Uenige psykologer: Kan man plante minder hos patienter?
I årevis har psykologer været uenige om, hvorvidt man kan plante falske erindringer hos andre, så de kommer til at huske ting, der ikke er sket. Nu er deres krig om hukommelsen blusset op igen.
traumer fortrængninger falske erindringer psykologi seksuelle overgreb

Psykologer er uenige om, hvorvidt man kan plante falske minder om overgreb. (Foto: Shutterstock)

Kan en psykolog ved et uheld komme til at plante falske erindringer for eksempel om seksuelle overgreb hos en sårbar klient, der leder efter en årsag til sine psykiske problemer?

Spørgsmålet er kernen i en krig om hukommelsen, der blev udkæmpet af psykologer i 1990’erne, og som for nyligt er blusset op igen.

I en række artikler i det videnskabelige tidsskrift Applied Cognitive Psychology angriber psykologi-forskere hinandens forskning og diskuterer, hvor sandsynligt det er, at man kan komme til at huske og genfortælle hændelser, der ikke er sket - for eksempel seksuelle overgreb.

»Debatten har kørt i årevis, og emnet har været kontroversielt fra starten, fordi det er et område af psykologien, der har stor betydning i praksis, for eksempel ved domsafsigelser,« siger professor Brady Wagoner, der forsker i hukommelse på Aalborg Universitets Center for Kulturpsykologi.

Krigen kan du læse mere om i vores artikel Professor: Man fortrænger ikke overgreb.

Man kan få falske erindringer

‘The Memory War’, som striden om hukommelsen er blevet kaldt, begyndte for et par årtier siden, hvor en række videnskabelige eksperimenter viste, at forsøgspersoner relativt nemt kan komme til at huske ting, der ikke er sket.

Eksperimenterne var psykologisk grundforskning, som medførte, at man begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om folk, der sagde, at de havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, altid talte sandt.

Lost in The Mall-eksperimentet

I 1990'erne begyndte forskere at lave eksperimenter, som viste, at man kan få folk til at huske noget, der ikke er sket. 

I det første eksperiment, som er blevet kaldt Lost in The Mall-eksperimentet, blev forsøgspersoner overbevidst om, at de kunne huske at være blevet væk i et storcenter, selvom det aldrig var sket.

Læs mere i artiklen: Professor: Man fortrænger ikke overgreb 

Uenig professor: Svært at plante erindringer

For nyligt blussede krigen om hukommelsen op igen, da den britiske professor Chris R. Brewin og hans kollega Bernice Andrews publicerede en kritisk gennemgang af den forskning, der hidtil er lavet om falske erindringer.

De to britiske forskere konkluderer i deres artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Applied Cognitive Psychology, at det er meget sværere at plante falske erindringer hos andre, end man hidtil har antaget.

»Vi synes, vi blev nødt til at lave en gennemgang af den forskning, der er på området, fordi ingen nogensinde har gjort det før. Det er et vigtigt, men også politisk sprængfarligt felt, fordi det har betydning for, hvordan man afsiger dom i retten i sager, der involverer familier og børn,« siger Chris R. Brewin til Videnskab.dk.

Ifølge Chris R. Brewin og Bernice Andrews er kun 15 procent af forsøgspersonerne i de studier, forskerne har gennemgået, blevet overbeviste om, at de husker noget, der ikke er sket - det er langt færre, end hukommelses-forskere hidtil har antaget.

Eksperimenter er ikke virkelighed

Chris R. Brewin tvivler ovenikøbet på, at de resultater om falske erindringer, der hidtil er kommet frem i psykologiske eksperimenter, overhovedet kan overføres til virkeligheden.

Det kan godt være, at man kan komme til at huske ting, der ikke er sket, i et forskningsforsøg, men det betyder ikke, at det samme gælder under et terapiforløb hos en psykolog, siger han.

»Man har vist, at falske erindringer nogle gange kan blive plantet i eksperimenter, men vi kan intet konkludere om, hvad der sker i virkeligheden. Vi aner ikke, om det er mere eller mindre sandsynligt, at en terapeaut kan komme til at inducere falske minder,« siger Chris R. Brewin.

I de eksperimenter, man har lavet, har man af etiske årsager heller ikke undersøgt, om man kan plante falske erindringer om noget så traumatisk som seksuelle overgreb, påpeger Chris R. Brewin. 

En gådefuld konklusion

I Applied Cognitive Psychology er Chris R. Brewins artikel selvfølgelig blevet mødt af hård kritik fra nogle af de forskere, der har lavet forsøg med at plante falske erindringer.

Det passer ikke, at det er svært at plante falske erindringer hos andre, skriver en gruppe forskere fra Storbritannien, USA og New Zealand for eksempel i et modsvar til Chris R. Brewin.

De har selv lavet eksperimenter, som viser, at det er nemt at plante erindringer hos andre.

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk sætter hen over efteråret fokus på grundforskning.

Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Se hele temaet om grundforskning

»Årtiers forskning viser, at folk kan komme til at huske begivenheder, der aldrig er sket. Som forskere, der arbejder med feltet, ved vi, at det slet ikke er svært at plante falske erindringer,« skriver blandt andre Dr. Robert A. Nash fra Aston University, Storbrittanien.

»Mange deltagere i vores forsøg husker en bred vifte af begivenheder, der ikke er sket. Derfor er det gådefuldt, hvorfor Brewin og Andrews siger, at det er svært at plante falske erindringer, at falske erindringer er sjældne, og at forekomsten af falske erindringer er overvurderet,« fortsætter de.

