En statistiker kan vise dig, at sandsynligheden for at dø i et terrorangreb er langt mindre, end for at blive kørt over af en bus. En historiker kan forklare dig, at den »nye fundamentalistiske terrorisme« ikke er ny og ikke altid fundamentalistisk. Men hvis du spørger en filosof om terror, risikerer du at blive mødt med lange udredninger om væren og væsen, endeløse begrebsafklaringer og forsøg på at forstå, hvordan terror hænger sammen med alt i (og uden for) denne verden.
At save den gren over man sidder på
Denne bredside mod filosofien kommer fra en modig mand på Nordisk Sommeruniversitet. Rasmus Ugilt er selv filosof ved Aarhus Universitet og arbejder på en ph.d.-afhandling om terrorismens effekt på de helt grundlæggende elementer af vores eksistens og levevilkår. Alligevel står han foran en gruppe filosoffer og samfundsteoretikere, der netop er samlet for at diskutere terror og sikkerhed, og saver den gren over, han selv sidder på. Eller næsten over, skal det vise sig.
Filosofi er ikke fornuftens stemme
Han indleder sit foredrag med et provokerende budskab: »Filosofien ikke kan gøre krav på være ‘fornuftens sobre stemme’. Den er snarere beruset af viden end sober.« Rasmus Ugilt påpeger, at filosofien i sin natur har behov for at forstå ‘det hele’ – at forstå, hvordan alting hænger sammen.
Det betyder, siger han, »at filosofien ikke arbejder mod at give konkrete forklaringer på terrorhandlinger, som samfundsanalytikere eller andre forskere gør. Filosofien forsøger at gøre noget mere – noget der virker mærkeligt, overdrevet eller bare ‘for meget’, når man ser på det udefra.«
Schelling og Kierkegaard
\ Fakta
Men hvad kan 1800-tallets filosoffer som Kierkegaard, Hegel og Schelling have at sige om terrorisme i det 21. århundrede? Ja, ifølge Rasmus Ugilt er det ikke, hvad de kan sige om terroristerne, der er vigtigt, men derimod hvad de kan sige om os andre. Hvad har terrorfrygt og antiterror-krig gjort ved os og vores vores måde at møde verden på?
Angsten for Twin Towers
Rasmus bliver lang i blikket, da jeg beder ham om at blive konkret, men han prøver alligevel.
»Filosofien kan vise os, at 11. september har gjort det mulige muligt – og dermed ændret vores måde at leve på,« forklarer han, og skynder sig at uddybe, inden jeg protesterer over de abstrakte begreber.
»Det har altid været muligt at styre et fly ind i et højhus, men angrebet på Twin Towers gjorde, at vi var nødt til at forholde os til det – som en konkret mulighed. Vi blev bange for at noget nyt og truende var muligt. Og det kan man med Kierkegaard kalde ‘Angst’.«
Terror truer med det ukendte
Og netop angsten for terror kan filosofien, som abstrakt tænkning, give os nogle redskaber til at forstå, mener Rasmus Ugilt. At terror i Danmark på en og samme tid er blevet en reel mulighed, men samtidig er lige så ukonkret og uforudsigelig som før, betyder nemlig, at vi opbygger en angst, vi ikke kan håndtere.
»Terrorismen er ikke en bjørn vi møder i skoven, der truer med at æde os. Terror truer ikke med noget bestemt, den truer med et åbent rum, med det ukendte, med alt og intet,« siger Rasmus Ugilt.
Trafikuheld eller terror?
Vi får at vide, at vi skal være bange, men ikke for hvad
Rasmus Ugilt
I krigen mod terror er vi således blevet tvunget til at forholde os til terrorens mulighed – og det gør os angste.
»Hvorfor betyder det mest, at terrorister slår folk ihjel, når langt flere mennesker dør af sult eller i trafikuheld?«, spørger Rasmus retorisk, og svarer selv: »Vi opbygger en angst for terror, fordi det er en konstant mulighed, uden at være konkret. Vi får at vide, at vi skal være bange, men ikke for hvad.«
Filosofi kan være afgørende
På spørgsmålet om, hvorfor han selv, som abstrakt filosof, har valgt at kaste sig over det konkrete terrorbegreb, svarer Rasmus:
Jeg vil gerne vise, at filosofien kan være afgørende
Rasmus Ugilt
»Det er en insisteren på mit eget fag. Jeg vil gerne vise, at filosofien kan være afgørende. At den kan give os en forståelse af den situation, vi står i som mennesker. Filosofi kan ikke tilbyde folk at slippe af med angsten, men den kan måske etablere en forståelse for den angst, vi føler for terror.«
Kan hjerteblod fortyndes?
Rasmus vrider sig lidt i stolen under interviewet. Han forsøger ihærdigt at forklare de komplicerede begreber, så de giver mening for os, der ikke har password til filosofiens hellige haller.
Det er en kunst at formidle sit hjerteblod uden at fortynde det, kan man mærke. Men at filosofien faktisk har en rolle at spille som videnskabelig disciplin og som værktøj til forståelsen af terrorens konsekvenser for os alle, er han så overbevist om, at han ikke har tænkt sig at give op. Og arbejdet i kreds 6 med at forstå begreber som sikkerhed, vold og terror fortsætter. Både i denne uge, og når Rasmus vender tilbage til Aarhus. Der venter meget arbejde forude.
