Tilbage fra påskeferie? Disse historier gik du glip af
Du er måske stadig lidt mæt efter påskefrokosten og har en klat maling fra æggene på din albue. Ikke desto mindre er det hverdag igen, og for at klæde dig godt på har vi samlet de vigtigste videnskabshistorier fra påsken, som du måske gik glip af.
påske påskeæg påskefrokost gå glip af nyheder videnskab.dk

Brugte du også påsken på at male æg, tage til påskefrokoster og spise chokoladeæg i stedet for at læse nyheder om forskning? Så har vi samlet det vigtigste fra påskeugen her. Der var spændende artikler om alt fra nedfrosne mennesker til ny viden om hjernerystelser. (Foto: Shutterstock)

For mange danskere er påsken lig med påskefrokoster med snaps, æggejagt i haven, chokoladeæg og stunder med familien.

Det levner ikke særlig meget tid til at læse nyheder om videnskab, og derfor har vi på Videnskab.dk samlet ugens vigtigste historier, som du måske gik glip af, mens du pustede æg.

Påsken er kristendommens vigtigste højtid, og påskemorgen hyldes Jesus' genopstandelse. Men også i videnskaben har der i påskedagene været fokus på at blive vækket fra de døde. 

kryospræservering dødt menneske leve igen

Alcor Life Extension Foundation i USA er en af de virksomheder, der tilbyder kryo-præservering. Den første person, de frøs ned, var James H. Bedford i 1967. (Modelfoto: Shutterstock)

På Videnskab.dk har vi nemlig skrevet om såkaldt kryo-præservering, hvor mennesker fra hele verden betaler for at blive nedfrosset i store metalcylindre, når de dør.

De håber, at videnskaben engang i fremtiden vil gøre det muligt at vække døde til live igen, og indtil da ligger deres kroppe nedfrosne og venter. 

Men det er ikke uden problemer at skulle tø et menneske op, som har været nedfrosset.

Størstedelen af kroppen er nemlig vand, og der dannes ekstremt skarpe iskrystaller, når vandet fryser. Samtidig samler vandet sig og skubber andre stoffer væk, hvilket ødelægger celler, DNA og proteiner i kroppen. 

I artiklen 'Genopstandelse fra de døde: Er kryo-præservering løsningen?' kan du dykke ned i den næsten science fiction-agtige videnskab.

Her kan du også læse om den største nedkøling, et menneske nogensinde har overlevet – 13,7 grader klarede en svensk kvinde i 1999, efter at kvindens hjerte velogmærke ikke havde slået i over to timer, der var ingen hjerneaktivitet, og hun var klinisk død, men lægerne fortsatte genoplivningen med at varme hendes krop langsomt op, og pludselig – bum – begyndte hendes hjerte igen at slå af sig selv.

Småbørn i vikingetiden gik med skarpe knive

vikingetid kniv indskoling børn vikinger våben arbejdsliv forsvar kopi arkæologi

I vikingetiden var det sandsynligvis normalt for de helt små at bære og arbejde med skarpe knive, mener arkæologer. Her ses en kopi af en kniv tilhørende et 'indskolingsbarn' fra vikingetiden. (Foto: Michael Nielsen)

På Videnskab.dk har vi også haft tid til at kigge på døden på en lidt anderledes måde i påsken. Vi har nemlig skrevet om, at danske arkæologer har fundet skarpslebne våben i børnegrave fra vikingetiden. 

Det er i udgravninger i blandt andet Lejre og på Langeland, at arkæologerne har fundet knive i grave med børn helt ned til fireårsalderen.

Henriette Lyngstrøm er arkæologilektor på Københavns Universitet og leder af knivprojektet. Hun siger i artiklen, at det »på ingen måde er legetøj«, og at fundene vidner om, at kniven var en livsvigtig del af hverdagen helt fra barnsben i vikingetiden. 

Du kan læse mere om Henriette og hendes teams spændende fund i artiklen 'Vikingetidens 4-årige gik med ultraskarpe knive'. 

Hold dig fra påskelammet, og vær sundere

Hvis du er en af dem, der siger 'nej tak' til påskelam, leverpostej og hønsesalat til påskefrokosten, lever du længere end dem, der tager for sig af kødretterne. Men det er ikke, fordi du ikke spiser kød, skriver seniorforsker i folkesundhed ved University of Sydney, Melody Ding, i en artikel, der udkom på Videnskab.dk i påsken.

