I er latterlige.

Traditionelt har patenter været knyttet til videnskab, så hvorfor ikke denne artikel i videnskab.dk?
Kristendommen har patent på taknemmeligheden, kærligheden, livet, fortolkning af menneskenes særlige status og rettigheder, meningsfylde..
Kristendommens fortolkere er patentholderne. Historisk set, er deres fortolkning af etik, moral og kærlighed yderst interessant og nok en humanistisk videnskabelig afhandling værd.
Guderne skal vide, at det af og til vil kræve grundig forskning at skelne Fandens pillefingre fra pavernes.

Jeg er enig med Jan Løhmann Stephensen i at dette primært er et stykke dårlig journalistik. De to skribenter får på ingen måde frem hvorfor dette skulle være relevant for nogen der er interesseret i videnskab af nogen art.

Hvis man kigger på manchetterne på videnskab.dk generelt, så beskriver de stort set altid konklusionen af en videnskabelig undersøgelse, eller en rapportering fra en igangværende eller kommende videnskabeligt projekt. På denne måde kommer udsagnet "Vi er skabt i Guds billede, og derfor har menneskelivet en unik position i verden" til at fremstå som et forskningsresultat. I det lys er det nærliggende at læse artiklen som religiøst nonsens.

Og så vil jeg lige opponere imod jer to der forsvarer artiklen ved at kalde det humanistisk videnskab. Det er netop udsagn som jeres der bidrager til fordommen om at humaniora ikke er seriøs videnskab. Humaniora er ikke et mærkat man frit kan sætte på sine flyvske tanker for at videnskabeliggøre dem.

Fejlen/misforståelsen opstår vel fordi artiklen sidestiller biologi og religion. Biologien forsøger at klarlægge forhold i naturen og finde observerbare sammenhænge der er tilnærmelses almengyldige uanset, hvem der observerer (ideelt set). Religion er derimod et deskriptivt system hvis bagvedliggende årsagssammenhænge skal findes i nogle psykologiske mekanismer der i høj grad varierer fra person til person. Det er altså en fejlagtig antagelse, at man kan sige noget objektivt om livet ved hjælp af et tankesystem der er subjektivt i sin natur. Videnskaber som eksempelvis psykologien der bl.a. beskæftiger sig med "oplevelsen af noget" er i høj grad også videnskabelige, men så burde artiklen have handlet om "opfattelsen af livet som fænomen", i stedet for at forsøge sig med almengyldige påstande om "livet".

Jeg er også forundret over, at ovenstående artikkel kan komme på Videnskab.dk´s side. Livet har jo ikke en kæft at gøre med Gud, Allah og alle de andre figurer der fremkommer i en menneskehjerne. Havde Ove Nathan levet og læst artiklen, kan jeg sandelig love, at videnskab.dk havde fået en på hatten. Han gav f.eks. Steven Hawkins et ord med på vejen i forbindelse med, at denne, godt nok lidt forsigtigt, havde blandet Gud ind i en af sine bøger om singulariteten og fremefter. Det havde været mere på sin plads, om artiklen havde været at finde i Kristeligt Dagblad.

@Sofie: Ja selvfølgelig forskes der i kristendommen og dens indflydelse på kultur, livssyn osv., og jeg ville da ikke løfte et øjenbryn, hvis videnskab.dk lavede et tema om dette emne. Men her er det aktuelle tema altså "liv", og så er det vel ikke for meget at forvente en videnskabelig belysning af dette emne (som videnskab.dk da også har givet os i andre artikler). I stedet præsenteres vi i den aktuelle artikel for en bestemt religions syn på, hvad liv er, og hvadenten man betragter det som overtro eller ej, så er udsagn som at livet er noget, vi får givet af gud eller at liv er kærlighed naturligvis udtryk for trosbaserede, religiøse dogmer og har intet med videnskab at gøre. Hvis artiklen havde været vinklet anderledes, og fx havde diskuteret hvilken betydning sådanne religiøse dogmer har haft for vores forståelse af, hvad liv er (de har selvfølgelig primært været - og er i nogen grad stadig - en hæmsko), havde det været en anden sag, men det er jo ikke tilfældet.

@Jack & co: Selvfølgelig forskes der i kristendommen, og hvordan den har påvirket dansk/europæisk kultur, traditioner, liv og livssyn i århundreder. Og selvfølgelig er det dybt relevant at få det med i den sammenhæng, artiklen her indgår i. Hylekoret her bringer mindelser om den efterhånden outdatede fejde mellem naturvidenskaben og humaniora. Ja, naturvidenskaben vægter systematik og lovmæssigheder, mens den humanistiske forsker søger at fortolke og forstå fænomener indefra. Og heldigvis samarbejdes der stadig mere på tværs af videnskaberne, som lærer af hinanden frem for at rakke hinanden ned. Og så al den hånlige snak om overtro. Det handler jo ikke om at tro eller ikke tro eller om at synes noget er overtro. Men om at granske fænomenet kristendom og hvad det gør ved et samfund og kulturen i det.

