Tja, jeg ved heller ikke, om der er nogen sammenhæng mellem IQ og empati + evne til at gennemskue falske smil. Man kan ligeså godt hævde, at der er en omvendt sammenhæng, så de med den højeste IQ faktisk er mindre empatiske og klarer en smile-test dårligere. Men det er ikke det vi kikker på lige nu.
Mvh Thomas

Hvis man indsætter intelligenskvotienten for et tilfældigt udvalg af personerr i et koordinatsystem, får man en kurve med en stor pukkel på midten, der repræsenterer det store gennemsnit af befolkningen, hvortil du og jeg hører, medens den udfladede kurve i begge ender repræsenterer helholdsvis de mindste og de højeste begavelser. Man kan også lave et lagkagediagram, som starter med idioterne og ender med genierne. Man vil da bemærke, at disse to udsnit støder direkte op mod hinanden. 

@Henrik Nielsen
Kunne ikke lade være med at smile lidt af dit indlæg... "Jeg er medlem af Mensa, hvorfor kan jeg så ikke det her?"
Misforstå mig ikke... Jeg synes det er rigtig flot, at nogen mennesker kan løse de opgaver der kræves for at blive medlem af Mensa. Det har jeg kun beundring til overs for. Men det betyder jo ikke, at man ingen begrænsninger har, og er superdygtig til alt.
Jeg er gennemsnitsperson på stort set alle områder... også intelligens, og jeg havde ingen problemer (og kun 1 forkert)... Det er der tilsyneladende 26.000 andre der heller ikke har haft ;-)

Hej Henrik,
Tak for spørgsmål. Der er ingen udregning som samler empati score og antal korrekt. Det er en demo af et projekt, hvor vi netop forsøger at forstå sammenhængen mellem empati og evne til at aflure falske smil. helt uofficielle resultater peger lige nu på, at det er optimalt at have sådan middel empati score, omkring 3-4 stykker. Desuden ser det også ud til, at kvinder faktisk er en smule dårligere, og at der er en effekt af hvor gammel man er. Men vi regner på det lige nu, men man skal uanset hvad tage dette meget forsigtigt. Det er kun en sjov demo-undersøgelse, så vi kan ikke helt stole på resultaterne.
Omkring sammenhæng mellem empati og IQ, tror jeg vi i stedet kan sige, at der ikke ser ud til at være nogen sammenhæng mellem IQ og empati. Men empati er sådan set et ret flossent begreb, og vi ved, at der kræver i hvert fald et minimum af intelligens for at forstå, at andre har tanker, følelser osv. Omvendt kan jeg godt følge dig i, at der kan være en sammenhæng mellem høj intelligens og uempatisk adfærd. Men jeg tror ikke der er noget der tyder på en direkte sammenhæng. Måske er det fordi de eksempler man har, er mere tydelige...
Mvh Thomas

Hvad er empatiscoren udtryk for i forhold til smilene. Jeg har taget testen et par gange og hvis bare jeg vælger de svar der gør mig mest empatisk får jeg 8 (et point for hvert svar) uanset om jeg kan se ægte eller falske smil.
Uden at virke uempatisk (!) vil jeg da også godt spørge om det er en fordom eller om der findes undersøgelser der viser at meget (hedder det super-) intelligente oftere er socialt (empatisk) udfordrede end normalintelligente?

Ja, den skal ikke ses som en rigtig test på hverken empati eller evne til at spotte falske smil. Det er blot til demo og indtryk, og noget som kan inspirere.
3 døgn uden søvn, med eller uden stimulanser er det ret dumt.
Mvh Thomas

Jeg synes måske der generelt er meget let at starte med at kritisere noget, specielt på online fora. Det er ret nemt at skyde fra hoften, mere eller mindre med venstre hånd og med begge øjne halvt lukket, og kaste kritik ind, uden egentlig at læse hvad der står. Jeg tror det kan være et generelt fænomen ved online diskussioner. Ikke mindst fordi man i større grad er anonym. Det kender jeg fra andre online fora som jeg har startet og kørt i en årrække. Diskussionerne kan blive ret groteske i perioder, og er ofte ikke tænkt på at gøre andet end at svine hinanden til. 
Så generelt håber jeg, at diskussioner på videnskab.dk vil være møntet på 1) respekt for andre ideer, 2) en orientering imod forskningsresultater, fremfor lommefilosofi og ren teori, samt 3) evnen til at indrømme, at man tager fejl... Det sidste er det sværeste, selv for en forsker, men nok en af de vigtigste dyder man må have, når man diskuterer videnskab. 
Venlig hilsen Thomas

Tankevækkende at nogen, der selv synes de er begavede, kan have så svært ved at forstå en artikel og formålet med en lille test.

