en kniv bliver stukket ind i øjet og drejet rundt.

I ugens podcast kan du høre, hvordan chippen kan gøre hovedpinen mindre smertefuld, ligesom du kan blive klog på: 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud