Test kan forudsige, om du får succes
Hvor sandsynligt er det, at dit nytårsforsæt holder, at du taber dig eller får gode karakterer? Svaret findes ikke i dine gode intentioner, men i ubevidste associationer, der faktisk kan måles. To forskere forklarer her, hvordan man udregner chancen for succes.
succes implicitte eksplicitte overbevisninger studie motion psykologi hjernen fordomme intentioner adfærd eksamen karakterer prøve

Du kan ikke bare beslutte dig for, at du vil have succes med noget, hvad enten det handler om vægttab, studie eller arbejde. Der kan nemlig være rigtig langt fra tanke til handling, og forskere har nu, ved hjælp af en gammel metode, fundet ud af, hvordan man måler sandsynligheden for, at noget vil lykkes. (Foto: Shutterstock)

Verden over jonglerer tusindvis af studerende med forelæsninger, eksaminer og afleveringer.

Historien kort
  • Den psykologiske testmodel 'Implicit Association Test' er tidligere blevet brugt til at vise, at stort set alle mennesker har ubevidste fordomme over for andre grupper i samfundet.
  • Det gør den ved at præsentere en for en række idéer og måle på ens responstid, når man forbinder disse idéer. Vi skaber hurtigere associationer mellem idéer, der allerede hænger sammen i vores hoveder.
  • På samme måde kan testen måle en studerendes ubevidste association mellem eksempelvis ordene 'skolearbejde' og 'vigtigt', og forskningen viser en sammenhæng mellem testresultatet og sandsyndligheden for at den studerende klarer sig godt på studiet.

Meget afhænger af deres akademiske præstationer – stipendier, praktikophold, senere beskæftigelsesmuligheder og så selvfølgelig tilegnelsen af nye færdigheder og viden.

Langt de fleste studerende vil sige, at hensigten er at klare sig godt, og at de ved, at succes ikke kommer af sig selv, men at det kræver hårdt arbejde. Andre studerende prioriterer festerne over bøgerne, og det er altså ikke alle, der ender med at udvise lige stor flid og arbejde lige hårdt.

Vores forskning viser, at man ikke finder ud af, hvem der ender med at klare sig bedst ved at spørge de studerende, hvor vigtigt de selv synes, det er at klare sig godt på et studie. Det er nemlig lettere sagt end gjort at følge sine gode intentioner og nå de mål, man sætter for sig selv. 

Og det gør sig langt fra kun gældende for studerende.

Hvorfor er der så stor forskel på vores intentioner og det, vi rent faktisk ender med at gøre? Og hvordan forudser vi, hvem der lykkes med noget, når vi ikke kan stole på det, de selv siger?

Der er langt fra tanke til handling

Når vi bliver spurgt direkte om, hvor vigtigt, vi mener, det er at opnå visse mål, er vores svar et udtryk for vores såkaldte 'eksplicitte overbevisning'.

De eksplicitte overbevisninger afspejler vores forhåbninger, for eksempel at bide tænderne sammen i løbet af dette semester.

Men de eksplicitte overbevisninger følger ikke altid trop med vores intentioner.

Så i stedet for at tage de eksplicitte overbevisniger for gode varer granskede vi de implicitte overbevisninger.

studerende karakterer præstation vigtighed associationer implicit eksplicit

De fleste studerende vil nok svare ja til, at det kræver, at man passer sit studie, hvis man vil klare sig godt på sin uddannelse. Men selvom ordene kommer tydeligt ud af munden, kan en computertest måle hvor meget de studerende ubevidst forbinder eksempelvis 'skolearbejde' med 'noget, der er vigtigt'.  (Foto: Shutterstock)

Computertest kan måske forudsige adfærd

Implicitte overbevisninger er mentale associationer, og de kan måles indirekte.

Fremgangsmåden er, at man, i stedet for at spørge forsøgsdeltagerne, hvad de mener om et bestemt emne, måler på, hvor stærke forsøgsdeltagernes implicitte overbevisninger er ved hjælp af en computerbaseret test, der registrerer deres reaktionstid.