@ Vibeke
Hvis I fastholder at en teologi-professor kan tilføre noget relevant til temaet liv på baggrund af forskning i kristendommen, så åbner I for en regulær syndflod (undskyld!) af mulige indlæg. Astrologer, scientologer, kreationister & ID-tilhængere kunne så blive de næste I ville holde mikrofon for. Nogle af dem kunne endda vise sig mere relevante…øh…
Nej, hvis Videnskab.dk fremover skal fremstå som seriøs formidling af dansk og udenlandsk forskning så må I komme op med noget bedre end ” Videnskab.dk skal kunne rumme dem alle.” Skulle I dog fortsat ønske at fastholde førnævnte ”slogan” kunne et nyt tema med titlen ”Åndsliv og overtro” indeholde denne og beslægtede artikler.
Venligst Colton

Jeg må nu også som humanistisk forsker sige at jeg føler mig lidt pikeret over forsvaret ”at det da godt kan være forskning selv om det adskiller sig fra naturvidenskab.” Dette siger på den ene side sig selv, men det er på den anden side jo ikke ensbetydende med at alt der adskiller sig, dermed er humanistisk forskning. I hvert fald synes artiklen her at have seriøse mangler i forhold til denne målestok. Det er dog svært her at afgøre, om det er Svend Andersen eller videnskab.dk’s skribenter og redaktører, som har fejlet.
Et at problemerne er, at teksten sejler rundt mellem niveauer: hvem er det der taler? Hvem mener hvad? Professoren eller de troende? Tag f.eks. manchetten: ”Vi er skabt i Guds billede, og derfor har menneskelivet en unik position i verden. Kærlighed og ansvar er grundingredienserne i den kristne opskrift på liv, fremhæver teologiprofessor”. Gengiver professoren her andres trossatser, eller er det hans egne holdninger, som her kommer til udtryk? Og måske endnu værre står det til med overskriften: ”Teolog: Menneskelivet har særlig status”. Er dette endnu en gang teologiprofessorens holdning, eller gengiver han her blot den troendes opfattelse? Det er pudsigt, at dette kan passere redaktionen, medens man f.eks. vanskeligt – heldigvis, og i øvrigt ingen sammenligning overhovedet! – kunne forestille sig en artikel om nazismens racehygiejne bragt under overskriften: ”Historiker: jøderne skal gasses”. Er det fordi man på redaktionen reelt ikke har en forestilling om hvad humanistisk forskning er for en størrelse (andet end noget som, noget der er forskelligt fra naturvidenskab)?
Medgivet: det bliver nede i brødteksten bedre. Men ikke desto mindre er der stadig mange steder, hvor det simpelthen er alt for uklart, hvem afsenderen af den specifikke, fremførte livsforståelse er. Der mangler m.a.o. tilstrækkelige sproglige indikatorer ("forestiller den troende sig...", "ifølge teologien..." etc.). Det er primært derfor artiklen fremstår propagandistisk (og for nogle tilsyneladende altså også som overtroisk nonsens).

Jeg må altså også tilslutte mig den måbende hob. Den gode professor Svend Andersen er sikkert en fortræffelig litterat og fortolker af kristendommens mysterier, men artiklen handler jo ikke om litteraturanalyse eller religionshistorie. Den indgår i et tema om liv og handler om det kristne syn på især menneskelivet (som Svend Andersen ser det), men det kristne syn på livet er altså baseret på religiøse dogmer og har intet med videnskab at gøre. Udsagn som at taknemmelighed er et kardinalpunkt i forståelsen af menneskelivet, at livet er noget, vi får givet af gud, at liv er kærlighed eller at i troen på opstandelsen sejrer livet over døden er ikke på nogen måde udtryk for en videnskabelig tilgang - hverken af humanistisk, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig art - til forståelsen af, hvad liv er. Der er derimod tale om religiøst nonsens, som under ingen omstændigheder hører hjemme på et website med navnet videnskab.dk.