I stedet handler det om, at vegetarer er mere sundhedsbevidste og har en sundere livsstil end gennemsnittet. De drikker således mindre, ryger mindre, dyrker mere motion, og færre i vegetargruppen er overvægtige end i den almene befolkning. 

På samme måde døjer vegetarer sjældnere med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

Det kan du læse meget mere om i artiklen 'Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød'. 

Middagsluren er nem, og nattesøvnen svær

Hvis du har været rigtig heldig i påsken, har du måske haft tid til en lille lur i løbet af dagen. Hvis det er tilfældet, kan det være, du har studset over det samme som vores læser Jon.

søvn middagslur sov aften søvnforsker

Det kan blandt andet være sværere at sove om aftenen end om eftermiddagen, fordi man drikker kaffe eller kigger på sin telefon lige inden sengetid. (Foto: Shutterstock) 

Nogle gange har han nemlig svært ved at falde i søvn om aftenen, mens middagsluren kommer let, og derfor har han skrevet ind til Spørg Videnskaben, hvor han spørger 'Hvorfor sover jeg så godt midt på dagen?'.

For at svare på det har vi snakket med søvnforsker Poul Jennum, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Univiersitet, hvor han forsker i søvn og søvnmedicin. 

Han forklarer, at det blandt andet kan hænge sammen med, at man misser det, han kalder 'Windows of opportunity'. Det er tidspunkter i løbet af dagen, hvor man let falder i søvn, og mange glipper simpelthen det 'vindue' om aftenen, fordi de går i seng for sent. 

Der er dog også en lang række andre grunde, der kan have betydning for, hvornår man sover bedst. Det kan du læse mere om i artiklen

Klimaforskere bygger ballon-ishaller

jp ballon foran sne grønland

Her står professor Jørgen Peder Steffensen foran en af de 35 meter lange balloner, der efterfølgende blev dækket med sne. (Foto: S. Kipfstuhl)

Mens du måske har pustet æg, har vi skrevet om klimaforskere, der puster store balloner op for at lave ishaller i Grønland og Antarktis.

Når forskerne laver iskerneboringer laver de oftest et stort hul i isen, som de sætter tag på, så de kan stå i læ og arbejde på boringerne. Før måtte de transportere alverdens byggematerialer ud på for eksempel indlandsisen for at bore et rum og holde et tag af sne oppe, hvilket var både en dyr og miljøbekostelig metode.

Men nu har en dansk professor ved navn Jørgen Peder Steffensen fået den idé at blæse sne ind over store balloner med en sneblæser, lade det sætte sig og tage luften ud af ballonerne igen. På den måde laver de en hule, der næsten er hård som beton, og som har vist sig at holde rigtig godt. 

Læs meget mere og se de flotte billeder i galleriet øverst i artiklen 'Klimaforskere bygger ishaller med balloner'. 

Gå heller ikke glip af!

Hvornår har man den bedste forudsætning for at lære et fremmedsprog? Hvornår fungerer éns hjerne allerbedst? Og hvornår har vi flest muskler i kroppen? Vi har kortlagt vores bedste alder for alle de ting, der betyder noget for dig - det kan du læse om i artiklen Her topper du i livet – se din bedste alder for alt.

Du kan også læse om den berømte marsmeteorit 'Black Beauty', som danske forskere har købt et lille stykke af. Den lille sten på 44 gram er yderst kostbar og skal give os ny viden om Mars. Læs mere i artiklen Danske forskere køber berømt og kostbar meteorit fra Mars.

Sidst, men ikke mindst har vi i påsken udgivet to artikler om hjernerystelse. Den ene handler om, at ny dansk forskning viser, at cellerne i thalamus allerinderst i hjernen er påvirket efter en hjernerystelse, hvilket måske kan være med til at forklare nogle af de symptomer, mange oplever, med hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser. Læs mere i artiklen Hjernerystelse giver mikroskopiske forandringer dybt inde i hjernen.

I den anden artikel argumenterer to førende forskere inden for neurologi for, at man skal passe på med at trække stikket helt i for lang tid, hvis man har haft en hjernerystelse. Det kan nemlig gøre ens tilstand værre, mener de to forskere. Den kontroversielle påstand kan du læse mere om i artiklen Forskere: For meget hvile efter hjernerystelse kan være skadeligt.

Det sker