De amerikanske forskere Brian Nosek, Tony Greenwald og Mahzarin Banaji  har udtænkt en computerbaseret test, der viser, at stort set alle mennesker har ubevidste fordomme over for andre grupper i samfundet, særligt forskellige stigmatiserede, etniske grupper.

Implicitte overbevisninger er af stor betydning, fordi de kan forudsige vores adfærd i forbindelse med en række hverdagssituationer - lige fra det helt jordnære, eksempelvis hvilke fødevarer vi spiser, til det signifikante, som hvem vi stemmer på.

Men kan de implicitte associationer også bruges til at forudsige, hvem der får succes i livet?

Reaktionstid afslører fordomme

Implicit Association Test

'Implicit Association Test' (IAT) er i stand til at afsløre fordomme, vi ikke selv er bevidste om.

Den er baseret på en tilsyneladende åbenlys, men også meget dybsindig, observation:

Vi skaber hurtigere associationer mellem idéer, der allerede hænger sammen i vores hoveder, end vi gør mellem idéer, der er ukendte for os.

I stedet for at måle forsøgsdeltagernes eksplicitte overbevisninger om deres måls betydning, målte vi deres implicitte overbevisninger om vigtigheden af en række områder som for eksempel studiearbejde, afleveringer og motion.

Derefter målte vi, hvor stor succes de havde, og hvor vedholdende de var i forbindelse med en række relevante opgaver.

Vi benyttede en computertest kaldet 'Implicit Association Test' (IAT) til at måle forsøgsdeltagernes implicitte overbevisninger. Læs mere om den i faktaboksen.

Testen tager omkring syv minutter. Deltagerne har støjreducerende hovedtelefoner på og er placeret i en bås, så de ikke bliver distraherede.

Afslørede forskelle i associationer

I fem af vores studier benyttede vi denne test til at måle elevernes kognitive associationer mellem 'vigtighed' og 'skolearbejde'. 

Forsøgsdeltagerne, som alle var studerende, blev bedt om så hurtigt som muligt at angive, hvorvidt en række studierelaterede ord var et synonym for 'vigtigt' eller 'uvigtigt'.

Ordrækkerne var for eksempel 'eksamen', 'afgørende' og 'ubetydelig'.

Testen var udformet på en sådan måde, at selv den mindste forskel i responshastigheden (målt i millisekunder) afslørede forskelle i styrken af association mellem studier og vigtighed.

Vi kunne kort sagt måle, i hvilket omfang deltagerne implicit mente, at studiet og afleveringerne var vigtige.

Overbevisningerne forudsiger succes

Så er spørgsmålet, om små forskelle målt i millisekunder kan opsnappe vores sande overbevisninger og forudsige succes.

Kan en syv minutter lang test forudse, hvem der kommer til at score et 12-tal i alle fag?

Vores fund bekræftede, at det kan den godt.

Og vi så det ikke bare én gang. Vi fandt det igen og igen – over syv forskellige undersøgelser i forskellige laboratorier, med forskellige befolkningsgrupper og til at forudsige forskellige former for vedholdenhed og succes. 

På tværs af fem undersøgelser fandt vi, at de universitetsstuderendes implicitte overbevisninger om betydningen af studiearbejdet forudsagde, hvem der fik de højeste karakterer.

Afslørede også motionsvaner

Vi granskede ikke blot forsøgsdeltagernes karakterer, men også deres fitness-præstationer.

Vi fandt, at de forsøgsdeltagere, der havde en stærkere association mellem vigtighed og motion var signifikant mere tilbøjelige til at motionere oftere og mere intenst.

Efterfølgende udførte vi en test for at afsløre, hvordan de implicitte overbevisninger forudsagde talentet for at sidde til en eksamen eller en prøve.

Vi testede de studerendes implicitte overbevisninger om betydningen af Graduate Record Examination, GRE (en meget anvendt eksamensform, der hjælper med at afgøre, hvem der bliver optaget, og hvem der eventuelt bliver tildelt stipendier, red.) 

