Teologer kopierede islamofobi fra Tyskland
Danske teologer tog i reformationstiden 'tyrkerfrygten' til sig og udbredte den til folket på trods af, at Danmark slet ikke lå inden for osmannernes rækkevide.

I 1529 belejrede Osmannerriget Wien, men soldaterne var ikke i stand til at fastholde erobringen. (Maleri: Ukendt kunstner i Heeresgeschichtliches Museum, Wien.)

Reformation

Læs mere om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

I 1529 jog en bølge af skræk op igennem Europa. Den osmanniske hær var rykket frem og stod nu lige uden for Wiens porte. De kristne i Vesteuropa var bange for, at deres stater stod næst for skud. Man mente nemlig, at når 'tyrken' kom, så var det slut med kristendommen.

I de lande, som befandt sig tæt på fronten, skrev og prædikede både katolske og protestantiske præster løs om faren fra øst. Der kom stribevis af bøger med betragtninger om tyrkerne.

For eksempel mente kirkefaderen Luther i de første år, at osmannernes erobringer var Guds straf for de kristnes umoralske levevis. Senere mente han, at osmannerne var sendt af Satan selv.

Heller ikke i Danmark holdt teologerne sig tilbage.

»De kopierede fuldstændig de tyske teologers propaganda og fremførte de samme påstande om, at når tyrkerne kom, ville soldaterne eksempelvis voldtage kvinderne og kaste spædbørn op i luften,« siger Martin Schwarz Lausten, som er professor emer. i kirkehistorie ved Afdeling for Kirkehistorie på Københavns Universitet.

Han forklarer, at det skete på trods af, at der reelt set ikke var nogen fare for, at muslimerne ville invadere Danmark, fordi fronten lå helt nede ved Wien. Men de danske teologer kunne ligesom de øvrige europæiske teologer bruge 'tyrkerfrygten' til at formane sognebørnene om, at de skulle opføre sig bedre.

Orienterede sig mod Wittenberg

Vidste du

Osmannerne tvangs-islamiserede som regel ikke kristne i de områder, som det lykkedes dem at erobre. De kristne skulle blot betale en særlig skat for at få lov til at dyrke deres egen tro

Kilde: Martine Schwarz Lausten

Der er tidligere blevet forsket i korstogene og den tids islamofobi i Danmark. Men Martin Schwarz Lausten er den første, som er gået i dybden med islamofobi i reformationstidens danske teologiske tekster. Forskeren har analyseret afhandlinger, prædikener, salmer og bønnetekster skrevet af professorerne ved Det Teologiske Fakultet og biskoppen på Sjælland. Kirkehistorikeren siger om datidens fokus på 'tyrkerfaren':

»Det var et rent importeret problem. Der var ikke nogen, der havde set en muslim i Danmark på det her tidspunkt,« siger professoren og fremhæver, at den osmanniske hær befandt sig langt herfra.

Alt, hvad der skete i dansk teologi efter reformationen, var et ekko af, hvad der foregik i Luthers Wittenberg i Tyskland. De ledende danske teologer var uddannet hos Luther. Og alt hvad de derefter skrev herhjemme i Danmark tog afsæt i Luthers lære, som blandt andet bestod i at fordømme jøder, katolikker, kættere og også den muslimske fjende, som den værste type mennesker.

Interesse for 'Tyrken'

Og noget tyder på, at danskerne interesserede sig for osmannerne, deres tro og Guds holdning til dem. For udover, at der blev prædiket om 'tyrken' i kirken, så blev der også oversat og trykt en mere folkelig propagandalitteratur om osmannerne fra tysk til dansk, hvilket viser, at der sandsynligvis var interesse for emnet, fordi det dengang var en bekostelig affære at trykke, siger Martin Schwarz Lausten.

En af historierne gik eksempelvis på, at en osmannisk fæstning i Ungarn, som var fyldt med våben og krudt, sprang i luften, fordi Gud ville straffe de onde muslimer.

Derudover interesserede muslimernes tro også kirkens mænd og kongen.

»Vi ved, at Christian den 3. indkøbte et eksemplar af Koranen. Luther sagde jo, at man blev nødt til at læse Koranen for at kende fjenden, og Christian den 3. var meget optaget af religion,« siger Martin Schwarz Lausten.

Konger skulle betale krigsskat

Men kongerne Christian den 3. og Frederik den 2. var også interesseret i osmannernes krigsheld af andre årsager. For Danmarks konger var udover at være konger også hertuger i Holsten, hvilket var et len i det tyske kejserrige.

Spændingen mellem osmannerne og europæerne fortsatte frem til 1683, hvor det sidste osmanniske forsøg på at belejre og erobre Wien blev afværget. Kortet viser osmannernes erobringer fra 1300tallet frem til 1683. Se kortet i en større udgave her. (Illustration:Atilim Gunes Baydin)

Her skulle de som de øvrige hertuger betale en skat, for at kejserriget kunne opruste mod truslen fra øst. Hvis ikke de gjorde det, kunne hertugdømmet blive idømt en såkaldt 'Acht', hvilket betød, at enhver anden helt lovligt måtte forsøge at erobre territoriet.

»Det interessante er, om de betaler skatten, fordi de skal, eller fordi de er enige med teologerne. Begge argumenter fremføres af den danske konge,« siger Martine Schwarz Lausten om de danske konger.

Brugte propaganda

Professoren har undersøgt den brevveksling, der foregik mellem kongen og hans statholder om inddrivelsen af den skat, som undersåtterne skulle betale.

Forskeren har fundet ud af, at den tyske propaganda om, at den osmanniske trussel enten var et resultat af Guds vrede eller Satans indflydelse, måske også kunne bruges til at få lensmændene til at punge ud. For de betalte hver gang, selvom det ofte var med forsinkelse.

Ingen ved dog, om det bundede i en frygt for straffen, Satan eller for Guds vrede i form af 'tyrken' fra øst.

Martin Schwarz Laustens bog hedder 'Tyrkerfrygt og tyrkerskat - islamofobi, religion og politik hos teologer og regenter i reformationstidens Danmark'. Bogen udkommer på forlaget Anis her i foråret.

Det sker