Jeg er kun 12 år, og jeg kunne nemt finde ud af det (men jeg er også medlem af en sags børne-mensa)

Jeg mente slags

Ja, det er godt du spørger, for et "falsk" smil kan skyldes mange forhold, og det er måske ikke helt afklaret hvad som menes med det. Hvad mener I selv? For mig betyder et falsk smil, et smile som ikke skyldes lykke, eller at man vil kommunikere reel glæde overfor en anden person. Et falsk smil betyder vel egentlig også et smil som har et bestemt formål, dvs. det har et formål at opnå noget. Det kan være at grine/smile høfligt ad en vittighed, eller en sælgers smil. Men det er rimeligt åbent, så snart vi begynder at forsøge at definere det. 
Som forskere prøver vi dog at indkredse det en smule. Det kan godt blive begrænsende i begyndelsen, men så må man jo bare lave flere studier.
Mvh Thomas

Hvad menes der med et falsk smil?
 Smiler man falsk hvis man føler at man er bevidst om at man skal foregive at spille en ægte bagvedliggende følelse?
Eller lidt kortere: Er et ægte smil altid spontant?

OK, den er nok lidt for detaljefikseret. Testen er ens for alle, om fotos så ikke lever op til de bedste fotografiske kvaliteter. Jeg har intet at udsætte på disse fotos.
Mvh Thomas

Hvad med en profesionel fotograf der sørger for at der er lys i øjnene og ikke skygger?

Hej Thomas,
Got spørgsmål. Det vi har gjort, er at benytte en professionel fotograf, som vil være god til at frembringe naturlige smil. Derefter har vi instrueret personer i at tænke på noget negativt, og så forsøge at smile. Til sidst har vi bedt de samme personer om at udplukke de billeder som de selv mener gengiver ægte og falske smil.
Dette er selvfølgelig en metode som kan optimeres en del mere, men det er en mulighed for at se, om folk vitterligt er forskellige, og om det kan hænge sammen med empati scoren. 
Så metoden er ikke videnskabelig, men det at vi kan starte en debat om netop dette, er jo lige hvad vi havde ønsket! Så tak for alle de feedback: hvis I har forslag til forbedringer og mulige andre spørgsmål, er vi selvfølgelig modtagelige for dette :D
Venlig hilsen Thomas

Jeg synes, at det er en lille sjov test, som på en fin måde gør opmærksom på et spændende forskningsområde. Men jeg savner en definition af, hvornår et smil er "sandt" eller "falsk". Hvad er det, der er fælles for de "falske" smil, og hvordan har I sikret jer, at smilene reelt er "falske"? (PS, som I måske kan gætte havde jeg et enkelt forkert svar, og det irriterer mig ;-)
Venlig hilsen Thomas

Meget spændende

Hej alle,
Beklager hvis det ikke har stået klart alle steder, og der bliver ofte misforstået: dette er IKKE en videnskabelig undersøgelse. Det er meningen, at folk skal have mulighed for at "snuse" lidt til hvad en sådan undersøgelse går ud på. Selvfølgelig er der intet videnskabeligt belæg for, at bruge disse data til ret meget videnskabeligt. For vor del i forskregruppen, vil vi gerne bruge det til at få et indtryk af en eventuel sammenhæng mellem empati og evne til at spotte falske smil. Indtil videre er denne sammenhæng fundet for folks evne til at aflæse forskellige ansigtsudtryk, men altså ikke koblet op til at opdage "snydere".
Kort fortalt om empatitesten, så er de 8 spørgsmål taget fra en langt større test. De 8 spørgsmål er de som bedst korrellerer med den store test, og med den samlede score. Så denne kortversion er OK nok, og er brugt i flere andre videnskabelige sammenhænge. Men det er klart, at vi i vor egen fulde test, både vil bruge langt flere ansigter, den fulde empatitest, og ikke mindst mere kontrollerede forhold i vore testfaciliteter.
Så jeg håber ikke, at dette opfattes som en videnskabelig test. Det er et led i Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stablen disse dage. Vi vil gerne vise, hvad naturvidenskab (sammen med humanistisk videnskab) også kan bruges til. 
Venlig hilsen Thomas Z. Ramsøy