Forsøgdeltagerne, der udviste stærkere associationer mellem vigtighed og GRE, scorede markant bedre karakterer ved en GRE-test.

succes implicitte eksplicitte overbevisninger studie motion psykologi hjernen fordomme intentioner adfærd eksamen karakterer prøve

Den computerbaserede 'Implicit Association Test' afslørede ikke kun sandsynligheden for, at forsøgsdeltagerne ville score topkarakterer, men også om de ville få succes med træningen – eller om de fandt på undskyldninger for at droppe turen til fitness-centeret. (Foto: Shutterstock)

Metoden er ikke ufejlbarlig

Ligesom alle andre metoder var heller ikke vores helt perfekt.

Vi kunne ikke altid forudsige, hvem det lykkedes for, og hvem det ikke gjorde.

Men vores korte, computerbaserede test leverede ny indsigt i, hvem det sandsynligvis ville lykkes for, hvilket traditionelle metoder ikke leverer.

For eksempel er højere karakterer ved SAT (en standardiseret adgangstest til højere uddannelser i USA, red.) en målestok for, hvem der sandsynligvis vil klare sig bedre ved universitet og bedre i forbindelse med GRE.

Vores data viste, at SAT-karaktererne er en god indikator for begge. Men deltagernes implicitte overbevisninger om GRE eller studiernes vigtighed var langt bedre til at spå om de studerendes fremtidige succes med deres studier.

Sagt med andre ord, selv når to studerende fik de samme SAT-karakterer, klarede den studerende med stærkest implicit overbevisning om vigtigheden af GRE sig bedre ved eksamen.

Overbevisningerne betyder mere for nogle

Et interessant fund var, at den implicitte overbevisning forudsagde visse forsøgsdeltageres succes bedre end andres. 

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

En nærmere undersøgelse viste, at de deltagere, der:

  • fandt det svært at udøve selvkontrol,
  • havde svært ved at få deres opgaver afleveret til tiden,
  • fandt på undskyldninger til at skippe en tur i fitnesscenteret og
  • havde svært ved at holde fokus, når de læste lange, svære tekster i forbindelse med studiet

også var dem, der drog den største fordel af at have en implicit overbevisning om målets vigtighed.

Sagt med andre ord, var det de personer, der mest havde behov for et boost, der mest tydeligt nød godt af det implicitte skub i den rigtige retning.

Der er stadig ubesvarede spørgsmål

Vores forskning er et bidrag til en voksende evidensmængde for, at de normalt skjulte implicitte overbevisninger kan levere en ny indsigt i mange hverdagsbeslutninger.


The Conversation er en uafhængig kilde til nyheder og holdninger fra akademikere og forskere leveret direkte til befolkningen.

Videnskab.dk oversætter og bringer løbende stof fra The Conversation på ForskerZonen.

For ligesom de implicitte overbevisninger kan forudsige vores intergruppe-adfærd, vores førstehåndsindtryk af andre mennesker og vores adfærd som vælgere, viser vores nye resultater, at de også kan forudsige, hvordan vi håndterer nogle af livets mest udfordrende opgaver.

VI mangler dog stadig svar på en række spørgsmål:

Får den implicitte tro på vigtigheden af at arbejde hårdt os faktisk til at gøre vores arbejde bedre, eller identificerer det bare, hvem der sandsynligvis får succes?

Og vil en ændring i vores implicitte overbevisning have en reel effekt på vores mulighed for succes?

For at gøre det helt klart: hvor meget, vi siger, at vi bekymrer os om noget, er bestemt ikke ligegyldigt.

Faktisk vil vi gætte på, at personer, der fortæller, at de ikke bryder sig om motion, nok heller ikke er på vej hen i fitnesscenteret – uanset den implicitte association mellem motion og betydning.

Men især blandt personer, der fortæller, at de bekymrer sig om noget – eksempelvis flertallet af de universitetsstuderende om deres studiepræstationer – kan de implicitte overbevisninger give os en bedre idé om, hvor sandsynligt det er, at de vil lykkes.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud