Når ny forskning udgives, er vi ofte tilbøjelige til at tro fuldt og fast på resultaterne, der via medierne hurtigt bliver formidlet videre til den brede offentlighed.
Denne blåøjethed kan dog med fordel vendes til sund skepsis, for listen over videnskabelige tilbagetrækninger er lang. Og den bliver kun længere. Nu er der netop dukket endnu et eksempel på et studie, der måtte trækkes tilbage, op – i dette tilfælde fra et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, Science.
Nyt homo-studie tilbage i skabet igen
Studiet handler om, hvordan man gennem samtale kan påvirke skeptikere til at ændre deres holdning til homo-ægteskaber.
Studiet blev publiceret for kun fem måneder siden, hvor hovedforfatteren, den ph.d.-studerende Michael J. LaCour fra the University of California i Los Angeles, blandt andet har viderebragt falske påstande om sine finansieringskilder og fusket med undersøgelsens resultater, skriver sciencemag.org.
Sciences chefredaktør, Marcia McNutt, skriver følgende i tilbagetrækningserklæringen:
»Uafhængige forskere har konstateret visse statistiske uregelmæssigheder i svarene. LaCour har ikke givet de originale undersøgelsesdata.«
Mangel på tid presser reviews
Ifølge prodekan ved Århus Universitet Lise Wogensen Bach er den tiltagende tilbagetrækning af videnskabelige forskningsudgivelser udtryk for tidspres i arbejdsprocessen.
»Det er ofte et spørgsmål om, at både forskerne og reviewerne er presset på tid. Hvis man skal have nogle publikationer færdige og har nogle deadlines, gælder det om at arbejde hurtigt. Som videnskabelig medarbejder, har man for det meste den tid, man skal bruge. Men kommer der pludselig en deadline op, forcerer man processen,« forklarer hun.
Noget tyder da også på, at mere tid ville have været godt givet ud i netop denne sag. I kølvandet på homo-skandalen har flere kritiske røster mod LaCour nemlig rejst sig, og flere sætter nu også spørgsmålstegn ved hans tidligere forskning.
Luftrørs-forsker ‘glemte’ at nævne operations-komplikationer
Det er ikke kun i USA, at forskningsverdenen vækker negativ opmærksomhed.
Karolinska Instituttet i Stockholm har netop offentliggjort en engelsk oversættelse af en kritisk rapport over for luftrørs-kirurgen Paolo Macchiarini, skriver sciencemag.org.
Han er kendt for at have lavet en mængde transplantationer af vævsmanipulerede luftrør, der har haft til formål at hjælpe patienter med beskadigede luftrør grundet kræft, fosterskader eller lignende.
Problemet er, at flere af de artikler, han har skrevet om sine operationer, indeholder et utal af videnskabelige forseelser.
Hans kritikere har selv været medforfattere til studierne, der er foregået på Karolinska Instituttet. De begyndte ifølge sciencemag.org for alvor at fornemme en rådden stank af forskningssjusk, da Macchiarini i 2013 foretog en luftrørs-transplantation, som forvoldte store komplikationer.
Komplikationerne udelod han dog at nævne i den videnskabelige artikel om operationen. En mindre detalje?
Jagten på prestige spænder ben
Lise Wogensen Bach peger på, at jagten på et godt CV ofte spænder ben for den solide forskning.
»Forskning er meget styret af antallet af publikationer, hvilket kan gøre, at meget forskning ikke bliver efterprøvet, før det bliver udgivet. Men hvis man udførte ansvarlig forskningspraksis, ville man gentage sine forsøg,« siger hun.
I den konkrete sag om luftrørs-udgivelserne konkluderer Professor Bengt Gerdin fra Uppsala University, som har efterprøvet seks af de udskældte luftrørs-udgivelser, også, at Paolo Macchiarini maler et alt for unuanceret glansbillede af den forskning, som reelt har fundet sted.
Han skriver i rapporten, at Paolo Macchiarini »(…) bærer hovedansvaret for offentliggørelsen af urigtige eller ufuldstændige oplysninger i flere papirer, og er derfor skyldig i videnskabelig uredelighed.”
Men hvordan får vi videnskaben til at gøre os klogere på verden, i stedet for at mislede os? Ifølge Lise Wogensen Bach må vi sætte tempoet ned, hvis troværdigheden skal skrues op.
»Der bør afsættes mere tid. Og så skal man tænke på kvaliteten i stedet for udelukkende at tænke på prestigen,« konstaterer hun.
Flere videnskabelige bommerter
De nylige afsløringer kan føjes til en lang liste af videnskabelige bommerter, som gennem tiden har givet forskere verden over røde ører.
Vi giver dig her et par af de mest opsigtsvækkende og kontroversielle, ifølge nytimes.com.
Autisme forårsaget af mæslingevaccine
Et af de mest omdiskuterede studier er stadig kilde til stor debat og skepsis over for mæslingevaccinering. Der er tale om Dr. Andrew Wakefield udgivelse i the Lancet fra 1998, der forbinder vaccinen med udvikling af autisme.
Studiet bliver tilbagetrukket i 2010. Dels på grund af tvivlsomme videnskabelige metoder og dels på grund af rod i finansieringen af studiet.
Dramatisk stamcelle-studie
Et hold japanske forskere udgiver i 2014 en artikel i Nature, der formidler en nem måde, hvorpå man kan producere multifunktionelle stamceller, der kan helbrede sygdomme og varige skader.
Senere research viser dog, at forskerne har manipuleret med artiklens billeder, og afsløringen medfører en tilbagetrækning. En måned efter bliver studiets medforfatter Yoshiki Sasai fundet død. Han har hængt sig selv.
Kloning og stamceller
Hele to videnskabelige artikler fra 2004 og 2005 bliver tilbagetrukket af Science, da det viser sig, at dataen bag er det pure opspind.
Artiklerne omhandler store fremskridt inden for kloning og menneskelige stamceller.
100 tilbagetrækninger fra én mand
Når det kommer til tilbagetrækninger er to artikler dog ingenting. Det kan hjerteforsker Dr. John Darsee fra Harvard Medical School og Emory University skrive under på.
I 1983 bliver hele 100 udgivelser fra hans hånd nemlig trukket tilbage på grund af forfalskning af data.
Om rotter og kræft
En tilbagetrækning er dog ikke altid vedvarende. Tidsskriftet Food and Chemical Toxicology udgiver i 2012 en artikel, som forbinder genmodificerede majs og Roundup til ukrudtsbekæmpelse med udvikling af kræft hos mennesker.
Forsøget er baseret på laboratorierotter, men tilbagetrækkes fordi mængden af rotter er for lille til at konkludere noget med sikkerhed. I 2014 bliver forskningen dog publiceret igen. Denne gang i et andet tidsskrift.