Kære alle. Lad mig først beklage, at vi har forsømt at bringe et link til professor Svend Andersens videnskabelige publikationer i artiklen. Det vil blive indføjet – og kommer i øvrigt her: http://person.au.dk/da/sa@teo.au.dk/pub Dertil er det værd at nævne, at journalisterne faktisk har valgt ham som kilde med øje for, at han hører til blandt landets mest kritiske teologer. Han tør f.eks. tale om en symbolsk forståelse af opstandelsen og vækker dermed ofte harme i det højreorienterede kirkemiljø for sin kritisk, videnskabelige tilgang til teologien. På videnskab.dk har han givet en sammenfattende udlægning af, hvad der kristeligt/teologisk set forstås og tænkes om liv – på et overordnet niveau uden spidsfindige, teologiske detaljer. Og det har så bragt ham ind på øretævernes holdeplads her. Hvad definitioner på videnskab angår, er der som bekendt forskel på den humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningstradition og deres anvendelse af teori og metode. (Uden at jeg i øvrigt skal rode mig ud i lange forklaringer om positivismen og den hypotetisk-deduktive metode overfor hermeneutikken og den hermeneutiske ditto – og med en note til Jack T. Colton om, at min afsluttende bemærkning i det ovenstående indlæg blot var en pointe, og ikke ment som en irettesættende svada) Videnskab.dk skal kunne rumme dem alle. Endelig – debatten er også åben for alle, og vi er meget glade for, at I alle kommer på banen. Blot vil jeg lige minde om, at indlæg skal holdes i en sober tone uden nedsættende bemærkninger om personer eller organisationer. http://www.videnskab.dk/content/dk/om_videnskabdk/debat Venligst, Vibeke Hjortlund, videnskab.dk

Endnu en måbende læser her. Man kunne fristes til at tro, at Vibeke Hjortlund mente at videnskab bare er en særlig form for belæsthed. Det er ikke tilfældet - videnskab er et spørgsmål om solid metode, hvor man forholder sig kritisk til sine kilder og antagelser.
At kalde den viden, Svend Andersen præsenterer os for i artiklen for "forskningsbaseret" er jo tragikomisk.

Jeg finder det noget betænkeligt, at et site med et så eksakt navn og så prominente samarbejdspartnere, som det er tilfældet her, opererer med en hjemmestrikket og overfladisk definition af hvad videnskab er. Intet i ovenstående artikel antyder at der ligger objektiv forskningsbaseret viden bag professorens udtalelser. Det lykkes ikke engang at få klarlagt hvilken af kristendommens utallige varianter det er Svend Andersen beskæftiger sig med. Alligevel udtaler han sig lystigt om tilværelsens mening i ”en kristen sammenhæng” Det er i sig selv slemt nok, men endnu værre bliver det når Vibeke Hjortlund i sit svar på kritikken afslutter med den irettesættende svada: ”Det har hverken noget med overtro eller propaganda at gøre. Det er - også - videnskab.”

Jeg forstår udmærket hvad Vibeke skriver men er ikke enig. Artiklen er religiøs propaganda. Det er da i orden men ikke hvad jeg forventer på dette udmærkede site. Professoren skriver bl. a.: »Biologien kan give os en rationel forklaring på livets sammenhæng, men den kan ikke producere mening.« Sikke noget sludder. Biologien forklarer netop at livet i sig selv ingen mening har. Den må enhver selv skabe. Meget andet sludder skal man også høre fra profesoren.

Kære alle. Videnskab er for mange synonymt med naturvidenskab. Men – her på stedet nøjes vi ikke med den smalle udgave. Videnskab.dk dækker bredt – fra naturvidenskaben over tværs til de humanistiske videnskaber, hvor der jo altså også bedrives seriøs forskning. Det er et kerneelement for sitet. Særlig i vores temaer stræber vi efter at fastholde en tværvidenskabelig tilgang til emnerne. Ovenstående artikel indgår i et tema om liv. Det er et emne, der kan anskues fra mange vinkler – biologisk, filosofisk og også teologisk. Professor i etik og religionsfilosofi Svend Andersen tager udgangspunkt i den kristne tradition og teologi, og med den forskningsbaserede viden, han har, føjer han et ekstra perspektiv til fænomenet liv. Det har hverken noget med overtro eller propaganda at gøre. Det er - også - videnskab. Venligst, Vibeke Hjortlund, videnskab.dk

Måske dette site skulle skifte navn til "overtro.dk"..?

Jeg vil også gerne tilslutte mig koret af måbende læsere. Svar udbedes snarest!

Enig. Denne artikel har absolut intet med videnskab at gøre - tværtimod. Artiklen fremstår mest af alt som slet skjult kristen propaganda. Redaktionen på videnskab.dk opfordres hermed til for fremtiden at holde sig fra den slags antividenskabeligt ævl.

Fuldstændig enig med Jack T. Colton!! Det kunne være super at høre begrundelsen for at artiklen er med her? (der må være en del teologi forums hvor den passer bedre ind?)

Hvad skal vi med denne artikel på Videnskab.dk ? Findes der bare et enkelt videnskabligt element i professorens udgydelser?