Forsøgspersoner husker begivenheder, der ikke er sket

Allerede efter få gange, hvor forsøgspersoner i eksperimenter bliver præsenteret for

  • begivenheder, der er sket i deres barndom og
     
  • begivenheder, der ikke er sket

begynder en stor del af dem at tro på, at de husker de begivenheder, der ikke er sket, skriver Dr. Robert A. Nash og hans medforfattere.

Psykoterapi øger risiko for falske erindringer

Mennesker, der går i psykoterapi, er sandsynligvis endnu mere tilbøjelige til at komme til at huske begivenheder, der ikke er sket, end forsøgspersonerne, vurderer forskerne.

For hvis man går i behandling hos en psykolog, er man ofte sårbar og leder efter grunde til problemer, man har i sit nuværende liv.

Derfor er risikoen for, at en person, der går i psykoterapi, får falske erindringer, endnu større, end at det sker for forsøgspersonerne, som har været ganske almindelige studerende, skønner Dr. Robert A. Nash og de øvrige forskere.

»Når vi laver vores studier, sætter vi ikke en autoritativ psykolog sammen med en sårbar klient. Vi bruger ikke flere uger på at foreslå en sårbar klient - som leder efter en årsag til sine problemer - at hun har begravet traumer fra barndommen et mørkt sted i sin hukommelse,« skriver de.

En tredjedel får falske erindringer

Ifølge Dr. Robert A. Nash og hans medforfattere er det ikke rigtigt, at Chris R. Brewin og Bernice Andrews er de eneste, der har lavet en gennemgang af den forskning, der er lavet om falske erindringer.

»Heldigvis har andre allerede påtaget sig opgaven,« skriver de.

Psykolog fortænge overgreb minder ikke muligt plante falske minder

Ifølge kulturpsykologien er erindringer aldrig enten helt sande eller helt falske. De er altid farvede af den kontekst, man befinder sig i, når man husker og genfortæller dem. (Foto: Shutterstock)

Den canadiske lektor Dr. Alan Scoboria fra University of Windsor i Canada har lavet en metaanalyse, som viser, at falske erindringer bliver plantet i op til en tredjedel af de personer, der har indgået i de eksperimenter, der hidtil er lavet.

Metaanalysen er endnu ikke publiceret, men Dr. Alan Scobia har beskrevet sin forskning i et indlæg i Applied Cognitive Psychology.  

Erindringer er aldrig sande eller falske

Professor Brady Wagoner fra Aalborg Universitet, har ikke selv været involveret i striden om falske erindringer, og han har en anden indgangsvinkel til hukommelsen i sin forskning end de kognitive psykologer.

I hans verden - den kulturpsykologiske - er erindringer aldrig enten helt sande eller helt falske. De er altid farvede af den kontekst, man befinder sig i, når man husker og genfortæller dem.

I nogle situationer er der ingen tvivl om, at nogle mennesker kan komme til at tro, at de husker noget, der aldrig nogensinde er sket i virkeligheden, mener han.

Hvis man for eksempel er vokset op med kaos og psykisk vold, er det sandsynligt, at seksuelle overgreb kunne have fundet sted. Hvis man så under bestemte omstændigheder bliver præsenteret for muligheden for, at man blev seksuelt misbrugt som barn, kan man komme til at tro, at det er sket.

»Der er ingen tvivl om, at folk i nogle situationer kan komme til at huske noget, der aldrig er sket, hvis det er sandsynligt, at det kunne være sket. Derfor er det vigtigt, at psykologer og politiet ikke bruger terapi og interviewteknikker, der foreslår ting,« siger Brady Wagoner og fortsætter:

»Men det betyder ikke, at vi fra sag til sag kan være sikre på, om det, folk siger, de husker, er sandt eller falsk.«

Brady Wagoner opfordrer til, at man begynder at forske i, hvordan man kan spotte, om en erindring, der bliver gengivet mundtligt, er sand eller falsk. Læs mere om det i boksen under artiklen.

Psykologi-professor: Skift fokus

Brady Wagoner, professor i psykologi fra AAU, opfordrer sine fagfæller til at stoppe striden om, hvor sandsynlige falske erindringer er. I stedet bør de begynde at forske i, hvordan den måde, man fortæller om en falsk erindring på, adskiller sig fra den gengivelse, man giver af en sand erindring.

»Mange forskere har været meget optagede af at bevise, at man kan plante falske erindringer, men der mangler en vigtig dimension: Man mangler at finde en metode, som kan bruges til at skelne falske erindringer fra sande. Det er vel i virkeligheden det vigtigste, hvis man skal vurdere, om et vidneudsagn i retten er korrekt.«

Beskrivelser af falske erindringer adskiller sig fra ægte

Japanske forskere fra Sapporo Gakuin Universitetet i Tokyo er i gang med den type studier.

»Det er i opstartsfasen, men de kigger på narrativer om erindringer. Det ser ud til, at der er forskelle på den måde, folk beskriver sig selv, deres følelser og deres omgivelser, når de genfortæller falske erindringer i forhold til, når de fortæller om noget, der er sket i virkeligheden,« siger Brady Wagoner.

Hvis man fortæller om noget, der er sket i virkeligheden, er der en tendens til, at man giver flere beskrivelser af bestemte ting i omgivelserne, i forhold til hvis man genfortæller en falsk erindring, foreslår de to japanske forskere Kotaro Takagi og Naohisa Mori indtil videre, ifølge Bardy Wagoner.