Ugen der gik: Podcast om kreativitet og farlig forskning
Hvorfor er vi mest kreative om aftenen? Og hvorfor er det kun visse typer forskningsresultater, der bliver udgivet i de videnskabelige tidsskrifter? Få svaret i den første udgave af 'Ugen der gik på Videnskab.dk'.
Podcast grundforskning spørg videnskaben

Videnskab.dk er klar med første udgave af en ny podcastserie, der samler op på ugen, der er gået. (Foto: Shutterstock)

I januar eksperimenterer Videnskab.dk med at lave podcasts.

Vi vil blandt andet lave en ugentlig opsamling på nogle af ugens historier i podcasten: 'Ugen der gik på Videnskab.dk'. Dagens podcast er første udgave i serien.

I dagens podcast kan du høre:

  • Hvorfor man er mest kreativ om aftenen?
  • Og om problemerne med såkaldte nulresultater, hvor det store fokus på fantastiske fund i forskningen faktisk kan være farligt

Hør podcasten her:

Vi er meget interesserede i ris og ros fra jer, kære brugere, så I må endelig kommentere løs i kommentarfeltet nederst på siden. 

Ugens store nyheder

Som nævnt i podcasten har ugen været præget af artikler fra vores store tema om grundforskning
Reformationen, der i år har 500-års jubilæum, er et andet tema, som vi har fokus på i år. Det kickstartede vi med en artikel om baggrunden for Martin Luthers tanker, samt en lille quiz, du kan tage: Quiz: Hvor stærk er du i reformationen? 
Derudover har vi som altid bragt svar på læserspørgsmål som led i serien Spørg Videnskaben, hvor vi i denne uge blandt andet har kigget nærmere på, om bestemte diagnoser kan komme på mode i samfundet. 
Det har også været ugen, hvor vi har set tilbage på 2016's bedste billeder fra rummet, og hvad rumåret 2017 har at byde på.
Desuden har vi set på de medicinske muligheder i tarmbakterier, betydningen af humanistisk forskning, og ugen har også budt på store, internationale historier om mystiske radioglimt og identificeringen af et nyt organ i menneskekroppen.