Det er da muligt, at jeg var for hurtig.
Problemet er, at det er flertallet måske også. På nuværende tidspunkt kunne der måske have været 5-10 gange så mange deltagere, men de er muligvis gået ind i en blindgyde og har opgivet i stedet for at finde ud af hvad programmøren har tænkt.
Det skal være så nemt at forstå, at selv en 10-årig OMGÅENDE får øje på det rigtige at klikke på. Hvad programmøren/designeren har haft som hensigt er helt uvedkommende ved god brugervenlighed. Man skal ikke bruge sit krudt på at finde den rigtige knap.
De, der er gået forkert, udtrykker heller ikke deres mening her, så kommentarerne/vurderingerne er således heller ikke repræsentative. 

Forstår ikke din reaktion, jeg er ikke medlem af Mensa, er en ganske normal kvinde som ikke har den store videnskab om IT, jeg syntes det forgik nemt og ingen vanskligheder.
Min test gik da godt da jeg svarede rigtig på alle sammen.
Ikke de store vanskligheder i det. Måske har du haft for travlt?
 

Det er ikke uvidenskabeligt at nøjes med kun et par enkelte billeder, såfremt der er et stort antal, der besvarer, og det ikke er de samme seks billeder, der bliver vist til alle de, der svarer. Den betyder allerhøjst, at de individuelle svargivere ikke får et præcist billede af deres personlige placering.
Jeg nåede aldrig at gennemføre spørgerunden, fordi den gik ned.

Det er da uoverskueligt
Jeg blev noget overrasket over, hvad der skete, da jeg klikkede på forskellige link.
Jeg er medlem af Mensa, så jeg er ikke underbegavet. Alligevel skulle jeg klikke på lidt forskelligt i nye vinduer, inden jeg kom igang. Indfør dog en knap, hvor der tydeligt står: »START TEST«. Hvor svært kan det være?
Jeg opdagede heller ikke min score, men jeg kunne da se, at jeg kun havde et forkert svar.
Og der skulle have været mindst dobbelt så mange billeder.

Enig med Kasper. Der findes en større (og vanskeligere) test på
http://www.bbc.co.uk/science/humanbody/mind/surveys/smiles/

Jeg synes absolut ikke at bbc's test er vanskeligere. Faktisk er det meget nemmere fordi man kan se flere bevægelser i ansiget. Videnskab.dk's test er svær da det er et fast frosset tidspunkt, og der kan det være svært at se øjenes og kindernes bevægelse. Med mindre man kender personerne.

Hej Per og Kasper
I har ret: dette er ikke en strengt videnskabelig test.
Testen her på videnskab.dk er kun en 'forversion' af det større, videnskabelige forsøg, og skal ikke betragtes som et videnskabelig eksperiment i sig selv. Læs mere om det i Thomas Ramsøy's kommentar i den ledsagende artikel om videnskaben bag testen:
http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/hjernen_lynaflaser_dit_smil
vh
Peter Hyldgårdnyhedsredaktør

Enig med Kasper. Der findes en større (og vanskeligere) test på
http://www.bbc.co.uk/science/humanbody/mind/surveys/smiles/

Det er useriøst at lave en test med kun 6 billeder. Begrebet "videnskab" bliver ødelagt når såkaldte forskere ikke har kendskab til basal statistik. Det minder om en dårlig shampoo reklame.
Empatitestens scoresystem må da også betegnes som mystisk. Hver gang man svarer det empatiske svar får man et point. Men hvordan kan alle spørgsmål veje lige tungt?